I sidste uge kom det frem, at et konsortium af private virksomheder og offentlige organisationer er gået sammen om at udvikle danske sprogmodeller. Der er dog også kritikere, der ikke mener, det er en god idé. Her i nyhedsbrevet linker vi til begge synspunkter.
I lørdags udkom Radio4's podcast, hvor Claus fra Viden.AI besøgte Oliver Zahle. Her havde de en interessant samtale om kunstig intelligens og uddannelse. Det giver også anledning til at se nærmere på Jakob Vest Hansens artikel, hvor han dykkede ned i de mange detektionsværktøjer, der hævder at kunne finde tekster skrevet af kunstig intelligens.
På uddannelsesinstitutioner, der bruger Microsoft Education, har underviserne nu fået nye muligheder for at bruge kunstig intelligens som hjælpeværktøj i dagligdagen, når der skal laves tekster. Cphbusiness er gået skridtet videre og har lanceret deres egen chatbot, som kan hjælpe de studerende med faglige spørgsmål.
I det lidt mere nørdede område har Google lanceret deres AlphaFold 3, der kan forudsige strukturer og interaktioner mellem levende molekyler.
I denne uge har vi samtidig fokus på to konferencer i efteråret, som har fokus på kunstig intelligens og undervisningen. Per og Claus her fra bloggen deltager i begge konferencer, og vi glæder os til at møde en masse interessante personer og have nogle gode diskussioner.
God læsning
Konsortium vil udvikle danske sprogmodeller
Sidste uge annoncerede Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv deres planer om at skabe danske sprogmodeller i Dansk Sprogmodel Konsortiet. Deres fokus er at udvikle danske sprogmodeller til specifikke use-cases, som er relevante i en dansk kontekst, og sigter derfor ikke mod direkte konkurrence med eksisterende modeller som ChatGPT.
💡
På Viden.AI mener vi, at det er den rigtige vej at gå med danske sprogmodeller i undervisningen, især hvis det bliver muligt at bruge AI til eksamener. Her kunne man forestille sig et use-case, hvor eleverne interagerer med en eksamenssprogmodel og derigennem demonstrerer deres kompetencer i anvendelsen af sprogmodeller.
Denne udvikling vil foregår som et samarbejde mellem private virksomheder og offentlige organisationer med målet at lave sprogmodeller baseret på åbenhed, lovoverholdelse, dataintegritet, transparens, etik og sikkerhed.
Lyt til DR's podcast, Prompt, hvor Casper Klynge fortæller om tankerne bag danske sprogmodeller.
Danmark vil lave sine egne chatbots, som forstår dansk kultur og sprog - og hvor der er styr på datasikkerheden. Modsat sidst, det var på tale, er målet denne gang ikke at konkurrere med ChatGPT. Digitaliserings- og Ligestillingsminister Marie Bjerre (V)
Læs mere på LinkedIn og konsortiets hjemmeside herunder:
Det er dog ikke alle, der mener, at vi skal udvikle danske sprogmodeller; i stedet bør data gøres tilgængelige, så andre også kan træne sprogmodeller. Læs Dan Rose Johansens to indlæg på LinkedIn:
I Radio4's podcast Mig og AI var der sidste lørdag særligt fokus på uddannelse, hvor Oliver Zahle havde besøg af Claus Scheuer-Larsen, lektor på Odense Tekniske Gymnasium og skribent på Viden.AI.
Her diskuterede de blandt andet brugen af AI i skoler, herunder potentielle faldgruber som falske AI-venner på sociale medier, der kan føre til uetisk interaktion med brugere. De kom også ind på en bredere anvendelse af AI i uddannelsessystemet, herunder hvordan teknologien kan forbedre læringsprocesser og gøre dem mere inkluderende. De diskuterede også de ændringer, som AI kan bringe til eksamensformer, hvor der både skal fokuseres på produktet og processen bag elevernes arbejde, hvilket kan lede til dybere forståelse og kritisk tænkning blandt studerende.
GenAI-detektionsværktøjer til tekst er luftkasteller
Jakob Vest Hansen har skrevet en artikel, der diskuterer ineffektiviteten og de mange svagheder ved GenAI-detektionsværktøjer. Han påpeger i artiklen, at disse værktøjer ofte præsenterer falske positiver og er generelt unøjagtige, særligt ved danske tekster.
I artiklen udforsker han de tekniske og etiske problemstillinger, herunder hvordan værktøjerne potentielt favoriserer privilegerede studerende og kan kompromittere studerendes retssikkerhed. Han advarer også mod brugen af AI-detektionsværktøjer og opfordrer til forsigtighed, især fordi de kan forværre ligestillingen og tilføje et unødigt pres på underviserne.
På Cphbusiness har de udviklet et læringsværktøj kaldet Sokrates, der fungerer som en virtuel assistent og kan svare på spørgsmål fra studerende på e-handelsuddannelsen.
- Sokrates er en form for forlængelse af os som undervisere. De spørgsmål, som de studerende normalt ville stille os, kan de nu stille chatbotten. Det betyder, at de kan få kvalificerede svar, selvom de ikke er i undervisningslokalet, så de fx ikke går i stå, når de er i gang med at løse en opgave, siger Per Bergfors.
Værktøjet giver kvalificerede svar baseret på det materiale, som underviserne har valgt at træne chatbotten med, og de studerende har taget positivt imod chatbotten og bruger den som supplement til deres læring.
Projektet "Virtuelle assistenter" undersøger potentialet for at bruge generativ kunstig intelligens i undervisningen på videregående uddannelser.
AlphaFold 3 er en ny AI-model, der er udviklet af Google DeepMind og Isomorphic Labs, og som fokuserer på at forudsige strukturen og interaktionerne mellem livets molekyler – herunder proteiner, DNA, RNA og molekyler som ligander.
Dette kan føre til nye biologisk genanvendelige materialer og mere modstandsdygtige afgrøder.
Årets tema er ”intelligent uddannelse”, og vi er optaget af, hvordan vi uddanner i en tid, hvor børn og unges trivsel og læring stadig trækker overskrifter. Hvor vores tillid til faglighed og viden udfordres af sprogmodeller og nye teknologier, og hvor dannelse, fællesskab og tilegnelse af ny viden ikke kun foregår i de rammer, vi tilbyder i uddannelsessektoren. Over to dage forsøger vi sammen at finde svar på, hvordan intelligent uddannelse ser ud.
Mellem kunstig intelligens og skærmforbud - It, læring og trivsel på ungdomsuddannelser
Generative AI-teknologier har ændret betingelserne for elevers og læreres samarbejde i undervisnings- og læringsrummene. AI-chatbots giver nye didaktiske muligheder og kan være et godt lære- og hjælpemiddel, men omvendt udfordrer AI faglighed og relationerne mellem elever og lærere. Politikerne spørger: Har vi drevet brugen af skærme og digitale teknologier i skolesystemet for vidt? Og nogle forskere, forældre, ledere, lærere og elever spørger om det samme.
Denne konference vil inden for dette spændingsfelt byde på forskningsbaserede oplæg og praksisnære talk- og workshops. Konferencen henvender sig til alle interesserede i unge og uddannelse.