Illustration: Midjourney

Ugens nyheder: Kampen om det menneskelige

Hvad mister vi, når vi fjerner det akavede? I årets sidste nyhedsbrev stiller vi skarpt på kampen for det menneskelige i en tid med virtuelle lærere, effektive chatbots og advarsler fra Anders Søgaard.

Per Størup Lauridsen

17 dec 2025 · 8 minut læses

Indholdsfortegnelse

Dette er ugens andet nyhedsbrev, som har fokus på den mere filosofiske side af AI. I mandagens nyhedsbrev handlede det om systemer, regler og strukturelle reaktioner. Nu retter vi blikket mod det menneskelige.

Hvad sker der med eleverne, når de spørger en chatbot i stedet for deres lærer? Og hvad går tabt, når vi forsøger at fjerne det akavede? Professor Anders Søgaard beskriver denne bekymring i en klumme i Information. Han sammenligner mennesker med omstillingsborde, som modtager og videresender information, og han advarer om, at AI styrker denne funktion, men samtidig svækker vores evne til improvisation, nærvær og kreativitet.

Den samme pointe kan findes i flere af ugens øvrige nyheder. Lærer Lis Zacho advarer direkte mod at lade AI overtage forberedelsen af undervisningen. Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen har vundet en pris for en opgave i historiefaget, der undersøger fagets berøringsangst over for AI.

I Storbritannien går man dog mere radikalt til værks og har ansat virtuelle lærere, der underviser elever, som bor 300 kilometer væk. Det har ført til strejker blandt lærerne.

Billedet er dog ikke entydigt. Docent Preben Olund Kirkegaard argumenterer for, at AI ikke svækker lærerrollen, men snarere forstærker dens betydning. To folkeskolelærere påpeger samtidig, at AI faktisk kan frigøre tid til det meningsfulde.

God læselyst med årets sidste nyhedsbrev.

Vi risikerer at miste det akavede møde

I en klumme i Information skriver professor Anders Søgaard om, hvordan AI ændrer vores måde at agere som mennesker på, ikke kun som informationsformidlere, men også som deltagere i det uforudsigelige og ofte akavede samspil med andre.

Anders Søgaard beskriver mennesker som en slags omstillingsborde, der optager information og sender den videre. Han advarer dog om, at AI kun styrker denne del af os og samtidig svækker vores evne til improvisation, opmærksomhed, nærvær og kreativitet. AI er effektiv til at håndtere information, men ikke i mødet mellem mennesker.

Når elever vælger at spørge en chatbot frem for deres lærer, eller når mennesker søger trøst hos en chatbotkæreste, mister de muligheden for at træne de menneskelige egenskaber, som kun opstår i det uperfekte og uforudsigelige. Det er netop her, ifølge Anders Søgaard, vi udvikler os som elever, kolleger og medmennesker. Hvis vi overlader den menneskelige del af læring og interaktion til AI, mister vi gradvist evnen til at være mennesker blandt andre.

AI må ikke overtage lærerens rolle

Folkeskolen.dk har udgivet en artikel, hvor læreren Lis Zacho deler sine erfaringer med AI i undervisningen og advarer mod, at teknologien får for stor indflydelse på lærerens rolle.

Som medlem af Lønmodtagernes AI-panel har hun bidraget til at formulere anbefalinger for, hvordan AI bør anvendes på arbejdspladsen.
Hun understreger, at AI skal understøtte læring og ikke erstatte lærerens faglighed og dømmekraft. Lis Zacho peger på, at AI allerede ændrer mange jobfunktioner, herunder lærerens.

Hun advarer mod en fremtid, hvor AI varetager undervisningsforberedelsen, og lærerne blot skal gennemføre færdige forløb. Det kan gå ud over undervisningens aktualitet og autenticitet. Erfaringerne med smartphones i skolen viser, hvad der kan ske, hvis teknologien får for stor magt. Derfor skal vi denne gang være kritiske og bevidste. Hun mener, at eleverne skal lære at bruge AI på en konstruktiv og ærlig måde og ikke som en genvej til snyd.

I stedet for at forbyde brugen skal eleverne lære at angive, hvordan og hvornår de har anvendt AI. Panelets anbefalinger opfordrer til, at AI bliver en hjælper og ikke en erstatning. Samtidig opfordres der til at bruge teknologien til at styrke fællesskab, nærvær og faglig fordybelse.

Berøringsangst for AI præger historiefaget

Folkeskolen.dk skriver, hvordan lærerstuderende Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen oplevede tavshed og berøringsangst i forhold til AI på læreruddannelsen.

I sin bacheloropgave i historie konkluderer han, at brugen af generativ AI stadig er tabuiseret blandt lærere, hvilket hæmmer den faglige udvikling. Han opfordrer til åbne drøftelser om teknologiens rolle i undervisningen, så AI kan indgå som en naturlig del uden at kompromittere fagets kerne.

Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen modtog en pris for årets bedste bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen. Læs opgaven her: Cogito, ergo sum - Historiefagets kerneopgave og kunstig intelligens.

Virtuelle lærere og AI splitter lærere og forældre i Storbritannien

AI og virtuelle undervisere vinder frem i britiske skoler, hvor teknologien bruges til at afhjælpe lærermangel og mindske arbejdspresset. På The Valley Leadership Academy undervises eleverne i matematik af en lærer, der befinder sig 300 km væk, og det har ført til strejker blandt skolens ansatte.

Matematiklærer Emily Cooke formulerer bekymringen på denne måde

Will your virtual teacher be there to dance with you at prom, hug your mum during results day, or high-five you in the corridor because they know you won the match last night?

Hun og mange andre mener, at skærmbaseret undervisning ikke kan erstatte den menneskelige kontakt og støtte, som fysisk tilstedeværende lærere giver.

AI ændrer lærerens rolle, men forstærker dens betydning

I et debatindlæg i Nordjyske argumenterer Preben Olund Kirkegaard, docent og forskningsleder ved læreruddannelsen på UCN, for at AI ikke svækker lærerens rolle, men tværtimod gør den endnu vigtigere. AI bruges i stigende grad af både elever og lærere, men teknologien ændrer grundlæggende, hvordan undervisning og læring foregår. Elever får svar fra en teknologi, som ikke forstår, vurderer eller tager ansvar. Det gør det vanskeligere for læreren at følge elevens læringsproces og stiller samtidig større krav til elevens dømmekraft.

Preben Olund Kirkegaard fremhæver, at læreren i stigende grad skal guide eleverne til at skelne mellem rigtige og forkerte svar, forstå hvad kvalitet er og styrke deres kritiske sans. Læreren bliver i mindre grad leverandør af information og i højere grad vejleder i fortolkning og refleksion.

AI frigør tid og styrker undervisningsdifferentiering

På folkeskolen.dk fortæller to lærere, hvordan de bruger AI som støtte i forberedelsen og i arbejdet med undervisningsdifferentiering.

Sandra Rygaard og Julie Brahe Hansen oplever begge, at AI giver dem mere tid og bedre overblik i forberedelsen, samtidig med at det bliver lettere at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige niveauer.

AI bruges som sparringspartner, idéudvikler og redskab til at skabe differentierede undervisningsforløb. Begge lærere understreger, at teknologien skal anvendes med faglig dømmekraft og altid tilpasses den konkrete elevgruppe.

De opfordrer samtidig flere lærere til at afmystificere teknologien og afprøve AI på samme måde, som man arbejder med læremidler. Det handler om at tilpasse materialet og gøre det til sit eget, så det stemmer overens med elevernes behov og undervisningens formål.

Nyt om kurser og møder

Nyt gratis AI-kørekort til erhvervsuddannelserne

CIU (Center for It i Undervisningen) har netop lanceret AI-kørekortet, som er et gratis onlinekursus målrettet undervisere på erhvervsuddannelser og AMU. Kurset er udviklet med udgangspunkt i undervisernes egne spørgsmål og behov og skal hjælpe dem med at forstå, anvende og undervise i AI på en ansvarlig måde.

AI-kørekortet tilbyder en praksisnær tilgang med vidensvideoer, interaktive elementer og konkrete undervisningseksempler. Det fokuserer både på teknologisk forståelse, brug af AI-værktøjer og didaktisk vejledning i ansvarlig anvendelse af AI. En testperson fremhæver, at kurset effektivt bygger bro mellem teori og praksis, hvilket mange undervisere har efterlyst.

Bag AI-kørekortet står CIU i samarbejde med Jordbrugets Uddannelser, Uddannelsessekretariatet, EVU og HAKL. Viden.AI har bidraget med faglig sparring til indholdet.

28. januar: Hvad gør AI ved vores uddannelser?

AI er kommet for at blive. Men hvordan sikrer vi, at elever og studerende lærer med teknologien frem for at lade den overtage? Eksamen er måske det mindste problem. Den egentlige udfordring er, hvis AI ender med at mindske de unges læring.

Den 28. januar afholder ATV et temamøde, hvor der gives en status og diskuteres mulige veje frem.

Tilmeld dig herunder:

2025 i tal – og en ny begyndelse

Inden juleferien begynder, vil Claus og jeg gerne sige en stor tak til alle jer 3.371, der hver uge læser med i vores nyhedsbrev.

2025 blev året, hvor AI i høj grad kom på dagsordenen i uddannelsessystemet, og hvor vi har diskuteret både muligheder og udfordringer.
Der har været stor interesse for det, vi har skrevet, og vi er nået ret langt ud med vores indhold.

60.231 besøgende har været forbi bloggen og læst i alt 86.000 sider.
3.371 modtager nu fast vores nyhedsbrev – tak til hver og en af jer.
I løbet af året har vi udsendt 42 nyhedsbreve.
Vi har skrevet 16 artikler om emner som snyd, dannelse og meget mere.

Ny stilling, men samme mission
På det personlige plan byder året også på en nyhed.

Til januar starter jeg som it- og kommunikationschef på TietgenSkolen.
Det betyder, at jeg nu befinder mig midt i de dilemmaer og beslutninger, som skolerne står over for hver dag, denne gang set fra et ledelsesperspektiv. Det ser jeg som en stor styrke for Viden.AI.

Bloggen og nyhedsbrevet fortsætter uændret. Vi fortsætter med at levere analyser, nyheder og perspektiver, nu med endnu flere praktiske erfaringer i bagagen.

Tak fordi I har læst med i 2025. Vi glæder os til at ses i det nye år.