Ugens nyheder: Hvem bestemmer over AI i undervisningen?
Vi kan ikke købe os fra ansvaret. Mens USA satser på fejlbehæftede detektorer og STIL strammer reglerne for data, står vi ved en skillevej. Løsningen er ikke ny software, men at vi genopfinder pædagogikken.
Indholdsfortegnelse
Hermed årets andet nyhedsbrev om AI i undervisningssektoren, hvor vi ser på spørgsmålet om, hvem der egentlig bestemmer, hvad AI skal bruges til i undervisningen.
Rektor Per Farbøl har skrevet et debatindlæg, hvor han advarer mod en ukritisk integration af AI i undervisningen. Kampen om AI handler ikke kun om snyd, men i lige så høj grad om, hvad undervisningen grundlæggende skal bygge på. Hvis skolen ikke selv vælger en retning, gør teknologigiganterne det for os.
Jurastuderende Gustav Rudolph Røgild fra Københavns Universitet mærker konsekvenserne af den manglende beslutning. Han frygter en opdeling i A- og B-hold, hvor nogle studerende selv opsøger AI-kompetencer, mens andre aldrig får dem. Det handler ikke kun om arbejdsmarkedet, men også om retssikkerhed.
Tre institutioner viser, at det faktisk er muligt at vælge en anden vej. I Uddannelsesmonitor fortæller IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC, hvordan de har bevæget sig fra kontrol til refleksion. Der er stadig udfordringer, men fælles for dem er, at de har truffet en række valg om AI og dermed også taget styringen.
I sidste uge lancerede LEGO Education et nyt koncept, som forsøger at balancere det fysiske med det digitale uden datalagring og elevlogin. Samtidig er det et bud på, hvordan man kan arbejde med AI og teknologiforståelse i grundskolen.
I et bredere perspektiv har lektor Kim Toft Hansen modtaget 18 millioner norske kroner til forskningsprojektet GAIYA, som skal undersøge digitale uligheder i unges brug af AI i Norden og Baltikum.
Vi skal dog passe på faldgruberne. Nye tal fra USA viser, at blind tro på AI-detektering rammer uskyldige studerende, og professor Pablo Sanguinetti minder os om, at selv den måde, vi taler om AI på, kan forvrænge vores forståelse af, hvem der har kontrollen.
Derudover er der blevet plads til ugens kommentar, hvor jeg skriver om, at vi ikke kan købe os fra ansvaret.
God læselyst med nyhedsbrevet.
Rektor: AI tvinger os til at vælge side i undervisningen
I et debatindlæg på Uddannelsesmonitor advarer Per Farbøl, der er rektor på Stenhus Gymnasium, mod en ukritisk integration af AI i undervisningen. Han argumenterer for, at kampen om AI ikke blot handler om at forhindre snyd, men om det grundlæggende værdigrundlag for undervisningen.
Han trækker paralleller til de sociale mediers udvikling, hvor en lille gruppe teknologiske aktører har formået at skabe afhængighed og flytte fokus væk fra nærvær, fordybelse og kritisk tænkning. Med AI ser han en lignende risiko, nemlig at eleverne overlader refleksion, dialog og læringsprocesser til teknologien.
Ifølge Per Farbøl står skolerne nu over for et valg om, hvorvidt undervisningen skal baseres på fælles faglige og pædagogiske principper eller på individuelle interaktioner med AI. Skal elevernes læring bygge på forståelse og dialog eller på at finde ’det rigtige svar’ via AI? Hvis ikke undervisningsverdenen vælger sin retning, risikerer man, at beslutningen tages af teknologiske aktører eller politiske hensyn.
Manglende AI-undervisning på KU kan skabe A- og B-hold blandt jurastuderende
Jurastuderende Gustav Rudolph Røgild fra Københavns Universitet (KU) udtrykker bekymring over, at universitetet er for langsomt til at integrere AI i undervisningen. Han frygter, at det vil dele de studerende i et A- og et B-hold, hvor nogle selv opsøger viden om AI, mens andre ikke får det som en del af deres uddannelse.
Universitetet erkender efterslæbet og har nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan AI kan integreres i undervisningen.
Ifølge Gustav Rudolph Røgild handler det ikke kun om at være klar til arbejdsmarkedet. Det drejer sig også om retssikkerhed og om juristers evne til at forstå og navigere i komplekse faktuelle og teknologiske spørgsmål.
Læs debatindlægget her:
Freja Lillevang Sørensen
Tre skolers erfaringer med at integrere AI i undervisningen
Uddannelsesmonitor har et år efter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsendte sine anbefalinger til brugen af AI i undervisningen, spurgt tre skoler om, hvordan AI anvendes som pædagogisk værktøj. IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC fortæller, at fokus er skiftet fra kontrol over til læring og refleksion.
På IBC arbejder man med projektet Hybrid intelligens, hvor AI kombineres med menneskelig intelligens. Projektet undersøger, hvordan læring kan understøttes ved at opdele opgaver i delprocesser og anvende AI til idéudvikling, struktur og sparring.
Seks 1.g-klasser på Vestfyns Gymnasium deltager i et projekt, hvor eleverne arbejder med portfoliobaseret skriftlighed både med og uden AI. Formålet med øvelserne er at genskabe tilliden til egen skriftlighed og styrke elevernes evne til kritisk refleksion over AI’s output.
På ZBC har man i flere år arbejdet med at ruste lærerne til at bruge AI gennem workshops og nu også via asynkrone materialer. Skolen oplever store forskelle i anvendelsen af AI, men ser en stigende forståelse af, at teknologien ikke er en trussel, men et redskab, som kræver bevidst og kritisk anvendelse.
De tre institutioner deler ønsket om at udvikle en undervisningspraksis, hvor AI understøtter elevernes læring og motivation, samtidig med at læreren bevarer sin rolle som vejleder og faglig guide.
Bag betalingsmur
LEGO Education lancerer ny løsning til teknologiforståelse
LEGO Education lancerer i april et nyt undervisningskoncept med fokus på teknologiforståelse og kunstig intelligens. Materialerne er udviklet til grundskolen og er opdelt i tre sæt for indskoling, mellemtrin og udskoling. Løsningen er baseret på praksisfaglig og samarbejdsorienteret læring, hvor eleverne arbejder sammen om at undersøge, bygge og programmere.
Idéen bag LEGO Education er at skabe en afbalanceret tilgang, som kombinerer fysiske aktiviteter med digital programmering, uden krav om elevlogin eller datalagring.
Den medfølgende Coding Canvas-app giver mulighed for blokprogrammering og støtter eleverne i deres udvikling af teknologisk forståelse.
LEGO Education
Stort nordisk forskningsprojekt skal kortlægge digitale uligheder i unges brug af AI
Lektor Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet har modtaget en bevilling på 18 millioner norske kroner fra Nordforsk til projektet GAIYA.
Projektet skal undersøge, hvordan gymnasieelever i Norden og Baltikum anvender generativ AI, og hvordan det påvirker undervisningen og de digitale kompetencer. Det har særligt fokus på digital dannelse og kønsligestilling.
Et centralt formål er at analysere, hvordan digitale forskelle mellem køn opstår og kan modvirkes. Tidligere forskning viser, at drenge ofte tager ny teknologi til sig hurtigere end piger, hvilket kan føre til digitale uligheder i både skole- og arbejdsliv. Derfor fokuserer projektet på legende læring, digital pædagogik og udviklingen af inkluderende undervisningsstrategier.
GAIYA-projektet ser generativ AI som en kulturel og social teknologi og ikke blot som et teknisk værktøj. Det skal munde ud i politiske anbefalinger, åbne undervisningsmaterialer og en styrket forståelse af, hvordan teknologien kan anvendes ansvarligt og ligestillet i fremtidens undervisning.
Projektet løber fra 2026 til 2030.
AI-detektering fejler – og eleverne betaler prisen
The Independent skriver, at en stigende andel af lærere i USA bruger AI-detekteringsværktøjer til at identificere snyd blandt elever, men forskning og erfaringer viser, at disse værktøjer ofte er upålidelige og kan skade uskyldige studerende.
En undersøgelse fra Center for Democracy and Technology viser, at 43 procent af lærerne i 6. til 12. klasse brugte AI-detektion i skoleåret 2024/25, selvom teknologien ofte giver både falske positive og negative resultater.
Studerende som Marley Stevens og Ailsa Ostovitz er eksempler på unge, der er blevet fejlanklaget og har oplevet alvorlige konsekvenser, både akademisk og mentalt. Marley Stevens mistede sit studielegat efter at være blevet straffet for brug af Grammarly, mens Ailsa Ostovitz er blevet anklaget tre gange, selvom hun selv har skrevet sine opgaver.
Et studie fra European Network for Academic Integrity konkluderer, at selv de bedste AI-detekteringsværktøjer ikke egner sig som dokumentation for akademisk snyd. Værktøjerne er lette at omgå og fejlvurderer ofte både menneske- og maskinskrevet tekst.
Derfor anbefales det at fokusere på forebyggelse og udvikling af alternative evalueringsformer, hvor læringsprocessen er i centrum og ikke blot det færdige produkt.
Mike Bedigan
Vores måde at tale om AI på forvrænger vores forståelse
I The Conversation skriver professor Pablo Sanguinetti, at AI ikke blot er teknologi, men også formet af de ord og billeder, vi bruger til at beskrive det. Ifølge Pablo Sanguinetti risikerer vi at misforstå, anvende og regulere AI forkert, fordi den offentlige fortælling er præget af metaforer og myter, som ikke stemmer overens med virkeligheden.
Han kritiserer især idéen om AI som autonom og menneskelignende, en opfattelse med rødder i både mytologi og science fiction. Denne tilgang fjerner fokus fra det faktum, at AI bygger på menneskelig arbejdskraft, data og infrastruktur og ikke har hverken vilje, bevidsthed eller følelser. Når vi taler om AI som et selvstændigt væsen, risikerer vi at glemme, at det i virkeligheden er et redskab under menneskelig kontrol.
Derfor foreslår han, at vi ændrer den måde, vi taler om AI på, både sprogligt og kulturelt. Vi bør beskrive AI med mere præcise begreber som “databehandling” og “beregning” frem for ord som “tænker”, “drømmer” og “skaber”. Det gælder især i undervisning, medier og politik, hvor fortællingen om AI påvirker beslutninger og forventninger.
Hvis vi ikke ændrer narrativet, risikerer vi, at samfundsdebatten om AI, herunder etiske og reguleringsmæssige spørgsmål, bygger på misforståelser.
Pablo Sanguinetti
Ugens kommentar: Vi kan ikke købe os fra ansvaret
Hvis man læser ugens udvalgte nyheder, tegner der sig et paradoks.
På den ene side ser vi lærere i USA forsøge at løse AI-udfordringen med mere teknologi. I artiklen fremgår det, at flere uskyldige elever straffes, og at det fører til mistillid.
Vi ser tegn på samme tendens i Danmark.
I forrige uge udgav STIL en miniguide om lovlig brug af AI. Udfordringen er, at man som leder kan få det indtryk, at man nemt kan indkøbe teknologi, der kan afsløre snyd. Men i virkeligheden virker værktøjerne ikke særlig godt. Sprogmodellerne er i dag så mange og så avancerede, at det teknisk set er umuligt at detektere mønstre med sikkerhed. Og som miniguiden selv understreger, må et sådant system aldrig stå alene, hvilket betyder, at gevinsten forsvinder, fordi alle opgaver alligevel skal gennemlæses manuelt for at sikre retssikkerheden.
På den anden side ser vi en pædagogisk og didaktisk tilgang vinde frem. Skoler som IBC, Vestfyns Gymnasium og ZBC flytter fokus væk fra produktet og over på processen. I min optik er det den vej, alle bør gå i stedet for bare at investere i ny teknologi. Men man må også have for øje, at teknologi er dybt integreret i alt, hvad vi foretager os, og derfor giver det ikke mening at tage det ud af ligningen.
Vi kan ikke købe en licens, der løser AI i skolen. Vi er nødt til selv at gøre det hårde arbejde, og det betyder, at vi må genopfinde måden, vi underviser og evaluerer på. Det er besværligt, ja, men alternativet er værre, nemlig et A- og B-hold af studerende og en kultur præget af mistillid.
