Ugens nyheder: Gør AI eleverne klogere eller dummere?
To store rapporter advarer om, at AI i skolen kan skade elevernes kognitive udvikling. Herhjemme kritiseres SkoleGPT for at være upålidelig. Men løsningen findes hverken i forbud eller i jagten på perfekte maskiner. Den findes i didaktikken og i det menneskelige møde.
Indholdsfortegnelse
Hermed ugens nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelsessystemet, hvor vi denne gang sætter fokus på, hvad GenAI gør ved vores hjerner.
I sidste uge blev der udgivet to store rapporter fra henholdsvis OECD og tænketanken Brookings. Begge advarer om, at hvis vi bruger AI uden en tydelig pædagogisk ramme, kan det skade elevernes læring. Rapporterne konkluderer, at vi risikerer en form for "kognitiv outsourcing", hvor eleverne bliver afhængige af teknologien og mister evnen til kritisk tænkning og social empati.
De samme bekymringer deles herhjemme, hvor Anders Bæk advarer i IT-Watch om, at eleverne risikerer at blive dummere. Samtidig har de nordiske lærerorganisationer skrevet en fælles erklæring, hvor de slår fast, at teknologier aldrig må erstatte læreren.
Imens blev SkoleGPT kritiseret af en lærer for at være moraliserende og upålidelig. Martin Exner forsvarer modellen og forklarer, at man skal se den som en sandkasse for dannelse.
Løsningen på alle disse udfordringer er ikke at forbyde teknologien i undervisningen eller blot lade stå til. Svaret findes i didaktikken og i det menneskelige, som både dekan Maja Horst og lektor Monica Irene Krarup Olesen påpeger i hver deres indlæg. Fremtidens teknologi kræver, at vi indtænker humanistisk viden og gentænker hele vores læringssyn. Her argumenterer de begge for, at vi skal bevæge os væk fra kontrol og hen imod deltagelse.
I ugens kommentar skriver jeg, at vi i mange år har haft det forkerte blik på AI, og at vi nu er nødt til at skifte fokus fra snyd til kognitiv træning.
God læselyst med nyhedsbrevet.
OECD: GenAI gavner læring – men kun med tydelig pædagogisk hensigt
Den nyeste OECD Digital Education Outlook 2026 sætter fokus på, hvordan generativ AI kan gavne undervisning og læring, men kun hvis teknologien anvendes med et klart pædagogisk formål. Rapporten advarer direkte mod, at elever, der bruger generelle AI-værktøjer uden læringsformål, risikerer at blive afhængige af teknologien. Det kan føre til svækket engagement og manglende færdighedsudvikling.
Omvendt fremhæver rapporten, at når GenAI anvendes som en didaktisk integreret del af undervisningen, for eksempel i samarbejdsbaserede læringsmiljøer, kan det styrke færdigheder som kritisk tænkning, kreativitet og argumentation. Rapporten fremhæver især potentialet i intelligente tutoringsystemer (ITS), som kan skabe mere engagerende, adaptive og dialogbaserede læringsforløb.
For undervisere kan GenAI øge lærernes handlekraft ved især at støtte uerfarne lærere og forbedre deres undervisningseffektivitet. Værdien forstærkes yderligere, hvis lærere inddrages i design og udvikling af AI-værktøjer.
OECD anbefaler, at GenAI anvendes målrettet i undervisningen og ikke som en erstatning for menneskelige relationer eller kognitiv indsats. Regeringer og beslutningstagere opfordres til at investere i forskning i pædagogisk GenAI, skabe rammer for ansvarlig brug og sikre en infrastruktur, hvor alle elever og lærere har lige adgang til veldesignede løsninger.
https://www.oecd.org/en/publications/oecd-digital-education-outlook-2026_062a7394-en.html
Ny rapport advarer: AI i skolen kan skade børns udvikling
En ny rapport fra Brookings Institution advarer om, at AI’s nuværende anvendelse i skolerne kan gøre mere skade end gavn, særligt inden for børns kognitive og sociale udvikling. Rapporten bygger på interviews og fokusgrupper med elever, lærere, forældre og eksperter fra 50 lande samt en gennemgang af flere hundrede forskningsartikler. Rapportens konklusioner beskrives som et premortem, da AI’s fulde langsigtede virkninger endnu ikke er kendt.
På den positive side fremhæves AI’s potentiale til at støtte sprogindlæring og skrivning, især for elever med særlige behov eller som lærer et andetsprog. AI kan også lette lærernes arbejdsbyrde ved at automatisere opgaver som oversættelse, planlægning og opgavestyring. I visse tilfælde kan AI forbedre adgangen til undervisning, for eksempel for piger i Afghanistan eller elever med dysleksi.
Rapporten understreger dog, at AI i undervisningen primært bør supplere og ikke erstatte læreren. Den største bekymring er, at eleverne mister evnen til at tænke selvstændigt. AI kan føre til en form for kognitiv afhængighed, hvor eleverne i stigende grad overlader tænkningen til teknologien og dermed risikerer en forringelse af kritisk tænkning, kreativitet og faglig forståelse.
AI’s påvirkning af elevernes sociale og emotionelle udvikling vækker også bekymring. Især chatbotter er designet til at bekræfte brugeren og udfordrer derfor ikke eleverne i deres sociale dannelse eller meningsdannelse. Det kan svække evnen til at håndtere uenighed og udvikle empati.
En anden central problematik er ulighed, hvor skoler med få midler får adgang til mindre pålidelige AI-værktøjer, mens velhavende skoler kan betale for mere nøjagtige løsninger. Det kan forstærke den sociale ulighed i uddannelsessystemet.
Læs mere her:
See More
AI må ikke erstatte vores mentale anstrengelser
Anders Bæk advarer i en klumme på IT-Watch imod det, han kalder kognitiv outsourcing, som er tendensen til at overlade for mange mentale opgaver til AI-assistenter som ChatGPT. Han mener, at vi risikerer, at vores kognitive evner svækkes, når vi ikke længere træner dem aktivt.
Han peger især på unge og elever som en risikogruppe. Mange lærere, han har talt med på skoler og uddannelsesinstitutioner, oplever en mærkbar nedgang i elevernes evne til at fordybe sig og forstå komplekse emner.
Han opfordrer derfor til, at AI bruges med omtanke, som et supplement og ikke som en erstatning.
Bag betalingsmur
Nordiske lærerorganisationer: AI må aldrig erstatte læreren
I anledning af Den Internationale Uddannelsesdag har lederne af de nordiske lærerorganisationer udsendt en fælles erklæring, hvor de understreger, at AI kun må bruges som støtte i undervisningen, aldrig som erstatning for lærere. De påpeger, at beslutninger om AI i skolen skal træffes med inddragelse af lærerprofessionen og baseres på forskning og dokumenteret erfaring.
De advarer mod teknologiske beslutninger, der træffes uden lærernes medindflydelse, og mod brugen af AI til overvågning af elever og ansatte. Organisationerne kræver, at lærernes faglige autonomi respekteres og understøttes gennem efteruddannelse og tid til kompetenceudvikling.
Et centralt budskab er, at AI uden nationale strategier og ressourcer risikerer at øge uligheden mellem skoler og elever. Organisationerne opfordrer derfor de nordiske regeringer til at udvikle fælles strategier, som sikrer lærerprofessionens reelle indflydelse.
Lærer kritiserer SkoleGPT for at svække kritisk tænkning og faglighed
I en kronik i Altinget retter folkeskolelæreren Jonas Stenberg Lauritsen en skarp kritik mod SkoleGPT. Han mener, at modellen er med til at underminere centrale værdier som åndsfrihed og kritisk tænkning, fordi den forsøger at undgå at støde snarere end at oplyse. Ved hjælp af konkrete eksempler fra undervisningen viser han, hvordan modellen ofte reagerer med overforsigtighed, faktuelle fejl og moralisering. Det kommer især til udtryk, når modellen konfronteres med politisk, kulturelt eller identitetspolitisk følsomme emner. For eksempel svarer den frit på spørgsmål om buddhisme, men undgår tilsvarende spørgsmål om islam.
Her oplever han, at SkoleGPT ikke er fagligt pålidelig, da den i visse tilfælde forvrænger fakta eller giver uklare og vildledende svar, især når den tager normative hensyn. Han fremhæver, at dette svækker elevernes mulighed for at lære om AI, kildekritik og bias, selvom det netop er en af modellens erklærede hensigter.
SkoleGPT skal lære elever at tænke kritisk – ikke levere facit
Martin Exner, der er projektleder på SkoleGPT, svarer på den kritik, som folkeskolelærer Jonas Stenberg Lauritsen har rejst i Altinget om modellens faglige pålidelighed og moraliserende tone. Her anerkender han kritikken og understreger, at SkoleGPT ikke er udviklet som et opslagsværk, men som et værktøj til dannelse og kritisk tænkning. Han forklarer, at modellen fungerer som en teknologisk sandkasse, hvor elever kan lære om både muligheder og begrænsninger ved AI, herunder bias og faktuelle unøjagtigheder.
SkoleGPT er ifølge Martin Exner udviklet med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og dataetik. Den er hostet i Danmark, logger ikke data og er open source. Det er alt sammen bevidste valg for at beskytte eleverne. Han erkender dog, at det har ført til en model, der ikke kan matche de store AI’er i kompleksitet og præcision.
Humanistisk viden skal indtænkes tidligt i teknologiudviklingen
Dekan ved Aarhus Universitet Maja Horst advarer i et debatindlæg i Altinget om faren ved at gentage fortidens fejl, hvor teknologier som sociale medier fik vidtrækkende konsekvenser, før samfundet forstod deres fulde betydning. Hvis vi vil undgå nye teknologiske blindgyder som for eksempel med AI, skal politiske beslutningstagere inddrage humanistisk og samfundsvidenskabelig viden tidligt i processen og ikke kun teknisk ekspertise.
Teknologisk beredskab handler ikke kun om kode og investeringer, men også om mennesker, kultur og tillid. AI-modeller trænet på amerikanske tekster og normer risikerer for eksempel at præge dansk kommunikation og værdier. Maja Horst peger desuden på, at AI kan skabe ny digital ulighed, hvor kun de mest ressourcestærke får adgang til de bedste løsninger.
AI udfordrer didaktikken i gymnasiet
I Gymnasieskolen skriver Monica Irene Krarup Olesen, lektor ved Professionshøjskolen UCN, at debatten om AI i gymnasiet hidtil primært har handlet om at forhindre snyd. Denne tilgang risikerer dog at overse dybere spørgsmål om didaktik og læringssyn.
AI er ikke blot et teknologisk værktøj men også et kulturelt redskab, der påvirker den måde, elever tænker, arbejder og deltager fagligt.
Når elever bruger AI til at generere analyser og argumenter, bliver det svært at fastholde forestillingen om læring som individuel præstation, dokumenteret i et konkret produkt.
Derfor bør AI i gymnasiet ikke først og fremmest ses som et kontrolproblem men som en mulighed for at gentænke didaktikken og den faglige praksis.
Monica Irene Krarup Olesen
Ugens kommentar: Når hjernen går på pension
Lige siden ChatGPT blev lanceret i november 2022, har vi brugt uanede mængder energi på at diskutere, om eleverne snyder. Det fyldte også en del i de første mange oplæg, som Claus og jeg holdt rundt om på gymnasier. Til sidst besluttede vi dog, at det var en dræbende diskussion, der ødelagde hele samtalen om brugen af AI i undervisningen. Derfor vendte vi det om, så det hele tiden var de pædagogiske muligheder, vi havde fokus på.
Snyd er en reel udfordring, ja. Men som ugens rapporter fra OECD og Brookings peger på, har vi haft fokus det forkerte sted. Den virkelige fare er ikke, om eleverne får 12 uden at fortjene det. Faren er kognitiv outsourcing. At vi langsomt vænner både os selv og eleverne til, at tænkning er noget, sprogmodellerne tager sig af.
Rapporterne advarer om, at hvis vi slipper teknologien løs uden en klar pædagogisk ramme, bliver eleverne ikke klogere - de bliver afhængige.
Vi ser det i debatten om SkoleGPT, hvor man leder efter en perfekt, fejlfri maskine - en slags wiki, der kan give eleverne de rigtige svar uden at støde nogen. Som Martin Exner med rette påpeger, sker læring netop i teknologiens fejl og begrænsninger. Hvis maskinen var perfekt, behøvede vi ikke at tænke selv. Det er den perfekte maskine, der gør os dummere.
Professor Emily M. Bender peger på et paradoks, for jo mere pålidelig en AI virker, jo farligere er den for vores tænkning.
Furthermore, a system that is right 95% of the time is arguably more dangerous than one that is right 50% of the time. People will be more likely to trust the output, and likely less able to fact check the 5%.
Pointen er, at jo bedre AI bliver, jo mindre tilbøjelige er vi til at tænke selv. Og det er præcis derfor, vi ikke kan overlade dannelsen til en sprogmodel. Det kræver fagligt dygtige og efteruddannede lærere samt tydelig didaktik at forvandle kognitiv outsourcing til kognitiv træning.
