Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Fra AI-kørekort til kampen om viden

I denne uge handler nyhederne om undervisernes nye AI-kørekort, en norsk kommune, der er fanget i en ChatGPT-skandale, og risikoen for sponsoreret viden i fremtidens sprogmodeller.

Per Størup Lauridsen

7 okt 2025 · 8 minut læses

Indholdsfortegnelse

Hermed får du et overblik over sidste uges vigtigste nyheder om kunstig intelligens i undervisningen.

Center for IT i Undervisningen (CIU) har annonceret et nyt AI-kørekort til undervisere på EUD og AMU. Formålet med kørekortet er at give lærere et målrettet kursus, så de kan bruge AI i deres undervisning. Jeg reflekterer over denne indsats i ugens kommentar.

I Norge kunne folkene i Tromsø Kommune nok have haft gavn af et AI-kørekort. Kommunen er kommet i klemme, da kilder i en rapport om skolestrukturer var opfundet af ChatGPT. Det er ikke ny viden, at AI kan hallucinere, men det interessante er, at AI-samtaler i Norge betragtes som offentlige dokumenter, og kommunen er blevet bedt om at udlevere dem. Og det er ikke enestående, for en canadisk uddannelsesrapport om etisk AI-brug er blevet afsløret i at indeholde mere end 15 opdigtede kilder (læs historien hos Ars Technica).

Det rejser et interessant spørgsmål:

Hvordan ville du selv skrive til en AI, hvis du vidste, at samtalen kunne blive offentliggjort?

Ville du være mere forsigtig med persondata, undgå at stille de dumme spørgsmål eller måske helt undlade at bruge AI til visse opgaver? Det er ikke kun et hypotetisk spørgsmål, for i takt med at AI integreres i undervisningen, bliver det en reel overvejelse, vi alle må forholde os til.

Jeppe Klitgaard Stricker advarer i en ny artikel om, at sponsoreret indhold kan blive en fast del af AI-svar og dermed true teknologiens rolle som en neutral informationsformidler. Her ligger en væsentlig udfordring, hvis vi ikke ved, om en virksomhed har påvirket en sprogmodel til at fremhæve egne produkter, eller en politiker med tilstrækkelige ressourcer kan få den til at skrive positivt om partiet. Vi har derfor brug for uafhængige sprogmodeller til undervisning og forskning, men de gratis udgaver vil sandsynligvis i fremtiden blive finansieret gennem sponsoraftaler.

Hvis vi skal have uafhængige sprogmodeller, kræver det også, at vi har gode træningsdata, og organisationen Tekst & Node har netop fået grønt lys til at indlede forhandlinger om ophavsret.

I alt dette skal vi uddanne eleverne til at forstå, og her er der i høj grad brug for menneskelige kompetencer. I et debatindlæg på Uddannelsesmonitor argumenteres der for, at den menneskelige sprogforståelse bliver endnu vigtigere for at kunne vurdere og kvalitetssikre teknologien.

Samtidig beskriver Nick Ladany, hvordan AI-professorer er på vej ind på universiteterne som kunstige undervisere, der kan undervise, vejlede og tilpasse sig de studerendes behov. Ifølge artiklen får de menneskelige undervisere dog en ny rolle, hvor relationer, vejledning og refleksion bliver endnu vigtigere.

Her er ugens tre centrale pointer:

Mennesket skal have et kørekort
Nye initiativer som AI-kørekortet understreger, at kritiske og praktiske kompetencer er afgørende for at kunne bruge AI ansvarligt.
Rammerne er afgørende
Sagen fra Norge viser, at klare regler og kvalitetssikring er nødvendige for at undgå misinformation og sikre ansvarlighed.
Fremtidens viden er truet
Udsigten til sponsoreret indhold i AI-modeller rejser et afgørende spørgsmål om vores fremtidige vidensfundament og evnen til at skelne mellem neutral information og skjult reklame.

God læselyst med nyhedsbrevet.

Ugens kommentar: AI-kørekortet

💡

Hos Viden.AI er vi selv partner på AI-kørekortet og bidrager til indholdet. Nedenstående er derfor både en kommentar og en anerkendelse af et initiativ, som vi er stolte af at være en del af.

For mig er et AI-kørekort præcis det samme som et almindeligt kørekort. Det handler ikke kun om at kunne betjene teknologien, men også om at kende spillereglerne, for eksempel etik, bias og ophavsret. Det afgørende er evnen til at navigere med kritisk tænkning i et komplekst digitalt landskab.

Omvendt ser jeg heller ikke kørekortet som et “nu skal alle lærere ud og bruge AI i undervisningen”. Det handler i høj grad om at inddrage og bruge teknologien, når det giver mening og merværdi i undervisningen. Det kan man gøre, når man har en forståelse for teknologien og dermed kan stille spørgsmålet hvorfor - og fravælge AI, når det ikke giver mening.

Når man har gennemført forløbet, mener jeg også at man som underviser lever op til de krav, AI-forordningen stiller til alle, der arbejder med AI.

Denne type grundlæggende og systematisk efteruddannelse er netop det, der er stort behov for ude på skolerne.

AI-kørekort skal styrke underviseres kompetencer

Et nyt initiativ skal ruste undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til at undervise både i og med AI. Center for It i Undervisningen (CIU) står sammen med en række faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg bag et nyt digitalt læringsunivers, AI kørekortet.

Målet er at give undervisere en solid forståelse af AI, så de både kan bruge teknologien som pædagogisk redskab og undervise elever og kursister i dens anvendelse.

AI kørekortet kombinerer CIU’s digitale og didaktiske ekspertise med udvalgenes branchekendskab, så materialet bliver både fagligt og praksisnært. AI kørekortet skal give undervisere viden om blandt andet prompt engineering, etik, kritisk tilgang og didaktisk brug af AI. Læringsforløbene består af videoer, interaktive tests og chatbots og kan bruges individuelt eller som en del af skolernes kompetenceudvikling.

Projektet samarbejder med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og flere videnscentre, og vi på Viden.AI er også med. Kørekortet lanceres inden årets udgang og udvides senere med fagspecifikke moduler, så undervisere kan tilpasse læringen til deres branche og fagområde.

Læs mere her: https://videnscenterportalen.dk/ciu/ai-korekort/

Norge: AI-samtaler er offentlige dokumenter

En sag i Norge viser, at brugen af ChatGPT i Tromsø kommune har ført til en principiel afgørelse om gennemsigtighed. I marts 2025 blev det afsløret, at en rapport om skolestruktur indeholdt referencer til forskning, der slet ikke eksisterede. ChatGPT havde hallucineret kilder. Da journalister bad om indsigt i chatloggene, nægtede kommunen og kaldte dem elektroniske spor. I september afviste Statsforvalteren denne begrundelse og fastslog, at AI-samtaler er offentlige dokumenter. Gennemgangen viste desuden, at store dele af rapporten var direkte AI genereret uden kvalitetssikring.

Denne afgørelse understreger, at reglerne om gennemsigtighed og dokumentation også gælder for AI genereret materiale. Spørgsmålet er, hvordan vi ville reagere i Danmark, hvis en kommune havde brugt AI på samme måde, og om vi ville få indsigt i materialet.

Fra fælles viden til sponsoreret viden

Jeppe Klitgaard Stricker skriver i et nyt interessant blogindlæg, at OpenAI sandsynligvis vil indføre reklamer i ChatGPT-resultater i de kommende år. Formålet er at tjene milliarder på annoncering. Dette kan være med til at ændre, hvordan AI bruges i undervisning og forskning, hvor den kan miste sin position som neutral formidler af viden og i stedet blive styret af kommercielle interesser.

Han peger på, at problemet ikke blot er bannere eller pop-up-annoncer, men at hele indholdet af svarene kan formes af betalende aktører uden brugernes viden. Det kan betyde, at eksempelvis klimaoplysninger fremhæver energiselskabers perspektiver, eller at karrierevejledning favoriserer bestemte arbejdsgivere. I modsætning til traditionelle søgemaskiner, hvor annoncer er tydeligt markeret, vil AI levere sammenhængende svar, hvor reklame og information blandes.

For universiteter rejser det spørgsmålet, om de fortsat kan anvende kommercielle AI-platforme i undervisningen, eller om de må investere i uafhængige og annoncefri alternativer. Samtidig advarer Jeppe Klitgaard Stricker om risikoen for et todelt uddannelsessystem, hvor kun ressourcestærke institutioner kan beskytte sig mod reklamepåvirkning.

Forhandlinger om ophavsret i AI indledes

Tekst & Node har fået grønt lys til at indlede forhandlinger om kollektive aftaler vedrørende brugen af ophavsretligt beskyttede tekster, billeder og noder i AI-værktøjer. På et bestyrelsesmøde den 23. september blev der givet forhandlingsmandater på både uddannelses- og erhvervsområdet, hvilket betyder, at organisationen nu kan indlede dialog med kunder og samarbejdspartnere. Målet er at finde løsninger, der både tilgodeser rettighedshaverne og samtidig giver brugerne klare og lovlige rammer for at udnytte AI i deres arbejde.

Nye AI-mandater: Nu kan Tekst & Node indlede forhandlinger om brug af ophavsretligt beskyttet materiale i AI-værktøjer - Tekst & Node

På et bestyrelsesmøde d. 23. september har rettighedshaverne givet grønt lys til, at Tekst & Node kan påbegynde arbejdet med at indgå de første aftaler om brug af tekster og noder i AI-værktøjer. Med et forhandlingsmandat i ryggen kan Tekst & Node nu gå i tæt dialog om forhandling af rammeaftaler med aftaleparter og kunder på uddannelses- og erhvervsområdet.

Tekst & NodeCamilla Tollstorff Ardilsø

AI gør sproglæring endnu vigtigere

I et debatindlæg af Mikkel Haarder (Dansk Industri), Mads Eriksen Storm (Dansk Erhverv), Lars Bo Henriksen (Lederne) og Maja Bødtcher-Hansen (Danske Gymnasier) fremhæves det, at Danmark står over for store udfordringer på sprogområdet. Selvom mange elever har haft tysk eller fransk i flere år, er der kun få, som føler sig i stand til at føre en meningsfuld samtale. Samtidig vælger færre unge at tage sprogfag på højt niveau eller fortsætte med sprogstudier på universitetet.

De peger på, at AI kan levere hurtige oversættelser og formulere tekster på fremmedsprog, men uden sproglig forståelse risikerer man fejl og misforståelser. Derfor bliver det afgørende at udvikle nye kompetencer, hvor eleverne lærer både at mestre sproget og at vurdere, hvornår AI kan bruges som redskab.

Debatindlægget understreger også behovet for en samlet koordinering på sprogområdet, noget der tidligere har ligget hos Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Men hvis centret nedlægges, er det store spørgsmål, hvem der skal samle viden, skabe overblik og guide udviklingen af sprogundervisningen.

Debat: Sprogcenters rolle som koordinerende krumtap og vidensformidler er uundværlig

I Danmark skal vi selvfølgelig kunne flere fremmedsprog. Det kalder på en fortsat strategi og investering i hele uddannelsessystemet og på nogen, der holder et vågent øje med udviklingen.

AI-professorer er på vej

Ifølge Nick Ladany, rektor og forsker, står universiteter over for en grundlæggende forandring med introduktionen af “AI-professorer”. Disse AI-baserede undervisere vil kunne tilbyde personlig, fleksibel og kontinuerlig undervisning baseret på store mængder data og pædagogisk viden og dermed ændre den måde studerende lærer og interagerer med undervisere på.

Han peger på, at mange universitetsundervisere ikke er uddannede i pædagogik, men snarere i forskning, og at AI-professorer kan udfylde dette tomrum. De kan være tilgængelige døgnet rundt, tilpasse sig individuelle læringsstile, opdatere sig selv i realtid og anvende evidensbaserede undervisningsmetoder. Samtidig kan de undervise både i fagligt stof og i overordnede kompetencer som kritisk tænkning og tværfaglig problemløsning.

Dog skal der være menneskelig kontrol, så AI-professorer ikke spreder fejlagtige oplysninger, et problem der også findes hos menneskelige undervisere, bemærker Ladany.