Ugens nyheder: Estland: Opgaver er forældede

Velkommen til 2025 og et nyt nyhedsbrev, hvor vi endnu en gang dykker ned i de nyeste tendenser inden for kunstig intelligens og undervisning. I løbet af ferien er der kommet en række nyheder fra både ind- og udland, som vi har samlet nederst i nyhedsbrevet.

I går udgav Politiken et interview med Estlands undervisningsminister, der har et helt andet syn på generativ AI og undervisning end det danske undervisningsministerium.

På Viden.AI havde vi travlt op til juleferien, hvor Per gæstede Go’ Morgen Danmark for at tale med Lars Gudbrandsson, der "løber en MBA". Samtidig udgav vi to nye artikler.

AI-søgemaskiner som ChatGPT og Google AI Search bliver flittigt brugt af danske studerende, men de udfordrer elevernes evne til kildekritik og forståelse af videnskabelige principper.
En ny vejledning fra RettighedsAlliancen guider uddannelsessektoren i korrekt og lovlig brug af chatbots, herunder retningslinjer for ophavsret og upload af materiale.

Derudover kan du i nyhedsbrevet læse mere om disse nyheder:

Skal dokumenthistorik bruges som værktøj mod AI-snyd? Metoden lover gennemsigtighed, men rejser samtidig spørgsmål om privatliv og tillid.
Det nye projekt “AI’ens ABC” skal lære danske skoleelever at forstå og forholde sig kritisk til AI som en del af deres digitale dannelse.
AI i undervisningen kræver samarbejde: Lærere og skoler skal dele erfaringer for at sikre, at AI bliver et værktøj til læring frem for en udfordring.
Arizona åbner for en ny AI-skolemodel med kun to timers daglig undervisning – et radikalt bud på fremtidens skolegang.
+ Ugens andre nyheder

Rigtig god læselyst!

Vi kan lige så godt omfavne ChatGPT: Estlands undervisningsminister opfordrer til nytænkning af undervisning

I et interview i Politiken argumenterer Kristina Kallas, Estlands undervisningsminister, for, at skriftlige opgaver som essays og boganalyser er blevet problematiske i lyset af AI-teknologier som ChatGPT. Hun opfordrer til en gentænkning af undervisningsmetoder, så der fokuseres på højere kognitive færdigheder som kritisk analyse, informationsbearbejdning og metatænkning. I stedet for at afvise teknologien foreslår hun, at den integreres i undervisningen. For eksempel kan elever analysere et ChatGPT-resumé af en bog, men de skal stadig selv læse bogen for at vurdere resuméets kvalitet og danne deres egen forståelse.

Estland, som allerede ligger i toppen af PISA-undersøgelserne, har iværksat omfattende efteruddannelse for lærere i brugen af AI. Kallas understreger, at lærerne skal forblive centrale i undervisningen, mens AI skal assistere med læringsprocessen. Debatten om eksamenssnyd ved brug af AI anser hun for irrelevant, da det er umuligt at skelne mellem en elevs og AI’s tekstproduktion. Kallas påpeger, at traditionel undervisning med fokus på indlæring og gentagelse risikerer at gøre menneskelige kompetencer overflødige i en AI-drevet verden. I stedet argumenterer hun for en uddannelsestilgang, der styrker elevernes evne til at navigere i og kvalificere AI-genereret information.

Som led i Estlands digitale strategi afviser hun også et forbud mod mobiltelefoner i skolen, da landet prioriterer at uddanne digitalt kompetente medborgere.

Dette synspunkt står i kontrast til den danske tilgang, hvor undervisningsminister Mattias Tesfaye har udtrykt skepsis overfor skærmenes dominans i undervisningen. Den estiske model illustrerer en alternativ vej, hvor digital integration ses som nødvendig del af fremtidens uddannelsessystem. Centralt står erkendelsen af, at teknologien ikke kan holdes ude af klasseværelset, og at uddannelsessystemet derfor må tilpasse sig for at ruste eleverne til en digitaliseret fremtid.

AI-søgemaskiner revolutionerer informationssøgning – udfordringer og muligheder for undervisere

Inden jul udgav Claus en artikel om, hvordan AI-søgemaskiner som ChatGPT Search og Google AI Search fundamentalt ændrer måden, vi søger information på. Når 85 % af danske studerende allerede anvender AI som en søgemaskine, må vi også se på fordele og ulemper. På den ene side tilbyder AI hurtig adgang til syntetiseret information med kildehenvisninger, men på den anden side risikerer værktøjerne at underminere elevernes kildekritik og forståelse af videnskabelige processer.

Det centrale i artiklen er, at underviserne skal hjælpe elever med at forstå forskellen mellem information og viden samt vurdere kvaliteten og pålideligheden af kilder. Derudover rejser artiklen vigtige spørgsmål om, hvordan AI påvirker videnskabsteoretiske principper som transparens og nuancering. Han påpeger, at udviklingen af kritisk ’AI-literacy’ og stærke informationskompetencer vil blive afgørende for fremtidens elever og studerende.

Læs artiklen her:

Chatbots og ophavsret: Ny vejledning til uddannelsessektoren

RettighedsAlliancen udgav lige før jul en vejledning, der fokuserer på de juridiske aspekter ved anvendelsen af chatbots i uddannelsessektoren. Baggrunden er, at ophavsretligt beskyttede materialer, såsom lærebøger, ulovligt bliver uploadet til AI-værktøjer som ChatGPT uden samtykke fra rettighedshaverne. Denne praksis er ulovlig, da den indebærer digital behandling af ophavsretligt beskyttede værker, hvilket gør det muligt for chatbots at gengive eller skabe tekster, der minder om det originale materiale.

Læs mere, og tilmeld dig deres webinar, hvor de gennemgår reglerne.

Bør undervisere kræve, at studerende viser dokumenthistorik for at forhindre AI-snyd?

Jeffrey R. Young beskriver i sin artikel Should Instructors Ask Students to Show Document Histories to Guard Against AI Cheating? hvordan undervisere søger nye måder at sikre autenticiteten af studerendes arbejde i en tid, hvor AI spiller en stadig større rolle. En af de foreslåede tilgange, kaldet “process tracking” indebærer adgang til dokumenthistorik via værktøjer som Google Docs eller Grammarlys “Authorship.” Disse værktøjer kan afsløre detaljer om skriveprocessen, fx tid brugt og indsættelser. Mange undervisere betragter dem som et mere pålideligt alternativ til AI-detektorer, der ofte fejlagtigt anklager studerende for snyd.

0:00

/0:13

Young påpeger, at undervisere ofte står i et krydspres, hvor manglende tid og ressourcer gør det vanskeligt at implementere grundlæggende ændringer i undervisningen. Dette gør pragmatiske løsninger som process tracking til en midlertidig løsning, selvom den ikke nødvendigvis er ideel. Tilhængere af process tracking fremhæver, at metoden ikke kun kan afsløre pludselige AI-genererede indsættelser, men også give studerende mulighed for at dokumentere deres arbejdsproces, hvis de fejlagtigt anklages for snyd. Mange studerende støtter endda metoden, da de ser den som en måde at beskytte deres arbejde mod devaluering. Kritikerne advarer dog om, at overvågning af hele skriveprocessen kan kompromittere privatlivet, hæmme kreativiteten og skabe en kultur præget af mistillid mellem undervisere og studerende.

Leonardo Flores fra Appalachian State University argumenterer for, at løsningen ikke er flere kontrolværktøjer, men derimod en tilpasning af undervisningen, så AI integreres som et naturligt redskab. Han advarer om et “våbenkapløb,” hvor nye detektionsværktøjer konstant udfordres af metoder til at omgå dem, fx værktøjer, der simulerer menneskelig skriveproces. Eksperter peger på behovet for at redesigne opgaver og evalueringer, så de afspejler en fremtid, hvor AI-værktøjer er en naturlig del af både undervisning og læring. Dette kræver dog institutionel støtte og tid, som mange undervisere aktuelt mangler.

Gratis undervisningsprojekt klæder danske skoleelever på til at forstå og navigere i AI

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, lancerer med støtte fra TrygFonden projektet “AI’ens ABC”, som over de næste 2,5 år tilbyder gratis undervisningsforløb til udskolingselever i hele Danmark. Målet er at gøre eleverne til bevidste og kritiske brugere af AI gennem undervisning, praktiske øvelser og teknisk indsigt. Projektet omfatter også mobile udstillinger og debatter om AI og digital dannelse, som skal styrke både elever og lokalsamfund i at navigere i en verden præget af AI.

Projektet bygger på ENIGMAs 20-årige erfaring med undervisning i digital dannelse og kildekritik. Undervisningen, som er målrettet elever og lærere i udskolingen, udrulles i samarbejde med lokale biblioteker og museet i København. Forløbene forventes at nå op til 4.000 elever årligt, mens udstillinger og debatter anslås at tiltrække yderligere 10.000 besøgende om året.

Pressemeddelse: AI’ens ABC

Kunstig intelligens vinder stadig større indpas i vores liv. Den nye teknologi kommer med store muligheder, men også store udfordringer og faldgruber. Det stiller krav til, at vi forholder os nysgerrigt og kritisk til kunstig intelligens – ikke mindst blandt børnene. ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation vil med støtte fra TrygFonden de kommende år tilbyde gratis undervisning til tusindvis af skoleelever over hele landet under navnet ”AI’ens ABC”.

ENIGMA

Samarbejde er afgørende for at håndtere AI i undervisningen

Den norske lektor Kenneth Bareksten påpeger, at samarbejde på tværs af skoler, kommuner og landegrænser er essentielt for at følge med i den hastige teknologiske udvikling, særligt inden for AI. Han understreger, at AI nu er en integreret del af mange unges hverdag, men at lærerne ofte mangler både erfaring og viden til effektivt at kunne vejlede eleverne. En undersøgelse viser, at kun få lærere kan skelne mellem AI-genererede og menneskeskrevne tekster, hvilket understreger behovet for kompetenceudvikling.

Han påpeger, at elever uden ordentlig vejledning risikerer at bruge AI som en genvej, hvilket kan hæmme deres læring og udvikling. Samtidig fremhæver han forskellen mellem at bruge AI som et passivt redskab og som en aktiv læringspartner. For at undgå, at eleverne falder bagud, er det afgørende at udvikle både teknologisk og faglig forståelse i skolen.

Løsningen findes i vidensdeling mellem skoler, kommuner og lande. Han deler eksempler fra samarbejder mellem Norge og Danmark, hvor udveksling af erfaringer har udstyret lærere med bedre metoder og værktøjer til at håndtere AI i undervisningen. Ifølge Kenneth Bareksten bør lærere og samfundsaktører turde indrømme deres manglende viden om AI og være villige til at lære og eksperimentere sammen for at sikre, at AI fremmer læring, demokrati og fællesskab.

Virtuel skole i Arizona bruger AI til kun to timers daglig undervisning

Unbound Academy åbner i Arizona i 2025 en ny virtuel skole og introducerer et nyt undervisningskoncept. Elever fra 4. til 8. klasse vil modtage to timers daglig akademisk undervisning via AI-drevne læringsplatforme. Modellen fokuserer på korte og koncentrerede læringssessioner, hvor AI-tutorer skræddersyr undervisningen til den enkelte elevs behov. Resten af dagen skal eleverne udforske personlige interesser og deltage i workshops om livskompetencer som økonomisk forståelse, offentlige taler og teamwork.

Skolens “guider” erstatter traditionelle lærere og fungerer som motiverende og følelsesmæssige støtter frem for faglige undervisere. AI-tutorer sikrer, at eleverne mestrer hvert emne, før de fortsætter, og overvåger deres fremskridt ved hjælp af avancerede algoritmer og webcam-feedback. Konceptet er blevet testet på private skoler i Texas og Florida og har vist lovende resultater med hensyn til akademiske fremskridt.

Der er dog bekymringer blandt eksperter og myndigheder om modellens effektivitet, især på grund af manglen på en detaljeret læseplan og det begrænsede menneskelige tilsyn. EdTech-eksperter understreger vigtigheden af menneskelig interaktion i læringsprocessen, og det er uklart, hvordan modellen vil påvirke elevernes læring og trivsel på længere sigt.