Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Er vi ved at uddanne en generation til 'cirka-viden'?

Mens brugen af AI i undervisningen vokser markant, advarer forskere om risikoen for overfladisk læring. Læs om den kritiske balance mellem teknologiens potentiale og behovet for dyb forståelse, og om hvorfor 70 procent af lærerne stadig mangler erfaring med AI.

Per Størup Lauridsen

23 sep 2025 · 12 minut læses

Indholdsfortegnelse

Her er ugens nyhedsbrev med fokus på udviklingen inden for kunstig intelligens i uddannelsessektoren.

I denne uge starter jeg med en rapport fra den amerikanske AI-virksomhed Anthropic (kilde). De har undersøgt, hvordan deres sprogmodel Claude anvendes, og resultaterne viser, at programmering stadig fylder mest. Men, opgaver relateret til uddannelse og videnskab er steget fra 9,3 % til 12,4 % af den samlede brug i perioden januar til august 2025. Vi ser altså en global stigning i brugen af AI i undervisningen, både til planlægning og i elevernes arbejde.

Netop den udvikling rejser et fundamentalt spørgsmål, som lige nu debatteres på Aarhus Universitet, for selv om studerende må bruge AI, bør de så altid gøre det? Forskere peger på, at teknologien kan forstærke faglige forskelle, hvor de stærke studerende bliver stærkere, mens andre risikerer at hænge fast i overfladisk “cirka-viden”.

"Værdien af viden er på vej mod nul... Men hvad skal vi så kunne?" – Mette Kaagaard, Adm. direktør, Microsoft

Specialkonsulent Ove Christensen reagerer på det udbredte postulat om, at viden mister sin værdi i AI-alderen. I en kommentar til Microsofts danske direktørs udmelding advarer han mod at sidestille information fra AI med den dybe viden, som kræver menneskelig forståelse og kritisk tænkning.

En mulig forklaring på, hvorfor vi risikerer at lande i overfladisk viden, findes i fænomenet automation bias (Læs evt. AI Safety and Automation Bias). Det handler om vores tendens til at stole for meget på, at det en computer skriver, er korrekt. For eksempel stoler vi ofte mere på GPS’en end på vores egne observationer. Jeg mener, at vi i høj grad skal skabe bevidsthed om dette i undervisningen for at sikre ejerskab og kritisk tænkning.

Netop det ansvar for at guide eleverne lander tungt hos underviserne, som lige nu står over for en dobbelt udfordring. På den ene side er der den pædagogiske usikkerhed om, hvordan vi bedst bruger teknologien. På den anden side kommer der nu også en skarp juridisk afklaring om ophavsret. En ny rapport fra Kulturministeriet fastslår, at undtagelsen om kopiering til privat brug ikke gælder i undervisningen, hvilket stiller endnu større krav til os.

Virkeligheden ude på skolerne viser dog et splittet billede. Mens Silkeborg Gymnasium viser vejen med systematisk kompetenceudvikling for alle lærere, afslører en undersøgelse fra Gymnasieskolen store forskelle i lærernes viden om AI. Denne udbredte usikkerhed rækker ud over uddannelsesområdet, og en ny undersøgelse fra SDU er på vej til at kortlægge, hvad danskerne generelt ved og mener om teknologien.

Det rejser spørgsmålet, hvordan læreren bedst kan guide eleverne i et felt, der hele tiden forandrer sig. En del af svaret kan måske findes i lærerens egen nysgerrighed. Et eksperiment omtalt i Videnskab.dk viser, hvordan en underviser opdagede nye sider af sit fag ved hjælp af AI.

Spørgsmålet er, hvordan vi balancerer potentialet med de tilhørende faldgruber.

Her er ugens tre centrale pointer.

Fra information til viden
Vi skal skelne skarpt mellem AI’s evne til at levere hurtige svar og den dybe, meningsfulde viden, som er målet med uddannelse.
Lærernes afgørende rolle
Lærernes kompetencer er nøglen, og uden en fælles indsats for efteruddannelse risikerer vi, at elevernes brug af AI overhaler lærernes evne til at vejlede.
Et system i forandring
Der er brug for en samlet strategi, som ruster alle led i uddannelseskæden fra de yngste elever til de studerende på universiteterne til en fremtid med AI.

Ugens kommentar: Eleverne viser vejen frem

Mens OpenAI annoncerer tekniske begrænsninger for unges adgang for at øge sikkerheden, viser virkeligheden i mit klasseværelse, at den tilgang måske allerede er forældet. Jeg delte nyheden med mine 1.g’ere i fredags i tre klasser, og deres reaktioner spændte fra “øv” til “vi bruger bare en anden AI”. Det bekræfter mig i en vigtig pointe, for den reelle forandring starter ikke med tekniske begrænsninger udefra, men med det, vi gør sammen i klasselokalet. Elevernes virkelighed viser, at den holdbare løsning er at styrke deres kompetencer frem for at sætte endnu et hegn op.

Dette skifte i fokus peger direkte på, hvor vi skal sætte ind nationalt. Vi har brug for en langsigtet strategi for teknologiforståelse, der starter allerede i folkeskolen. Initiativer som den nye ultrabit-satsning viser vejen og lægger et stærkt fundament. Næste logiske skridt må være at bygge videre på den ambition og sikre, at teknologiforståelse bliver en integreret del af alle elevers dannelse frem for blot et valgfag.

Vores opgave er at sikre, at vi skaber en generation, der ikke kun bliver forbrugere af teknologi, men som også forstår og former den aktivt.

God læselyst med nyhedsbrevet.

Skal studerende bruge AI, blot fordi de må?

På Aarhus Universitet er AI tilladt til både studiearbejde og eksamen, men det betyder ikke, at forskerne er ubetinget begejstrede. Flere af dem fremhæver i et indlæg på Omnibus, at teknologien kan være et nyttigt værktøj til for eksempel øvelser og feedback, men også en fristende genvej, der svækker den reelle læring.

I indlægget peger forskere som Carsten Bergenholtz og Cathrine Hasse på, at AI kan forstærke de faglige forskelle. De stærke studerende får et ekstra løft, mens de svagere risikerer at hænge fast i overfladiske svar og dermed lære mindre. Andre fremhæver, at undervisere bør tage en aktiv rolle i at guide de studerende, så teknologien bruges kritisk i stedet for ukritisk.

Læs hele blogindlægget her:

Jeg må bruge GAI i mit studiearbejde og til eksamen – men bør jeg?

For nyere studerende på Aarhus Universitet har GAI været en mulighed siden studiestart. Diverse chatbots kan opsummere lange pensumtekster, give feedback på opgaver og bryde et komplekst emne ned i spiselige bidder. Men spiselige bidder indgår ikke i den perfekte kostplan, hvis man vil lære sit stof på universitetet, mener en række AU-forskere med ekspertise i GAI og læring.

174481au.dk

Værdien af viden er ikke nul

I et indlæg på LinkedIn reagerer specialkonsulent Ove Christensen på Microsoft-direktør Mette Kaagaards udmelding om, at værdien af viden nærmer sig nul, fordi AI giver hurtig adgang til information. Han påpeger, at det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem viden og information. Viden handler ikke blot om at kunne slå fakta op, men om at stille meningsfulde spørgsmål, forstå sammenhænge og skabe mening.

Han understreger, at generativ AI ikke kan erstatte faglig indsigt. AI-modeller genererer sandsynlige formuleringer, men de indeholder ikke egentlig viden. Det betyder, at output ofte er usikkert og kan skabe en form for “cirka-viden”, som risikerer at forurene informationsstrømmen. Netop derfor er der fortsat brug for veluddannede mennesker med dybt domænekendskab.

Ophavsret strammer grebet om AI i undervisningen

En længe ventet rapport fra Kulturministeriets ekspertgruppe om ophavsret og AI er netop landet, og den har klare budskaber til uddannelsessektoren. Den vigtigste konklusion er helt utvetydig: Undtagelsen i ophavsretsloven om kopiering til privat brug gælder ikke i undervisningen.

Helt konkret betyder det, at hverken lærere eller elever må uploade ophavsretsbeskyttet materiale – som f.eks. uddrag fra bøger, artikler eller undervisningsmaterialer – til AI-tjenester som ChatGPT eller Claude. Ansvaret for at sikre de nødvendige licenser, typisk gennem aftaler med Copydan, ligger hos den enkelte institution.

Rapporten anerkender dog, at institutionerne ikke skal stå alene med det komplekse juridiske ansvar. Derfor anbefaler ekspertgruppen blandt andet:

Klare retningslinjer: Der skal udarbejdes officielle vejledninger og materialer, der kan hjælpe skoler og undervisere med at navigere i reglerne.
Ansvar til udbyderne: Tech-giganterne skal pålægges et større ansvar for at indbygge tekniske barrierer (såkaldte "guardrails"), der kan forhindre upload af beskyttet materiale.

Endelig udtrykker rapporten en bekymring for, at de store sprogmodeller kan udvande dansk sprog og kultur, hvilket understreger behovet for at arbejde med dansksproget indhold og styrke den kritiske sans i undervisningen.

Vi har selv skrevet om den her:

Fælles sprog om AI på Silkeborg Gymnasium

På Silkeborg Gymnasium har alle lærere fået kompetenceudvikling i generativ AI. Det har givet en fælles forståelse af hvordan teknologien virker og hvordan den kan bruges i undervisningen. Initiativet begyndte med oplæg fra eksperter, fortsatte i faggrupper og blev afsluttet med et lærerseminar. Pointen har været at se AI som et læringsredskab frem for udelukkende at fokusere på risikoen for snyd.

Tre lærere fortæller hvordan AI allerede er blevet integreret i deres undervisning. I fysik bruges AI til at forklare komplekse begreber og skabe modeller som tidligere var vanskelige at fremstille. I sprogfag arbejder eleverne med AI-dialoger i stedet for traditionelle arbejdsspørgsmål. I engelsk og samfundsfag bruges AI både til at forberede undervisning og til at give eleverne støtte så forskellen mellem fagligt stærke og svagere elever kan mindskes.

Fælles for lærerne er, at AI ikke skal erstatte undervisningens grundelementer, men bruges målrettet hvor det giver mening. De understreger, at eleverne fortsat skal lære at arbejde med processer og træning og ikke kun springe direkte til et færdigt resultat via AI.

Stor forskel på lærernes AI-viden

Gymnasieskolen har interviewet Tine Wirenfeldt Jensen, Per Størup Lauridsen samt formændene for Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier om deres syn på hvordan AI udfordrer undervisningen og hvorfor efteruddannelse er nødvendigt. Alle peger på, at der er brug for en systematisk indsats så lærerne både kan forstå teknologien, bruge den didaktisk og hjælpe eleverne til en kritisk tilgang til AI.

Ifølge Tine Wirenfeldt Jensen er behovet for efteruddannelse massivt fordi AI ændrer selve forudsætningerne for undervisning. Hun advarer om, at lærere ikke kan ruste eleverne til videregående uddannelser uden erfaring med AI fordi universiteter allerede tillader teknologien i mange eksamenssammenhænge.

Der er dog store forskelle på lærernes viden. Mens nogle er langt fremme med at integrere AI i undervisningen viser undersøgelser, at op mod 70 procent af lærerne kun har begrænset erfaring. Dermed risikerer elevernes brug af AI at overhale lærernes kompetencer og det kan skabe ubalance og manglende rammer for anvendelsen.

Både lærere og organisationer fremhæver derfor behovet for tid, ressourcer og finansiering så efteruddannelse i AI ikke går ud over andre områder.

Nyt ultra:bit-projekt

DR udvider nu det velkendte ultra:bit-projekt i samarbejde med Center for Undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden. Med en bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden skal et nyt fireårigt initiativ fra 2025 til 2029 ruste elever i 1. til 6. klasse til at blive både kritiske og kreative i en digital fremtid.

Målet er at styrke børns teknologiforståelse og digitale dannelse på tværs af skole, hjem og fritidsliv. Projektet bygger videre på erfaringerne fra ultra:bit som siden 2018 har givet 100.000 børn adgang til mikrocomputere. Denne gang uddeles 3.600 materialekasser til 800 skoler og de suppleres med læringsmaterialer, digitale universer og læringsevents. Samtidig gennemføres 196 kompetenceudviklingskurser for op mod 3.000 lærere.

Et vigtigt element er at inddrage forældre og skabe samtaler om teknologi uden for skolen. Det sker blandt andet gennem dialogkort og indhold på DR’s børnekanaler. Ambitionen er at give børn og voksne redskaber til at forstå og diskutere datasæt, algoritmer og kunstig intelligens.

OpenAI vil begrænse unges adgang til ChatGPT

OpenAI planlægger at indføre en række ændringer, som specifikt henvender sig til brugere under 18 år. Målet er at øge sikkerheden for unge brugere, selv hvis det betyder, at privatliv og frihed nedprioriteres.

Systemet, der stadig er under udvikling, skal automatisk vurdere en brugers alder ud fra vedkommendes brugsmønstre. Hvis en bruger vurderes til at være under 18, eller hvis systemet er i tvivl, får vedkommende adgang til en særlig begrænset version af ChatGPT. Der kan desuden blive indført ID-baseret alderskontrol som fx MitID.

For unge brugere indføres skærpede regler. Indhold med seksuelle emner samt samtaler om selvmord og selvskade bliver blokeret, også når det foregår i en fiktiv sammenhæng. Hvis systemet registrerer tegn på en alvorlig psykisk krise, vil OpenAI forsøge at kontakte forældrene og i sidste ende eventuelt myndighederne.

Samtidig får forældre flere muligheder for at styre børns brug af ChatGPT. Det kan for eksempel ske gennem forældrelinkede konti, deaktivering af chat-historik eller AI’ens hukommelse samt fastsættelse af tidsrum, hvor appen ikke kan bruges.

Funktionerne forventes at være klar inden månedens udgang.

Ny stor undersøgelse af danskernes holdninger til AI

Professor Claes Holger de Vreese fra Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet har modtaget 3,6 millioner kroner fra TrygFonden til et projekt, som skal kortlægge danskernes viden og holdninger til AI. Baggrunden er, at udviklingen af AI går hurtigt, mens der stadig kun findes begrænset viden om, hvordan befolkningen forstår og vurderer teknologien.

Forskerne vil udvikle spørgeskemaer til løbende befolkningsundersøgelser. Her vil man undersøge danskernes accept, forståelse og tillid til AI både generelt og inden for forskellige områder. Derudover vil opfattelser af styrker og svagheder ved AI i forhold til mennesker blive belyst.

Resultaterne skal styrke en vidensbaseret offentlig debat, bidrage til politiske beslutninger og give input til udvikling af undervisning om AI, især i ungdomsuddannelser. Undersøgelsen gentages hvert halve år, så man kan følge udviklingen i danskernes holdninger og viden over tid.

Artiklen kan læses i den trykte udgave af Kristeligt Dagblad den 22. september 2025 under overskriften Fondsmidler til øget offentlig debat om AI.

Når læreren lærer af sin egen AI

Videnskab.dk bringer en artikel om en Oxford-lektor, der lod en AI undervise ham i hans eget fag. Eksperimentet viser, at AI kan skabe personlige og udfordrende læringsforløb, men også at den menneskelige underviser fortsat spiller en central rolle i fremtidens skole.

Samtidig fremhæves det, at AI ikke erstatter læreren, men snarere gør underviserens rolle endnu vigtigere. Lærere skal guide læringsoplevelsen, skabe personlig kontakt og bruge AI som en ressource, der kan tilpasses den enkelte elevs behov. For yngre undervisere uden et stort forfatterskab kan AI bruges til at udvikle kursusvisioner og udvide fagligheden.

Artiklen peger på et centralt paradoks, nemlig at AI både kan true og styrke læring. Den kan gøre elever afhængige af teknologi, men den kan også åbne for mere tilpasset undervisning, øget motivation og nye former for refleksion. Fremtidens undervisning kan derfor blive en kombination af læring med AI og menneskelig vejledning.