Nyhedsbreve

Ugens nyheder: eksamenssystemet er i krise

Hermed ugens nyheder, som sætter fokus på et eksamenssystem i krise og samtidig dykker ned i konkrete løsningsforslag, den svenske AI-reform og et nyt studie, der stiller spørgsmålstegn ved AI’s evne til at ræsonnere.

Per Størup Lauridsen

10 jun 2025 · 11 minut læses

Indholdsfortegnelse

Vi har samlet en række nyheder og artikler om AI i undervisningen, og i denne uge fokuserer vi på eksamenssystemet. Der har været en hel del indlæg fra mange forskellige sider, men fælles for dem er, at der er store udfordringer ved at fortsætte med et eksamenssystem, der ikke er gearet til at håndtere AI.

I sidste uge blussede eksamensdebatten op, efter at GL-formand Anders Frikke har kritiseret Børne- og Undervisningsministeriets manglende handling. Han mener, at vi har brug for helt nye eksamensformer, der tager højde for AI, uden at lade teknologien diktere indholdet.
I Politiken går Anders Frikke og elevformand Joachim Ekstrand Federspiel et skridt videre med et forslag om at opdele undervisningen i moduler med og uden AI. Men er det ikke underviserne, der bør have ansvaret for at didaktisere undervisningen? Og har vi ikke brug for bedre redskaber og efteruddannelse?

I undervisningen er der også udfordringer med, hvordan man bedømmer hjemmeopgaver, når eleven, uden for lærerens kontrol, blot kan bruge AI til opgaverne.

På NEXT Uddannelse København foreslår direktør Ole Heinager og AI-chef Peter Bruus en radikal løsning: at flytte karaktergivningen fra hjemmearbejdet og ind i klasseværelset. Det giver lærerne mulighed for at bedømme elevernes reelle niveau under kontrollerede forhold.

Og i det hele taget er AI en teknologi, som har påvirket hele undervisningssektoren.

Fredrik Werenberg Poulsen reflekterer i Gymnasieskolen over sine to årtier som lærer og påpeger, hvordan teknologien gradvist har ændret klasseværelset. Ofte er det sket uden at undervisningssystemet har fulgt med.
Mikkel Aslak har opdateret sine populære AI-plakater med en klarere opdeling mellem lærer- og elevværktøjer. Ove Christensen anmelder samtidig bogen 40 AI-aktiviteter til din undervisning, som giver konkrete ideer til undervisere.

Vi vender også blikket mod de nordiske lande, hvor Sverige har en interessant tilgang til at gøre teknologien tilgængelig for alle – kunne vi gøre det samme i Danmark?

I Sverige har de vedtaget en ambitiøs national AI-reform, der giver 2,3 millioner borgere gratis adgang til avancerede AI-værktøjer. Initiativet er inspireret af 1990’ernes hjemmepc-reform og skal både demokratisere AI-adgangen og styrke landets konkurrenceevne.
Irina Engeness, professor i digital læring, advarer i en norsk artikel mod at møde AI med frygt og kontrol. Hun påpeger, at teknologien både kan frigøre ressourcer og understøtte elever med særlige behov, men også underminere kritisk tænkning, hvis den bruges ureflekteret.

En interessant debat i sidste uge handlede om, hvorvidt AI kunne ræsonere.

Salman Rushdie har udtrykt bekymring for AI’s litterære potentiale, men afviser, at teknologien har sans for humor.
I fredags udkom et studie fra Apple, som sætter spørgsmålstegn ved AI-modellers evne til at ræsonere. Selv de mest avancerede modeller bryder sammen ved komplekse logikopgaver, hvilket kan tyde på, at de blot efterligner tankemønstre uden egentlig forståelse. Det understreger behovet for, at elever ikke kun lærer at bruge AI, men også at gennemskue dens begrænsninger.

Derudover har vi ugens nyheder fra tech-verdenen. Til sidst finder du de artikler, vi ikke havde plads til at uddybe.

På Viden.AI udgav vi i sidste uge første del af en artikelserie i tre dele, der undersøger de udfordringer, som er opstået i kølvandet på ChatGPT. Hvis du ikke har læst den, kan du finde den her:

God læselyst med nyhedsbrevet!

En eksamensreform haster, hvis vi skal sikre elevernes skrivekompetencer

I sidste uge kritiserede formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Anders Frikke, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke gør nok for at sikre eksamenerne, og at de igangsatte indsatser er utilstrækkelige i forhold til de udfordringer, sektoren står over for.

Han peger på, at ChatGPT og lignende værktøjer truer elevernes dybe tænkning, som ellers opstår, når man selv skriver længere og sammenhængende tekster. Samtidig fremhæver han, at især skriftlige hjemmeopgaver er blevet meningsløse, fordi læreren ikke har mulighed for at vurdere, om eleven selv har skrevet opgaven. Han er desuden skeptisk over for at vende tilbage til papir og blyant, som det sker i sprogfagene. (Læs mere i sidste uges nyhedsbrev: https://viden.ai/nyhedsbreve/ugens-nyheder-mellem-ai-begejstring-og-behov-for-kritisk-forstaelse/#eksamen)

Ligesom mange andre efterlyser han derfor en ny eksamensform, der tager højde for brugen af AI uden at lade teknologien bestemme indholdet.

Gymnasierne skal tilpasse sig AI

I Politiken skrev Anders Frikke sammen med forpersonen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Joachim Ekstrand Federspiel, at selve undervisningen bør opdeles i moduler med og uden AI. Der er behov for tydelige retningslinjer, så både lærere og elever ved, hvordan AI må bruges.

Sådan kan skoler håndtere AI-snyd

Ligesom mange andre uddannelsesinstitutioner oplever man også på NEXT Uddannelse København en stigende udfordring med elever, der bruger AI i forbindelse med afleveringer. I Berlingske fortæller Ole Heinager, direktør på NEXT, og Peter Bruus, AI-chef, hvordan lærerne har svært ved at vurdere elevernes egentlige faglige niveau.

De foreslår derfor, at man flytter hele grundlaget for karaktergivning væk fra hjemmearbejde og i stedet anvender klasserummet som det primære bedømmelsesrum. Det betyder, at læreren bedre kan følge med i, hvordan eleven arbejder, både mundtligt og skriftligt under kontrollerede forhold.

AI ændrer undervisningens præmisser

Efter to årtier som gymnasielærer reflekterer Fredrik Werenberg Poulsen i Gymnasieskolen over den digitale udviklings indvirkning på undervisningen og fremhæver behovet for at opdatere undervisningssystemet i lyset af AI. Han peger på, hvordan teknologiens indtog, fra pc’er og tablets til smartphones og AI, gradvist har ændret klasseværelsets virkelighed, ofte uden at undervisningssystemet har fulgt med. Det har ført til, at elever logger ud af det fysiske rum og ind i digitale verdener, hvilket udfordrer både læring og nærvær.

Læs hele indlægget på Gymnasieskolen:

Nye AI-plakater fra Mikkel Aslak til undervisning og klasseværelset

På bloggen AI i skolen har Mikkel Aslak opdateret sin populære oversigtsplakat over AI-redskaber til undervisningen.

Den nye klasseværelsesudgave fokuserer udelukkende på godkendte værktøjer til elever, mens den opdaterede underviserplakat inkluderer nye redskaber fra TA Padlet, som vurderes som særligt interessante.

Alle tre plakater er tilgængelige i fuld opløsning og kan redigeres i Canva, hvilket giver mulighed for lokal tilpasning.

Ny bog giver undervisere 40 konkrete aktiviteter til brug af AI i undervisningen

Ove Christensen har skrevet en anmeldelse af bogen 40 AI-aktiviteter til din undervisning: Generativ kunstig intelligens i efter- og videregående uddannelse.

Læs hans anmeldelse af bogen her:

Sverige lancerer national AI-reform

Sverige har lanceret en ambitiøs national AI-reform, der skal give gratis adgang til avancerede AI-værktøjer for 2,3 millioner borgere, herunder offentligt ansatte, lærere, studerende og NGO’er. Initiativet blev præsenteret af statsminister Ulf Kristersson under Sana AI Summit i Stockholm og er inspireret af 1990’ernes hjemmepc-reform, der havde stor betydning for digitaliseringen af svenske husholdninger.

Formålet med den nye AI-reform er at demokratisere adgangen til AI og styrke Sveriges konkurrenceevne globalt.

Gennem et samarbejde med Sana og stiftelsen Svenska AI-reformen får brugerne adgang til Sana Agents, en platform der benytter førende sprogmodeller fra blandt andre OpenAI, Google og Anthropic.

AI i skolen kræver ny pædagogisk tænkning, ikke forbud

Irina Engeness, professor og forsker i digital læring, advarer mod at møde AI med frygt og kontrol i skolen.

I en artikel påpeger hun, at AI allerede påvirker undervisningen og fremover vil ændre både lærerrollen og vores forståelse af læring. Teknologien kan både frigøre ressourcer og understøtte elever med særlige behov, men den kan også underminere kritisk tænkning og faglig fordybelse, hvis den bruges ureflekteret.

Hun opfordrer til, at uddannelsessektoren får en central plads i Norges AI-strategi.

Skal fremtidens litteratur nødvendigvis være menneskeskabt?

Forfatteren Salman Rushdie udtrykte for nylig bekymring for, at AI en dag kan skrive bøger med samme kvalitet som menneskelige forfattere, men han afviste samtidig, at AI har sans for humor. En satirisk bemærkning fra ChatGPT viser dog, at teknologien måske er tættere på, end mange tror. Sprogmodeller som ChatGPT er skabt til mønstergenkendelse, og det er derfor ikke usandsynligt, at de på sigt vil kunne gengive de sproglige mønstre, der fremkalder latter, sorg eller eftertænksomhed hos læsere.

Studie fra Apple udfordrer AI-modellers evne til at ræsonnere

Et nyt studie fra Apple viser, at selv de mest avancerede AI-modeller til ræsonnering, såsom Claude 3.7, DeepSeek R1 og Googles Gemini Thinking, bryder sammen, når de stilles over for komplekse logikopgaver. Det tyder på, at modellerne mangler udholdenhed og strategisk fleksibilitet, egenskaber man normalt forbinder med ægte ræsonnering.

Studiet rejser spørgsmål om, hvor langt vi egentlig er fra generel AI (AGI), og om de nuværende modeller i praksis blot efterligner tankemønstre uden at forstå dem.

AI-forskere som Gary Marcus påpeger dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at modellerne ikke kan tænke, men snarere at de, ligesom mange mennesker, har klare grænser for, hvor meget de kan overskue. Fx kan mange mennesker heller ikke løse Tower of Hanoi med otte brikker uden fejl.

AI-nyheder fra tech-verdenen

Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge.

ElevenLabs har lanceret Eleven v3 af deres stemmegenereringsmodel, som byder på forbedret realisme, stabilitet og fleksibilitet i stemmesyntesen. Modellen anvendes allerede i spil, videoer og oplæsning.
Kilde: ElevenLabs
Mirage Studio har introduceret AI Actors – digitale skuespillere skabt med generativ AI. Brugerne kan her skabe videoer med virtuelle personer, der udtrykker følelser, taler og handler i overensstemmelse med et manuskript.
Kilde: Mirage Studio
Google har lanceret Gemini 2.5 Pro – en forbedret version af deres multimodale sprogmodel med øget præcision og bedre kontekstforståelse, især i komplekse samtaler og programmeringssammenhænge.
Kilde: Google DeepMind
Mistral har præsenteret Vibe – en AI-baseret kodningsassistent, der fokuserer på hastighed og letvægtsmodellering, og som fungerer direkte i udviklingsmiljøer som VS Code.
Kilde: TechCrunch