Nyhedsbreve

Ugens nyheder: Danmarks nye AI-forskningscenter CAISA er åbnet

Ugens nyhedsbrev stiller skarpt på CAISA, Danmarks nye AI-center, fremtidens informatikfag, skjulte bias i AI-værktøjer og en ny meta-analyse, der dokumenterer ChatGPT’s positive effekt på læring og udvikling af højere tænkeevner i undervisningen.

Per Størup Lauridsen

13 maj 2025 · 12 minut læses

Indholdsfortegnelse

Velkommen til et nyhedsbrev om kunstig intelligens i uddannelse, hvor vi har udvalgt en række nyheder og artikler, så du kan holde dig opdateret på området. Som altid forsøger vi at finde en god balance mellem ind- og udland – og mellem det tekniske og det praktisk-anvendelige.

Vi starter med en dansk nyhed: I sidste uge åbnede Danmark et nyt nationalt AI-forskningscenter kaldet CAISA. Det bliver interessant at følge, hvilken betydning centret får for udviklingen af AI i Danmark.

Der sker i det hele taget meget på AI-fronten, og her er nogle af de øvrige historier, vi har hæftet os ved i den forgangne uge.

I STUK er man i gang med at undersøge, hvordan et mere moderne informatikfag, der i højere grad favner teknologiforståelsen, kunne se ud på STX. I den forbindelse blev der i sidste uge indkaldt til en opdatering af læreplanerne. Claus fra Viden.AI deltog i mødet og var med til at diskutere det faglige indhold. Vi refererer ikke fra mødet, men Videnscenteret for Digital Teknologiforståelse har skrevet om det, og vi linker til deres opslag på LinkedIn.
Videnskab.dk har udgivet en ny artikel, der afslører, at en række videnskabelige artikler er skrevet med ChatGPT, uden at forfatterne har deklareret det.
Niels Bertelsen, formand for Prosa, advarer om, at vi er i gang med at begå de samme fejl med AI, som vi gjorde med sociale medier.

Hvordan arbejder man med AI i ledelse? Her er to bud:

På LinkedIn faldt vi over Steffen Löfvalls model, som kan bruges til at kortlægge undervisernes AI-roller. Vi anbefaler at læse hele Steffens opslag, da det giver en god tilgang til, hvordan man kan udarbejde en AI-strategi for et underviserteam.
Jeppe Klitgaard Stricker skriver i sit nyhedsbrev, at man skal eksperimentere og ikke tro, at man kan lave en færdig strategi. Han fremhæver, at det kræver trygge rammer, og at det er en kultur, ledelsen skal understøtte.

Vi har også fundet to videnskabelige artikler, som vi finder ret interessante.

Når vi bruger AI-værktøjer i undervisningen, skal man som underviser være opmærksom på, at det ikke begrænser elevernes handlekraft og dialog. En ny undersøgelse peger på, at man kan spare tid ved at lave undervisningsmateriale med AI, men at materialet kan blive ensformigt.
En meta-analyse viser, at brugen af ChatGPT har en markant positiv effekt på elevernes læringspræstationer.

Derudover kan du læse ugens øvrige nyheder, debatindlæg og artikler sidst i nyhedsbrevet.

God læselyst med ugens nyhedsbrev.

Danmark åbner nyt nationalt AI-forskningscenter

Danmarks nye nationale forskningscenter for AI, CAISA, åbnede officielt den 9. maj 2025. Centeret samler landets førende forskere fra fem universiteter og skal bidrage til en ansvarlig, demokratisk og værdiskabende udvikling af AI i Danmark. Københavns Universitet og Aalborg Universitet får en ledende rolle, mens Aarhus Universitet, DTU og IT-Universitetet i København også er partnere.

CAISA skal både forske og rådgive beslutningstagere og virksomheder i, hvordan teknologien bedst muligt kan implementeres i samfundet.

CAISA beskrives som ”AI’s svar på Statens Serum Institut” og skal fungere som en tværfaglig platform for forskning, samarbejde og rådgivning om AI.

Målet er både at styrke Danmarks digitale suverænitet og bidrage til Europas konkurrenceevne. Centeret modtager i første omgang 50 mio. kr. i offentlig støtte, og ambitionerne er høje: CAISA skal både sætte retningen for ansvarlig AI og igangsætte store, langsigtede forskningsprojekter – såkaldte moonshots.

Fremtidens informatikfag i gymnasiet

Den 2. maj blev der afholdt et møde i STUK om udarbejdelsen af en mulig forsøgsfaglighed i informatik på ungdomsuddannelserne, så faget kan indgå på STX.

På mødet deltog repræsentanter fra STUK, IT-lærerforeningen, It-vest, Videnscenter for Digital Teknologiforståelse samt undervisere fra STX, HHX og HTX.

Fokus var på, hvordan man kan forme en forsøgsfaglighed, der både favner aktuelle teknologiske udviklinger og bidrager til en meningsfuld digital dannelse for unge. Blandt de centrale spørgsmål var, hvordan børn og unge kan lære om algoritmer, data og it-systemers design på en måde, der både er anvendelsesorienteret og almendannende.

Der blev især lagt vægt på nødvendigheden af at udvikle et fag med plads til kreativitet, deltagelse og virkelighedsnære problemstillinger, samtidig med at teknologiske tendenser som generativ AI, cybersikkerhed og prædiktive systemer indtænkes.

Arbejdet er stadig i udviklingsfase, men deltagerne pegede på vigtigheden af at skabe en faglig identitet, hvor eleverne ikke blot forstår teknologien, men også er i stand til at forholde sig kritisk, ansvarligt og konstruktivt til den digitale verden.

AI skjules i forskningen og truer troværdigheden

Flere hundrede videnskabelige artikler er afsløret i at indeholde AI-genereret tekst fra chatbotter som ChatGPT, uden at det fremgår af studiernes metodeafsnit. Forskere advarer om, at denne praksis undergraver forskningsetikken og øger risikoen for fejl, falske kilder og uigennemsigtighed.

Læs mere på Videnskab.dk

Vi gentager vores fejl med sociale medier – denne gang med AI

Formanden for Prosa, Niels Bertelsen, advarer i et debatindlæg om, at vi er ved at begå den samme fejl med AI, som vi tidligere gjorde med sociale medier, nemlig at lade teknologien udbrede sig uden tilstrækkelig regulering og forståelse for konsekvenserne.

Han peger på, hvordan AI allerede nu trænger ind i vores privatliv via chatbots og personlige AI-agenter, som fungerer som rådgivere, samtalepartnere og følelsesmæssige støttepersoner. Den hurtige udbredelse sker uden offentlige retningslinjer og styres af techgiganter med økonomisk interesse i vores data og opmærksomhed.

Ifølge Niels Bertelsen risikerer vi at miste både menneskelig mangfoldighed og den demokratiske samtale, hvis AI bliver vores primære dialogpartner, især hvis vi ikke ved, hvordan vores data bruges. Han understreger behovet for tydelig regulering, undervisning i teknologiforståelse og tidlig oplysning, både i skolen og i hjemmet, så AI kan bruges ansvarligt og understøttende frem for manipulerende. Det kræver handling nu, ikke om ti år.

Ny model kortlægger underviseres AI-roller og styrker teamsamarbejdet

Direktør og ekstern lektor Steffen Löfvall (cph:learning, CBS og ITU) har udviklet en ny circumplex-model og et digitalt profileringsværktøj, der skal hjælpe undervisningsteams med at forstå og styrke deres brug af AI i undervisningen.

Modellen bygger på social- og personlighedspsykologisk teori og placerer underviserne i otte forskellige AI-roller baseret på to dimensioner: graden af innovation og graden af samarbejde.

Formålet er at give indsigt i forskellige tilgange til AI og understøtte en balanceret teamudvikling og strategi.

De otte AI-roller spænder fra ambassadører og brobyggere, som skaber tværgående AI-udvikling, til beskyttere og kritikere, som værner om etik og dannelse. Modellen synliggør, hvordan både innovation og regulering er nødvendige perspektiver i udviklingen af ansvarlig AI-brug i undervisningen. Den anvendes allerede i undervisningsmiljøer til at fremme refleksion, samarbejde og lokal strategiudvikling.

Herunder præsenteres en række punkter, der med fordel kan indgå i udarbejdelsen af en lokal AI-strategi for undervisningsteamet:

Punkter til en lokal AI-strategi for undervisningsteamet. (c) Steffen Löfvall, 2025

Artiklen på LinkedIn argumenterer for, at teams aktivt bør identificere deres AI-profiler for at undgå konflikter og ubalance, for eksempel for stor teknologientusiasme uden kritisk refleksion eller omvendt overdreven forsigtighed, som hæmmer pædagogisk innovation.

Læs hele opslaget på LinkedIn:

AI-ledelse kræver mod til at eksperimentere, ikke en færdig strategi

Ifølge Jeppe Klitgaard Stricker findes der endnu ikke nogen entydig vejledning til, hvordan institutioner skal lede og implementere AI i undervisningen. Erfaringerne fra NEXT viser, at vellykket AI-integration ikke nødvendigvis udspringer af en detaljeret strategi, men snarere af en kultur, hvor underviserne frit eksperimenterer med teknologien.

På NEXT har det resulteret i mere end 60.000 månedlige ChatGPT-prompts, uden at der foreligger en omfattende, overordnet plan, blot adgang til teknologien og mulighed for at afprøve ting i praksis.

Jeppe Klitgaard Stricker argumenterer for, at effektiv AI-ledelse i uddannelsesinstitutioner bør handle mere om at skabe trygge rammer for eksperimenter end om at udrulle detaljerede planer. Transformationen sker ofte nedefra og op gennem uformelle forsøg, vidensdeling og kollegiale samtaler. Derfor er det vigtigt, at ledelsen understøtter en kultur, hvor det er i orden at afprøve idéer, også uden først at skulle spørge om lov.

AI-lederen bør derfor ikke ses som en strateg, men snarere som en facilitator, der skaber rum for læring og udforskning. Denne tilgang udfordrer klassisk ledelseslogik, men matcher den virkelighed, undervisere står i, når de skal integrere nye teknologier. For at skabe reel forandring skal institutioner gøre det legitimt at prøve og tilladt at fejle.

AI-værktøjer i undervisningen bærer på skjulte pædagogiske bias

En ny undersøgelse viser, at AI-baserede værktøjer til lektionsplanlægning ofte fremmer forældede og lærercentrerede undervisningsformer. Gennem en analyse af 90 lektionsplaner fra populære platforme som ChatGPT, MagicSchool og School AI dokumenterer forskerne, at AI-genererede undervisningsforløb i høj grad begrænser elevernes handlekraft og dialog. Elever får sjældent mulighed for at sætte egne mål, vælge metoder eller bidrage aktivt med spørgsmål og refleksion.

AI strukturerer i stedet typisk undervisningen som lærerdrevne aktiviteter med lav elevdeltagelse og begrænset variation i samtaleformer. Undersøgelsen peger dermed på et vigtigt dilemma. Mens AI kan spare tid og støtte lærere, risikerer den også at reproducere ensformige og udemokratiske læringsmiljøer.

Forfatterne opfordrer derfor undervisere til at være kritiske brugere og til selv at påvirke udviklingen af AI-værktøjer, så de understøtter værdier som elevinddragelse, kreativitet og kritisk tænkning.

ChatGPT forbedrer elevers præstationer og højere tænkeevner, men med forbehold

En ny, omfattende meta-analyse af 51 studier viser, at brugen af ChatGPT har en markant positiv effekt på elevernes læringspræstationer og en moderat positiv effekt på både deres læringsoplevelse og udvikling af højere tænkeevner. Undersøgelsen dækker forskningsresultater fra november 2022 til februar 2025 og understøtter ChatGPT’s potentiale som læringsværktøj i undervisningen på alle niveauer.

Effekten på læringspræstationer er størst i fag med klare læringsmål som STEM og sprogfag og når ChatGPT anvendes som en del af problembaseret læring. Undervisningsforløb på 4-8 uger ser ud til at give de mest stabile resultater. Derudover har ChatGPT en tydelig positiv indvirkning, når det integreres fleksibelt som intelligent tutor, læringspartner eller hjælpemiddel.

Meta-analysen peger dog også på, at brugen af ChatGPT i undervisningen bør ske inden for klare didaktiske rammer, for eksempel med udgangspunkt i Blooms taksonomi, hvis formålet er at styrke højere tænkeevner.

Forskerne anbefaler desuden, at fremtidige studier går mere i dybden med, hvordan ChatGPT kan fremme elevers refleksion, kreativitet og forståelse, især fordi effekten her er mere afdæmpet end for ren læringspræstation.