Nyhedsbreve

Ugens nyheder: AI udfordrer og styrker undervisningen

Danske unge balancerer mellem AI som læringspartner og fristelsen til snyd, Trump truer EU-US dataaftalen om cloud-tjenester, og Stanford-forskere udvikler menneskelignende AI-agenter. Plus: En ny AI-karakter engagerer SOSU-elever, og Google lancerer Titans med menneskelig hukommelse.

Per Størup Lauridsen

28 jan 2025 · 13 minut læses

Indholdsfortegnelse

Velkommen til en ny uge fyldt med spændende nyheder om kunstig intelligens og uddannelse! Denne gang stiller vi blandt andet skarpt på de unges oplevelser med ChatGPT og de udfordringer, der er ved at identificere AI-genererede tekster. Vi ser også nærmere på håndteringen af AI fra et ledelsesperspektiv samt på de potentielle konsekvenser af Trumps politik for dataoverførsler mellem EU og USA.

Vi linker også til en række relevante nyheder fra ind- og udlandet, og der er samtidig blevet plads til lidt mere nørdede nyheder om DeepSeek og Googles Titans.

Rigtig god læselyst!

En ny undersøgelse viser, at unge på ungdomsuddannelser både nyder godt af AI som en læringspartner og kæmper med fristelsen til at tage smutveje.
En ny artikel på Videnskab.dk undersøger mulighederne for at identificere, om en tekst er skrevet med AI.
Podcasten Pilestrædet har Martin Exner i studiet til en samtale om SkoleGPT.
Mikkel Aslak kritiserer i et blogindlæg forslaget om at bruge analoge prøver som løsning på AI-snyd.
Jeppe Stricker undersøger de udfordringer, som lederne møder i arbejdet med generativ AI.
"AI-Frede" gør undervisningen mere engagerende på SOSU Nykøbing Falster.

Ugens lidt nørdede afdeling:

Trump-administrationens handlinger truer TADPF, hvilket kan gøre det ulovligt at bruge amerikanske cloud-tjenester.
Stanford-forskere har udviklet AI-agenter, som kan simulere menneskelig adfærd.
Den kinesiske startup Deepseek presser Meta med billigere og mere effektive AI-modeller.
Googles Titans bringer AI tættere på menneskelig kognition ved at kombinere kort- og langtidshukommelse.

+ Ugens andre nyheder

Unge balancerer mellem muligheder og udfordringer med AI i uddannelsen

Elever på ungdomsuddannelser bruger i stigende grad ChatGPT til både daglige gøremål og skolearbejde. Mange ser teknologien som en værdifuld læringspartner, især til opgaver som det større skriftlige SRP-projekt, men samtidig også som en potentiel forhindring for dybdegående læring og kritisk tænkning. Undersøgelser viser, at den nemme adgang til AI kan føre til kognitiv aflastning og mindre refleksion, hvilket vækker bekymring hos eksperter.

En ny rapport fra Democracy X og Dataetisk Råd i samarbejde med TrygFonden afslører, at unge mennesker er meget bevidste om både fordele og faldgruber ved AI. Mens mange ser AI som en tidsbesparende hjælp, føler nogle, at teknologien kan undergrave deres selvdisciplin og evne til at lære. Samtidig oplever eleverne mangel på en fælles tilgang blandt undervisere til, hvordan AI bør bruges i undervisningen. Hver femte elev rapporterer, at lærere har forskellige regler for AI-brug, og mange efterlyser fælles retningslinjer.

Birgitte Vedersø, argumenterer for, at AI kan bruges konstruktivt i undervisningen, hvis opgaverne designes til at fremme refleksion og kritisk tænkning. Samtidig opfordrer hun til et kulturelt opgør med den nuværende præstationskultur, som kan føre til overforbrug af AI for at opnå hurtige resultater.

Undersøgelsen peger på, at eleverne er både åbne og reflekterede over for teknologiens potentiale, men har brug for hjælp til at finde balancen mellem at bruge AI som et læringsredskab uden at miste deres motivation og selvstændighed.

Hent rapporten her:

Rapport: De unges stemme i samtalen om generativ AI

Videnskab.dk: Hvordan opdager man, om en tekst er skrevet af AI?

Videnskab.dk har skrevet en informativ artikel om udfordringerne ved at identificere AI-genererede tekster i en tid, hvor AI-genereret indhold bliver stadig mere udbredt. Ifølge Videnskab.dk findes der stadig ingen pålidelige metoder til at identificere AI-genereret tekst.

Eksperter fremhæver, at metoder som “token-likelihood”-analyser og vandmærkning kan være nyttige, men ofte er upraktiske eller nemme at omgå. Artiklen forklarer desuden, hvordan ondsindede aktører kan udnytte offentligt tilgængelige modeller og datasæt til at generere syntetisk indhold på flere sprog til meget lave omkostninger.

En af artiklens hovedpointer er, at det er afgørende at forholde sig kritisk til ukendte informationskilder. Desuden anbefales det at arbejde på globale løsninger som obligatorisk vandmærkning og centraliserede registre til sporing af syntetiske tekster. Artiklen opfordrer endvidere til en bredere diskussion om ansvarlig AI-udvikling samt vigtigheden af at uddanne befolkningen i kildekritik og teknologiforståelse.

Podcast: Chatbot, skriv min skoleopgave

I podcasten Pilestrædet, udgivet af Berlingske, diskuterer Martin Exner fra Center for Undervisningsmidler mulighederne for at bruge SkoleGPT i undervisningen. SkoleGPT adskiller sig fra andre AI-værktøjer, såsom ChatGPT, ved at være datasikker, open source og gratis at anvende for skoler. Formålet med SkoleGPT er at give lærere og elever et værktøj, der fremmer læring og kreativitet og samtidig eliminerer risikoen for databrud eller ulovlig brug.

I podcasten fremhæver Exner, at teknologien kan anvendes til opgaver som idéudvikling og simulering, men understreger vigtigheden af at undervise i kritisk brug af AI. Podcasten adresserer også udfordringer som risikoen for snyd og tab af elevernes selvstændige tænkning. Exner pointerer dog, at skoler bør omfavne AI som en integreret del af moderne dannelse.

Analoge prøver som svar på AI skaber udfordringer

I et blogindlæg kritiserer Mikkel Aslak forslaget om at indføre flere analoge prøver som løsning på snyd med generativ AI. Han påpeger, at sådanne prøver kan fremme udenadslære og hæmme elevernes kritiske tænkning og digitale dannelse. Aslak argumenterer for, at skriftlighed og mundtlighed bør kombineres i prøverne, og at AI bør anvendes som et værktøj i skriveprocesser for bedre at forberede eleverne til fremtiden.

Desuden fremhæver han, at det nuværende prøvesystem allerede lider under udfordringer, herunder betydelige variationer i karaktergivning. Han opfordrer i stedet til at nytænke prøveformerne ved at kombinere skriftlige produkter med dialoger mellem elev, lærer og censor, selvom dette kan være både dyrere og mere komplekst.

Jeppe Stricker skriver om lederskab og generativ AI

På sin blog, The Future of Higher Education, har Jeppe Stricker skrevet en artikel, der belyser de udfordringer og muligheder, som ledere møder i arbejdet med generativ AI. Artiklen fremhæver, hvordan teknologien kan revolutionere beslutningsprocesser, forbedre effektiviteten og frigøre ressourcer. Samtidig stiller den krav om nye kompetencer og kritisk tænkning for at kunne håndtere de medfølgende etiske dilemmaer og risici.

Stricker argumenterer for, at ledere bør opnå en dyb forståelse af generativ AI’s potentiale og begrænsninger for at implementere teknologien strategisk og ansvarligt. Artiklen understreger, at AI ikke blot er et værktøj, men også en gamechanger, der nødvendiggør tilpasning af organisationens kultur og ledelsesstil.

AI som en del af undervisningen på SOSU Nykøbing Falster

SOSU Nykøbing Falster har taget et væsentligt skridt mod at integrere AI i undervisningen. Som led i et treårigt udviklingsprojekt er AI blevet introduceret gennem interaktive, animerede cases som supplement til traditionelle skriftlige opgaver. Et eksempel er "Frede", en AI-genereret karakter, der gør undervisningen mere engagerende ved at dele fortællinger om sit liv og sine udfordringer direkte med eleverne. Initiativet er rettet mod elever, der lærer bedst gennem følelsesmæssig interaktion, men de klassiske cases er stadig tilgængelige som et alternativ.

Ud over de animerede cases anvendes AI også som et værktøj til at give feedback på elevernes opgaver. Chatrobotter kan assistere eleverne med faglig feedback og forbedringsforslag, hvilket kan løfte deres niveau inden aflevering af opgaverne. Fokus er dog på, at AI fungerer som et læringsværktøj og ikke som et redskab til at udføre selve opgaven for eleverne.

Projektet indebærer væsentlige etiske overvejelser, og der arbejdes aktivt med emner som kildekritik og GDPR for at sikre en ansvarlig implementering af AI i undervisningen. Skolens ledelse ser et stort potentiale i udviklingen – både i forhold til at styrke undervisningen og til at forberede eleverne på et moderne arbejdsmarked, hvor teknologi spiller en central rolle.

Trump truer EU-US dataaftale

Den nye Trump-administration har skabt usikkerhed om den centrale EU-USA dataaftale, Transatlantic Data Privacy Framework (TADPF). Aftalen, der blev indgået i juli 2023, skulle sikre lovlige dataoverførsler mellem EU og USA, men risikerer nu at blive annulleret.

TADPF blev vedtaget for at løse problemerne med tidligere dataaftaler, som EU-Domstolen erklærede ulovlige på grund af omfattende amerikanske overvågningslove. TADPF bygger imidlertid på løfter og bekendtgørelser fra Biden-administrationen, og præsident Trump har allerede annonceret en gennemgang med mulighed for at fjerne disse inden for 45 dage. Det er dog vigtigt at understrege, at aftalen ikke straks bliver ugyldig, selv hvis nøgleelementer fjernes. Aftalen kræver en formel annullering fra EU, før den officielt ophæves, hvilket skaber en midlertidig juridisk gråzone.

Max Schrems, kendt for sine retssager om databeskyttelse, advarer om, at aftalen er “bygget på sand” og let kan kollapse. Sker det, kan mange virksomheder og offentlige institutioner i EU stå i en usikker juridisk situation.

Hvis aftalen falder, kan det blive ulovligt at anvende amerikanske cloud-tjenester som Google Workspace, Microsoft Teams og Amazon Web Services. Dette vil få betydelige konsekvenser for danske skoler, som anvender disse tjenester i daglig undervisning og administration. For at undgå problemer anbefales det, at skoler og virksomheder overvejer at anvende europæiske udbydere eller sikrer, at data udelukkende opbevares og behandles inden for EU.

Stanford-forskere skaber AI-agenter baseret på 1.052 menneskers personligheder

Stanford-forskere har udviklet AI-agenter, som kan simulere personligheder med høj præcision baseret på interviews med 1.052 personer. Agenterne besvarer spørgsmål og træffer beslutninger i overensstemmelse med deres menneskelige modstykker. De kan anvendes som testmiljø til at undersøge samfundsproblemer som klimaforandringer og pandemipolitikker.

Deepseek udfordrer Meta med billigere og mere effektive AI-modeller

Den kinesiske AI-virksomhed DeepSeek har udviklet en open source-model, DeepSeek-R1, der på flere områder overgår førende AI-modeller som OpenAI’s. DeepSeek har opnået dette på trods af begrænsede ressourcer og uden adgang til de nyeste avancerede chips på grund af amerikanske eksportrestriktioner. I stedet har virksomheden fokuseret på at optimere sin software og introducere mere effektive metoder til træning af AI-modeller. Modellen anvender eksempelvis kun en tiendedel af den computerkraft, som Metas Llama 3.1 kræver.

DeepSeek har udviklet innovative metoder, såsom Multi-head Latent Attention og Mixture-of-Experts, der mindsker behovet for store datamængder og avanceret hardware. Virksomhedens tilgang er desuden præget af en open source-strategi, hvilket har tiltrukket opmærksomhed fra den globale AI-forskningsverden. Eksperter vurderer, at denne udvikling kan udfordre amerikanske eksportkontroller, fordi DeepSeek har demonstreret, at avancerede AI-modeller kan udvikles med færre ressourcer gennem softwareoptimering.

Google introducerer Titans: AI med menneskelignende hukommelse

Google introducerer Titans: AI med menneskelig hukommelse. Google har lanceret en ny AI-arkitektur ved navn Titans, som kombinerer kort- og langtidshukommelse for at efterligne menneskelig kognition. Titans bygger videre på transformer-arkitekturen, der ligger til grund for moderne AI, men tilføjer en “neural langtidshukommelse” og en læringsmetrik, som prioriterer afgørende eller uventede begivenheder. Dette gør Titans i stand til at behandle store datamængder og løse komplekse opgaver mere effektivt end tidligere modeller.

Med en ny tilgang til hukommelsesstyring og øget fleksibilitet i behandling af historiske data kan Titans analysere store dokumenter, opdage anomalier og huske vigtig kontekst over længere perioder. Tests viser, at Titans overgår eksisterende modeller inden for sprogforståelse, tidsserier og selv DNA-modellering. Teknologien har potentiale til at revolutionere forskning, medicinsk diagnostik og mange andre områder.