Nyhedsbreve

Ugens nyheder: AI som værktøj, udfordring og kulturbærer

Ugens nyhedsbrev belyser spændingen mellem traditionelle metoder og nye teknologier. Tesfaye forsvarer brugen af pen og papir, mens flere rektorer ser et stort potentiale i AI. Vi ser også nærmere på AI som sprogmakker, teaterforestilling og demokratisk udfordring.

Per Størup Lauridsen

31 mar 2025 · 13 minut læses

Indholdsfortegnelse

Denne uges nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen spænder vidt - der er fuld gang i debatten.

Som svar på Danske Gymnasiers debatindlæg, som vi omtalte i sidste uge, skriver Mattias Tesfaye i Altinget, at han ikke ønsker at afskaffe teknologi i undervisningen, men at elever ifølge ham kun lærer, når de tvinges til at tænke selv. Derfor skal skriftlige prøver i visse fag fremover foregå med pen og papir som reaktion på AI.

Vi tror ikke, at diskussionen om AI i undervisning og eksamener er ovre, men at det er noget, vi løbende kommer til at diskutere i de næste mange år...

Her er et udvalg af andre artikler fra både ind- og udland:

I en interessant artikel forklarer Spenser Mestel i The Guardian, hvordan han endelig oplevede fremgang ved at bruge en AI-robot til at lære spansk. Han konkluderer dog, at lærerne stadig har en vigtig rolle, men at AI kan være et godt supplement.
I The Chronicle of Higher Education reflekterer Dan Sarofian-Butin over, hvordan ChatGPT har forvandlet undervisning til en form for iscenesat teater, hvor både studerende og undervisere spiller med uden ægte engagement eller formål.
Live Håberg, universitetslektor i norsk, deler sine ærlige erfaringer med AI i undervisningen og stiller spørgsmålstegn ved, om teknologien reelt giver aflastning eller inspiration.
Jeppe Klitgaard Stricker argumenterer for, at vi står over for et muligt vendepunkt i vores forståelse af viden og tænkning, hvor generativ AI kan fungere som et intellektuelt økosystem og en medskaber af erkendelse.
RettighedsAlliancen tager afstand fra EU’s udkast til et praksiskodeks for generativ AI, fordi det ikke giver rettighedshavere mulighed for at håndhæve deres ophavsret.
To nye studier fra MIT Media Lab og OpenAI peger på en sammenhæng mellem hyppig, følelsesladet brug af ChatGPT og øget ensomhed.

Derudover finder du også ugens andre nyheder.

I sidste uge udgav vi en ny artikel på Viden.AI. Her dykkede vi ned i EVAs rapport. Den sætter fokus på, hvordan man kan sikre en retfærdig og meningsfuld vurdering af elevernes faglighed. Det sker i en tid, hvor AI er blevet en naturlig del af gymnasieelevers hverdag. Herunder har vi opsummeret det vigtigste:

God læselyst!

Pen og papir som modvægt til AI – Tesfaye vil styrke elevernes selvstændige tænkning

Undervisningsminister Mattias Tesfaye afviser kritikken, som Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, har rejst – nemlig beskyldningen om, at han ønsker at vende tilbage til gammeldags undervisningsformer som “stentavler”. Men han fastholder, at papir og blyant fortsat spiller en vigtig rolle - især i en tid, hvor AI gør det nemt for elever at lade maskinen tænke for dem.

Ifølge ministeren er det vigtigt, at AI ikke bliver en genvej, som fratager eleverne muligheden for at opøve dybere forståelse og kritisk tænkning. Han er dog samtidig enig i, at teknologier som AI er kommet for at blive, og at skolen skal afspejle det samfund, vi lever i.

Derfor bør eksamensformerne gentænkes, så de både rummer teknologien og udfordrer eleverne. Han foreslår, at der eksperimenteres med forskellige eksamensformer, hvor det ikke på forhånd er givet, om hjælpemidler er tilladt eller ej.

Mattias Tesfaye skriver også, at hvis elever ikke lærer at tænke kritisk og formulere sig selvstændigt uden hjælp fra en “robot”, risikerer vi at få et samfund, der er mere sårbart over for populisme og totalitære idéer. Det vil, ifølge ham, kunne påvirke hele vores demokrati.

Chatbot som sprogmakker: AI giver selvtillid og læring i realistiske samtaler

I The Guardian beskriver Spenser Mestel, hvordan han efter to årtiers kamp for at blive flydende i spansk fandt ny motivation gennem brugen af AI. På trods af skepsis oprettede han en profil på chatbot-platformen Langua og begyndte at øve samtaler i rollen som personlig træner på spansk.

Chatbotten “Christian” svarede i et naturligt sprog og stillede opfølgende spørgsmål, hvilket gav ham mulighed for at øve realistiske og fagspecifikke sætninger, uden at skulle frygte at blive dømt.

I modsætning til klassiske sprogapps som Duolingo giver AI-chatbots adgang til spontane og kontekstbaserede samtaler med løbende feedback, ordforklaringer og grammatiske input. Det gjorde det muligt at øve sprog aktivt og målrettet, uden den præstationsangst der ofte opstår i mødet med rigtige mennesker.

Alligevel står det klart, at AI ikke kan erstatte de menneskelige relationer og sociale nuancer, som en underviser som Maria bidrager med. Hun deler livshistorier, stiller uventede spørgsmål og reagerer med følelser, hvilket alt sammen er en del af det, sprog også rummer.

Spenser Mestels erfaring er, at AI ikke er en løsning i sig selv, men et værdifuldt supplement til udviklingen af selvtillid, ordforråd og talefærdigheder. Den egentlige test kom først, da Spenser Mestel skulle anvende sproget i praksis over for spanske fitnesskunder, som reagerede, stillede spørgsmål og jokede på ægte vis.

Er undervisning blot en illusion i AI’s tidsalder?

I en klumme i The Chronicle of Higher Education beskriver Dan Sarofian-Butin, hvordan ChatGPT har forandret både undervisning og læring fundamentalt. Ikke blot bruger studerende AI til at skrive opgaver, men undervisere tager også værktøjet i brug, især til feedback og evaluering. Det hele sker med en stiltiende accept, hvor illusionen om ægte akademisk aktivitet opretholdes, selvom det er almen viden, at meget af det er iscenesat.

I was walking around my classroom the other day, observing as students were supposedly doing a quick bit of online research to a question I had posed. One student was playing sudoku; another student’s computer was off (“It ran out of power,” she claimed); another student said they couldn’t access the internet. All of them, I knew, would turn in superb reflection papers on the topic once class had ended. (Did I mention that, with the press of a button, the late assignment you didn’t really understand or care about is miraculously written?)

Dan Sarofian-Butin trækker en parallel til wrestling-begrebet kayfabe, hvor alle deltagere er med på, at forestillingen er falsk, men alligevel spiller med. I klasseværelset betyder det, at både studerende og undervisere opfører deres roller, men uden nødvendigvis at engagere sig reelt. AI har gjort undervisning glat, hurtig og effektiv, men også tom og blottet for den friktion, som ægte læring kræver: fordybelse, tid, kamp og refleksion.

We are not facing a cheating crisis. We are in the midst of a crisis of purpose.

Dan Sarofian-Butin beskriver en voksende træthed blandt undervisere, ikke kun over snyd og teknologiens dominans, men også over kravet om at opretholde en illusion. Når undervisningen bliver performativ og overfladisk, risikerer man at miste selve formålet med akademisk arbejde.

Adgangen er gratis, men kræver en brugerprofil.

AI som værktøj, men aldrig erstatning

Live Håberg, universitetslektor i norsk ved Universitetet i Sørøst-Norge, rejser kritik af det pres, som undervisere oplever for at tage AI i brug i undervisningen. Selvom AI præsenteres som en effektiv løsning, der kan aflaste og inspirere lærere og studerende, oplever hun hverken lettelse eller ny faglig energi ved at bruge den. Det handler ikke om modstand mod teknologi, men om at AI sjældent kan erstatte den menneskelige relation og det pædagogiske nærvær.

Hun fremhæver, at hun stadig selv udformer undervisningsoplæg manuelt, fordi det giver faglig fordybelse, kreativitet og kontakt med de studerende – også selvom det er mere tidskrævende. Live Håberg advarer især mod idéen om at bruge AI til at generere tilbagemeldinger på opgaver: Hvis de studerende skal yde deres bedste og skabe personlige tekster, fortjener de svar, der er skrevet af et menneske – ikke “KI-pjatt”, som hun formulerer det.

Generativ AI som kulturel teknologi

I ugens nyhedsbrev fra Jeppe Klitgaard Stricker argumenterer han for, at generativ AI er ved at udvikle sig fra et praktisk redskab til en kulturel teknologi på linje med skriftsproget, bogtrykkerkunsten og internettet. Det betyder, at AI ikke blot assisterer os med opgaver som tekstproduktion og informationssøgning, men også potentielt kan ændre selve vores måde at tænke, forstå og lære på.

I stedet for at fokusere på, om AI kan tænke som mennesker (hvilket Jeppe Klitgaard Stricker afviser), bør vi fokusere på, hvordan AI kan hjælpe os med at tænke på nye måder. Han foreslår at udvikle intellektuelle økosystemer af AI-modeller, der ikke blot gengiver eksisterende viden, men også går i dialog med hinanden og skaber erkendelsesmæssig spænding. Sådanne modeller kan stille spørgsmål, udfordre antagelser og synliggøre modsætninger frem for blot at give korrekte eller konsensusprægede svar.

RettighedsAlliancen afviser EU’s AI-kodeks: Manglende beskyttelse af ophavsret

RettighedsAlliancen kritiserer kraftigt det tredje og endelige udkast til et frivilligt praksiskodeks, som EU’s AI-kontor har fremlagt. Kodekset skal vejlede udbydere af generativ AI i at overholde forpligtelserne i EU’s AI-forordning – særligt med hensyn til ophavsret.

Ifølge organisationen er kodekset så mangelfuldt, at det bør droppes helt. Kritikken går især på, at kodekset ikke sikrer gennemsigtighed om, hvilke data AI-modellerne er trænet på, en forudsætning for at kunne beskytte ophavsrettigheder.

Et eksempel er Metas LLaMA-model, der ifølge rapporten er trænet på fem datasæt med ulovligt indhold. Ét af disse er det såkaldte Books3-datasæt, der stammer fra LibGen. Her findes tusindvis af bøger, herunder danske, tilgængelige uden tilladelse.

The Atlantic har også dækket sagen og offentliggjort en søgemaskine, hvor man kan finde de titler, der indgår i træningsdataene. Man kan selv teste den herunder:

RettighedsAlliancen har rettet henvendelse til Meta om at stoppe brugen af de ulovlige datasæt, men har ikke fået svar. I stedet fortsætter virksomheden ifølge både rapporten og international dækning med at benytte piratkopieret indhold til træning.

Studie: hyppig følelsesmæssig brug af ChatGPT kan føre til ensomhed

To nye studier fra MIT Media Lab og OpenAI viser, at personer, der bruger ChatGPT intensivt og engagerer sig følelsesmæssigt i samtaler med chatbotten, ofte føler sig mere ensomme og har færre offline sociale relationer. Forskerne har endnu ikke fastlagt, om det er chatbotten, der forårsager ensomheden, eller om ensomme mennesker i højere grad søger følelsesmæssig kontakt med AI.

I den første undersøgelse analyserede forskerne 40 millioner reelle ChatGPT-interaktioner og bad 4.076 brugere evaluere deres følelsesmæssige tilstand. I den anden undersøgelse deltog næsten 1.000 personer i et fireugers forsøg, hvor de dagligt brugte ChatGPT i minimum fem minutter og efterfølgende vurderede deres grad af ensomhed og afhængighed.

Resultaterne viser, at de mest engagerede brugere, altså de 10 % med højest forbrug målt på tid, i højere grad følte sig afhængige og ensomme. Stemmekontakt med chatbotten virkede i begyndelsen som en buffer mod ensomhed. Denne effekt aftog dog ved længere tids brug. Derudover viste det sig, at kvinder efter forsøget var lidt mindre tilbøjelige til at opsøge sociale relationer end mænd, og at deltagere, der valgte stemmer med et andet køn end deres eget, rapporterede større følelsesmæssig afhængighed.

Forskere og eksperter peger på behovet for mere forskning. Dr. Andrew Rogoyski advarer om, at AI-chatsystemer “piller ved vores følelsesmæssige systemer” uden at vi kender konsekvenserne. Han ser paralleller til de sociale mediers skadelige virkninger. Andre, som Dr. Theodore Cosco, fremhæver AI’s potentiale til at støtte isolerede mennesker, men understreger nødvendigheden af ansvarlig integration.