Nyhedsbreve

Ugens nyheder: AI presser gymnasier til at gentænke undervisning og eksamen

AI skaber debat i gymnasiet: Skal vi vende tilbage til pen og papir – eller integrere AI i undervisningen og eksamen? Læs ugens nyheder, holdninger og undersøgelser om, hvordan skoler håndterer AI i uddannelsessystemet.

Per Størup Lauridsen

23 jun 2025 · 13 minut læses

Indholdsfortegnelse

Ugens nyheder om kunstig intelligens i undervisningen har igen fokus på udfordringer med snyd og nødvendigheden af at tilpasse eksamensformen.

Debatten om AI i undervisning og til eksamener har ulmet længe. Vi har skrevet om det i mange af vores nyhedsbreve, men Henrik Nerves debatindlæg i Berlingske ser ud til at have været en katalysator for øget fokus på udfordringerne. Undervisningsministeren blev også interviewet i Berlingske, hvor han varsler, at flere eksamener i fremtiden kan foregå med pen og papir.

Debatten er langt fra slut, og det virker, som om hele sektoren efterlyser handling, hvilket især kommer til udtryk i de mange debatindlæg og kronikker, der blev udgivet i sidste uge.

Formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, foreslår i en artikel på DR, at AI skal være en integreret del af eksamensformatet. Det bakkes op af GL og Center for Undervisningsmidler.
Gymnasieeleverne udtaler sig også til DR og ser det som både frustrerende og uretfærdigt, at man må bruge AI hele året, men ikke under eksamen.
I Jyllands-Posten skriver Stefan Flensmark, at gymnasierne er nødt til at tilpasse sig, ellers vil eksamen blive en fiasko.
I Skolemonitor advarer rektor Lars Roesen fra Ringkjøbing Gymnasium mod at skabe en eksamenspraksis, som ikke afspejler den virkelighed, eleverne møder uden for skolen.
Søren Rinnov Østersgaard skriver i en kronik, at vi skal tage et opgør med gammeldags opgaver og undervisningsformer.

Midt i den ophedede debat er det vigtigt at bevare roen. For mens alle diskuterer løsninger, mangler vi stadig at besvare det helt grundlæggende spørgsmål: Hvilke kernekompetencer skal elever egentlig kunne mestre på egen hånd, før de kan anvende AI meningsfuldt?

Specialkonsulent Ove Christensen har udgivet et interessant indlæg på LinkedIn, hvor han pointerer, at det er den studerendes praksis og engagement, der bestemmer læringsudbyttet.

Center for IT i Undervisningen har udgivet en ny undersøgelse fra erhvervsuddannelserne, hvor eleverne efterspørger mere undervisning i teknisk anvendelse, etik og konkrete værktøjer. Rapporten kan tilgås via linket.

Et helt andet perspektiv er, at AI er ved at ændre vores sprog, og The Verge har udgivet en interessant artikel om dette. Vi mister de små sproglige fejl, humoren, det regionale præg og sprogets sårbarheder – elementer, der normalt bekræfter vores menneskelighed.

Derudover har vi samlet ugens nyheder fra tech-verdenen. Til sidst finder du artikler, vi ikke havde plads til at uddybe nærmere.

God læselyst med nyhedsbrevet!

AI udfordrer troværdigheden af gymnasieelevers karakterer

I Berlingske skriver Henrik Nevers, rektor på Roskilde Gymnasium, at elevernes opgaver er blevet sprogligt bedre, men at det i mange tilfælde skyldes AI og ikke nødvendigvis en faglig udvikling hos eleverne. Denne forskel mellem afleveringsniveau og eksamensniveau skaber mistillid til karaktererne og dermed også til eksamensbeviset.

Henrik Nevers foreslår derfor, at skriftlige årskarakterer i visse fag bør afskaffes, fordi de ikke længere er retvisende. I stedet kunne den skriftlige og mundtlige indsats samles i én årskarakter.

Minister varsler flere eksamener med pen og papir som svar på AI-brug

Fra næste skoleår skal visse gymnasieelever til eksamen udelukkende med pen og papir. Det gælder blandt andet fag som fransk begyndersprog A, italiensk A og spansk begyndersprog A. Beslutningen bygger på erfaringer fra tidligere forsøg, som viser, at den analoge prøveform styrker elevernes evne til selv at producere sprog.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ser udviklingen som en balanceret strategi, hvor AI skal indgå i nogle fag og eksamensformer, mens andre helt afkobles fra digitale hjælpemidler.

»Nu starter vi med de her sprogfag, men jeg kan sagtens forestille mig det i flere fag.«, siger Mattias Tesfaye til Berlingske.

Han understreger, at evnen til skriftlig formulering stadig er en kernekompetence, der skal bevares og styrkes.

Gymnasier vil nytænke prøverne og integrere AI

Til DR forklarer Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, at AI skaber mistillid og usikkerhed blandt både lærere og elever. Hun foreslår, at AI i fremtiden bliver integreret som en del af eksamensformatet, for eksempel ved at lade elever arbejde med værktøjerne og derefter dokumentere og reflektere kritisk over deres anvendelse.

Både Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Center for Undervisningsmidler bakker op om forslaget. De ser især de skriftlige prøver som udfordrede, fordi sprogmodeller kan generere svar, der vanskeliggør vurderingen af elevens selvstændige arbejde.

Derudover udspiller der sig et teknologisk våbenkapløb mellem overvågningssoftware og kreative elever, som forsøger at omgå systemerne under eksamen.

Gymnasieelever kræver, at AI skal være en naturlig del af eksamen

Mange gymnasieelever bruger AI-værktøjer som ChatGPT flittigt i undervisningen, men oplever en skævhed, når disse værktøjer er forbudt under eksamen. Elever som Joachim Ekstrand Federspiel og Luna Lykke Sørensen beskriver det som både frustrerende og uretfærdigt, at man hele året må bruge AI, men skal undvære det under eksamen. Det svarer ifølge eleverne til at fjerne lommeregneren i matematik eller at kæmpe med hænderne bundet på ryggen.

Derfor er der også et ønske om mere systematisk undervisning i AI og teknologiforståelse, gerne i form af et selvstændigt fag på gymnasiet.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser dog, at AI skaber usikkerhed og mistillid blandt lærere og censorer, fordi det er svært at vurdere, hvor meget eleven selv har bidraget med. Derfor peger mange på, at en løsning kan være eksamener, hvor AI må bruges, men hvor prøven efterfølges af en mundtlig redegørelse og kritisk refleksion over anvendelsen.

Gymnasierne skal gentænke eksamen og undervisning med AI og ikke vende tilbage til pen og papir

Forfatteren Stefan Flensmark, gymnasielærer og AI-kursusholder, argumenterer for, at vi skal droppe diskursen om snyd og i stedet se AI som en mulighed for at gentænke, hvordan vi underviser og afholder prøver.

Han mener, at denne udvikling er kommet med en hastighed, der overgår tidligere teknologiske fremskridt, og at danske gymnasier har brug for at tilpasse sig.

Ifølge Flensmark vil det være et blodbad til eksamen, hvis vi fortsætter som hidtil med udelukkende traditionaliserede metoder.

I stedet bør skolerne åbne dørene og udvikle undervisning og eksamen, der indbygger AI som et redskab, både i læringsprocessen og i dokumentationen af elevernes faglige kompetencer.

Eksamen og undervisning skal afspejle en ansvarlig brug af AI

I et debatindlæg på Skolemonitor argumenterer rektor Lars Roesen fra Ringkjøbing Gymnasium for, at undervisningssektoren ikke længere kan ignorere AI’s tilstedeværelse og betydning. Han understreger, at beslutningen om at anvende AI i samfundet allerede er truffet, og at både private og offentlige aktører i stor stil benytter sig af teknologien.

Skoler og gymnasier må derfor følge med og tage ansvar for at lære eleverne at bruge AI på en kritisk og myndig måde.

Han advarer imod at skabe en eksamenspraksis, som ikke afspejler den virkelighed, eleverne møder uden for skolen. Hvis eksamen ikke inddrager brugen af AI, risikerer man at skabe en kunstig parallelverden, som ikke forbereder eleverne på den digitale virkelighed.

Han forklarer i debatindlægget, at AI ikke skal ses som en trussel mod faglighed, men som en teknologi, der netop kræver faglige kundskaber for at kunne anvendes ansvarligt og hensigtsmæssigt.

AI kræver et opgør med gammeldags opgaver og undervisningsformer

Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark, tager i en kronik i Avisen Danmark udgangspunkt i sin egen søns brug af AI til at skrive en danskopgave på 15 minutter.

Ifølge Søren Rinnov Østergaard står vi midt i en grundlæggende forandring, som endnu ikke er blevet mødt med tilsvarende reformvilje – hverken fra det politiske system eller fra uddannelsessektoren selv. Han advarer mod, at stil- og hjemmeopgaver i stigende grad bliver meningsløse, hvis de ikke tilpasses en virkelighed, hvor AI er let tilgængeligt.

Læring med AI afhænger af engagement, ikke af teknologien i sig selv

Diskussionen om, hvorvidt generativ AI styrker eller svækker læring, er ifølge specialkonsulent Ove Christensen forkert stillet op. Spørgsmålet er ikke, om man lærer af AI, men hvordan man bruger teknologien.

En ny undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole viser, at under 5 % af de studerende helt undgår AI, mens langt de fleste bruger værktøjer som ChatGPT til opgaver som inspiration, forståelse, oversættelser, informationssøgning og skrivehjælp. Skrivehjælp er et område, hvor AI både kan støtte læring og udfordre den faglige autenticitet.

Undersøgelsen peger på to måder at bruge AI på: enten til at udlicitere studiearbejdet, hvilket reducerer læring, eller som en partner i en aktiv og reflekteret proces. Det er sidstnævnte, der understøtter faglig udvikling. Pointen er, at teknologien ikke bestemmer læringsudbyttet; det gør den studerendes praksis og engagement.

Det nationale elevpanel 2025 om AI i undervisningen

Center for IT i undervisningen (CIU) har foretaget en undersøgelse blandt 745 elever fra erhvervsuddannelser. Den viser, at brugen af AI er blevet udbredt. 64 % har anvendt det i deres undervisning, særligt til forståelse, inspiration og sproglig støtte.

Mange elever udtrykker bekymring over AI’s indflydelse på deres evne til at tænke selv, risikoen for snyd og usikkerhed om reglerne. En fjerdedel af eleverne har anvendt AI til at skrive hele opgaver, og over halvdelen mener, at det er snyd. Usikkerhed om, hvornår brugen af AI er acceptabel, præger mange elever, som også oplever varierende holdninger blandt lærere.

Undersøgelsen peger på et klart behov: Eleverne efterspørger undervisning i både teknisk anvendelse, etik og konkrete værktøjer.

7 ud af 10 vil gerne lære mere om AI – især hvordan teknologien anvendes ansvarligt. Der er særligt ønske om en fælles introduktion og tydelige retningslinjer for brugen af AI i undervisningen.

Elevpanelet anbefaler tre tiltag: at alle elever får samme introduktion til AI, at alle lærere forholder sig aktivt til AI’s rolle i deres fag, og at undervisningen tilrettelægges, så AI støtter elevernes faglige refleksion frem for at overtage deres arbejde.

https://videnscenterportalen.dk/ciu/katalog/elevpanel-ai/

AI påvirker vores sprogbrug – og risikerer at gøre os mindre menneskelige i samtalen

The Verge har udgivet en artikel, hvor forskere fra Max Planck Institute viser, at ChatGPT påvirker vores sprog. Undersøgelser af over 280.000 YouTube-videoer dokumenterer en markant stigning i brugen af ord, som AI foretrækker.

Det sker ofte, uden at brugerne selv opdager det. AI’s sproglige vaner sniger sig ind og former både vores tale og tanke. Men AI’s indflydelse rækker videre end ordvalg. Studier viser, at kommunikationen bliver mere struktureret, følelsesneutral og præget af et mere ensartet AI-toneleje.

Det fører til en ny form for mistillid: Folk oplever, at sprog, der kunne være genereret af AI, fremstår mindre autentisk, selv hvis det ikke er det. Det er ikke brugen af AI i sig selv, der vækker skepsis, men mistanken om det.

Forskere advarer om tabet af menneskelige signaler: små sproglige fejl, humor, regionalt præg og sårbarhed, som normalt bekræfter, at vi er mennesker af kød og blod. Disse signaler forsvinder, når vi lader AI formulere for os. Det kan svække tillid og identitet i både privat og offentlig kommunikation.

Empirical evidence of Large Language Model’s influence on human spoken communication

Artificial Intelligence (AI) agents now interact with billions of humans in natural language, thanks to advances in Large Language Models (LLMs) like ChatGPT. This raises the question of whether AI has the potential to shape a fundamental aspect of human culture: the way we speak. Recent analyses revealed that scientific publications already exhibit evidence of AI-specific language. But this evidence is inconclusive, since scientists may simply be using AI to copy-edit their writing. To explore whether AI has influenced human spoken communication, we transcribed and analyzed about 280,000 English-language videos of presentations, talks, and speeches from more than 20,000 YouTube channels of academic institutions. We find a significant shift in the trend of word usage specific to words distinctively associated with ChatGPT following its release. These findings provide the first empirical evidence that humans increasingly imitate LLMs in their spoken language. Our results raise societal and policy-relevant concerns about the potential of AI to unintentionally reduce linguistic diversity, or to be deliberately misused for mass manipulation. They also highlight the need for further investigation into the feedback loops between machine behavior and human culture.

arXiv.orgHiromu Yakura

AI-nyheder fra tech-verdenen

Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge.

Midjourney har lanceret deres første AI-videomodel, kaldet V1, som kan animere stillbilleder til korte videoklip på 5 til 20 sekunder.
Kilde: Midjourney
OpenAI har lanceret “Record mode” til Pro-, Enterprise- og Edu-brugere på macOS. Funktionen giver live transskription og opsummering af møder og taleoptagelser på op til 120 minutter samt automatiske, tidsstemplede handlinger.
Kilde: OpenAI
Google har lanceret “Search Live” i AI Mode (Labs, USA), som muliggør stemmebaseret og samtalebaseret søgning via Google-appen. Funktionen har både taleinput og lydoutput med integration af Gemini AI. Visuel søgning er på vej.
Kilde: Google
MiniMax-M1 er en ny kinesisk open source-sprogmodel med enorm kontekst (over 1 million tokens og 456 milliarder parametre). Modellen inkluderer også en AI-agent, MiniMax Agent, der kan skrive kode, bygge apps og lave præsentationer.
Kilde: Fortune
Meta og Oakley har introduceret deres første Performance AI-briller: Oakley Meta HSTN med indbygget 3K-kamera, højtopløselige Ultra HD-videooptagelser og forbedret batterilevetid.
Kilde: Bloomberg