Nyhedsbreve

Ugens nyheder: AI overtager – men hvem danner eleverne?

AI ændrer grundlæggende, hvordan vi underviser, afholder eksamener og forstår dannelse. Ugens nyheder går tæt på spændingsfeltet mellem teknologisk fremskridt og skolens formål.

Per Størup Lauridsen

17 jun 2025 · 12 minut læses

Indholdsfortegnelse

I denne uge har vi samlet en række nyheder og artikler om AI i undervisningen, der tegner et billede af et uddannelsessystem i fundamental forandring. Det spænder fra gymnasieledernes krav om AI-forsøg til lærernes bekymring for at blive erstattet.

En af de største udfordringer er et eksamenssystem, der i stigende grad ikke afspejler elevernes virkelighed.

Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier efterlyser massive forsøg med AI, ikke kun for elever men også som værktøj for lærere og censorer.
På Støvring Gymnasium har elever været til eksamen i skriftlig Spansk A begyndersprog uden computer for at undgå AI-snyd. Både lærere og elever melder om øget motivation og engagement, når det hele foregår med papir og blyant.

I sidste uge var der Folkemøde på Bornholm, og vi havde desværre ikke mulighed for at deltage. Men debatten om AI’s rolle i undervisningen blev i høj grad diskuteret, og her er to artikler vi har bidt mærke i.

På Folkemødet var meningerne stærkt delte. Lærer Christel Rasmussen frygtede, at AI kan fjerne meningen med at lære sprog, mens jurist Brian Nygaard forudså lærernes uddøen inden for 5-10 år.

Nye undersøgelser fra både ind- og udland afslører et misforhold mellem de store AI-visioner og hverdagens udfordringer.

En norsk undersøgelse blandt 530 lærere viser, at næsten 80% selv har måttet tilegne sig viden om AI.
I Storbritannien er næsten 7.000 studerende blevet taget i AI-snyd.

Mens debatten om AI ofte handler om praktiske udfordringer, rejser flere stemmer nu spørgsmålet om selve dannelsesopgaven. Skal digital forståelse være en grundpille i skolen, eller risikerer vi at miste noget essentielt?

Skolelederforeningens formand Dorte Andreas argumenterer for, at digital dannelse skal have samme status som læsning og regning. Hun advarer mod at lade techgiganter eksperimentere med børn, og hun efterlyser en national strategi med klare rammer.
Professor Morten Goodwin fra Norge går videre og mener, at AI-mestring skal være lige så grundlæggende som basal læsefærdighed.
Victoria Livingstone og Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, at AI fjerner den “kognitive friktion”, altså den langsomme proces, hvor elever lærer at tænke kritisk.
Et nyt MIT-studie skriver, at gentagen brug af GPT-4 reducerer hjernens netværksaktivitet i områder relateret til kreativitet og sprogforståelse.

Derudover har vi ugens nyheder fra tech-verdenen. Til sidst finder du de artikler, vi ikke havde plads til at uddybe.

God læselyst med nyhedsbrevet!

Ledere kalder på omfattende forsøg med AI i gymnasiet

Maja Bødtcher-Hansen (Danske Gymnasier) og Niels Yde (Danske Erhvervsskoler og Gymnasier) efterlyser mere handling og flere konkrete forsøg med generativ AI i gymnasieskolen. De mener, at både undervisningen og især prøveformerne halter bagefter den teknologiske udvikling, og at AI har skabt ubalance mellem eksamenssystemet og elevernes reelle arbejdsformer.

Niels Yde og Maja Bødtcher-Hansen peger på, at den nuværende kontrolkultur og mistillid mellem lærere og elever er uhensigtsmæssig og hæmmer læringsudbyttet. Blandt forslagene er, at AI ikke kun skal anvendes af elever, men også bruges som redskab af lærere og censorer i vurderingen af skriftlige opgaver.

De anbefaler desuden bredere forsøg med casebaserede prøver, portfolioprøver og kombinationer af skriftlighed og mundtlighed. Danske Gymnasier fremhæver også behovet for at gøre teknologiforståelse til et selvstændigt fag i gymnasiet for at sikre elevernes dannelse og studieparathed.

Skriftlige eksamener uden computer

På Støvring Gymnasium har gymnasieelever været til skriftlig eksamen i spansk uden brug af computer, som en del af en forsøgsordning der fra næste skoleår bliver permanent i begyndersprogene spansk, italiensk og fransk. Her rapporterer lærere og elever om øget motivation og fornyet engagement i sprogundervisningen, når det hele foregår med papir og blyant.

Selvom mange elever oplevede fysisk ubehag ved at skrive i hånden og var usikre på deres håndskrift, har de generelt været positive over for eksamensformen. Lærerne vurderer, at elevernes håndskrevne spansk generelt kan tydes, selvom det nogle gange kræver en ekstra indsats. Samtidig har det ifølge spansklærere og skolens rektor givet en mere ærlig og jordnær læringsoplevelse.

Elever med særlige prøvevilkår har dog fortsat adgang til digitale hjælpemidler.

AI kan udfordre skolens formål

Under en debat på Folkemødet, arrangeret af Danmarks Lærerforening og dækket af DR, blev det tydeligt, at holdningerne til brugen af AI i folkeskolen er stærkt delte. Nogle ser AI som en stor mulighed for at styrke undervisningen, mens andre frygter, at det kan underminere elevernes motivation og selve formålet med skolen.

Lærer Christel Rasmussen pegede for eksempel på, at AI kan fjerne meningen med at lære fag som tysk, da teknologien allerede kan oversætte. Hun mener, at AI nødvendiggør en grundlæggende nytænkning i forhold til, hvordan skolen skal fungere.

Paneldeltagere som Regitze Flannov og Alexander von Oettingen anerkendte, at AI kan styrke elevernes kritiske og kreative kompetencer, men de påpegede samtidig behovet for politisk styring og efteruddannelse.

AI kan overtage store dele af lærerjobbet

I en debat på Folkemødet med titlen “Farvel lærer, goddag chatbot?” advarede jurist og AI-underviser Brian Nygaard om, at lærere risikerer at blive overflødige inden for fem til ti år.

Han fremhævede, at AI ikke alene kan formidle viden, men også simulere følelser og forstå menneskelig psykologi på et niveau, der gør teknologien egnet til at undervise, måske endda i fysisk form som humanoidrobotter.

Især sprog- og matematiklærere vurderes som sårbare, fordi AI kan oversætte og løse opgaver mere effektivt. Brian Nygaard stillede samtidig spørgsmålstegn ved, om det overhovedet bliver nødvendigt at lære matematik og sprog i fremtiden, når AI kan udføre opgaverne.

Hans perspektiv mødte dog modstand fra Jacob Gjelstrup fra Uddannelsesforbundet, som understregede, at lærerrollen ikke kan reduceres til vidensoverførsel. Han pointerede, at den menneskelige relation og det pædagogiske nærvær er centrale elementer i undervisningen, som AI ikke kan erstatte.

Debatten illustrerer de vidt forskellige syn på AI’s rolle i undervisningen og rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan fremtidens skole skal se ud, og hvilke dele af lærerrollen der er uerstattelige.

Lærere efterlyser klare retningslinjer for brug af AI i skriveundervisning

En landsdækkende undersøgelse blandt norske lærere viser, at brugen af AI i skriveundervisningen ofte foregår uden klare retningslinjer eller en fælles praksis. Undersøgelsen, udført af Skrivesenteret ved NTNU, omfatter 530 lærere fra hele Norge og viser, at knap 80 procent af lærerne selv har taget initiativ til at tilegne sig viden om AI. Mange lærere anvender værktøjer som ChatGPT, men næsten halvdelen bruger slet ikke AI i undervisningen, ofte på grund af mangel på lokal politik eller støtte fra ledelsen. Undersøgelsen konkluderer, at fraværet af klare retningslinjer skaber stor variation i både brug og holdninger.

Enkelte lærere rapporterer om direkte forbud mod AI, mens andre oplever et pres for at tage teknologien i brug.

Stor stigning i AI-snyd blandt universitetsstuderende i Storbritannien

En ny undersøgelse fra The Guardian afslører, at næsten 7.000 britiske universitetsstuderende blev taget i at snyde med AI-værktøjer som ChatGPT i skoleåret 2023/24, hvilket udgør en markant stigning sammenlignet med året før.

Det svarer til 5,1 tilfælde pr. 1.000 studerende og forventes at stige yderligere i det kommende studieår.

Samtidig er antallet af tilfælde med traditionelt plagiat faldet markant.

Undersøgelsen peger på, at AI-snyd er sværere at opdage end klassisk plagiat, hvilket gør det vanskeligere for universiteterne at kontrollere.

Digital dannelse skal være en grundpille i skolen

Formanden for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, argumenterer i et debatindlæg for, at digital dannelse skal have samme status i folkeskolen som læsning og regning. Hun påpeger, at AI allerede er en naturlig del af både klasselokalet og børns fritid, og at skolen derfor har et særligt ansvar for at ruste eleverne til at navigere i en digital verden med integritet og kritisk sans.

Teknologien rummer mange muligheder, men også alvorlige udfordringer, især når den forvrider virkeligheden gennem algoritmer og AI-genererede billeder og svar. Hun advarer mod at overlade det til den enkelte lærer at integrere digital dannelse i en travl hverdag og efterlyser en national strategi med investeringer og politisk vilje.

Lærerne skal understøttes med faglig opkvalificering og tydelige rammer, så teknologiforståelse ikke bliver tilfældig eller nedprioriteret.

Skolen må ikke blive et sted, hvor techgiganter eksperimenterer med børn, men skal være en beskyttende ramme, hvor elever lærer at forstå teknologien og dens påvirkning.

At mestre AI skal være lige så grundlæggende som at kunne læse og regne

Professor Morten Goodwin fra Universitetet i Agder i Norge argumenterer for, at elever i fremtiden skal kunne forstå og bruge AI på linje med læsning og matematik.

Han kritiserer tendensen til, at skolen forsøger at skærme sig fra teknologien, og advarer om, at dette blot overlader feltet til globale, kommercielle aktører uden pædagogisk forankring.

AI skal ikke holdes ude af skolen, men derimod integreres aktivt og meningsfuldt som en del af elevernes læringsrejse. I en digital virkelighed præget af deepfakes, algoritmisk påvirkning og AI-genereret indhold er det nødvendigt at styrke elevernes digitale dømmekraft og kritiske tænkning.

Det skal ske i klasseværelset, ikke på sociale medier eller gennem uregulerede apps.

AI ændrer måden, elever stiller spørgsmål på – men mister vi noget vigtigt undervejs?

Victoria Livingstone og Jeppe Klitgaard Stricker advarer i en ny artikel hos UNESCO om, at AI fjerner den “kognitive friktion”, altså den langsomme og ofte frustrerende proces, hvor elever lærer at tænke kritisk.

De bruger et konkret eksempel, hvor en studerende brugte en hel måned på at undersøge “Mozart-effekten” og endte med en nuanceret konklusion om, hvordan modbevist forskning stadig kan have værdi. Med AI kunne hun have fået svaret på få minutter, men ville være gået glip af hele læreprocessen.

Forfatterne ser en farlig tendens: Når elever lærer at stille “AI-venlige” spørgsmål for at få gode svar, risikerer de at droppe de komplekse og uklare spørgsmål, som i virkeligheden fører til dybere læring.

Problemet er ikke AI i sig selv, men at vi begynder at værdisætte spørgsmål ud fra, hvor godt de fungerer med teknologien – og ikke ud fra intellektuel nysgerrighed.

"As educators, we must ensure that the purpose of questioning does not collapse into the mechanics of prompting. It is pivotal that students continue to value questions, not for their compatibility with AI, but for their capacity to open up new ways of thinking."

Deres løsning er en todelt model, hvor eleverne først bruger AI til at få overblik og rammesætte emner og derefter arbejder med rigtige kilder, diskuterer og reflekterer.

Brug af GPT-4 kan svække kreativitet og hukommelse hos studerende

Et nyt studie fra MIT viser, hvordan gentagen brug af GPT-4 til opgaveskrivning kan påvirke hjernens aktivitet og kognitive evner i negativ retning. I forsøget skrev 54 studerende essays i SAT-format under fire forskellige sessioner, mens deres hjerneaktivitet blev overvåget med højopløsnings-EEG.

Deltagerne blev inddelt i grupper, som anvendte henholdsvis ingen hjælp, Google eller GPT-4. I den fjerde session byttede grupperne værktøj for at vurdere effekten af rækkefølgen. Resultaterne viser, at brug af GPT-4 alene reducerer hjernens netværksaktivitet, især i områder relateret til kreativitet og sprogforståelse.

Studerende, der først skrev selv og senere brugte AI, viste derimod øget hjerneaktivitet og større kreativ variation. Omvendt viste de, der startede med AI og senere skulle skrive uden hjælp, lavere koordinering og mindre sproglig variation, selvom deres essays blev vurderet højt.

Studiet konkluderer, at gentagen afhængighed af AI skaber en form for “kognitiv gæld”, altså en midlertidig gevinst i effektivitet på bekostning af evnen til at tænke dybt, huske og være kreativ på længere sigt.

Ifølge forskerne er rækkefølgen afgørende: At starte med egne idéer og først derefter anvende AI som støtte kan bevare hjernens kreativitet og kritiske tænkning.

AI-nyheder fra tech-verdenen

Her får du et kort overblik over nye eller forbedrede AI-teknologier, der dukkede op i sidste uge.

Flere store filmstudier, herunder Disney og Universal, har anlagt sag mod AI-billedgeneratoren Midjourney. De anklager virksomheden for ulovligt at have brugt deres ophavsretsbeskyttede figurer til at træne AI-modeller, som kan skabe efterligninger.
Kilde: The Guardian
Det franske AI-selskab Mistral har udgivet to nye modeller: den open source-baserede Magistral Small med 24 milliarder parametre samt Magistral Medium, som er målrettet virksomheder.
Kilde: Mistral
Microsoft introducerer AI-agenter i Windows 11 for testbrugere i Dev Channel. Funktionen er i første omgang kun tilgængelig på pc’er med Snapdragon-processorer og Copilot Plus.
Kilde: Microsoft
Anthropic har offentliggjort de tekniske detaljer bag deres nye Claude Research-agent, som anvender en multiagent-tilgang til at fremskynde og forbedre komplekse søgninger.
Kilde: Anthropic