Nyhedsbreve

Ugens nyheder: AI i undervisningen - partnerskab eller trussel?

I denne uges nyhedsbrev om AI i undervisningen undersøger vi spændingsfeltet mellem AI som læringspartner og som potentiel trussel. Nyhedsbrevet samler de seneste danske forskningsresultater, debatter og værktøjer, der hjælper undervisere med at navigere i dette komplekse landskab med kritisk blik.

Per Størup Lauridsen

28 apr 2025 · 10 minut læses

Indholdsfortegnelse

I denne uges nyhedsbrev har vi primært udvalgt danske nyheder og artikler om kunstig intelligens i undervisningen.

Vi starter lige med vores eget nyhedsbrev. Når vi udvælger indhold, tager vi ikke stilling til, om de artikler, vi linker til, har en bestemt vinkel eller fokus. Derfor finder du både artikler for og imod AI i skolen. Vi skriver samtidig en kort introduktion til artiklerne og håber, at læseren selv dykker ned i detaljerne via linket. Vores egne vurderinger fremgår i indledningen samt i informationsbokse ved artiklerne.

Den første artikel, vi gerne vil sætte fokus på, er Christian Dalsgaard og Christopher Neil Prilops interessante artikel i tidsskriftet Læring og Medier (LOM). For ved vi overhovedet, hvordan eleverne bruger AI, eller formoder vi blot, at de bruger det ukritisk? Christian og Christoffer har undersøgt dette og giver et indblik i, hvordan eleverne bruger AI som en aktiv sparringspartner i deres læreproces.

Peter Svarre har lanceret et nyt værktøj, der sætter fokus på de vigtigste etiske, juridiske og praktiske udfordringer ved brug af AI. Det er ikke som sådan tænkt som undervisningsmateriale, men man kan med fordel bruge det i undervisningen til en dybere refleksion og diskussion.

Mikkel Aslak skriver på sin blog, at elevernes kreative og kritiske tænkning styrkes – ikke svækkes – ved en aktiv og reflekteret brug af AI i skolen.

Forskere fra ADD-projektet understreger, at AI kan true demokratiet, hvis samfundet ikke regulerer udviklingen aktivt og målrettet.

Hvis man ikke deltog i årets Lex-konference “Troværdig viden i AI-tidsalderen”, kan man se hele konferencen på Lex.dk. Der er mange gode oplæg at dykke ned i. På konferencen annoncerede Lex også, at de er ved at udvikle en dansk chatbot trænet på Lex.dk for dermed at sikre troværdig viden.

I samme forbindelse linker vi også til vores webinar i dag, mandag den 28. april 2025, kl. 15:30-16:30. Det bygger videre på mange af indlæggene fra Lex-konferencen og handler om, hvad der sker, når søgninger flyttes over til chatbots.

I nyhedsbrevet har vi også to udenlandske nyheder med:

En ny undersøgelse fra Cambridge viser, at studerende fravælger AI som ChatGPT af etiske og miljømæssige årsager frem for bekymringer om snyd. Et af deres argumenter er også, at når de nu har betalt mange penge for uddannelsen, hvorfor så lade en chatbot gøre arbejdet?
Derudover har Donald Trump lanceret en national strategi for AI-undervisning i skoler og blandt lærere.

Derudover kan du læse ugens andre nyheder.

Gymnasieelever danner partnerskaber med AI i deres skolearbejde

Christian Dalsgaard og Christopher Neil Prilop fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan danske gymnasieelever anvender generative AI-værktøjer som kognitive partnere i skolearbejdet.

Undersøgelsen omfatter spørgeskemadata fra 546 elever og interviews med 18 elever fra tre gymnasier. Resultaterne viser, at elever primært bruger AI til at få forklaringer, støtte til opgaveløsning, idéudvikling og revision af deres arbejde – og i mindre grad til direkte udarbejdelse af afleveringer.

Seks overordnede arbejdsformer blev identificeret: udarbejdelse, forberedelse, inspiration, revision, feedback og forklaring. Eleverne anvender AI som et middel til at forstå komplekse emner, forbedre tekster og udvikle nye idéer.

Undersøgelsen viste, at elever i høj grad anvender AI målrettet og bevidst – oftere som støtte end som en genvej til at undgå læring.

Fire brugerprofiler blev identificeret: intensive, specifikt moderate, overordnet moderate og minimale brugere.

Analysen viser samtidig, at elever i stigende grad opfatter AI-værktøjer som menneskelignende partnere, fx som hjælpelærere, sparringspartnere eller redaktører.

Derfor argumenterer Christian Dalsgaard og Christopher Neil Prilop for, at skoler aktivt bør udvikle elevernes evner til at navigere i disse nye læringspartnerskaber, hvor AI ikke blot er et teknisk værktøj, men en aktør i elevernes videnspraksis.

AI Aware: Nyt digitalt værktøj

Forfatteren og digitaleksperten Peter Svarre har lanceret hjemmesiden AI Aware, der fokuserer på de vigtigste etiske, juridiske og praktiske udfordringer ved brug af AI.

Værktøjet er udformet som en interaktiv tjekliste med 18 temaer, fordelt på tre hovedkategorier: etik og samfundsansvar, jura og rettigheder samt stabilitet og sikkerhed. Hvert tema introduceres kort og kan danne udgangspunkt for undervisning, refleksion og diskussion.

AI Aware er gratis tilgængeligt online og kan anvendes både som inspiration til undervisningsforløb og som konkret undervisningsmateriale i klasseværelset. Det henvender sig bredt til undervisere, elever, studerende og andre, der arbejder med eller interesserer sig for AI. Hjemmesiden rummer desuden uddybende kapitler.

Værktøjet er oplagt til brug i fag som samfundsfag, informatik, kommunikation og it, dansk og filosofi, hvor det kan støtte arbejdet med både teknologiforståelse og digital dannelse.

Brugen af AI i skolen kræver kritisk tilgang – ikke forbud

Mikkel Aslak diskuterer bekymringer om AI’s rolle i skolen. Han forstår, hvorfor mange frygter, at brugen af chatbots kan føre til mindre selvstændig tænkning og kreativitet hos elever. Alligevel argumenterer han for, at problemet ikke ligger i selve teknologien, men i måden, vi vælger at anvende den på.

Han advarer mod en sort-hvid tankegang og understreger, at kritisk refleksion og bevidst rammesætning er nøglen til, at AI kan styrke elevernes deltagelse, indsigt og kreativitet.

Læs hele hans blogindlæg her:

AI-chatbots og store sprogmodeller på videregående uddannelser

I en kronik skrevet af Sine N. Just, Christina Lioma, Torben Elgaard Jensen, Helene Ratner, Alf Rehn og Leonard Seabrooke, forskningsledere i Algoritmer, Data & Demokrati (ADD-projektet), advares der mod AI’s indflydelse på demokratiet.

De beskriver, hvordan AI-teknologier kan forskyde balancen mellem demokratisk deltagelse og kontrol, og påpeger, at denne teknologiske udvikling kan svække demokratiets fundament, hvis den ikke styres ansvarligt.

Eksempler fra USA fremhæver, hvordan økonomiske interesser og teknologisk udvikling smelter sammen og udfordrer de politiske institutioner. De advarer om, at AI, ligesom tidligere teknologiske fremskridt, medfører iboende risici – utilsigtede og potentielt skadelige konsekvenser.

Deres hovedpointe er, at AI hverken automatisk redder eller ødelægger samfundet. Derfor opfordrer de til en aktiv demokratisk indsats for at sikre, at AI understøtter – og ikke underminerer – demokrati og deltagelse.

LEX-konference: Troværdig viden i AI-tidsalderen

Den 23. april 2025 afholdt Lex – Danmarks Nationalleksikon – en konference om troværdig viden i AI-tidsalderen.

Konferencen samlede forskere, eksperter og politikere for at diskutere, hvordan informationssøgning ændrer sig med AI, hvilke udfordringer det skaber for demokratisk adgang til viden, og hvordan samfundet kan sikre åbne og pålidelige informationsstrømme.

Deltagerne blev præsenteret for konkrete metoder til kritisk informationssøgning og behovet for klare rammer for brugen af AI. Blandt oplægsholderne var bl.a. digitaliseringsminister Caroline Stage og internationale eksperter som Shelly Palmer, der forklarede, hvordan AI forvandler søgemaskiner til svarmaskiner.

Andre oplæg handlede om ejerskabet af internettets infrastruktur, risikoen ved informationsforvrængning på sociale medier og hvordan misinformation spreder sig via følelser og algoritmiske systemer.

Paneldebatten afsluttede dagen med en diskussion om, hvordan vi bedst sikrer fri adgang til troværdig viden i en AI-drevet fremtid, hvor behovet for digital dannelse og ansvarlig teknologibrug blev fremhævet som centrale temaer.

Gense hele konferencen her:

Lex.dk på vej med ny dansk chatbot baseret på troværdige kilder

Lex.dk samarbejder med Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet om at udvikle en dansk chatbot baseret på Lex’ egne artikler, skrevet af danske forskere og fagfolk. Målet er at skabe en chatbot, der tilbyder troværdige, kildebelagte svar som alternativ til kommercielle AI-løsninger. Chatbotten skal gøre viden let tilgængelig for alle målgrupper – fra børn til undervisere – med mulighed for både hurtig oversigt og dybdegående fordybelse.

Webinar i dag: AI-genereret websøgning – udfordringer og muligheder for undervisningen

Dette SIG-webinar handler om, hvordan kunstig intelligens er ved at revolutionere den måde, vi søger og behandler information på nettet.

På webinaret analyserer Per Størup Lauridsen og Claus Scheuer-Larsen, med afsæt i søgemaskiner som Perplexity.ai, Bing Chat og Googles Deep Research, de didaktiske potentialer og problemstillinger, der opstår, når AI sammenfatter viden fra internettet i letlæselige og tilsyneladende autoritative tekster.

Webinaret henvender sig til undervisere og andre med interesse for, hvordan generativ AI kan integreres i undervisningen på en måde, der understøtter udviklingen af kildekritisk sans, kreativitet og samarbejde.

Studerende fra Cambridge fravælger AI på grund af miljø- og etiske bekymringer

En undersøgelse blandt 333 studerende på Cambridge University viser, at AI-værktøjer som ChatGPT primært fravælges på grund af etiske hensyn og miljømæssige bekymringer – ikke af frygt for at blive afsløret i snyd. Mange studerende finder brugen af AI uforenelig med formålet med en universitetsuddannelse og udtrykker modstand mod Big Tech samt bekymring over det store ressourceforbrug, AI kræver – især vandforbruget ved serverkøling.

“Are we really so eager to let our minds stagnate for the profit of a few tech CEOs?”

Resultaterne viser, at kun en tredjedel har brugt ChatGPT til bedømt arbejde, mens 61 procent har anvendt det i en vis grad i studierne. Brugen spænder fra tekstopsummering og opgavevejledning til sprogtjek og informationssøgning. Flere studerende fremhæver dog, at AI’s resultater ofte er upræcise, særligt i fag, der kræver specialiseret viden, som for eksempel arkæologi og litteratur.

“I have zero interest in using any sort of AI in my work. Not only is it absolutely terrible for the environment, it uses gallons upon gallons of water, but why would you come to uni and pay £9,000 a year to get a computer to do the work that you’re meant to do yourself?”

Generelt afspejler holdningerne en stigende modvilje mod at lade teknologi overtage akademisk arbejde samt en øget bevidsthed om AI’s potentielle negative konsekvenser for både individ og samfund. Enkelte studerende udtrykker desuden bekymring for, at højt fagligt niveau kan blive mistænkeliggjort som AI-brug, hvilket skaber usikkerhed omkring bedømmelser.

USA lancerer national strategi for AI-undervisning i skoler og blandt lærere

Den amerikanske præsident Donald Trump har udstedt en ny bekendtgørelse, som skal styrke AI-uddannelsen for unge amerikanere. Målet er at sikre, at elever fra en tidlig alder tilegner sig kompetencer og viden om AI for at forberede dem på fremtidens arbejdsmarked. Et centralt fokus er også at klæde lærere på til både at undervise i og anvende AI i deres daglige arbejde.