Matomo

spring til indhold

Nyt ultra:bit-projekt

DR udvider ultra:bit-projektet med en bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden.

· 1 minut læses

Indholdsfortegnelse

DR udvider nu det velkendte ultra:bit-projekt i samarbejde med Center for Undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden. Med en bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden skal et nyt fireårigt initiativ fra 2025 til 2029 ruste elever i 1. til 6. klasse til at blive både kritiske og kreative i en digital fremtid.

Målet er at styrke børns teknologiforståelse og digitale dannelse på tværs af skole, hjem og fritidsliv. Projektet bygger videre på erfaringerne fra ultra:bit som siden 2018 har givet 100.000 børn adgang til mikrocomputere. Denne gang uddeles 3.600 materialekasser til 800 skoler og de suppleres med læringsmaterialer, digitale universer og læringsevents. Samtidig gennemføres 196 kompetenceudviklingskurser for op mod 3.000 lærere.

Et vigtigt element er at inddrage forældre og skabe samtaler om teknologi uden for skolen. Det sker blandt andet gennem dialogkort og indhold på DR’s børnekanaler. Ambitionen er at give børn og voksne redskaber til at forstå og diskutere datasæt, algoritmer og kunstig intelligens.

DR og partnere vil ruste børn til at være både kritiske og kreative i en digital fremtid
Med en ny bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden, udvider DR det succesfulde læringsprojekt ultra:bit. Sammen med Center For undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden lanceres et nyt fireårigt initiativ, der skal ruste danske børn til at være både kritiske og kreative i et digitalt samfund på tværs af skole, børneliv og hjemmet.