Matomo

Ugens nyheder: OpenAI kan detektere tekster skrevet af AI

· 10 min read
Ugens nyheder: OpenAI kan detektere tekster skrevet af AI

I denne uge har vi fokus på noget, som mange undervisere har efterspurgt, nemlig et værktøj, som kan detektere, om tekster er skrevet med kunstig intelligens. Det har vist sig, at OpenAI har muligheden, men at de er tilbageholdende med at udgive det. Udover at henvise til The Wall Street Journal, som skriver om værktøjet, har vi også et perspektiv fra Jeppe Klitgaard Stricker, der har kigget lidt på nøjagtigheden i værktøjet. Husk også at tilmelde jer hans nyhedsbrev – det handler ligeledes om AI og uddannelse, og han skriver ret godt.

Vi har også en rapport med, der viser, at mange studerende er bekymrede over, at kunstig intelligens kan reducere uddannelsernes værdi. Samtidig har en undersøgelse fra Harvard afsløret, at næsten 90 % af bachelorstuderende bruger AI til studierne. Det er nok ikke overraskende, men for 25 % af disse studerende erstatter AI mange af de traditionelle læringsaktiviteter. Vi linker til undersøgelsen og til Ove Christensens blogindlæg på LinkedIn, hvor han reflekterer over teksten.

Efterhånden som generativ kunstig intelligens bliver brugt af lærere til at give feedback eller lave undervisningsmaterialer, opstår spørgsmålet, om det ikke kræver, at vi er transparente omkring denne brug? Et interessant blogindlæg på EdSurge diskuterer fordele og ulemper.

I vores nyhedsbreve spænder vi bredt fra grundskolen til universitetsniveau, og det kan være svært at følge med i dette spænd. Dog vil vi gerne henvise til et nyt værktøj fra Playful Learning DK-programmet, som er rettet mod grundskolen. Her kan man ved hjælp af generativ kunstig intelligens få hjælp til innovative undervisningsforløb.

God læselyst


OpenAI holder igen med anti-snyde værktøj til undervisningen

I en artikel fra The Wall Street Journal afsløres det, at OpenAI i al hemmelighed har udviklet en teknologi, der med 99,9% nøjagtighed kan detektere, om en tekst er skrevet af ChatGPT. Projektet har været under intern diskussion hos OpenAI i to år, og teknologien har været klar til lancering i cirka et år.

Der er dog uenighed internt om, hvorvidt værktøjet skal frigives til offentligheden, da der er bekymring for, at det kan føre til falske anklager om snyd, særligt rettet mod bestemte grupper, såsom personer med engelsk som andetsprog.

Teknologien fungerer ved at ændre en lille smule på den måde, hvorpå ord udvælges i teksten, hvilket efterlader et “vandmærke”, som er usynligt for det menneskelige øje, men kan spores af OpenAIs detektionssystem. En udfordring ved systemet er dog, at vandmærket relativt let kan fjernes med simple metoder, såsom oversættelse mellem sprog eller ved at tilføje og fjerne tegn i teksten. Bare det at sende den igennem Google Translate, vil fjerne vandmærket.

Derudover er der en balancegang i forhold til, hvor mange der skal have adgang til sådan et detektionssystem. Hvis for få får adgang, vil det ikke være effektivt, men hvis for mange har adgang, risikerer man, at teknikken bag vandmærkningen bliver afsløret og udnyttet.

På trods af disse betænkeligheder anerkender OpenAI behovet for at tackle problemet med AI-baseret snyd, særligt inden for uddannelsessektoren. De overvejer derfor nøje, hvordan de kan dele teknologien på en måde, der er både effektiv og ansvarlig. Det nævnes desuden i artiklen, at OpenAI i første omgang har prioriteret at udvikle vandmærkningsteknologier til billeder og lyd, da risikoen for misbrug her anses for at være større, især i et valgår.

Læs artiklen på The Wall Street Journal

⚠️
Kommentar: Glem vandmærkning i tekster
På Viden.AI skriver vi om denne detektor, da det er et aktuelt emne i medierne, og fordi det er interessant, at OpenAI hemmeligt har arbejdet med vandmærkning. Det kan give håb om, at vi kan få et system til uddannelsessktoren, der kan vise, om eleverne har afleveret opgaver, der er skrevet af kunstig intelligens.

Udfordringen er dog, at selv hvis OpenAI frigiver deres detektor, vil der hurtigt dukke systemer op, som kan fjerne vandmærket. Desuden findes der mange andre sprogmodeller end ChatGPT, som ikke har et sådant vandmærke. Derfor risikerer vi at få en falsk tryghed, hvis vi tror, at vandmærker i tekster alene kan løse alle udfordringerne med kunstig intelligens i uddannelsessystemet.

Hvad betyder 99,9% nøjagtighed?

Jeppe Klitgaard Stricker, der er konsulent og ekspert i digital læring, har også reflekteret over, hvad OpenAI's hemmelige værktøj betyder. I sit nye nyhedsbrev stiller han blandt andet spørgsmålstegn ved, hvad en nøjagtighed på 99,9% reelt dækker over, og påpeger, at selv en lille fejlmargin kan have store konsekvenser.

Desuden rejser han en vigtig diskussion om, hvornår brugen af AI i opgaveskrivning egentlig kan betegnes som snyd. I stedet for at fokusere på detektionsværktøjer opfordrer han uddannelsesinstitutionerne til at gentænke deres eksamensformer og lægge mere vægt på processer og refleksion frem for udelukkende at bedømme det endelige produkt.

Læs hans nyhedsbrev her:

Kan snyd med generativ AI undgås?
OpenAI har et nyt værktøj, der kan afsløre AI-snyd med 99,9% sandsynlighed. Problemet er bare, at det ikke løser den grundlæggende problemstilling.OpenAI - selskabet bag ChatGPT - meddelte tidligere på ugen i en temmelig opsigtsvækkende artikel i The Wall Street Journal, at selskabet i flere år har været i besiddelse af værktøj, der kan afsløre snyd med generativ AI med 99,9% sikkerhed.Det lyder måske umiddelbart som en rigtig god nyhed for uddannelsessektoren, fordi snyd i forbindelse med opgav

Nyt nyhedsbrev om AI og uddannelse

På LinkedIn har Jeppe Klitgaard Stricker været meget aktiv, hvor han deler værdifulde perspektiver, dybdegående analyser og tankevækkende refleksioner gennem sine mange indlæg. Han har valgt at udgive et ugentligt nyhedsbrev, og vi vil anbefale at følge det.

Du kan læse hans tidligere opslag og tilmelde dig her:

Nyt Nyhedsbrev | stricker.ai

Studerende bekymrede over AI’s påvirkning på højere uddannelse

En ny rapport afslører, at mange studerende er bekymrede for, at en stigende brug af kunstig intelligens i undervisningen kan reducere uddannelsens værdi. Ifølge en undersøgelse blandt 3800 studerende fra 16 lande mener 55% af deltagerne, at overdreven brug af kunstig intelligens er med til at devaluere deres uddannelse, mens 52% oplever, at det påvirker deres faglige præstationer negativt. Kun 18% finder AI-baserede kurser mere værdifulde end traditionelle kurser. Selvom mange studerende er nervøse for at blive for afhængige af kunstig intelligens, indrømmer 86%, at de regelmæssigt bruger værktøjer som ChatGPT i deres studier.

Rapporten fremhæver også en betydelig usikkerhed omkring AI-retningslinjerne på universiteterne, hvor 86% af de adspurgte studerende ikke føler sig fuldt informerede. Dette har ført til forvirring, da studerende ofte modtager modstridende information fra forskellige fakulteter. Rapporten understreger derfor behovet for klarere kommunikation og træning i brugen af kunstig intelligens for både studerende og undervisere.

Students fear over-reliance on AI ‘devalues’ higher education
Report stresses AI is ‘new standard’ and universities need to better communicate policies

Undersøgelse afslører massiv brug af generativ kunstig intelligens blandt studerende

En undersøgelse fra Harvard University viser, at næsten 90% af de adspurgte bachelorstuderende bruger generativ AI i deres studier, og for 25% af disse studerende erstatter AI i stigende grad traditionelle læringsaktiviteter som at deltage i timerne eller læse påkrævet materiale. Undersøgelsen fremhæver også, at mange studerende er bekymrede for, at AI kan skade deres fremtidige jobmuligheder, mens halvdelen ønsker flere kurser, der omhandler AI’s fremtidige indflydelse.

Generativ AI anvendes primært til at besvare generelle spørgsmål, hjælpe med skriveopgaver og programmering. Samtidig er der en tydelig økonomisk skævhed i adgangen til AI, da studerende fra højere økonomiske baggrunde oftere betaler for premium AI-tjenester, hvilket giver dem flere fordele og mindre behov for at bruge universitetsressourcer. Undersøgelsen anbefaler, at universiteter tilpasser deres undervisning og ressourcer for at håndtere AI’s voksende indflydelse.

Harvard Undergraduate Survey on Generative AI
How has generative AI impacted the experiences of college students? We study the influence of AI on the study habits, class choices, and career prospects of Harvard undergraduates (n=326), finding that almost 90% of students use generative AI. For roughly 25% of these students, AI has begun to substitute for attending office hours and completing required readings. Half of students are concerned that AI will negatively impact their job prospects, and over half of students wish that Harvard had more classes on the future impacts of AI. We also investigate students’ outlook on the broader social implications of AI, finding that half of students are worried that AI will increase economic inequality, and 40% believe that extinction risk from AI should be treated as a global priority with the same urgency as pandemics and nuclear war. Around half of students who have taken a class on AI expect AI to exceed human capabilities on almost all tasks within 30 years. We make some recommendations to the Harvard community in light of these results.

Læs også Ove Christensens interessante indlæg på LinkedIn, hvor han reflekterer over denne undersøgelse.

Generativ kunstig intelligens eroderer gode studievaner
Indrømmet. Overskriften er nok en stramning eller en vinkling, der skal få dig til at læse dette indlæg.

Bør lærere oplyse, når de bruger AI i undervisningsmaterialer?

Diskussionen om, hvorvidt lærere skal oplyse elever, når de bruger AI til at skabe undervisningsmaterialer, er blevet aktuel i takt med den stigende brug af generativ AI.

I den nedenstående artikel mener Marc Watkins fra University of Mississippi, at det er vigtigt at lære eleverne korrekt brug af AI, og at der skal være gennemsigtighed - også når vi bruger teknologien. Der er dog mange lærere og eksperter, som er uenige om behovet for sådanne oplysninger. Nogle sammenligner brugen af AI med andre værktøjer som lommeregnere, mens andre mener, at det afhænger af, hvordan AI bruges. De mener fx, at det bør oplyses, hvis AI anvendes til at give feedback på en elevopgave.

Artiklen lægger op til, at det er vigtigt, at skoler og institutioner udvikler klare politikker for brugen af AI, så forventningerne er tydelige.

Should Educators Put Disclosures on Teaching Materials When They Use AI? - EdSurge News
As more educators try new AI tools in their teaching, they’re wrestling with a thorny question: Should they disclose their AI use to students?

Blingtron: En kreativ, virtuel sparringspartner til undervisningen i folkeskolen

Blingtron (LEG-GPT)  er et nyt værktøj, der er udviklet med henblik på at styrke undervisningen i folkeskolen ved at give lærere adgang til en kunstig intelligens, som kan være deres virtuelle sparringspartner.

Værktøjet er udviklet af Ulrik Rosenberg og Simon Mathiasen, som er en del af Play@Heart-projektet under det nationale Playful Learning DK-program.
Blingtron hjælper lærere med at generere, kvalificere og udvikle innovative idéer samt skabe tværfaglige undervisningsforløb. Det særlige ved Blingtron er dets evne til at stimulere lærernes forestillingsevne, hvilket åbner op for uendelige læringsmuligheder. Værktøjet er designet til at gøre undervisningen både legende og lærerig, og målet er at integrere teknologiforståelse naturligt i børns udvikling.

Prøv det her:

BLINGTRON - Play@Heart
BLINGTRON BLINGTRON (LEG-GPT) benyttes som tutor til egenudvikling af kompetencer i generering af forløb, der er åbne, undersøgende og legende. Værktøjet kan benyttes til inspiration, der tilrettes til undervisningsforløb og tillempes efter behov og abstraktionsgrad og -niveau. Og hey! Husk at dele dine Superkolofantalistieksplialisofiske BLINGTRON-fund! Forløbsbyggeren Faget Område/emne: Lokation (indendørs/udendørs) Materiale og/eller læringsmiddel Forestil dig, […]

Ugens nyheder

Vi må ikke forsimple debatten om kunstig intelligens
Jeg kan spørge en chatbot til råds om alt fra kvantefysik til meningen med livet. Jeg kan live-oversætte samtaler, så to forskellige nationaliteter kan forstå hinanden med kunstig intelligens, og jeg kan AI-genere en opskrift på en smagfuld pastaret ud fra de sørgelige rester i mit køleskab. Listen…
Den nationale danske stil er en grundstødt blåhval
Sandsynlighed er ikke sandhed: Derfor skal du være forsigtig, når du bruger ChatGPT
Sprogmodeller bruger sandsynlighedsregning til at skrive en tekst. Det gør dem upålidelige, og vidner om en problematisk forståelse af sandhed.
På sporet af chatbottens sproglige fingeraftryk : En sproglig ophavsanalyse af tekster skrevet af danskstuderende og ChatGPT | NyS, Nydanske Sprogstudier
Future-Proofing Education: AI Will Redefine Learning And Teaching
The education industry faces disparate challenges with outdated systems amid AI’s enormous potential. Fraught with educator resistance, data privacy, and ethical issues, this sector must be redefined to create a future-ready system for learning.
Tilbage til fremtiden med AI?
Will artificial intelligence transform school?
The boldest visions for AI in classrooms misunderstand much about education