Hermed ugens nyheder samlet i et lille vidensopslag. Der har været flere interessante nyheder i den forløbne uge, og her har vi udvalgt de vigtigste.
Nyt videnscenter for teknologiforståelse får 50 millioner til udvikling
De seks professionshøjskoler, Aarhus Universitet og Københavns Universitet er gået sammen om at styrke børn og unges evne til at navigere i en digital tidsalder og til at forstå teknologiens rolle i samfundet.
Fokus er at levere viden om digital teknologiforståelse i grundskolen og på STX, HHX og HTX, med udgangspunkt i forskning. Målet er at skabe et fælles vidensgrundlag på tværs af uddannelsessektorer, der kan danne grundlag for nye uddannelsestiltag samt videreudvikling af eksisterende fag.
Centeret ledes af professor Ole Sejer Iversen og er støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden i perioden 2023-2028.
Ordblindeforeningen ønsker undervisning i kunstig intelligens
Ordblinde kan have stor gavn af de nye muligheder med kunstig intelligens og ønsker derfor undervisning i, hvordan det anvendes som hjælpeværktøj. Ida Gertz-Jensen, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, er dog mere skeptisk overfor at bruge redskaberne på den måde, fordi det ikke handler om at kunne rekvirere fejlfri tekster fra en maskine.
Undersøgelse om studerendes brug af AI
Djøfbladet har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1000 Djøf-medlemmer, der er studerende. Undersøgelsen blev gennemført i maj-juni 2023.
Her svarer mere end halvdelen (54%) af de studerende, at de har brugt kunstig intelligens i deres studie, og hver femte (19%) har brugt det i forbindelse med eksamen.
Blandt de studerende har kunstig intelligens i 85% af tilfældene været brugt som søgemaskine og 80% til at få inspiration.
30% af de studerende kender ikke reglerne for brugen af kunstig intelligens i forbindelse med deres studier, mens 28% kender dem, men dog mener, at reglerne ikke er tydelige.
Man kan læse hele undersøgelsen her: Kunstig intelligens på universiteterne
Nye artikler på Viden.AI
Vi har udgivet to nye artikler i den forgangene uge.
Visuel søgning med AI: Bing versus Bard
I denne artikel dykker Claus ned i, hvordan sprogmodeller kan foretage visuelle søgninger i billeder. Denne artikel er i tråd med "Billedanalyse med kunstig intelligens: MiniGPT-4". Det fascinerende er, når kunstig intelligens kan afkode billeder og beskrive indholdet med ord.
GDPR-venlig udgave af ChatGPT
Vi har også lanceret vores egen GDPR-venlige version af ChatGPT. Dette er et pilotprojekt, hvor vi ønsker at demonstrere, at det er muligt at skabe en version egnet til undervisning. Vi har modtaget meget positiv feedback på denne, og mange ser det som en mulighed for at integrere kunstig intelligens i undervisningsforløbet.
Vores version kan testes ved hjælp af en token, der findes i bunden af artiklen og er beregnet for medlemmer af Viden.AI.
Som nævnt er det et pilotprojekt, og det løber indtil d. 31. august, eller indtil midlerne til projektet er udtømt.
Nyheder
20 august 2023 - AIAvisen (norsk)
Alt om NorGPT: Den første norske språkmodellen
18. august 2023 - Gymnasieskolen
ChatGPT/AI og fake news som ekstra udfordringer: Lex.dk som en lille hjælper i en presset hverdag
17. august 2023 - Djøfbladet
Hver anden studerende bruger AI
17. august 2023 - University of East Anglia
Fresh evidence of ChatGPT's political bias revealed by comprehensive new study
16. august 2023 - Venture Beat
Gartner Hype Cycle places generative AI on the ‘Peak of Inflated Expectations
16. august 2023 - Købehavns Professionshøjskole
Nyt videnscenter skal sikre digital teknologiforståelse til alle børn og unge
15. august 2023 - Information (bag betalingsmur)
Kildekritikkens metoder kan ikke bruges på AI’s chatbotter
14. august 2023 - Politiken (bag betalingsmur)
Bekymrede forskere: Kunstig intelligens vil revolutionere arbejdsmarkedet – er vi rede til det?
14. august 2023 - Insider
A theoretical physicist says AI is just a ‘glorified tape recorder’ and people’s fears about it are overblown
13. august 2023 - The Washington Post
Professors have a summer assignment: Prevent ChatGPT chaos in the fall
Ugens anbefaling
Martin Johannessen udgiver hver uge et nyhedsbrev om kunstig intelligens i skolen. Selvom nyhedsbrevene er på norsk, er de gennemarbejdede og absolut værd at følge:
Denne nyhed er skrevet af gymnasielærere og retter sig mod alle, der interesserer sig for kunstig intelligens i uddannelsessektoren. Teksten er ikke skrevet ved hjælp af AI (ligesom alt andet på Viden.AI), og indholdet er ikke tilrettelagt eller formuleret for at tilfredsstille søgemaskiner eller computere. Det er udelukkende menneskeskabt indhold, skrevet for mennesker.