Hermed et nyhedsoverblik, der samler op på de vigtigste nyheder om kunstig intelligens og undervisning fra uge 12.
En ny folkeskoleaftale er faldet på plads, hvilket betyder, at teknologiforståelse bliver indført som fag i folkeskolen – måske ikke på det niveau, som en del havde håbet på, og derfor har vi samlet en række links om emnet.
Vi har også fokus på Norge, hvor der sker ret meget omkring kunstig intelligens. Her vil de oprette 4-6 nye forskningscentre, der skal arbejde med kunstig intelligens, og samtidig udgiver UiO og NORA tre nye norske sprogmodeller. Dette står i skarp kontrast til, at digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) ikke mener, der skal investeres i en dansk model.
Projektet Aalborg Intelligence har udgivet nyt undervisningsmateriale, der er designet til at integrere kunstig intelligens i matematikundervisningen. Materialerne er skræddersyede til at berige den eksisterende læseplan og give eleverne praktisk erfaring med AI. Samtidig har Videnskab.dk udgivet en interessant artikel om intelligens og chatbots.
I det videnskabelige hjørne er der blevet plads til nye diffusionmodeller, der kan generere billeder ud fra egne tegninger, og projektet LATTE3D der viser, hvordan en diffusionmodel kan lave 3D-modeller. Vi ser også lidt på mulighederne, når robotter udstyres med ChatGPT, og hvordan vi kan forvente at interagere med robotterne fremover.
Ugens anbefalinger er en række podcasts fra henholdsvis IT-vest og radio 24syv.
God læsning og god påske.
Ny folkeskoleaftale med nyt fag
Tirsdag den 19. marts præsenterede regeringen sammen med partierne bag folkeskoleforliget en ny folkeskoleaftale, og for første gang i tre årtier introduceres et nyt fag i folkeskolen. Med en investering på 160 millioner kroner skal teknologiforståelse nu være en fast del af undervisningen fra 1. til 9. klasse, både integreret i udvalgte eksisterende fag og som et valgfrit fag i udskolingen.
Aftalen har dog mødt en del kritik, eftersom teknologiforståelsesfaget ifølge flere burde have været et obligatorisk fag for alle elever, og ikke kun et valgfag for de teknologiinteresserede drenge.
Nedenfor finder du en samling af artikler, der dykker ned i detaljerne omkring det nye fag.
Jakob Aaberg Lauridsen
Karen Ravn
Norge oppretter forskningssentre med fokus på kunstig intelligens
I løbet af 2025 tager Norge et ambitiøst skridt ved at etablere 4 til 6 nye forskningscentre dedikeret til kunstig intelligens. Oddmund Hoel, Norges minister for forskning og højere uddannelse, fremhæver vigtigheden af et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og den offentlige sektor. Formålet er at udnytte de positive muligheder, som teknologien bringer, mens man samtidig ønsker at navigerer klogt i forhold til potentielle negative konsekvenser.
Der er afsat et budget på 850 millioner norske kroner til finansieringen af de nye forskningscentre, hvor hvert center vil have mulighed for at modtage et beløb på mellem 75 og 200 millioner norske kroner i en periode, der strækker sig over mindst 5 år.
Publisert 21. mar 2024Del.cls-1{fill:#081319;}close-smallMailTwitterFacebookLinkedInLast ned
UiO og NORA udgiver 3 nye sprogmodeller
Som et alternativ til de store tech-selskabers sprogmodeller har Universitetet i Oslo (UiO) i samarbejde med det nationale AI-netværk NORA udviklet deres egne sprogmodeller. Modellerne er baseret på 30 milliarder ord, blandt andet med data fra det norske Nationalbibliotek. Formålet er at skabe en national sprogmodel, der mere nøjagtigt afspejler det norske sprogs nuancer, kultur og værdier. Samtidig skriver UiO, at det er et skridt mod teknologisk suverænitet og evnen til at håndtere følsomme data sikkert.
To af modellerne er trænet fra bunden på norsk, mens den tredje model er baseret på Mistral og efterfølgende videretrænet på norsk.
I Danmark afviser digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) over for Børsen, at den danske stat skal udvikle, eje og drive sin egen sprogmodel.
Gina Aakre
Ugens nyheder
Philip Sune Dam
Benjamin Lillelund
Elisa Nadire Caeli
Bag betalingsmur
Daniel Strain
Ivan Mehta
Tomas Kepler, formand Gymnasieskolernes Lærerforening
AI - Aalborg Intelligence: Undervisningsmateriale med AI og matematik
Hvis du er på udkig efter undervisningsforløb, der kombinerer matematik og AI, tilbyder Aalborg Universitet et nyt ressourcested, der regelmæssigt opdateres med nyt materiale. Projektet er finansieret med støtte fra Novo Nordisk Fonden og er forankret ved Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet (AAU). Samtidig er projektet et samarbejde med de fem gymnasier i Aalborg, og vil fortsætte indtil 2026.
Læs mere på deres hjemmeside.
Videnskab.dk: Chatbots er ikke så intelligente, som de fremstår
Luís Cruz-Filipe, lektor og uddannelsesleder i kunstig intelligens på Syddansk Universitet, har skrevet en artikel til Videnskab.dk med fokus på generativ AI som ChatGPT og MidJourney. Her forklarer han, at disse AI-programmer lærer gennem eksempler uden at forstå det sprog eller de billeder, de skaber. Dog mangler modellerne en grundlæggende forståelse af det materiale, de arbejder med, og de minder om papegøjer, som gentager ord uden at forstå dem.
I artiklen argumenterer han for, at fremtiden for kunstig intelligens muligvis ligger i en hybrid tilgang, der kombinerer maskinlæring med symbolsk AI, som er i stand til at forstå og interagere med verden på en mere meningsfuld måde.
Artiklen giver et godt indblik i, hvor Kunstig Intelligens er lige nu, men også nødvendigheden af ansvarlig anvendelse og videreudvikling af teknologien.
Se Luís’ profil
Videnskabelige artikler
Herunder udvælger vi artikler eller værktøjer, der har et lidt mere videnskabeligt perspektiv. Det er artikler, som vi selv læser for at holde os opdateret, og samtidig ved vi også godt, at det er noget, som ikke er så interessant for de fleste.
img2img-turbo
De nuværende diffusionsmodeller er langsomme til at generere billeder på grund af denoise-processen, men i projektet img2img-turbo kan man generere billeder ved hjælp af en prompt og egne tegninger. Det interessante her er hastigheden, hvormed billeder kan genereres, og den nye metode til at lave et-trins, realistiske billedtransformationer.
Modellen kan testes på Hugging Face.
GaParmar
LATTE3D - 3D-modeller på under et sekund
LATTE3D er en ny teknologi fra Nvidia, der transformerer tekst til 3D-modeller på 400 millisekunder – noget, der tidligere kunne tage en time. Samtidig er modellerne, der genereres, også skarpere og mere detaljerede i forhold til den tidligere model ATT3D.
I øjeblikket er det udelukkende et proof of concept, og Nvidia har ikke udgivet koden, og modellen er udelukkende trænet på dyr og almindelige hverdagsobjekter. Men det giver en forsmag på, hvad fagfolk, der arbejder med 3D, kan forvente i den nærmeste fremtid.
Se videoen herunder, og læs mere på Nvidias hjemmeside.
Robotterne kommer!
OpenAI er gået sammen med firmaet Figure for at udvikle en robot kaldet Figure 01, som kan tale og som kan bruges derhjemme i dagligdagen. Robotten kan analysere billeder, tekst og stemmer, hvilket betyder, at den kan fungere selvstændigt i den virkelige verden, hvilket ellers er svært på grund af kompleksiteten.
Projektet bliver økonomisk støttet af Jeff Bezos (Amazon), OpenAI og Nvidia og forventes at accelrere udviklingen af humanoide robotter. Inden du bestiller robotten til at overtage undervisningen, kan prisen på komponenterne i robotten variere fra 200.000 til 1.000.000 dkr. pr. enhed.
Herunder er der en video hvor firmaet præsenterer mulighederne for robotten.
Ugens anbefalinger
I denne uge har vi fokus på podcasts og vi vil anbefale at lytte til de gode podcasts fra IT-vest, der har fokus på computationelle metoder. I de to afsnit vi linker til herunder er de på besøg hos MASSHINE-netværket på Aalborg Universitet.
Derudover synes vi også, at podcasten Fremtidens forskning - VidensGab er interessant, og programmet udforsker AIs rolle inden for fremtidens forskning.
Forskere i maskinen – MASSHINE-netværk med fokus på computationelle metoder
MASSHINE er et inspirations-fællesskab på Aalborg Universitet, der fungerer som et netværk for de forskere på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet (SSH), der på forskellig måde bruger computationelle metoder eller har computationelle fænomener som forskningsfelt.
Fremtidens forskning - VidensGab
I podcasten fra 24-7 diskuteres det, hvordan digitaliseringen og kunstig intelligens transformerer forskningen og det medicinske felt. Her er videnskabsjournalisten Lone Frank gæst, og hun taler om radikale forbedringer i forskningsmetoderne frem mod 2050, hvor AI vil kunne udføre og analysere komplekse data og eksperimenter uafhængigt.
Derudover diskuteres det, hvordan teknologien demokratiserer forskningspraksissen gennem 'citizen science', hvor almindelige mennesker bidrager til videnskabelig dataindsamling.
