I denne uge fokuserer vi på anbefalingerne fra Tesfayes ekspertgruppe om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler. Samtidig med anbefalingerne udgav gruppen også en kronik, der uddyber mange af de tanker, der ligger bag anbefalingerne, men som ligger ud over gruppens kommissorium. Du kan høre meget mere om anbefalingerne i et kommende webinar med ekspertgruppens formand, Birgitte Vedersø.
Vi så også, at kunstig intelligens blev brugt til politisk kommunikation, da Dansk Folkeparti udgav en deepfake-video med statsminister Mette Frederiksen. Det giver god anledning til at diskutere grænsen mellem virkelighed og fiktion som en del af undervisningen, samt mulighederne og udfordringerne ved kunstig intelligens.
Ifølge en ny undersøgelse udført af Epinion for Kraka-Deloitte er danske arbejdspladser begyndt at bruge kunstig intelligens. Samtidig har Stanford University udgivet deres årlige rapport om de vigtigste AI-tendenser i 2024 - vi har inkluderet en opsummering her i nyhedsbrevet.
Ugens anbefaling er et meget interessant oplæg fra Thore Husfeldt om søgemaskiner, demokrati, videnssamfundets kultur og kunstig intelligens.
God læsning
Ekspertgruppens anbefalinger om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler
I onsdags udkom ekspertgruppens endelige anbefalinger, og vi har herunder samlet de vigtigste hovedkonklusioner. Vi anbefaler at læse Malte von Sehesteds fine opslag, hvor han gennemgår forskellige synspunkter omkring anbefalingerne.
Inden man læser anbefalingerne, vil vi dog henvise til, at de skal læses ud fra det kommissorium, der i sin tid blev givet.
Herunder kan du læse alle anbefalingerne (tryk på billedet for at få pdf-udgaven):
Anbefaling 1: Prøverne skal gå på to ben – og kunne udprøve både med og uden digitale hjælpemidler
- Antallet af prøver, hvor det er muligt at snyde eller blive anklaget for snyd, bør begrænses, så fokus bliver på læring.
- Det samlede prøvebillede bør understøtte både udvikling af elevers viden og færdigheder samt udvikling af kompetencer til at anvende og tage stilling til digitale værktøjer selvstændigt.
- Der bør tages udgangspunkt i rapportens syv generiske prøveformer, der kan fungere som en rettesnor i forbindelse med eventuelle ændringer af de eksisterende prøveformer.
Anbefaling 2: Løbende udvikling af prøver
- Der bør kunne ske ændringer i prøveformer med kortere aftræk end tidligere, så prøverne løbende kan tilpasses omverdenen og ny teknologi.
- Børne- og Undervisningsministeriet opfordres til at inddrage relevante aktører til løbende drøftelser af prøveformer, samt hvilken af de syv generiske prøveformer, der kan anvendes fra fag til fag.
Anbefaling 3: Brug af digital teknologi og kunstig intelligens som et strategisk indsatsområde
- Ledelsen på den enkelte institution bør sætte fokus på digitalisering, herunder kunstig intelligens som et redskab til læring.
- Kommunikationen og vejledningsindsatsen om digitale hjælpemidler ved prøverne bør prioriteres lokalt på institutionerne.
Anbefaling 4: Undervisningen skal danne grundlag for nye prøveformer
- Ledelse og lærere bør indtænke digitale hjælpemidler i den daglige undervisning på tværs af fagene, så der skabes sammenhæng mellem undervisning og prøver.
Anbefalingerne vil indgå som et bidrag i ministeriets videre arbejde med at udvikle prøver. I første omgang iværksætter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet en række forsøg med nogle af de prøveformer, som ekspertgruppen har foreslået. Samtidig vil anbefalingerne også indgå i det kommende arbejde i ekspertgruppen for folkeskolens prøver, der er nedsat som følge af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, og som ligeledes skal drøftes med Sammen om Skolen.
Webinar: Gentænk skolen – ikke bare eksamen
IT-vest udbyder et webinar om anbefalinger fra ekspertgruppens formand, Birgitte Vedersø. Målgruppen for webinaret er undervisere og ledere i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser.
Key takeaways:
- Ekspertgruppen anbefaler, at arbejdet med generative sprogmodeller igangsættes lokalt i de faglige miljøer allerede nu.
- Digital teknologiforståelse bør indføres i hele uddannelseskæden, og lærerne bør efteruddannes heri hurtigst muligt.
Tilmelding nedenfor:
Kronik: Her er de anbefalinger, vi ikke blev bedt om
Udover anbefalingerne udkom der også en kronik i Altinget Uddannelse, hvor medlemmerne af ekspertgruppen skriver lidt mere, end de er blevet bedt om af ministeriet.
Dansk Folkeparti laver deepfake af Mette Frederiksen
DF har delt en AI-genereret video på Instagram, hvor en deepfake af statsminister Mette Frederiksen annoncerer afskaffelsen af flere danske helligdage. Selvom det er tydeligt markeret, at dele af videoen er lavet ved hjælp af kunstig intelligens, så har det skabt debat om brugen i politisk kommunikation. Til TV 2 kalder AI-ekspert Peter Svarre videoens indhold for "problematisk" og mener der er behov for klar regulering.
Se videoen her:
Ask Hesby Holm, direktør i organisationen Digitalt Ansvar, udtaler til TV 2:
Man kan ende der, hvor nogen ikke er klar over, hvad der er for sjov, og hvad der er virkeligt
Til DR skriver Morten Messerschmidt at: Man skal være fuldstændig blottet for humor og kritisk sans, hvis man ikke kan se, at der er tale om et kunstigt indslag med Mette Frederiksen.
Videoen kan også bruges som grundlag for en klassediskussion om, hvordan teknologi kan påvirke vores opfattelse af nyheder og de etiske udfordringer, der er ved digital manipulation. Samtidig understreger det nødvendigheden af, at vi uddanner elever i kritisk tænkning for at forstå den digitaliserede verden – grænsen mellem virkelighed og fiktion er ikke altid tydelig.
Kunstig intelligens i vækst på danske arbejdspladser
Epinion har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for Kraka-Deloitte, der viser, at 48% af respondenternes arbejdspladser bruger kunstig intelligens, og at 25% har direkte interaktion med teknologien. Det er en betydelig stigning sammenlignet med tidligere år.
Her viser det sig, at kunstig intelligens er særligt udbredt blandt højtuddannede. Primære anvendelsesområder for personer med længere videregående uddannelse inkluderer dataanalyse, idégenerering og tekstproduktion, hvilket indikerer en tendens til at bruge AI til at forstærke kognitive og analytiske funktioner frem for blot at automatisere manuelle eller rutinemæssige opgaver.
Undersøgelsen viser stadig, at der er en vis bekymring over, at kunstig intelligens overtager deres job, hvilket er en stigning fra 16% i 2021 til 21% i 2024.
I resultaterne af undersøgelsen tyder det på, at kunstig intelligens har haft en positiv effekt på produktivitet og arbejdsglæde for de involverede medarbejdere, og at kunstig intelligens bruges til at håndtere rutinemæssige eller mindre interessante opgaver.
Læs hele undersøgelsen her:
Bag betalingsmur
Ugens nyheder
AI Index Report 2024
Hvert år udgiver Stanford University en rapport, der dækker de vigtigste tendenser inden for kunstig intelligens. Dette års rapport er den mest omfattende, de endnu har udgivet.
De har opsummeret hele deres rapport i 10 takeaways – vi har valgt at bringe dem på engelsk.
- AI beats humans on some tasks, but not on all.
AI has surpassed human performance on several benchmarks, including some in image classification, visual reasoning, and English understanding. Yet it trails behind on more complex tasks like competition-level mathematics, visual commonsense reasoning and planning. - Industry continues to dominate frontier AI research.
In 2023, industry produced 51 notable machine learning models, while academia contributed only 15. There were also 21 notable models resulting from industry-academia collaborations in 2023, a new high. - Frontier models get way more expensive.
According to AI Index estimates, the training costs of state-of-the-art AI models have reached unprecedented levels. For example, OpenAI’s GPT-4 used an estimated $78 million worth of compute to train, while Google’s Gemini Ultra cost $191 million for compute. - The United States leads China, the EU, and the U.K. as the leading source of top AI models.
In 2023, 61 notable AI models originated from U.S.-based institutions, far outpacing the European Union’s 21 and China’s 15. - Robust and standardized evaluations for LLM responsibility are seriously lacking.
New research from the AI Index reveals a significant lack of standardization in responsible AI reporting. Leading developers, including OpenAI, Google, and Anthropic, primarily test their models against different responsible AI benchmarks. This practice complicates efforts to systematically compare the risks and limitations of top AI models. - Generative AI investment skyrockets.
Despite a decline in overall AI private investment last year, funding for generative AI surged, nearly octupling from 2022 to reach $25.2 billion. Major players in the generative AI space, including OpenAI, Anthropic, Hugging Face, and Inflection, reported substantial fundraising rounds. - The data is in: AI makes workers more productive and leads to higher quality work.
In 2023, several studies assessed AI’s impact on labor, suggesting that AI enables workers to complete tasks more quickly and to improve the quality of their output. These studies also demonstrated AI’s potential to bridge the skill gap between low- and high-skilled workers. Still other studies caution that using AI without proper oversight can lead to diminished performance. - Scientific progress accelerates even further, thanks to AI.
In 2022, AI began to advance scientific discovery. 2023, however, saw the launch of even more significant science-related AI applications—from AlphaDev, which makes algorithmic sorting more efficient, to GNoME, which facilitates the process of materials discovery. - The number of AI regulations in the United States sharply increases.
The number of AI-related regulations in the U.S. has risen significantly in the past year and over the last five years. In 2023, there were 25 AI-related regulations, up from just one in 2016. Last year alone, the total number of AI-related regulations grew by 56.3%. - People across the globe are more cognizant of AI’s potential impact—and more nervous.
A survey from Ipsos shows that, over the last year, the proportion of those who think AI will dramatically affect their lives in the next three to five years has increased from 60% to 66%. Moreover, 52% express nervousness toward AI products and services, marking a 13 percentage point rise from 2022. In America, Pew data suggests that 52% of Americans report feeling more concerned than excited about AI, rising from 38% in 2022.
Læs hele rapporten herunder:
Ugens anbefaling
AI, demokrati og videnssamfundets kultur – hvordan hænger det sammen?
Thore Husfeldt har netop afholdt et oplæg ved Det Bibliotekspolitiske Topmøde, og hele oplægget er nu tilgængeligt på YouTube.
Thore er professor i algoritmik ved IT-Universitetet i København, og i oplægget forklarer han de komplekse algoritmer, der ligger bag moderne søgemaskiner, og hvordan de påvirker den måde, vi tilgår information på. Samtidig kommer han ind på udviklingen inden for kunstig intelligens.