OpenAI planlægger at indføre en række ændringer, som specifikt henvender sig til brugere under 18 år. Målet er at øge sikkerheden for unge brugere, selv hvis det betyder, at privatliv og frihed nedprioriteres.

Systemet, der stadig er under udvikling, skal automatisk vurdere en brugers alder ud fra vedkommendes brugsmønstre. Hvis en bruger vurderes til at være under 18, eller hvis systemet er i tvivl, får vedkommende adgang til en særlig begrænset version af ChatGPT. Der kan desuden blive indført ID-baseret alderskontrol som fx MitID.

For unge brugere indføres skærpede regler. Indhold med seksuelle emner samt samtaler om selvmord og selvskade bliver blokeret, også når det foregår i en fiktiv sammenhæng. Hvis systemet registrerer tegn på en alvorlig psykisk krise, vil OpenAI forsøge at kontakte forældrene og i sidste ende eventuelt myndighederne.

Samtidig får forældre flere muligheder for at styre børns brug af ChatGPT. Det kan for eksempel ske gennem forældrelinkede konti, deaktivering af chat-historik eller AI’ens hukommelse samt fastsættelse af tidsrum, hvor appen ikke kan bruges.

Funktionerne forventes at være klar inden månedens udgang.

OpenAI will automatically restrict ChatGPT access for users identified as teenagers

OpenAI is planning major changes to how teenagers use ChatGPT, with safety taking priority over privacy and user freedom.

THE DECODERMaximilian Schreiner

I et indlæg på LinkedIn reagerer specialkonsulent Ove Christensen på Microsoft-direktør Mette Kaagaards udmelding om, at værdien af viden nærmer sig nul, fordi AI giver hurtig adgang til information. Han påpeger, at det er en misforståelse at sætte lighedstegn mellem viden og information. Viden handler ikke blot om at kunne slå fakta op, men om at stille meningsfulde spørgsmål, forstå sammenhænge og skabe mening.

Han understreger, at generativ AI ikke kan erstatte faglig indsigt. AI-modeller genererer sandsynlige formuleringer, men de indeholder ikke egentlig viden. Det betyder, at output ofte er usikkert og kan skabe en form for “cirka-viden”, som risikerer at forurene informationsstrømmen. Netop derfor er der fortsat brug for veluddannede mennesker med dybt domænekendskab.

Værdier og viden

“Værdien af viden er på vej mod nul – tilgængeligheden, selv på specialiserede områder, er eksploderet med AI både i tid og kvalitet. Men hvad skal vi så kunne? Og hvordan skal vi lære og uddanne os?” (Mette Kaagaard, Administrerende direktør Microsoft) Indlægget er tænkt som et argument for, at man

LinkedInOve Christensen

På Silkeborg Gymnasium har alle lærere fået kompetenceudvikling i generativ AI. Det har givet en fælles forståelse af hvordan teknologien virker og hvordan den kan bruges i undervisningen. Initiativet begyndte med oplæg fra eksperter, fortsatte i faggrupper og blev afsluttet med et lærerseminar. Pointen har været at se AI som et læringsredskab frem for udelukkende at fokusere på risikoen for snyd.

Tre lærere fortæller hvordan AI allerede er blevet integreret i deres undervisning. I fysik bruges AI til at forklare komplekse begreber og skabe modeller som tidligere var vanskelige at fremstille. I sprogfag arbejder eleverne med AI-dialoger i stedet for traditionelle arbejdsspørgsmål. I engelsk og samfundsfag bruges AI både til at forberede undervisning og til at give eleverne støtte så forskellen mellem fagligt stærke og svagere elever kan mindskes.

Fælles for lærerne er, at AI ikke skal erstatte undervisningens grundelementer, men bruges målrettet hvor det giver mening. De understreger, at eleverne fortsat skal lære at arbejde med processer og træning og ikke kun springe direkte til et færdigt resultat via AI.

I Silkeborg har lærerne fået et fælles sprog om AI

computer-undervisning-shutterstock_175318004-aspect-ratio-348-234Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Jesper Voldgaard

Gymnasieskolen har interviewet Tine Wirenfeldt Jensen, Per Størup Lauridsen samt formændene for Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier om deres syn på hvordan AI udfordrer undervisningen og hvorfor efteruddannelse er nødvendigt. Alle peger på, at der er brug for en systematisk indsats så lærerne både kan forstå teknologien, bruge den didaktisk og hjælpe eleverne til en kritisk tilgang til AI.

Ifølge Tine Wirenfeldt Jensen er behovet for efteruddannelse massivt fordi AI ændrer selve forudsætningerne for undervisning. Hun advarer om, at lærere ikke kan ruste eleverne til videregående uddannelser uden erfaring med AI fordi universiteter allerede tillader teknologien i mange eksamenssammenhænge.

Der er dog store forskelle på lærernes viden. Mens nogle er langt fremme med at integrere AI i undervisningen viser undersøgelser, at op mod 70 procent af lærerne kun har begrænset erfaring. Dermed risikerer elevernes brug af AI at overhale lærernes kompetencer og det kan skabe ubalance og manglende rammer for anvendelsen.

Både lærere og organisationer fremhæver derfor behovet for tid, ressourcer og finansiering så efteruddannelse i AI ikke går ud over andre områder.

AI ændrer gymnasiet: Stor forskel på lærernes viden om AI

GS_AI_Silkeborg_Artikel-1-aspect-ratio-348-234Tekst_ Johan Rasmussen Illustration_ Charlotte Kousgaard og Midjourney

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor skriver Jesper Petersen, der er ordblind og indehaver af hjemmesiden ordklar.dk, at AI er en banebrydende mulighed for ordblinde, men at uddannelsessektoren er for konservativ og langsom til at tage teknologien i brug. Han beskriver, hvordan værktøjer som oplæsning, stavehjælp og diktering har ændret hans hverdag markant, og han mener, at disse redskaber bør være en naturlig del af undervisningen.

Samtidig peger han på, at AI kan nedbryde væsentlige barrierer for ordblinde ved at gøre læsning og skrivning mere tilgængelig, styrke selvtilliden, give individuel støtte og samtidig være en økonomisk fordel for skolerne. Han fremhæver dog, at skepsis over for teknologi, manglende lærerkendskab til AI og en traditionel tilgang til undervisning bremser udviklingen.

Dyslektiker: AI er en gamechanger for ordblinde - uddannelsessektoren må vågne op

Sektoren er for konservativ og langsom til at omfavne AI, hvilket begrænser mulighederne for ordblinde.

uddannelsessektoren må vågne op

En ny undersøgelse fra Microsoft Danmark viser, at 90 procent af de unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skoletiden. Teknologien bliver især brugt som en digital hjælpelærer, når eleverne arbejder med lektier på egen hånd. Mange oplever, at AI giver et bedre overblik, øger produktiviteten og gør det lettere at forstå svære emner. Samtidig mener mere end halvdelen, at det kan føles som snyd, og det holder dem tilbage fra at bruge teknologien oftere.

Ifølge Microsofts direktør i Danmark, Mette Kaagaard, er udfordringen, at skolerne stadig mangler tydelige retningslinjer. Hun understreger, at AI skal bruges med omtanke og aldrig må erstatte menneskelig dømmekraft.

AI-forskeren Sine Zambach peger på, at både lærere og skoler har et ansvar for at tage teknologien alvorligt og bruge den pædagogisk. Hun fremhæver, at AI især kan støtte svagere elever ved at give forklaringer, feedback og faglig sparring, så længe teknologien bruges som hjælpemiddel og ikke som en genvej til færdige besvarelser.

9 ud af 10 unge bruger ai i skoletiden

Selvom teknologien i stigende grad bliver brugt som støtte, føler mange unge stadig, at det grænser til snyd.

TV 2 DANMARKAndreas Oliver Leerberg Jeppesen

To danske forskere og undervisere, Diego F. Aranha fra Aarhus Universitet og Carsten Baum fra Danmarks Tekniske Universitet, advarer mod EU’s forslag om chatkontrol, kendt som CSAR. Forslaget skal bekæmpe seksuelt misbrug af børn, men indebærer, at al digital kommunikation i EU, herunder billeder og videoer, kan blive scannet af overvågningsprogrammer.

De påpeger, at der ikke findes teknologi, der kan scanne så store mængder kommunikation uden alvorlige fejl. Resultatet vil være mange falske alarmer og et stort ressourcespild, mens kriminelle uden besvær kan undgå systemet. De understreger, at forslaget i praksis kan føre til masseovervågning af alle borgere og øge risikoen for misbrug i fremtidige politiske sammenhænge.

Lektorer: Forslaget om chatkontrol risikerer at udsætte borgere for statslig overvågning - Altinget

Lovforslaget om chatkontrol er fremsat og støttet af den danske regering. Som demokratisk samfund bør vi ikke opbygge en orwelsk digital overvågningsmaskine i Europa, der ligner systemer, som normalt kun findes i verdens mest autoritære stater, skriver Diego F. Aranha & Carsten Baum.

Altinget

I et debatindlæg i Avisen Danmark argumenterer Anastasia Milthers, landsforperson i Radikal Ungdom, for at det er tid til at gentænke uddannelsessystemets fokus på karakterer. Hun peger på, at AI ændrer vilkårene for læring, fordi elever og studerende let kan bruge teknologien til at løse opgaver og dermed undgå kravet om selv at tilegne sig stoffet.

Anastasia Milthers beskriver, hvordan hun selv, som tidligere 12-talspige, formentlig ville have brugt AI til at sikre høje karakterer, hvis teknologien havde været tilgængelig dengang. Hun understreger, at problemet ikke er, at unge bruger AI, men at karaktererne i sig selv er blevet målet for uddannelse. Når målet er tallet og ikke læringen, er det naturligt, at man søger den letteste vej, og her er AI et oplagt redskab.

Radikal Ungdom: Kunstig intelligens bør være det endelige farvel til karaktererne

Debat: Jeg tænker tit på, hvor glad jeg er for at have gået i gymnasiet, før ChatGPT kom til. Jeg skulle ikke kæmpe med at modstå fristelsen til at få kunstig intelligens til at skrive mine opgaver eller gennemskue det der komplekse stykke algebra.

Avisen Danmark/ritzau/

Forskere har udviklet en metode til at opdage hallucinationer i AI-modeller, mens disse genererer tekst. Hallucinationer opstår, når en model opfinder information, fx navne, datoer eller kilder, der ikke eksisterer. Dette er et voksende problem, især i længere tekster, hvor AI ofte genererer mange detaljer.

Den nye metode fokuserer på entitetsniveau snarere end på hele påstande. Det betyder, at systemet kan markere enkelte tokens (ord eller tal), der ser ud til at være opdigtede, fremfor at kontrollere hele sætninger. Til dette har forskerne udviklet et datasæt, hvor en stor model med adgang til websøgning har markeret, hvilke dele af AI-genereret tekst der var korrekte eller opdigtede. Disse data blev brugt til at træne letvægtsklassifikatorer, kaldet linear probes, der kan opdage hallucinationer effektivt og billigt i realtid.

Real-Time Detection of Hallucinated Entities in Long-Form Generation

Detecting hallucinated entities in real-time using token-level probes.

Real-Time Detection of Hallucinated Entities in Long-Form GenerationOscar Obeso, Andy Arditi, Javier Ferrando, Joshua Freeman, Cameron Holmes, Neel Nanda

Brian W. Stone, kognitiv psykolog, fremhæver i en artikel i The Conversation, at AI både kan være en hjælp og en hæmsko i læring, alt efter hvordan den anvendes. Når AI overtager for meget af det kognitive arbejde, risikerer eleverne at miste den mentale træning, der er nødvendig for at opbygge dyb forståelse og færdigheder. Enkelt sagt fungerer hjernen som en muskel, der kun udvikler sig, når den anstrenges.

Forskning viser eksempelvis, at studerende, der benytter ChatGPT til informationssøgning, ofte udviser mindre kritisk tænkning end dem, der søger viden gennem mere traditionelle metoder. Dermed kan AI fungere som en genvej, der reducerer indsatsen, men samtidig også læringsudbyttet.

På den anden side rummer AI et stort potentiale som læringsstøtte. Brugt som en personlig træner kan teknologien understøtte sokratisk dialog, stille spørgsmål og udfordre eleverne til selv at tænke og reflektere. Derfor er det afgørende at udvikle AI-værktøjer, der ikke overtager arbejdet, men i stedet stilladserer læringen og styrker elevernes egen kognitive indsats. Samtidig må eleverne lære at anvende AI bevidst og disciplineret, ikke som en erstatning, men som en ramme for udvikling.

How does AI affect how we learn? A cognitive psychologist explains why you learn when the work is hard

Chatbots can facilitate ‘cognitive offloading,’ or taking shortcuts when learning. But emerging research on AI and cognitive science shows that learning is like a workout.

The ConversationBrian W. Stone

Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for at have brugt AI-værktøjer som ChatGPT til at snyde ved forårets eksamener. Antallet kan stige yderligere, da 60 sager stadig er under behandling. Til sammenligning blev blot fire studerende bortvist sidste år.

I alt blev der indberettet 97 sager om mistanke om eksamenssnyd. Størstedelen af dem handlede om ulovlig brug af generativ AI og plagiat. Af de 37 sager, der allerede er afsluttet, resulterede 32 i sanktioner, der spændte fra advarsler til bortvisninger.

Knaldet for eksamenssnyd: AU bortviser 10 studerende

Kunstig intelligens er blevet allemandseje, og værktøjer som ChatGPT kan være en ven i nøden, når du har allermest brug for det. Men grænsen til plagiat er hårfin, hvis du som studerende i en eksamenssituation ikke farer med lempe, når du beder AI om hjælp.

MigogAarhusMarie-Louise Kjær

Mikkel Aslak Andersen, lærer, pædagogisk konsulent og forfatter, har modtaget Stinusprisen i 2025. Prisen uddeles af Danmarks Lærerforening hvert andet år til en person, der har ydet en særlig indsats for folkeskolen. Han modtager den for sit mangeårige arbejde med at udforske, udvikle og formidle, hvordan ny teknologi kan styrke kvaliteten i undervisningen.

Danmarks Lærerforening fremhæver, at digitalisering i skolen både rummer muligheder og udfordringer, og at Mikkel Aslak Andersens tilgang udgør et vigtigt bidrag til arbejdet med at navigere i dette felt. Han har desuden arbejdet med it-strategier på flere niveauer og var i 2024 medlem af den ekspertgruppe, der rådgav ministeriet om nye prøveformer i en tid præget af AI. Hans arbejde spiller dermed en central rolle i at vise, hvordan ny teknologi kan anvendes med omtanke i undervisningen.

Mikkel Aslak modtager lærerpris for sit arbejde med ny teknologi i undervisningen

Lærer, pædagogisk konsulent og forfatter Mikkel Aslak Andersen modtager Stinusprisen for sit store arbejde med at udforske, hvordan ny teknologi kan bidrage til kvalitet i undervisningen i folkeskolen.

DLF.org

Den britisk-canadiske datalog Geoffrey Hinton, kendt som "AI’s gudfar" og Nobelprisvinder, advarer om omfattende forandringer på arbejdsmarkedet som følge af AI. Ifølge Geoffrey Hinton vil teknologien føre til øget profit for de rigeste og stigende arbejdsløshed, fordi virksomheder erstatter ansatte med AI. Han understreger dog, at problemet ikke er AI i sig selv, men det kapitalistiske system, der driver denne udvikling.

Geoffrey Hinton påpeger, at især job med rutineprægede opgaver vil forsvinde, mens mere komplekse stillinger i højere grad vil kunne bevares. Han fremhæver sundhedsvæsenet som en undtagelse, hvor AI kan gøre læger markant mere effektive, uden at efterspørgslen på sundhedsydelser falder. Derimod vurderer han, at universitetsuddannede og nyuddannede i entry-level-stillinger er særligt udsatte.

‘Godfather of AI’ says the technology will create massive unemployment and send profits soaring — ‘that is the capitalist system’ | Fortune

“We are at a point in history where something amazing is happening, and it may be amazingly good, and it may be amazingly bad.”

FortuneJason Ma

Den Danske Ordbog, danskernes mest anvendte betydningsordbog, står til at lukke i 2026. Regeringens finanslovsforslag afsætter ikke de nødvendige 8 millioner kroner årligt til at fortsætte arbejdet, og de første opsigelser udsendes allerede i september.

For undervisningssektoren rammer denne trussel på et særligt kritisk tidspunkt. Mens AI-værktøjer som ChatGPT og andre sprogmodeller vinder frem i undervisningen, mister vi samtidig det væsentligste danske modspil til algoritmisk sprogbehandling. Som professor i sprogteknologi Bolette Pedersen understreger, udgør Den Danske Ordbog “selve essensen af et bolværk mod den ensretning og homogenisering, som chatbotterne fremskynder.”

DEN DANSKE ORDBOG ER LUKNINGSTRUET

Med regeringens finanslovsforslag kan arbejdet med Den Danske Ordbog ikke videreføres.

DSL - Det Danske Sprog- og LitteraturselskabArkiveret under Den Danske Ordbog

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har man valgt en pragmatisk tilgang til brugen af AI i undervisningen. Tysklærer Line Mortensen udtrykker det præcist: ChatGPT skal være elevernes makker med to k’er, ikke deres “maker”. Altså et værktøj, der støtter læringen, og ikke et, der erstatter den selvstændige tænkning.

Diskussionen på det midtjyske gymnasium er højaktuel for undervisere i hele landet. Mens ministeriet genindfører prøver med pen og papir i sprogfag, peger gymnasiets uddannelsesleder, Lene Borg, på, at vi i stedet bør gentænke prøveformerne og lære eleverne at anvende AI ansvarligt. Det handler om at ruste eleverne til en digital virkelighed, hvor kunstig intelligens er uundgåelig.

Gymnasielærer: »Chatten« skal være din makker ikke din maker | Herning Folkeblad

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande diskuterer man, hvordan ChatGPT kan bruges som hjælp - men ikke som erstatning til selvstændig tænkning

Herning FolkebladJohann Marti

Mens debatten om kunstig intelligens i undervisningen ofte handler om risikoen for snyd og manglende læring, peger ny forskning fra Københavns Universitet på en alternativ tilgang. Professor Guido Makransky og hans team har udviklet ChatTutor, et AI værktøj der ikke blot giver svar, men også stiller opklarende spørgsmål og fremmer refleksion hos de studerende.

Forskningen udfordrer tidligere MIT studier som viste reduceret hjerneaktivitet ved brug af ChatGPT. KU forskerne dokumenterer derimod, at deres specialudviklede AI tutor faktisk øger læringsudbyttet, både i forhold til traditionel undervisning og til generiske AI værktøjer. Nøglen er at værktøjet bygger på læringsteorier og fungerer som en personlig underviser der kan være til stede for alle elever på én gang.

Resultaterne er relevante for hele uddannelsessektoren, fra folkeskolen til universiteterne. De viser, at vi ikke bør frygte AI, men i stedet designe den med læring for øje. Det handler om at udvikle værktøjer der understøtter den aktive læringsproces i stedet for at overtage den.

Specialiseret AI-værktøj understøtter læring | Københavns Universitet

Kunstig intelligens hjælper ikke nødvendigvis studerende med at lære mere, hvis den blot bliver brugt til at give svar eller skrive halvfærdige tekster. Men forskning fra KU viser, hvordan AI-værktøjer, udviklet med læring for øje, kan hjælpe studerende.

Home

ChatTutor - The future of AI-assisted learning

ChatTutor is AI-powered tutoring that unlocks the power of your knowledge, reduces costs, and improves learning outcomes. Read about here.

ChatTutor

Peter Svarre stiller et provokerende spørgsmål i sin seneste kronik i Copenhagen Review of Communication. Hvis industrialiseringen gav os biler, men fratog os vores fysik, hvad sker der så med vores hjerner, når AI automatiserer vores vidensarbejde?

Han anvender begrebet “mental atrofi” til at beskrive, hvordan AI-teknologier på samme måde som industrialiseringens maskiner kan føre til, at vi mister kompetencer, vi tidligere var afhængige af. Hvor vi i dag går til fitness for at modvirke industrialiseringens fysiske konsekvenser, spekulerer han på, om vi i fremtiden skal dyrke “mental fitness” for at holde vores hjerner i form.

Læs kronikken her:

Du bliver hvad du tænker – men hvad når AI tænker for dig?

Industrialiseringen gav os biler, men stjal vores fysik. Nu automatiserer AI vores vidensarbejde – hvad sker der så med vores hjerner? Mental atrofi er navnet.

copenhagen review of communicationPeter Svarre

Jonas M. Hoeck rejser i en kronik i Information et centralt spørgsmål for hele uddannelsessektoren om, hvordan vi skal forholde os til AI, når teknologien både truer med at effektivisere os væk og samtidig giver nye muligheder.

Han peger på to vidt forskellige veje, som universiteterne går lige nu. Mens nogle skærer ned på de humanistiske fag i effektiviseringens navn, satser andre, fx Karlstad Universitet i Sverige, på at styrke netop de menneskelige færdigheder gennem nye uddannelser i skrivehåndværk. Det er et bevidst valg af, hvilken rolle mennesket skal spille i en AI-drevet fremtid.

For undervisere på alle niveauer er hans pointe vigtig. I stedet for at se AI som en trussel kan vi vælge at styrke det, teknologien ikke kan, nemlig fordybelse, tålmodighed og glæden ved at mestre et håndværk. Det handler om at uddanne elever og studerende til at være skabere frem for blot forbrugere af teknologi.

Håndværk, fordybelse og mening bliver humanioras sidste forsvar mod kunstig intelligens

Universiteterne står over for et valg: Skal kunstig intelligens føre til afvikling og nedskæringer – eller skal man holde fast i de områder, som fokuserer på menneskeligt håndværk og indsigt?

Dagbladet InformationJonas M. Hoeck

En amerikansk high school-elev beskriver i The Atlantic hvordan kunstig intelligens har forvandlet hendes skolegang, og hun oplever det ikke som en forbedring. Ashanty Rosario fra en offentlig high school i New York tegner et bekymrende billede af hvordan ChatGPT og lignende værktøjer er blevet allestedsnærværende i klasseværelset og grundlæggende har ændret elevernes forhold til læring.

Hun beskriver konkrete eksempler fra sin hverdag, blandt andet klassekammerater der lader AI analysere hele kapitler af Frederick Douglass’ selvbiografi i stedet for selv at reflektere over teksten, eller elever der fotograferer matematikopgaver og lader ChatGPT løse dem på få sekunder. Det mest bekymrende er ifølge hende ikke kun snyd men hvordan disse genveje er blevet så udbredte at de har ødelagt det fællesskab og den disciplin der tidligere opstod når elever skulle kæmpe med svære opgaver under tidspres.

I’m a High Schooler. AI Is Demolishing My Education.

The end of critical thinking in the classroom

The AtlanticAshanty Rosario

Ingeniøren har fået aktindsigt i en hidtil ikke offentliggjort analyse fra konsulenthuset Boston Consulting Group, som har samarbejdet med regeringens Digitale Taskforce for kunstig intelligens i arbejdet op til AI planen. Analysen afslører regeringens konkrete planer om at spare 30.000 fuldtidsstillinger i den offentlige sektor inden 2035 gennem AI løsninger på tre fokusområder.

Analysen peger på uddannelse som et af de tre hovedområder, hvor kunstig intelligens vurderes at have størst potentiale. Her skal AI hjælpe lærerne i folkeskolen med at tilrettelægge undervisningen, rette opgaver og opdage snyd. Derudover skal en virtuel mentor støtte eleverne med lektier og svare på spørgsmål.

På forskningsområdet skal AI programmer hjælpe med ansøgninger og med at strukturere store datasæt. Ifølge planen kan det samlet spare den offentlige sektor for 3.000 årsværk i undervisning og yderligere 3.900 årsværk i forskning.

Sygeplejersker, lærere og HK’ere: Her skal regeringens AI-fantasi spare 30.000 stillinger | DigiTech

Kunstig intelligens skal spare det offentlige for 30.000 fuldtidsstillinger i 2035, lyder det fra regeringen. Nu afslører en aktindsigt de tre udvalgte sektorer, regeringen vil fokusere arbejdet på. Men flere barrierer spænder ben.

DigiTechNatacha Houlind Petersen