I Deadline diskuterede Helene Friis Ratner, Thomas Telving og Mikkel Flyverbom, hvordan chatbots og andre former for generativ AI påvirker uddannelse og læring.

Et centralt synspunkt er, at AI ofte har en tendens til at reducere uddannelse til ren informationsoverførsel, hvor de menneskelige og sociale dimensioner af læring bliver overset.

DRTV - Deadline: Skaber kloge maskiner dumme studerende?

Hvad gør det ved studerendes evne til at tænke kritisk, at kloge maskiner løser deres opgaver? Professor Mikkel Flyverbom og lektor Helene Friis Ratner er gæster hos Astrid Berg. Udløber: 6. nov 2025

DRTV

Vi slap et monster løs med de sociale medier – lad os ikke begå samme fejl igen

Kunstig intelligens fylder mere og mere på uddannelsesinstitutionerne, men vi mangler en diskussion af, hvordan vi undgår faldgruberne, lyder det fra medlem af Dataetisk Råd.

DRKarina Marie Lin Halskov

Et debatindlæg i Børsen, skrevet af Pernille Knudsen fra Dansk Erhverv og Allan Kortnum fra Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, argumenterer for, at AI skal være en integreret del af undervisningen, både i gymnasiet og allerede fra grundskolen. Forfatterne fremhæver, at AI ikke længere er et fremtidsredskab, men en nødvendig kompetence i nutidens og fremtidens arbejdsliv. Derfor bør elever ikke forhindres i at anvende AI i opgaveskrivning og problemløsning i skolen.

“Kunstig intelligens skal ind i undervisningen og med ud på arbejdsmarkedet”

“Kunstig intelligens skal ind i undervisningen og med ud på arbejdsmarkedet”Elever fra handelsgymnasierne, hhx, præsenterer i dag deres bedste bud på forretningsidéer for byggemarkedet Davidsen ved da

Dagbladet BørsenPernille Knudsen, direktør, Dansk Erhverv Allan Kortnum, forperson, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Professor Justin Reich fra MIT advarer i et debatindlæg mod at lade sig rive med af AI-hypen i undervisningen uden grundig afprøvning og dokumentation. Med udgangspunkt i historiske eksempler, fra Edisons filmstrips i 1920’erne til internettets indtog og fejlslagne web-læsefærdighedsstrategier, viser Reich, hvordan nye teknologier ofte bliver oversolgt, før deres effekt er undersøgt.

Han fremhæver, at AI ikke er blevet inviteret ind i skolen, før pædagogikken er på plads. Som han skriver: “It crashes the party and then starts rearranging the furniture.” Det stiller store krav til lærerne, som ifølge Reich ikke bør stå alene med ansvaret for at finde ud af, hvordan AI skal bruges.

På baggrund af interviews med omkring 100 lærere i USA peger han på tre principper for en klog vej frem: ydmyghed, eksperimentering og løbende vurdering. Lærere og skoler bør teste AI i små, kontrollerede eksperimenter, dokumentere effekten og være åbne for at justere praksis undervejs.

What past education technology failures can teach us about the future of AI in schools

It can take years to collect evidence that shows effective uses of new technologies in schools. Unfortunately, early guesses sometimes go seriously wrong.

The ConversationJustin Reich

Ifølge Nick Ladany, rektor og forsker, står universiteter over for en grundlæggende forandring med introduktionen af “AI-professorer”. Disse AI-baserede undervisere vil kunne tilbyde personlig, fleksibel og kontinuerlig undervisning baseret på store mængder data og pædagogisk viden og dermed ændre den måde studerende lærer og interagerer med undervisere på.

Han peger på, at mange universitetsundervisere ikke er uddannede i pædagogik, men snarere i forskning, og at AI-professorer kan udfylde dette tomrum. De kan være tilgængelige døgnet rundt, tilpasse sig individuelle læringsstile, opdatere sig selv i realtid og anvende evidensbaserede undervisningsmetoder. Samtidig kan de undervise både i fagligt stof og i overordnede kompetencer som kritisk tænkning og tværfaglig problemløsning. Dog skal der være menneskelig kontrol, så AI-professorer ikke spreder fejlagtige oplysninger, et problem der også findes hos menneskelige undervisere, bemærker Ladany.

Meet The AI Professor: Coming To A Higher Education Campus Near You

The integration of AI in higher education is explored and considered in relation teaching and learning. Meet the AI avatar professor

ForbesNick Ladany

Et nyt initiativ skal ruste undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til at undervise både i og med AI. Center for It i Undervisningen (CIU) står sammen med en række faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg bag et nyt digitalt læringsunivers, AI kørekortet.

Målet er at give undervisere en solid forståelse af AI, så de både kan bruge teknologien som pædagogisk redskab og undervise elever og kursister i dens anvendelse.

AI kørekortet kombinerer CIU’s digitale og didaktiske ekspertise med udvalgenes branchekendskab, så materialet bliver både fagligt og praksisnært. AI kørekortet skal give undervisere viden om blandt andet prompt engineering, etik, kritisk tilgang og didaktisk brug af AI. Læringsforløbene består af videoer, interaktive tests og chatbots og kan bruges individuelt eller som en del af skolernes kompetenceudvikling.

Kørekortet lanceres inden årets udgang og udvides senere med fagspecifikke moduler, så undervisere kan tilpasse læringen til deres branche og fagområde.

Læs mere her: https://videnscenterportalen.dk/ciu/ai-korekort/

I et debatindlæg af Mikkel Haarder (Dansk Industri), Mads Eriksen Storm (Dansk Erhverv), Lars Bo Henriksen (Lederne) og Maja Bødtcher-Hansen (Danske Gymnasier) fremhæves det, at Danmark står over for store udfordringer på sprogområdet. Selvom mange elever har haft tysk eller fransk i flere år, er der kun få, som føler sig i stand til at føre en meningsfuld samtale. Samtidig vælger færre unge at tage sprogfag på højt niveau eller fortsætte med sprogstudier på universitetet.

De peger på, at AI kan levere hurtige oversættelser og formulere tekster på fremmedsprog, men uden sproglig forståelse risikerer man fejl og misforståelser. Derfor bliver det afgørende at udvikle nye kompetencer, hvor eleverne lærer både at mestre sproget og at vurdere, hvornår AI kan bruges som redskab.

Debatindlægget understreger også behovet for en samlet koordinering på sprogområdet, noget der tidligere har ligget hos Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Men hvis centret nedlægges, er det store spørgsmål, hvem der skal samle viden, skabe overblik og guide udviklingen af sprogundervisningen.

Debat: Sprogcenters rolle som koordinerende krumtap og vidensformidler er uundværlig

I Danmark skal vi selvfølgelig kunne flere fremmedsprog. Det kalder på en fortsat strategi og investering i hele uddannelsessystemet og på nogen, der holder et vågent øje med udviklingen.

En sag i Norge viser, at brugen af ChatGPT i Tromsø kommune har ført til en principiel afgørelse om gennemsigtighed. I marts 2025 blev det afsløret, at en rapport om skolestruktur indeholdt referencer til forskning, der slet ikke eksisterede. ChatGPT havde hallucineret kilder. Da journalister bad om indsigt i chatloggene, nægtede kommunen og kaldte dem elektroniske spor. I september afviste Statsforvalteren denne begrundelse og fastslog, at AI-samtaler er offentlige dokumenter. Gennemgangen viste desuden, at store dele af rapporten var direkte AI genereret uden kvalitetssikring.

Denne afgørelse understreger, at reglerne om gennemsigtighed og dokumentation også gælder for AI genereret materiale. Spørgsmålet er, hvordan vi ville reagere i Danmark, hvis en kommune havde brugt AI på samme måde, og om vi ville få indsigt i materialet.

Innsynsbloggen: KI-samtaler er omfattet av innsynsretten

KI-skandalen i Tromsø kommune viser hvor viktig det er at de grunnleggende reglene som skal sikre åpenhet og allmennhetens rettigheter følges når norske kommuner og offentlige organer tar i bruk KI-verktøy til saksbehandling.

faktiskRune Ytreberg

Jeppe Klitgaard Stricker skriver i et nyt interessant blogindlæg, at OpenAI sandsynligvis vil indføre reklamer i ChatGPT-resultater i de kommende år. Formålet er at tjene milliarder på annoncering. Dette kan være med til at ændre, hvordan AI bruges i undervisning og forskning, hvor den kan miste sin position som neutral formidler af viden og i stedet blive styret af kommercielle interesser.

Han peger på, at problemet ikke blot er bannere eller pop-up-annoncer, men at hele indholdet af svarene kan formes af betalende aktører uden brugernes viden. Det kan betyde, at eksempelvis klimaoplysninger fremhæver energiselskabers perspektiver, eller at karrierevejledning favoriserer bestemte arbejdsgivere. I modsætning til traditionelle søgemaskiner, hvor annoncer er tydeligt markeret, vil AI levere sammenhængende svar, hvor reklame og information blandes.

For universiteter rejser det spørgsmålet, om de fortsat kan anvende kommercielle AI-platforme i undervisningen, eller om de må investere i uafhængige og annoncefri alternativer. Samtidig advarer Jeppe Klitgaard Stricker om risikoen for et todelt uddannelsessystem, hvor kun ressourcestærke institutioner kan beskytte sig mod reklamepåvirkning.

The Age of Sponsored Knowing

And What This Means To Higher Education

The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker

Tekst & Node har fået grønt lys til at indlede forhandlinger om kollektive aftaler vedrørende brugen af ophavsretligt beskyttede tekster, billeder og noder i AI-værktøjer. På et bestyrelsesmøde den 23. september blev der givet forhandlingsmandater på både uddannelses- og erhvervsområdet, hvilket betyder, at organisationen nu kan indlede dialog med kunder og samarbejdspartnere. Målet er at finde løsninger, der både tilgodeser rettighedshaverne og samtidig giver brugerne klare og lovlige rammer for at udnytte AI i deres arbejde.

Nye AI-mandater: Nu kan Tekst & Node indlede forhandlinger om brug af ophavsretligt beskyttet materiale i AI-værktøjer - Tekst & Node

På et bestyrelsesmøde d. 23. september har rettighedshaverne givet grønt lys til, at Tekst & Node kan påbegynde arbejdet med at indgå de første aftaler om brug af tekster og noder i AI-værktøjer. Med et forhandlingsmandat i ryggen kan Tekst & Node nu gå i tæt dialog om forhandling af rammeaftaler med aftaleparter og kunder på uddannelses- og erhvervsområdet.

Tekst & NodeCamilla Tollstorff Ardilsø

Et nyt studie, der bygger på 41 undersøgelser med næsten 5.000 elever og studerende, viser, at AI-feedback virker næsten på samme måde som feedback fra lærere eller klassekammerater. De fleste undersøgelser fokuserer på skriveopgaver og sprogundervisning på videregående uddannelser.

Resultaterne peger på, at der ikke er en tydelig forskel i elevernes læringsudbytte. Eleverne er dog en smule mere kritiske over for AI-feedback, men forskellen er ikke markant.

Studiet fremhæver, at AI kan være en god støtte, fordi det kan give hurtig og detaljeret feedback, men at lærerens rolle fortsat er afgørende. Når AI og lærerfeedback kombineres, ser det i nogle tilfælde ud til at give både et bedre læringsudbytte og større motivation.

Hvor godt det virker, afhænger dog af, hvordan AI anvendes, hvilken type opgaver det drejer sig om, og hvor gennemsigtigt værktøjet er for eleverne.

Læs studiet her:

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/01443410.2025.2553639

I Odinskolens SFO i Odense har et projekt med AI vist hvordan teknologien kan skabe motivation hos børn der normalt ikke vælger de klassiske kreative aktiviteter med saks lim og tape. Projektet blev gennemført i skolens makerspace hvor børn fra anden til fjerde klasse arbejdede med programmer som ChatGPT og Copilot til at skabe idéer og illustrationer som derefter blev omsat til fysiske kreationer som slotte monstre og butikker.

Pædagogerne som selv var nybegyndere i brugen af AI oplevede et særligt fællesskab med børnene fordi de lærte og eksperimenterede sammen. AI fungerede som en idégenerator og et designværktøj men hovedvægten lå på det håndværksmæssige arbejde hvor børnene byggede og videreudviklede deres idéer. Mange af børnene forbedrede AI forslag så produkterne blev personlige og unikke.

Sådan fik vi engageret børn, der ikke gider saks og lim

Børn og pædagoger i Odinskolens SFO i Odense har brugt kunstig intelligens til at inspirere børnenes i deres kreative udfoldelser. Det motiverer børn, som normalt ikke vælger de kreative sysler til. Børn, der ofte zapper mellem aktiviteter, fordyber sig nu. Læs også gode råd, hvis du vil i gang med at arbejde med AI.

BUPL| Foto: Hung Tien Vu

Microsoft har udvidet Microsoft 365 Copilot, så brugerne nu kan vælge mellem flere forskellige AI-modeller. Ud over de velkendte GPT-modeller fra OpenAI får brugerne nu også adgang til Anthropic Claude Sonnet 4 og Claude Opus 4.1. I første omgang kan de anvendes i Researcher Agent og Copilot Studio, men planen er, at de senere også bliver tilgængelige i flere Copilot-funktioner.

Hvis en skole vælger at bruge Claude, sendes data til Anthropic gennem AWS i USA. Dermed gælder Microsofts EU Data Boundary ikke, og man bliver i stedet underlagt Anthropics egne vilkår. Selvom Claude ikke bruger kundedata til træning, indebærer overførslen af data til USA en juridisk udfordring og kan skabe usikkerhed i forhold til GDPR, særligt for offentlige institutioner.

Microsoft Begins Rolling Out More Model and Agent Options for M365 Copilot and Beyond

Microsoft is adding Anthropic’s models to Microsoft 365 Copilot, alongside the existing OpenAI models that are already at the heart of it. Microsoft is kicking off this process by adding Anthropic’s Claude Sonnet 4 and Claude Opus 4.1 as model choices for those using the M365 Copilot Researcher Agent and for those building agents in…

Directions on MicrosoftMary Jo Foley

KL har netop offentliggjort Teknologiradaren 2025 som giver kommunerne et aktuelt overblik over 24 teknologiers modenhed. I år er der sket en markant udvikling hvor AI teknologier nu udgør halvdelen af radaren.

På skoleområdet vurderes generelle AI chatbots, Cloud, videoløsninger og RPA som teknologier i kategorien klar hvilket betyder at de er udbredte og teknisk modne.

AI voicebots, tale til tekst, tolkebistand, specialiserede AI chatbots, AI til visualiseringer, machine learning, IoT, fysiske robotter, VR, AR og droner er placeret i afprøv hvor flere kommuner har testet teknologien.

AI assisterede fagsystemer, process mining, AI avatars og digitale tvillinger vurderes som teknologier man skal holde øje med.

Radaren er et værktøj som kommunerne kan bruge til at drøfte ny teknologi prioritere indsatser og hente inspiration fra andre kommuners erfaringer.

Kommunernes Teknologiradar 2025

Teknologiradaren er et digitalt værktøj, som viser forskellige teknologiers modenhed i kommunerne. Radaren indeholder 11 AI-teknologier og 13 øvrige teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT. Inderst ligger KLAR-teknologierne. De er teknisk modne og i drift i mange kommuner. Yderst ligger AFVENT-teknologierne. De er mindre teknisk modne og ikke i drift i nogen kommuner endnu. Brug Teknologiradaren til at drøfte ny teknologi og værdiskabelse i jeres kommune.

I Danmark har vi længe kendt til adaptive læringssystemer, for eksempel i nationale test og digitale fagportaler, hvor sværhedsgraden tilpasses den enkelte elev. I et essay i Noema Magazine peger Greg Easley dog på, at AI kan tage skridtet videre. I stedet for blot at tilpasse tempo og sværhedsgrad inden for et pensum kan hele læringsforløbet bygges dynamisk op ud fra elevens aktuelle niveau.

Easley kalder det “adaptive threshold learning” (ATL). Det er en idé, der minder om Vygotskys zone for nærmeste udvikling, men udvidet med AI’s datakraft. Han understreger samtidig, at læreren fortsat spiller en central rolle som mentor og fortolker. Systemerne giver kun mening, hvis de designes med etik og lighed for øje.

Artiklen giver ikke nye løsninger på differentiering, men den stiller et vigtigt spørgsmål. Er vi i Danmark klar til at lade AI understøtte en mere radikal form for adaptiv undervisning end den, vi kender i dag?

Læs det interessante essay her:

Reimagining School In The Age Of AI | NOEMA

With thoughtful design, AI systems could move American classrooms beyond rigid curricula toward adaptive programs that respond to individual learners.

NOEMAGreg Easley

Gymnasieskolen.dk skriver om, hvordan implementeringen af AI i gymnasierne bliver en omfattende opgave, som kræver både tid og ressourcer. Lærerne skal efteruddannes, undervisningen skal udvikles, og skolerne skal finde nye måder at integrere teknologien i hverdagen. På trods af dette har regeringen afvist at tilføre området ekstra midler.

Flere centrale aktører, blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, fremhæver, at AI er en så omfattende ændring, at de nuværende budgetter til kompetenceudvikling ikke kan dække behovet. Ifølge dem er der tale om en ekstraordinær opgave, som kræver ekstra finansiering. Regeringen fastholder dog, at skolerne må prioritere inden for de eksisterende rammer.

Ministeriets anbefalinger gør det klart, at alle gymnasielærere bør have kompetencer til at håndtere AI i undervisningen, og at det er skolernes fælles ansvar at løfte denne opgave. Den tidligere formand for ekspertgruppen om ChatGPT, Birgitte Vedersø, kalder AI en egentlig revolution for gymnasiernes praksis.

Hele artiklen kan læses her:

Gymnasierne står med kæmpe AI-opgave og skal selv betale regningen

GS_AI_Silkeborg_Artikel-1-aspect-ratio-348-234Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Shutterstock

Lektor Niels Lauritzen fra Aarhus Universitet peger i et debatindlæg på at universitetets nuværende retningslinjer for brug af AI allerede er overhalet af den teknologiske udvikling. Han har selv anvendt AI i sin undervisning siden 2022 og givet studerende lov til at bruge det ved eksamener men de nyeste modeller som Gemini 2.5 Pro ændrer forudsætningerne grundlæggende.

De nye AI-modeller kan med høj præcision producere besvarelser der bygger direkte på pensum og samtidig fremstå fejlfri og veldokumenterede. Dermed fungerer de nærmest som private tutorer. Tidligere udfordringer som ukorrekte henvisninger og problemer med filer er stort set elimineret. Dette skaber en risiko for at alignment mellem undervisning læringsmål og eksamen brydes. Studerende kan nemlig aflevere besvarelser der ikke afspejler deres egen forståelse men AI’ens output.

Som konsekvens har Niels Lauritzen valgt at forbyde brugen af AI i sine eksamener. Han understreger at der er brug for en dybere diskussion af hvordan AI skal integreres i både undervisning og evaluering fremover.

DEBAT: AU’s GAI-anbefalinger er et år gamle – men er allerede overhalet af teknologien

Siden slutningen af 2022 har lektor i matematik Niels Lauritzen integreret GAI i sin undervisning og tilladt teknologien til eksamen. Han har været med i udviklingen af AU’s retningslinjer for brug af GAI. Men nu er han i tvivl om, hvorvidt brugen af GAI som udgangspunkt skal være tilladt. For han har erfaret, hvordan de nyeste modeller kan lave perfekte besvarelser og løse opgaver med fejlfri henvisninger til pensum.

174481au.dk

Professor Claes Holger de Vreese fra Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet har modtaget 3,6 millioner kroner fra TrygFonden til et projekt, som skal kortlægge danskernes viden og holdninger til AI. Baggrunden er, at udviklingen af AI går hurtigt, mens der stadig kun findes begrænset viden om, hvordan befolkningen forstår og vurderer teknologien.

Forskerne vil udvikle spørgeskemaer til løbende befolkningsundersøgelser. Her vil man undersøge danskernes accept, forståelse og tillid til AI både generelt og inden for forskellige områder. Derudover vil opfattelser af styrker og svagheder ved AI i forhold til mennesker blive belyst.

Resultaterne skal styrke en vidensbaseret offentlig debat, bidrage til politiske beslutninger og give input til udvikling af undervisning om AI, især i ungdomsuddannelser. Undersøgelsen gentages hvert halve år, så man kan følge udviklingen i danskernes holdninger og viden over tid.

Artiklen kan læses i den trykte udgave af Kristeligt Dagblad den 22. september 2025 under overskriften Fondsmidler til øget offentlig debat om AI.

Fondsmidler til øget offentlig debat om AI

Syddansk Universitet

Videnskab.dk bringer en artikel om en Oxford-lektor, der lod en AI undervise ham i hans eget fag. Eksperimentet viser, at AI kan skabe personlige og udfordrende læringsforløb, men også at den menneskelige underviser fortsat spiller en central rolle i fremtidens skole.

Samtidig fremhæves det, at AI ikke erstatter læreren, men snarere gør underviserens rolle endnu vigtigere. Lærere skal guide læringsoplevelsen, skabe personlig kontakt og bruge AI som en ressource, der kan tilpasses den enkelte elevs behov. For yngre undervisere uden et stort forfatterskab kan AI bruges til at udvikle kursusvisioner og udvide fagligheden.

Artiklen peger på et centralt paradoks, nemlig at AI både kan true og styrke læring. Den kan gøre elever afhængige af teknologi, men den kan også åbne for mere tilpasset undervisning, øget motivation og nye former for refleksion. Fremtidens undervisning kan derfor blive en kombination af læring med AI og menneskelig vejledning.

AI underviste mig i mit eget fag: Her er, hvad jeg lærte om fremtidens skole

Lektor på Oxford fodrede AI med pensum, og det lærte ham noget, han ikke vidste.

Videnskab.dkAlex Connock

På Aarhus Universitet er AI tilladt til både studiearbejde og eksamen, men det betyder ikke, at forskerne er ubetinget begejstrede. Flere af dem fremhæver i et indlæg på Omnibus, at teknologien kan være et nyttigt værktøj til for eksempel øvelser og feedback, men også en fristende genvej, der svækker den reelle læring.

I indlægget peger forskere som Carsten Bergenholtz og Cathrine Hasse på, at AI kan forstærke de faglige forskelle. De stærke studerende får et ekstra løft, mens de svagere risikerer at hænge fast i overfladiske svar og dermed lære mindre. Andre fremhæver, at undervisere bør tage en aktiv rolle i at guide de studerende, så teknologien bruges kritisk i stedet for ukritisk.

Læs hele blogindlægget her:

Jeg må bruge GAI i mit studiearbejde og til eksamen – men bør jeg?

For nyere studerende på Aarhus Universitet har GAI været en mulighed siden studiestart. Diverse chatbots kan opsummere lange pensumtekster, give feedback på opgaver og bryde et komplekst emne ned i spiselige bidder. Men spiselige bidder indgår ikke i den perfekte kostplan, hvis man vil lære sit stof på universitetet, mener en række AU-forskere med ekspertise i GAI og læring.

174481au.dk

DR udvider nu det velkendte ultra:bit-projekt i samarbejde med Center for Undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden. Med en bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden skal et nyt fireårigt initiativ fra 2025 til 2029 ruste elever i 1. til 6. klasse til at blive både kritiske og kreative i en digital fremtid.

Målet er at styrke børns teknologiforståelse og digitale dannelse på tværs af skole, hjem og fritidsliv. Projektet bygger videre på erfaringerne fra ultra:bit som siden 2018 har givet 100.000 børn adgang til mikrocomputere. Denne gang uddeles 3.600 materialekasser til 800 skoler og de suppleres med læringsmaterialer, digitale universer og læringsevents. Samtidig gennemføres 196 kompetenceudviklingskurser for op mod 3.000 lærere.

Et vigtigt element er at inddrage forældre og skabe samtaler om teknologi uden for skolen. Det sker blandt andet gennem dialogkort og indhold på DR’s børnekanaler. Ambitionen er at give børn og voksne redskaber til at forstå og diskutere datasæt, algoritmer og kunstig intelligens.

DR og partnere vil ruste børn til at være både kritiske og kreative i en digital fremtid

Med en ny bevilling på 50 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden, udvider DR det succesfulde læringsprojekt ultra:bit. Sammen med Center For undervisningsmidler, Aarhus Universitet og LIFE Fonden lanceres et nyt fireårigt initiativ, der skal ruste danske børn til at være både kritiske og kreative i et digitalt samfund på tværs af skole, børneliv og hjemmet.

DRCharlotte Gylstorff