Matomo

Danmark er ikke klar til at anvende AI i beslutningsprocesser

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Djøfbladet skriver om en sag fra Tromsø Kommune i Norge, hvor kunstig intelligens blev brugt til at udarbejde en rapport, der foreslog at lukke otte skoler. Det viste sig, at rapporten byggede på fiktive kilder, og at en kommunal medarbejder havde brugt ChatGPT i udarbejdelsen. En ekstern undersøgelse konkluderede, at kommunen ikke var klar til at bruge kunstig intelligens. Sagen har vakt bekymring i Danmark, hvor politikerne ellers har et mål om at blive førende i brugen af kunstig intelligens i det offentlige og spare 30.000 årsværk inden 2035.

Rolf Lyneborg Lund, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet, advarer i Djøfbladet om, at noget lignende let kunne ske i Danmark. Han påpeger, at modeller med kunstig intelligens ofte tillægges for stor autoritet, selv om brugerne ikke nødvendigvis forstår deres begrænsninger. Det kan føre til fejlagtige beslutninger, især hvis kunstig intelligens anvendes i komplekse problemstillinger, hvor den ikke er egnet.

Dansk ekspert advarer efter norsk AI-skandale
En kommune i Norge blev opdaget i AI-fusk i en rapport, der foreslog at lukke skoler. I Danmark vil vi være førende inden for AI i den offentlige sektor, men en forsker peger på, at tiden ikke er moden.

Grokipedia lanceret som AI-alternativ til Wikipedia

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Elon Musks AI-firma xAI har lanceret Grokipedia, en ny AI-drevet onlineencyklopædi, der ifølge Musk skal fungere som et alternativ til Wikipedia med mindre “propaganda”. Grokipedia benytter AI til at generere lange leksikale artikler, men flere opslag er præget af højreorienterede synspunkter og kontroversielle påstande – især om emner som race, kønsidentitet og medier.

Flere af opslagene afviger fra etableret viden og videnskabelig konsensus. Eksempelvis fremføres det fejlagtigt, at porno forværrede AIDS-epidemien, og at sociale medier muligvis bidrager til en stigning i antallet af transpersoner.

Platformen er også kritisk over for etablerede medier som CNN, The New York Times og Wired, der i opslagene beskrives som venstreorienterede og ideologisk forudindtagede.

Elon Musk’s Grokipedia Pushes Far-Right Talking Points
The new AI-powered Wikipedia competitor falsely claims that pornography worsened the AIDS epidemic and that social media may be fueling a rise in transgender people.

AI kan true lærerfagligheden og skabe mere arbejde

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Gymnasieskolen har i en ny artikel talt med den amerikanske historiker Jason Resnikoff, som advarer mod ukritisk brug af kunstig intelligens i undervisningen. Resnikoff, som forsker i teknologiens betydning for arbejdslivet, mener, at kunstig intelligens kan underminere lærerens rolle og faglighed, hvis ikke lærere og fagforeninger tager styringen.

Han deltog for nylig i en lærerkonference i København, hvor han advarede mod, at kunstig intelligens kan føre til mere skjult arbejde og øget standardisering, og ikke den lettelse, mange ellers håber på. Han ser en fare i, at platforme med kunstig intelligens primært bruges til dataindsamling og kontrol, og at undervisningen risikerer at blive tilpasset teknologien i stedet for omvendt.

Værktøjer med kunstig intelligens bliver ifølge Resnikoff ofte præsenteret som løsninger, der sparer tid, men i virkeligheden kræver de nye former for arbejde, som lærerne ikke bliver kompenseret for. Derudover frygter han, at elever mister faglig fordybelse, når de overlader tænkning og skrivning til kunstig intelligens.

Han opfordrer fagforeninger til at kræve indflydelse på, hvordan og hvornår kunstig intelligens må anvendes, og han efterlyser en form for rettighedserklæring for arbejdstagere i en tid præget af kunstig intelligens. Kunstig intelligens handler ikke bare om teknologi, men også om magt, og beslutninger om undervisning bør træffes af lærerne og ikke af administratorer eller teknologivirksomheder.

Historiker advarer mod AI: Vi risikerer at amputere lærerarbejdet

Elever skal ikke kun anvende AI, men også lære at udtrykke sig selv

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

I en kronik i Gymnasieskolen skriver Brian Stevn Hansen, at elever ikke blot skal lære at skrive for at producere korrekte tekster. De skal skrive for at blive bevidste afsendere, der kan udtrykke sig personligt og meningsfuldt i en verden præget af generativ AI.

Han stiller spørgsmålet: Hvorfor skal man overhovedet lære at skrive, når ChatGPT alligevel gør det bedre? Men som med at spille guitar handler det ikke kun om at være dygtig. Det handler også om udtryk, nærvær og deltagelse. Generativ AI kan hjælpe med formuleringer, men mangler det menneskelige aspekt, nemlig følelser, holdninger og erfaringer.

Hvis eleven kun agerer som forbruger af teknologi og ikke selv bliver en skabende aktør, går noget væsentligt tabt.

I kronikken peger han på, at den klassiske kommunikationsmodel fortsat er relevant, men at vægtningen bør flyttes fra fokus på budskab og modtager til et større fokus på afsenderen. Det er vigtigt, at elever lærer at stå frem som personer med en stemme og et synspunkt, også selvom deres tekster ikke er perfekte.

Spurgt

Udbredte fejl i AI-assistenters formidling af nyheder

Per Størup Lauridsen 2 min læsetid

Et omfattende internationalt studie, som er koordineret af European Broadcasting Union (EBU) og ledet af BBC, viser, at der er markante fejl i måden, hvorpå AI-assistenter formidler nyhedsindhold.

De har undersøgt 22 public service-medier fra 18 lande og evalueret over 3.000 svar fra ChatGPT, Copilot, Gemini og Perplexity. Resultatet viser, at 45 procent af alle svar indeholdt mindst ét væsentligt problem. Blandt de mest udbredte fejl var manglende eller vildledende kildehenvisninger (31 %), unøjagtigheder (20 %) samt en fejlagtig adskillelse af fakta og holdninger.

Undersøgelsen suppleres af et såkaldt “toolkit”, som skal hjælpe både udviklere og brugere med at identificere og forbedre svar fra AI-assistenter.

Samtidig opfordrer EBU EU og nationale myndigheder til at sikre, at gældende lovgivning om informationskvalitet og mediemangfoldighed håndhæves. Der arbejdes nu på at fortsætte monitoreringen fremadrettet, da udviklingen inden for AI går meget hurtigt.

Hent de to rapporter her:

Stort BBC-studie: AI-nyheder er smækfyldt med fejl | Ingeniøren
Hvis ikke man kan få nok af fake news, så er det bare om at bruge AI.
Largest study of its kind shows AI assistants misrepresent news content 45% of the time – regardless of language or territory
An intensive international study was coordinated by the European Broadcasting Union (EBU) and led by the BBC

AI som medunderviser i universitetsundervisning i kritisk tænkning

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Professor Dan Sarofian-Butin fra Merrimack College i USA har efter tre års forsøg fundet en ny måde at integrere AI i sin undervisning. I stedet for at betragte AI som en trussel mod læring, bruger han det nu aktivt som medunderviser i sit kursus “Ethics, Society & Identity”. Kurset beskæftiger sig med komplekse og kontroversielle emner som meritokrati, race og fattigdom. Hver uge skal hans studerende bruge AI til at udforske temaer gennem specifikke prompts og derefter reflektere over den efterfølgende dialog.

Ifølge Dan Sarofian-Butin har denne tilgang øget både engagement og dybdelæring. AI fungerer som en konstant tilgængelig, tålmodig og nysgerrig samtalepartner, der kan udfordre studerende intellektuelt. Det er ellers svært at sikre i store hold med op mod 100 studerende. Erfaringerne viser, at AI kan fremme kritisk tænkning ved at stille opfølgende spørgsmål og udfordre elevernes egne antagelser.

Teaching Critical Thinking in the Age of AI
“In class, the professor was discussing binaries, but I didn’t really understand what they were. I asked ChatGPT about it, and it helped me figure it out.” This is probably one of the most

Fejl i AI-bedømmelse ramte 200 skoledistrikter i Massachusetts

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

En teknisk fejl i AI-baseret bedømmelse har ført til forkerte karakterer på omkring 1.400 essays i den amerikanske stat Massachusetts. Fejlen blev opdaget i forbindelse med MCAS-prøverne, som er statens standardiserede test, og har påvirket mindst ét essay i 192 skoledistrikter. Flere elever fik fejlagtigt karakteren 0, selv om deres besvarelser reelt lå tæt på topkarakter. Efter henvendelser fra lærere og forældre blev alle essays gennemgået igen manuelt, og alle justeringer resulterede i højere karakterer.

Ifølge Massachusetts’ undervisningsmyndighed bruges AI til at vurdere størstedelen af de indsendte essays med udgangspunkt i tidligere menneskebedømte eksempler. Kun ca. 10 % bliver kontrolleret manuelt. Sagen har vakt kritik fra både lærere og forældre, som udtrykker bekymring for manglende gennemsigtighed, potentielle skævheder i AI-vurderingerne og risikoen for, at kreative eller sprogligt anderledes svar bliver fejlbedømt. En af kritikerne påpeger, at elever advares mod selv at bruge AI, samtidig med at deres egne besvarelser vurderes af netop AI.

MCAS AI grading glitch: See all the affected school districts
Here are the school districts where at least one student was affected by an MCAS exam AI grading glitch that resulted in hundreds of essays scored incorrectly.

AI som redskab i pædagogisk ledelse

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

I en artikel hos BUPL fortæller Malin Frykman, hvordan pædagogiske ledere aktivt kan tage styringen over brugen af AI i deres ledelsesarbejde. Hun understreger, at AI ikke skal erstatte det menneskelige, men derimod understøtte det pædagogiske arbejde, blandt andet ved at frigøre tid, simulere scenarier og skabe overblik i komplekse beslutninger.

Hun fremhæver, at ledere allerede besidder de vigtigste kompetencer, nemlig pædagogisk forståelse, værdier og evnen til at lede mennesker. Det handler derfor ikke om teknisk ekspertise, men om at bruge AI til at støtte netop disse opgaver.

Hun foreslår, at ledere starter med at reflektere over deres holdning til AI og eksperimentere med simple funktioner som mailskrivning, mødeplanlægning og sparring via chatbots.

Hun understreger dog, at mange tekniske systemer endnu ikke taler ordentligt sammen, men at det er en udfordring, som vil blive løst over tid. Hendes anbefaling er at arbejde kontinuerligt og nysgerrigt med teknologien, lidt hver uge, frem for at nøjes med årlige kurser.

AI kan også bruges i ledelse: Sådan tager du styringen
Pædagogiske ledere skal være med til at sætte dagsordenen for, hvordan de skal bruge AI i ledelse. Og de har evnerne, for det handler først og fremmest om pædagogik, siger svensk ekspert i ledelse og AI. Hun foreslår blandt andet at bruge AI til at simulere virkeligheden.

Når AI fjerner modstand fra læring - hvad går så tabt?

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

I et indlæg på bloggen The Future of Higher Education stiller Jeppe Klitgaard Stricker skarpt på, hvordan nye AI-værktøjer som Sora 2 og Comet er designet til at fjerne modstand, og hvorfor det kan underminere de processer, der gør læring meningsfuld og udviklende i uddannelsessystemet.

Når læring bliver friktionsfri, mister elever og studerende muligheden for at udvikle essentielle kompetencer som kritisk tænkning, tålmodighed og evnen til at håndtere intellektuel modstand.

Jeppe Klitgaard Stricker advarer om, at en generation opvokset med AI, som aldrig siger fra, kan få svært ved at navigere i virkelige akademiske og sociale fællesskaber, hvor modstand er en nødvendig del af udviklingen.

When A Generation Comes To Expect Intelligence Without Resistance
And Why That’s a Problem for Higher Education

Faglig sorg i ledelsesrummet: AI udfordrer lederens rolle

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

AI er i færd med at ændre grundlaget for ledelse hvilket vækker faglig sorg hos mange ledere. Det beskriver Stine Bjerre Herdel fra Djøf i et indlæg hvor hun deler erfaringer fra workshops med ledere som reagerer med både nysgerrighed og modstand når AI-værktøjer præsenteres. Værktøjerne kan blandt andet overtage mødeopsamlinger identificere overbelastede medarbejdere og tilbyde coaching og på den måde udfordre oplevelsen af hvad ledelse egentlig er.

Det vækker modstand fordi nogle opgaver opleves som kernen i det at være leder især de relationelle og menneskelige aspekter. Herdel opfordrer derfor til at ledere ikke afviser teknologien pr. automatik men i stedet forholder sig aktivt og reflekteret til hvor AI kan understøtte kerneopgaven og hvor det ikke bør tage over.

Begrebet faglig sorg bliver centralt i forståelsen af den omstilling mange står midt i og det handler ikke kun om kompetencer men også om identitet. Derfor er det vigtigt at ledere har den nødvendige viden til at kunne træffe kvalificerede beslutninger om hvilke værktøjer de vil bruge og hvordan de vil bruge dem. Den teknologiske udvikling kræver ledelsesmæssig dømmekraft og den forudsætter tid prioritering og opbakning fra den øverste ledelse.

Faglig sorg må ikke holde ledere fra AI - Mandag Morgen
Hun virkede provokeret, kvinden til workshoppen. “Står du der og siger, at ledere i fremtiden bare skal erstattes af data og robotter?”

Gratis læringsforløb om AI for udskolingselever

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Museet ENIGMA lancerer et landsdækkende undervisningsforløb med titlen "AI & DIG", der skal ruste udskolingselever til en kreativ og kritisk tilgang til AI. Forløbet åbner officielt den 24. oktober 2025 og vil i første omgang finde sted på museet i København, hvorefter det vil turnere videre til biblioteker over hele landet fra foråret 2026.

Formålet er at klæde eleverne på til at håndtere de etiske og samfundsmæssige dilemmaer, AI medfører, som fx misinformation, snyd i skolen og erstatning af sociale relationer. Gennem en række opgaver og rollespil, hvor eleverne danner et "Råd for Fremtidens Mennesker og Maskiner", arbejder de med virkelighedsnære problemstillinger og formidler deres anbefalinger til digitaliseringsministeren.

Forløbet er gratis og dækker fagmål i dansk, matematik, historie og samfundsfag. Det er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Tankespil og støttet af TrygFonden med knap 4 mio. kr.

Ud over læringsforløbet indeholder projektet også en mobil udstilling samt en række debatarrangementer, der henvender sig til både unge og voksne. Udstillingen vil kunne opleves gratis på biblioteker i hele landet, mens debatterne tager fat på spørgsmål som fx hvorvidt AI bør integreres i folkeskolen.

AI og Dig
AI (Kunstig intelligens) er på rekordtid flyttet ind i vores liv – derhjemme, i skolen, i nyhederne og på vores uundværlige telefoner. Den er imponerende og kan hjælpe os med alt muligt. Men hvor skal vi mennesker sætte grænserne for teknologien og hvad skal den ikke hjælpe os med?

Nye vejledninger om forbudt brug af AI

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Digitaliseringsstyrelsen har netop udgivet en samlet vejledningspakke om de typer af AI-brug, der er forbudt i henhold til EU’s AI-forordning. Formålet er at gøre det lettere for myndigheder, virksomheder og institutioner at forstå og efterleve reglerne i en dansk kontekst.

Vejledningspakken består af én hovedvejledning samt fem supplerende vejledninger, der dækker de specifikke, forbudte praksisser:

For den enkelte underviser er almindelig brug af værktøjer som ChatGPT, Copilot, Canva eller lignende ikke omfattet af forbuddene.

Derimod er et EdTech-system, der måler en elevs opmærksomhed via webcam, forbudt. Det samme gælder, hvis et AI-værktøj analyserer en elevs stemme eller ansigt under mundtlige fremlæggelser for at give feedback på fx "engagement", "usikkerhed" eller "følelsesmæssigt udtryk". Det betyder også, at det i praksis lukker af for al eksamenstræning, hvor man bliver optaget, og en AI analyserer stemmen eller ansigtet for at give feedback.

Vejledningerne indeholder desuden fiktive eksempler, der skal hjælpe organisationer med at vurdere, om en bestemt praksis kan være i strid med reglerne. Materialet supplerer EU-Kommissionens retningslinjer og omfatter de områder, Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med.

Nye vejledninger om forbudt brug af AI
Der er nu en vejledningspakke med seks vejledninger om de former for brug af kunstig intelligens, der er forbudt som følge af AI-forordningen.

AI-slop: Billigt, misvisende AI-indhold oversvømmer internettet

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Videnskab.dk skriver om det nye fænomen AI-slop, som dækker over store mængder lavkvalitetsindhold produceret af kunstig intelligens. Det kan være billeder, videoer, lydoptagelser eller tekster, der ved første øjekast virker ægte, men som ofte er misvisende eller opdigtede. Formålet er sjældent at oplyse, men snarere at udnytte sociale mediers algoritmer og tjene penge på klik og visninger.

Et AI-genereret billede spredt på sociale medier, som viser en pige med en hundehvalp i en båd efter oversvømmelsen, der fulgte i kølvandet på den dødbringende orkan Helene. (Illustration: AI-genereret billede i omløb på sociale medier)

AI-slop udgør et voksende problem for troværdigheden og informationskvaliteten på nettet. Platforme som Wikipedia og magasiner som Clarkesworld har oplevet en overflod af AI-genereret tekst, som belaster redaktionelle systemer og skubber ægte indholdsskabere ud. Samtidig udvander AI-slop kunstneres arbejde og svækker vores evne til at skelne mellem ægte og falsk information.

Har du hørt om ‘AI slop’? Muligvis ikke, men du har garanteret set det alligevel
Billigt, hurtigt og misvisende AI-genereret indhold af lav kvalitet truer troværdigheden online.

AI-chatbots "superoplader mobning" og udgør en trussel mod børn

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Australiens undervisningsminister, Jason Clare, advarer om en ny og bekymrende tendens, hvor AI-chatbots mobber børn og i visse tilfælde endda opfordrer dem til selvmord. Han beskriver udviklingen som “skræmmende” og mener, at AI er ved at “supercharge” mobning, hvilket betyder, at den bliver mere intens og vanskeligere at opdage og stoppe. Ifølge Clare er problemet ikke længere kun børn, der mobber hinanden, men også systemer, som aktivt ydmyger og skader unge brugere.

Advarslen kommer i forbindelse med lanceringen af Australiens nye nationale anti-mobbeplan, der pålægger skoler at reagere på mobbesager inden for 48 timer og styrker lærernes kompetencer gennem målrettet træning. Der afsættes fem millioner australske dollars til både undervisningsmaterialer og en national oplysningskampagne. Målet er at give lærere, forældre og elever bedre værktøjer til tidligt at identificere og stoppe mobning.

Regeringens tiltag hænger også sammen med den kommende nationale aldersgrænse for sociale medier. Den betyder, at børn under 16 år fra den 10. december ikke længere må oprette profiler. Clare understreger, at indsatsen mod mobning og psykisk mistrivsel nu også skal tage højde for AI’s rolle i børns digitale liv.

AI chatbots are hurting children, Australian education minister warns as anti-bullying plan announced
Jason Clare says artificial intelligence is ‘supercharging bullying’ to a ‘terrifying’ extent

Microsoft lancerer nye AI-værktøjer i Microsoft 365 Copilot

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Microsoft har netop lanceret en række nye AI-funktioner i Microsoft 365 Copilot, som er målrettet undervisningssektoren. Et af de centrale nye værktøjer er Undervis (Teach), der skal hjælpe lærere med at spare tid på forberedelse og differentiere undervisningsmaterialet.

Undervis gør det muligt at generere lektionsplaner, quizzer og vurderingskriterier, og brugerne kan nemt justere sprog, sværhedsgrad, længde og tilpasning til læringsmål.

Eleverne får i november adgang til funktionen Study and Learn. Værktøjet kan bruges til at forstå, øve og lære indhold på en interaktiv måde ved hjælp af flashcards, quizzer og øvelser.

Læs mere her:

New AI experiences and academic offering for Microsoft 365 Copilot | Microsoft Education Blog
Explore new AI-powered experiences at no additional cost for educators and students—plus an academic offering for Microsoft 365 Copilot.

U/NORD giver 4.500 elever adgang til danskudviklet AI-platform

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Uddannelsesinstitutionen U/NORD investerer i den danske AI-platform Miira, som fremover skal bruges af både elever og ansatte på institutionens skoler i blandt andet Lyngby og Hillerød. Fra 1. november 2025 får alle 4.500 elever adgang til deres egen AI-tutor, som skal støtte dem i opgaveløsning uden at give færdige svar. Målet er at fremme en ansvarlig og fagligt styrkende brug af AI i undervisningen.

Projektet skal rulles ud i løbet af skoleåret 2025/2026 og er et led i U/NORDs strategi om at ruste eleverne til et fremtidigt arbejdsmarked med fokus på kreativitet, effektivitet og innovation.

Elever får tutor, der ikke findes
Ifølge U/NORDs direktør, Flemming Zachariasen, er det vigtigt at uddanne eleverne til at bruge kunstig intelligens på en måde, der styrker deres faglighed og kreativitet.
Miira - Skolernes AI

Ny rapport fra USA viser hvordan AI påvirker elevernes trivsel

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Rapporten Hand in Hand – Schools’ Embrace of AI Connected to Increased Risks to Students bygger på omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt lærere, elever og forældre i USA. Den dokumenterer, hvordan AI i skolerne bruges til både undervisning, administration og personlig støtte. Samtidig viser den, hvordan teknologien skaber nye former for sårbarhed.

Ifølge rapporten siger næsten hver femte amerikanske high school-elev, at de selv eller en ven har haft en romantisk relation til AI. Hele 42 procent oplyser, at de har brugt AI som en form for selskab eller digital ven. Denne tendens er særligt udbredt blandt elever på skoler med omfattende brug af AI.

Det rejser vigtige spørgsmål om trivsel, især fordi 31 procent af eleverne oplyser, at de bruger skolens egne enheder eller software til private samtaler med AI. Ifølge Laird skyldes det, at eleverne ofte ikke er klar over, at de interagerer med et værktøj og ikke med en person. Desuden er deres AI-læsefærdigheder begrænsede. Hun advarer om, at “vores forskning viser, at de fleste elever og lærere kun får meget basal træning i AI.”

https://www.npr.org/2025/10/08/nx-s1-5561981/ai-students-schools-teachers

https://cdt.org/insights/hand-in-hand-schools-embrace-of-ai-connected-to-increased-risks-to-students/

Små børn får AI som legekammerat

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

I The Guardian beskriver Julia Carrie Wong, hvordan stadig flere børnefamilier bruger AI-værktøjer som ChatGPT til at fortælle historier, tegne billeder og føre samtaler med deres børn.

Forskere og eksperter i artiklen udtrykker bekymring og påpeger, at tidlig kontakt med generativ AI kan gøre det vanskeligt for børn at skelne mellem virkelighed og fantasi. Børn mellem tre og seks år har i forvejen svært ved at forstå forskellen mellem levende væsener og teknologi, og nogle tror ligefrem, at AI kan “tale” med dem og har egne følelser og intentioner. Dette kan skabe en illusion af en ægte relation og empati, som i værste fald kan udvikle sig til følelsesmæssig afhængighed.

OpenAI og Mattel er allerede gået sammen om AI-drevne produkter (kilde), mens nye startups udvikler alt fra interaktive bamser til fortælleapparater, der lærer børns interesser at kende og skaber skræddersyede historier.

‘My son genuinely believed it was real’: Parents are letting little kids play with AI. Are they wrong?
Some believe AI can spark their child’s imagination through personalized stories and generative images. Scientists are wary of its effect on creativity

AI-botten Poul træner studerende i realistisk kommunikation

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Københavns Professionshøjskole (KP) har udviklet AI-botten Poul, der bruges til at træne studerende i professionel kommunikation på Sundhedsadministrativ koordinator-uddannelsen (SAK). Poul adskiller sig fra mere generiske chatbots ved at være kontekstspecifik og baseret på et teoretisk fundament. Det betyder, at botten kan reagere realistisk, for eksempel ved at afslutte samtalen, hvis en studerende opfører sig uhøfligt.

Formålet er at simulere autentiske samtaler med patienter, hvilket udfordrer de studerende fagligt og styrker deres refleksionsevne. De første tests fra januar 2025 har vist positive resultater med øget engagement og bedre sammenhæng mellem teori og praksis. AI-botten blev første gang præsenteret ved en konference i marts og skal i december 2025 vises frem på den internationale OEB-konference i Berlin.

Forskergruppen arbejder nu videre med at udvikle en didaktisk model, så AI-simulation som denne kan integreres bredt i undervisningen. Ifølge KP’s institutchef Martin Sønderlev Christensen er projektet et eksempel på, hvordan AI kan anvendes innovativt og didaktisk til at skabe praksisnær undervisning i stor skala.

AI-botten Poul kan blive sur og lægge røret på - ElektronikFOKUS
Københavns Professionshøjskole har udviklet en banebrydende AI-bot, der træner studerende i professionel kommunikation – og som reagerer realistisk, hvis man er uhøflig Hvad sker der, hvis man er uhøflig over for en kunstig intelligens? På Københavns Professionshøjskole (KP) kan den nye AI-bot Poul faktisk blive fornærmet og afbryde samtalen – præcis som en rigtig patient […]

Google lancerer Gemini Enterprise og Google Skills

Per Størup Lauridsen 1 min læsetid

Google har lanceret Gemini Enterprise, som er en ny AI-platform, der samler alle virksomhedens AI-værktøjer i én løsning. Formålet med Gemini Enterprise er at gøre det lettere for organisationer at udnytte AI på tværs af teams, arbejdsgange og datakilder.

Platformen fungerer som en central adgang til AI for medarbejdere via chat-interface, der understøtter automatisering, dataanalyse og integration med både Google Workspace og Microsoft 365.

Google har også lanceret platformen Google Skills, som samler næsten 3.000 kurser og laboratorier fra forskellige Google-initiativer. Det inkluderer blandt andet Google Cloud, Google DeepMind og Google for Education.

Platformen er udviklet med det formål at give adgang til AI-læring for studerende, undervisere, udviklere og virksomheder.

Læs mere herunder:

Gemini at Work 2025
Today, at our Google Cloud event, we’re announcing Gemini Enterprise, the new front door for AI in the workplace.
Google Skills, your new home for AI learning | Google Cloud Blog
Introducing Google Skills, a new learning platform designed to help people develop the AI skills they need to be successful in today’s job landscape, and to enable businesses to find and develop the talent they need to thrive.