Folkeskolen.dk skriver, at hver femte censor i historie på læreruddannelsen i år har registreret brug af AI i eksamensopgaver. Brugen er steget markant siden sidste år, og i halvdelen af tilfældene har det skabt problemer i bedømmelsen.

Rune Christiansen, formand for censorkorpset i historie, peger på, at der mangler fælles retningslinjer for, hvordan AI må anvendes i opgaverne.
Historiefaget er særligt sårbart over for snyd med AI, fordi kildekritik er en central kompetence. Mange af de problematiske tilfælde skyldes manglende kildeangivelser eller såkaldte kildehallucinationer, hvor AI opfinder artikler, der ikke eksisterer. Censorerne opdager også mistænkelig brug af AI, når sproget ændrer karakter eller når opgaven fremstår usammenhængende.

Hver femte censor i historie på læreruddannelsen rapporterer om AI-brug

Brugen af generativ kunstig intelligens i de lærerstuderendes eksaminer i historie er eksploderet. Censorformand efterlyser retningslinjer.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

Djøfbladet skriver, at flere studier på Aarhus Universitet ændrer eksamensformerne for at imødekomme de udfordringer, AI medfører. Hjemmeopgaver erstattes i stigende grad af fysiske stedprøver og mundtlige eksamener. Det sker både for at forhindre snyd og for at beskytte de studerende mod ubegrundede beskyldninger om AI-brug.

Universitetet har opgivet AI-detekteringsværktøjer, da de ikke er præcise nok og satser i stedet på overvågning og kontrol i fysiske eksamenssituationer.
Undervisere og studerende efterlyser klarere retningslinjer for, hvornår og hvordan AI må anvendes i opgaver og eksamener. AI bliver samtidig en naturlig del af undervisningen fremover, og universitetet arbejder derfor på at integrere brugen af AI i fagbeskrivelser og studieordninger.

Studier ændrer eksamener pga. AI

Kunstig intelligens er nu så fast en del af studerendes hverdag, at mange studier er nødt til at lave om på eksamensformerne. Det skal både forhindre snyd og beskytte de studerende mod falske anklager.

DjøfbladetJulius Krause

Et nyt toårigt projekt skal hjælpe danske medier med at arbejde mere strategisk og innovativt med AI.

Projektet har modtaget 4,2 millioner kroner i støtte fra Google News Initiative og ledes af Center for AI ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning. Målet er at klæde redaktioner bedre på til at bruge AI på en meningsfuld måde i det daglige arbejde og samtidig lægge grunden for fælles innovation med fokus på fremtiden på tværs af mediebranchen.

Efter planen skal projektet levere en række af outputs, der både understøtter læring, deling og videreudvikling. Herunder:

• AI Readiness Scorecard, som er et enkelt værktøj, der gør det lettere for redaktioner at se, hvor de står, og hvor der er udviklingsmuligheder.
• Ethics Toolkit med redskaber, der gør det nemmere at håndtere de etiske spørgsmål, der følger med AI.
• Playbook med metoder og anbefalinger.
• Ressourcebibliotek, der samler materialer fra hele forløbet.

Pengene fordeles med 2,7 millioner kroner til DMJX, 1 million til Instituttet for Fremtidsforskning og 500.000 kroner til fælles formidling. Selvom finansieringen stammer fra Google, er det understreget, at projektet forbliver uafhængigt og ikke påvirkes udefra.

Læs mere her:

Millionstøtte til AI-udvikling i danske medier | Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - DMJX

Center for AI ved DMJX og Instituttet for Fremtidsforskning har sammen fået en bevilling fra Google News Initiative til et toårigt program, der skal sætte gang i eksperimenter og kompetenceudvikling p

Danmarks Medie & JournalisthøjskoleDan Hansen Presse- og kommunikationsansvarlig

DR skriver, at falske nyheder om Flügger og sanktioneret maling til Rusland spredte sig i november via hackede hjemmesider i blandt andet Kirgisistan, Kenya og Brasilien. Siderne fik tilføjet manipulerede overskrifter, som Googles robotter opfattede som troværdige. AI-modellen Gemini begyndte derefter at gengive historierne som fakta og afvise DR’s afsløringer som ondsindede beskyldninger.

It-sikkerhedseksperter kalder det AI-forurening. Det betegner en målrettet manipulation hvor falske signaler fra tilsyneladende troværdige kilder får AI-modeller til at acceptere usande fortællinger. Mistanken retter sig mod Rusland som ifølge forskere længe har forsøgt at påvirke chatbots og AI-systemer.

Flügger afviser enhver involvering og Google oplyser at de bekæmper vildledning men ikke kunne genskabe det konkrete eksempel.

Pludselig dukkede nyhed op, der kaldte Flügger-beskyldninger for ‘ondsindede’: ‘Googles AI er blevet forgiftet’

Russere forsøger at manipulere og misinformere om dansk sanktionssag, vurderer eksperter.

DREmil Søndergård Ingvorsen

Den danske chatbot Lex, som specialiserer sig i at give adgang til faktabaseret viden, skifter i december 2025 fra ChatGPT til open source-baserede AI-modeller. Bag beslutningen ligger et ønske om øget datasikkerhed, større gennemsigtighed og uafhængighed af amerikanske techgiganter som OpenAI.

De nye modeller som chatbotten fremover baserer sig på er væsentligt mindre end ChatGPT. Det betyder også at svarene i nogle tilfælde kan være af lidt lavere kvalitet. Alligevel fremhæver forskere at skiftet giver en række væsentlige fordele. Modellerne bruger markant færre ressourcer og det resulterer i en væsentligt lavere miljøbelastning.

Samtidig bliver løsningen hostet lokalt. Søgemodellen kører på Aarhus Universitets egne servere og genereringsmodellen hostes i EU.

Lex-chatbotten skifter motor – Mere Lex

Fra OpenAI til Gemma I december 2025 migrerer den danske chatbot væk fra OpenAI over til en open source-model, Gemma, der kan hostes lokalt. Når den danske chatbot skifter den bagvedliggende “motor” ud med en åben sprogmodel, gør det os mindre sårbare, siger Ole Mølgaard, sekretariatschef på Lex.. “Et væsentligt formål med udviklingen af den danske chatbot er at gøre os mindre afhængige af udenlandske techgiganter, hvis værdier og forretningsmodeller, vi ikke […]

Mere Lex

Filosoffen Thomas Telving retter i et debatindlæg i Politiken en skarp kritik af OpenAI's udbredelse af ChatGPT og kalder de seneste tre år en gigantisk pædagogisk trafikulykke.

Han sammenligner lanceringen af ChatGPT med at sende 100 millioner biler ud på vejene uden færdselsregler, kørekort og infrastruktur. Hovedpointen er, at når elever bruger AI til at skrive for sig, mister de den sproglige træning, som ifølge filosoffen John Dewey er afgørende for at udvikle klar tænkning.

Han henviser til det velkendte princip om kognitiv aflastning, hvor brugen af en lommeregner gjorde os dårligere til hovedregning, og hvor AI risikerer at svække vores evne til at tænke.

Som modtræk foreslår han tre indsatsområder.

1. Styrk elevernes motivation og tilpas evalueringerne, så det ikke kan betale sig at lade AI skrive opgaverne.
2. Bevæg jer væk fra generelle chatbots, og udvikl i stedet AI, der er målrettet læring.
3. Genoptræn elevernes koncentration gennem faste læsesessioner.

Filosof:I tre år har vi været vidner til en gigantisk pædagogisk trafikulykke

For tre år siden besluttede et amerikansk teknologifirma, at vores børn ikke længere skulle lære at skrive. Skriftsproget kan stadig reddes, men kun hvis vi synes, det er vigtigt nok.

Politiken - Den levende avis

Den nyeste rapport fra Future of Life Institute, AI Safety Index Winter 2025, vurderer sikkerhedsarbejdet hos otte af verdens førende AI-virksomheder og konkluderer, at sikkerhedsforanstaltningerne langt fra matcher de hastigt voksende teknologiske evner.

På en skala, der svarer til det amerikanske karaktersystem, opnår kun tre virksomheder karakteren C eller C+. Det svarer til middel, mens de øvrige får D eller lavere.

Anthropic ligger samlet øverst med karakteren C+ og udmærker sig især i kategorierne informationsdeling (A-) og risikovurdering (B), mens xAI, Meta og Alibaba Cloud er blandt de dårligste til at beskytte mod aktuelle skader og til at implementere grundlæggende sikkerhedsrammer.

AI Safety Index Winter 2025 - Future of Life Institute

The Winter 2025 edition of our AI Safety Index, in which AI experts rate eight leading AI companies on key safety and security domains.

Future of Life Institute

CAISA, Det Nationale Center for AI i Samfundet, har netop udgivet et forskningsbrief der kortlægger danskernes brug af og holdninger til generativ AI i 2025. Briefet er baseret på en international spørgeskemaundersøgelse med over 2.000 danskere og giver et detaljeret indblik i, hvor hurtigt AI-værktøjer som ChatGPT, Gemini og Copilot er blevet en del af hverdagen for mange.

Brugen er steget markant siden 2024. I 2025 har 34 % af voksne danskere brugt mindst ét AI-værktøj i løbet af den seneste uge, hvilket er en fordobling på blot ét år. ChatGPT er klart mest udbredt, især blandt unge og højtuddannede. Mange bruger AI til at få information eller skabe indhold, mens kun få bruger det til at få nyheder. Samtidig oplever over halvdelen AI-genereret indhold i søgemaskiner uden aktivt at have opsøgt det.

Tilliden til AI er blandet. De mest brugte værktøjer som ChatGPT og Copilot har generelt flere tilhængere end skeptikere, mens AI fra sociale medier som Meta AI og Snapchat møder stor mistillid. Generelt er det dog kun et mindretal, der har en stærk holdning, og næsten halvdelen føler sig ikke godt informeret om AI.

Når det handler om forventninger til AI’s konsekvenser, er danskerne mere optimistiske end borgere i for eksempel Frankrig og Storbritannien. Især unge ser positivt på, hvad AI kan betyde for deres eget liv og samfundet. Men tilliden er lav, når det handler om politikeres og myndigheders brug af AI.

Find hele forskningsbriefet her:

CAISA | Brugen af generativ KI i Danmark 2025

Research brief | Læs denne og andre forskningsudgivelser fra Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA).

Brugen af generativ KI i Danmark 2025

En ny undersøgelse fra Humaniora og Teologi på Københavns Universitet viser, at 46 % af de studerende aldrig har oplevet undervisning med fokus på generativ AI. Dette sker på trods af, at 74 % af dem, der bruger teknologien, aktivt inddrager den i deres studie.

Rapporten, der bygger på svar fra 353 studerende, afslører en klar efterspørgsel efter mere åbenhed. 61 % ønsker at tale om potentialer og risici i undervisningen, og næsten halvdelen er bekymrede for at komme til at overtræde reglerne ved et uheld. De studerende bruger primært chatbots til at få forklaret begreber, brainstorme idéer og udarbejde resuméer, men de savner vejledning i, hvad der er tilladt.

Undersøgelsen peger også på et læringsdilemma, hvor 63 % ser AI som et nyttigt redskab, men mange er bekymrede for balancen mellem hjælp og erstatning for egen indsats. Studerende med ordblindhed fremhæver dog teknologien som særligt frisættende.

Rapporten anbefaler, at universiteterne aftabuiserer emnet og skaber rum for dialog.

Studerendes erfaringer med, brug af og perspektiver på Generativ AI: ved Det Humanistiske og Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, foråret 2024.

Københavns Universitets ForskningsportalPedersen, Annette

Radar skriver, at AI-chatbots som Google Gemini og Microsoft Copilot er blevet udrullet på danske skoler, når techgiganterne har besluttet det, uden at skoler eller ministeriet er blevet informeret.

Det har fået Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, til at efterlyse en klar vision og en tydelig politik på området. Hun opfordrer derfor undervisningsministeren til at inddrage Alliancen for Teknologiforståelse i arbejdet med at formulere de fremtidige rammer.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender problemet og vil nu tage kontakt til digitaliseringsministeren og KL for at undgå en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring.

AI udrulles i skoler, når Big Tech trykker på knappen: »Vi kører mod afgrunden« | Radar

Skoleledere og eksperter efterspørger en egentlig AI-politik for folkeskolen. Lige nu bestemmer de amerikanske tech-giganter, lyder kritikken.

RadarPeter Christian Bech-Nielsen

Politiken skriver, at elever på mange folkeskoler siden oktober har haft direkte adgang til Googles AI via deres skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til, om det overhovedet er pædagogisk forsvarligt.

Det var Jesper Graugaard, der tilfældigt opdagede, at hans søn i 9. klasse brugte Googles chatbot. Den er hurtigt blevet populær blandt eleverne, fordi den leverer analyser og bograpporter på få sekunder i et sprog, der ligner elevopgaver.

Eksperterne i artiklen er enige om, at eleverne skal have et fagligt fundament, før AI giver mening. Birgitte Vedersø advarer om, at for tidlig brug kan svække læring og kognitiv udvikling, fordi AI gør det nemt at springe vigtige læringsprocesser over. Hun peger også på behovet for teknologiforståelse som et obligatorisk fag.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder udviklingen en gentagelse af tidligere tiders naive digitaliseringsbegejstring. Han varsler nu en national drøftelse og dialog med KL og digitaliseringsministeren for at sikre, at skoler ikke igen bliver digitale forsøgskaniner.

Jesper Graugaard opdagede tilfældigt, at ai-chatbots har sneget sig ind i klasselokalet med et sekunds-løsninger

Eksperter er alarmeret over, at elever mange steder i landet lokkes til at bruge ai-værktøjer på skolecomputere, uden at lærere, skoler eller kommuner har taget stilling til fornuften.

Politiken - Den levende avis

KL har udgivet en opdateret version af deres guide om generativ AI, der giver kommunerne et samlet overblik over, hvordan offentligt tilgængelige AI-tjenester som ChatGPT og Copilot samt kommunernes egne løsninger kan anvendes på en ansvarlig måde. Guiden fungerer som et inspirationsværktøj, der beskriver både teknologiens potentialer og de nødvendige opmærksomhedspunkter i kommunal praksis.

Læs guiden her:

Opdateret guide om generativ AI giver opmærksomhedspunkter og anvendelsesmuligheder

Kan vi bruge AI? Må vi bruge AI? Bør vi bruge AI? Hvordan kan kommuner bruge generative AI-tjenester som ChatGPT og Copilot – og hvordan sikres en ansvarlig praksis? KL’s opdaterede ‘Guide om generativ AI’ til kommunerne giver overblik over muligheder, opmærksomhedspunkter og de nye krav til AI-færdigheder.

Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi rejser i Berlingske Tidende en grundlæggende bekymring over brugen af AI i lærerens kommunikation med forældre. Han sætter spørgsmålstegn ved, hvem der reelt taler, når AI genererer forældrebeskeder, og om det svækker den tillid og autenticitet som skole-hjem-samarbejdet bygger på. Ifølge Per Dyrlund Arnoldi risikerer lærere at miste faglig dømmekraft og professionalisering, når AI overtager opgaver, der ellers kræver refleksion og menneskelig vurdering.

Især platforme som Teacherspace, der tilbyder færdige AI-genererede svar til forældre og lektionsplaner, bekymrer ham. Han påpeger desuden, at AI-modeller kan være farvede af kulturelle og politiske værdier, der ikke nødvendigvis stemmer overens med danske skoletraditioner. Arnoldi mener, at det kan påvirke både læring og etik, uden at brugerne nødvendigvis opdager det.

Omvendt mener Jesper Hellem Bergmann fra Teacherspace, at AI kan være med til at frigive tid og ressourcer til det vigtigste, nemlig nærvær og differentieret undervisning. Han fremhæver, at deres system er tilpasset danske forhold og understreger, at det er læreren, der stadig bærer ansvaret.

Debatten rammer et centralt punkt i den aktuelle udvikling. Pressede lærere ser AI som en hjælp, men der mangler en grundig diskussion om, hvordan teknologien påvirker lærerrollen og de relationer som skolen bygger på.

Han har undervist i folkeskolen gennem 30 år og er dybt bekymret over læreres brug af ai: »Det er yderst respektløst«

På landets folkeskoler bruges kunstig intelligens som et arbejdsredskab for lærere til at løse alt fra forberedelse af undervisning til kommunikation med forældre. Folkeskolelærer Per Dyrlund Arnoldi kalder udviklingen »dybt farlig« og advarer om konsekvenser som tab af faglighed og en svækket tillid til skolesystemet.

BerlingskeMarie-Louise Tønder

Francesco Agnellini, lektor i Digital and Data Studies ved Binghamton University, skriver på The Conversation, at mere end halvdelen af alle nye artikler på nettet nu genereres af AI. Det viser en ny undersøgelse fra firmaet Graphite, som har analyseret over 65.000 artikler. Indholdet er typisk lavkomplekst, for eksempel nyhedsopdateringer, produktbeskrivelser og how-to-guides. Formålet er oftest at informere eller overbevise snarere end at udtrykke originalitet.

Francesco Agnellini opfordrer til at se ud over både dommedagsreaktioner og jubelreaktioner og i stedet fokusere på, hvordan mennesker bruger teknologien, samt hvilke kulturelle og magtmæssige konsekvenser det har. Han peger på, at AI i stigende grad fungerer i samspil med menneskelige skribenter, hvilket udvisker grænsen mellem menneskeligt og maskinelt forfatterskab.

Samtidig advarer han mod sproglig ensretning og tab af individuelle stemmer, især blandt skribenter, der ikke skriver på engelsk.

Han skriver, at menneskelig originalitet og tydelig stil vil få større betydning, både kulturelt og teknologisk, i takt med at AI bliver en uundgåelig del af skriveprocesser.

More than half of new articles on the internet are being written by AI – is human writing headed for extinction?

As AI floods the internet with text, it could mean human voices will matter more – not less.

The ConversationFrancesco Agnellini

Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog The Future of Higher Education, at techgiganternes visioner for AI i undervisningen ikke er neutrale fremskrivninger. Det er forslag, som allerede er ved at blive implementeret uden pædagogisk debat.

Han advarer derfor mod, at teknologien er ved at forme fremtidens uddannelse, uden at underviserne bliver hørt.

For eksempel peger han på, at virksomhedernes AI-initiativer ofte præsenteres som uundgåelige løsninger på reelle udfordringer i uddannelsessystemet, som mangel på differentieret undervisning, lærerressourcer og elevengagement. Men samtidig ignoreres de pædagogiske og menneskelige konsekvenser.

Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om en “friktionsfri” og hyperpersonaliseret læring i virkeligheden svækker fællesskab, faglig dannelse og evnen til at lære gennem fejl.

When Educational Futures Are Being Built Without Us

When tech companies present their visions of AI-enhanced education, they’re not making predictions.

The Future of Higher EducationJeppe Klitgaard Stricker

Midtfyns Gymnasium har valgt en åben og proaktiv tilgang til AI i undervisningen. I stedet for at betragte teknologien som et problem eller som en kilde til snyd har skolen ansat en AI-koordinator ved navn Mads Tobias Bundsgaard. Han har 150 timer til rådighed for at vejlede både lærere og elever i brugen af AI-værktøjer som Microsoft Copilot.

Alle gymnasiets elever undervises i hvordan AI kan bruges som sparringspartner og redskab til idéudvikling. I december får 3.g-eleverne særligt fokus på at styrke deres teknologiske færdigheder. Eleverne bliver ofte overraskede over lærernes viden om og aktive brug af AI. Det understreger en rolleomvending i den teknologiske dialog mellem generationerne.

Rektor Katrine Nørskov Werngreen understreger, at gymnasiet ønsker at ruste eleverne til at tænke kritisk og bruge AI ansvarligt som en del af deres faglige udvikling.

Skole vil ikke kæmpe mod kunstig intelligens og er gået en anden vej: - Det er et chok for dem

Den kunstige intelligens er kommet for at blive - og den kan bruges til snyd på et helt nyt niveau. Men i stedet for at være bange for det nye værktøj, har Midtfyns Gymnasium udpeget en af underviserne til AI-koordinator og givet ham 150 timer til at hjælpe eleverne med at bruge det på nye måder.

Fyns Amts AvisKaren Mathilde Møller Jørgensen kamjofaa.dk

En ny rapport fra National Foundation for Educational Research (NFER), The Skills Imperative 2035, skriver om, at AI og automatisering frem mod 2035 kan erstatte op mod 10 procent af de britiske job, især inden for lavtuddannede erhverv som håndværk, betjening af maskiner og kontorarbejde. Samtidig forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannede faggrupper. Rapporten understreger, at uddannelsessektoren spiller en afgørende rolle i at forberede fremtidens arbejdsstyrke.

Et centralt budskab i rapporten er, at essential employment skills, såsom kommunikation, problemløsning, samarbejde og digitale kompetencer, bliver afgørende på tværs af alle jobtyper.

AI og teknologi vil ændre mange jobfunktioner i stedet for blot at erstatte dem. Derfor bør undervisning i alle sektorer udvikles, så elever og studerende opnår de fleksible færdigheder, der gør dem i stand til at tilpasse sig et foranderligt arbejdsmarked.

Skills Imperative 2035 Final Report

This is the final report from The Skills Imperative 2035 programme, a five-year programme funded by the Nuffield Foundation which has investigated how job and skill requirements are likely to change in future.

NFERNational Foundation for Educational Research

Læs også:

Nye store studier: Kunstig intelligens kan allerede erstatte hver ottende amerikanske medarbejder

Håndværkere og kontorfolk er mest udsatte, viser ny forskning.

BerlingskeFlora Galtt Frydendal

I et debatindlæg på Skolemonitor skriver Jeppe Bundsgaard, at det foreløbige udkast til fagplanen for teknologiforståelse i folkeskolen mangler væsentlige elementer. Han understreger, at elever i et digitalt samfund skal kunne gennemskue manipulation, forstå teknologiers opbygning og formål og navigere ansvarligt i en digitaliseret virkelighed.

Jeppe Bundsgaard peger blandt andet på nødvendigheden af at undervise i, hvordan digitale svindelnumre og skjulte dagsordener fungerer, og hvilke spørgsmål elever skal kunne stille til afsendere, tekster og digitale grænseflader.

Det handler ikke kun om basal mediekritik, men også om at forstå, hvordan data, psykologisk design og forretningsmodeller hænger sammen, især på sociale medier, hvor AI bruges til at fastholde opmærksomhed.

Professor om fagplan til teknologiforståelse: Dette er afgørende at lære eleverne

Råudkastet til en fagplan for teknologiforståelse er særlig sparsomt, når det kommer til de kritiske teknologiforståelser, livet i et digitaliseret samfund kræver, lyder det fra Jeppe Bundsgaard.

På folkeskolen.dk fortæller en engelsklærer og en CFU-konsulent, hvordan de håndterer mistanke om brug af AI i skriftlige opgaver. En undersøgelse foretaget af Microsoft Danmark viser, at 90 % af danske unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skolen, og at 59 % anvender det til lektier.

Det skaber udfordringer i undervisningen, hvor lærerne må finde en balance mellem kontrol, tillid og pædagogisk udvikling.

Flere lærere fortæller, at mange elever bruger AI for at mindske presset og præstere bedre, ikke nødvendigvis for at snyde. Det peger på behovet for en afbalanceret pædagogisk tilgang, som både anerkender teknologiens rolle og styrker elevernes integritet og forståelse for fagligt arbejde.

Hvad gør du, når du mistænker dine elever for at bruge AI?

En engelsklærer og en CFU-konsulent kommer med deres bud sammen med en række lærere i tysk og engelsk, som har svaret på spørgsmålet på Facebook.

FolkeskolenMaja Plesner

AI Arenaen er et gratis værktøj, udviklet i et samarbejde mellem Danish Foundation Models, Digitaliseringsstyrelsen og det franske kulturministerium.

Formålet er at give brugerne mulighed for at teste og sammenligne svar fra forskellige AI-modeller uden at vide, hvilke modeller der svarer. På den måde kan brugerne øve deres kritiske tænkning, opdage forskelle i kvalitet og relevans og lære, hvordan forskellige AI-modeller håndterer de samme spørgsmål.

Arenaen fungerer samtidig som et læringsmiljø, hvor brugerne får indsigt i miljøpåvirkningen af deres forespørgsler og bliver bevidste om generativ AI i praksis.

Platformen kan bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen, hvor lærere kan introducere elever og studerende til, hvordan AI fungerer og hvordan man vurderer og sammenligner forskellige svar.

Prøv AI Arenaen her:

Arenaen - compar:IA, arenaen for AI-chatbots

compar:IA er et værktøj, der gør det muligt at sammenligne forskellige samtale-AI-modeller blindt, øge bevidstheden om problemerne omkring generativ AI (pluralitet, bias, miljøpåvirkning) og hjælpe med at opbygge datasæt for sprogpræferencer for sprog med færre ressourcer.

Den Franske Republik