På folkeskolen.dk fortæller en engelsklærer og en CFU-konsulent, hvordan de håndterer mistanke om brug af AI i skriftlige opgaver. En undersøgelse foretaget af Microsoft Danmark viser, at 90 % af danske unge mellem 15 og 18 år bruger AI i skolen, og at 59 % anvender det til lektier.

Det skaber udfordringer i undervisningen, hvor lærerne må finde en balance mellem kontrol, tillid og pædagogisk udvikling.

Flere lærere fortæller, at mange elever bruger AI for at mindske presset og præstere bedre, ikke nødvendigvis for at snyde. Det peger på behovet for en afbalanceret pædagogisk tilgang, som både anerkender teknologiens rolle og styrker elevernes integritet og forståelse for fagligt arbejde.

Hvad gør du, når du mistænker dine elever for at bruge AI?

En engelsklærer og en CFU-konsulent kommer med deres bud sammen med en række lærere i tysk og engelsk, som har svaret på spørgsmålet på Facebook.

FolkeskolenMaja Plesner

AI Arenaen er et gratis værktøj, udviklet i et samarbejde mellem Danish Foundation Models, Digitaliseringsstyrelsen og det franske kulturministerium.

Formålet er at give brugerne mulighed for at teste og sammenligne svar fra forskellige AI-modeller uden at vide, hvilke modeller der svarer. På den måde kan brugerne øve deres kritiske tænkning, opdage forskelle i kvalitet og relevans og lære, hvordan forskellige AI-modeller håndterer de samme spørgsmål.

Arenaen fungerer samtidig som et læringsmiljø, hvor brugerne får indsigt i miljøpåvirkningen af deres forespørgsler og bliver bevidste om generativ AI i praksis.

Platformen kan bruges som et pædagogisk redskab i undervisningen, hvor lærere kan introducere elever og studerende til, hvordan AI fungerer og hvordan man vurderer og sammenligner forskellige svar.

Prøv AI Arenaen her:

Arenaen - compar:IA, arenaen for AI-chatbots

compar:IA er et værktøj, der gør det muligt at sammenligne forskellige samtale-AI-modeller blindt, øge bevidstheden om problemerne omkring generativ AI (pluralitet, bias, miljøpåvirkning) og hjælpe med at opbygge datasæt for sprogpræferencer for sprog med færre ressourcer.

Den Franske Republik

Jørgen Ulvan Moe, lektor i Vestfold Fylkeskommune, skriver i det norske Utdanningsnytt om et fundamentalt problem ved AI i uddannelse. Hallucinationer er ikke en midlertidig fejl men en permanent del af teknologien. Det virkelige problem er ikke de forkerte svar i sig selv, men det er, at alt for få både elever og lærere forstår, hvor systematisk problemet er.

Store sprogmodeller som ChatGPT er trænet til at producere sandsynlig tekst og ikke sandfærdig information. De genererer svar, der ligner fakta, uden at have nogen reel forståelse af, om indholdet faktisk er korrekt.

Derfor mener Jørgen Ulvan Moe at elever bør aldrig overlades alene med AI som informationskilde. I stedet bør vi behandle AI-output som et muligt udgangspunkt for videre undersøgelse og aldrig som endegyldig viden.

Flere forskere bakker op om behovet for kritisk AI-literacy. Mens metaanalyser viser små til moderate læringseffekter ved chatbot-brug, er forventningerne ofte urealistisk høje. Vi skal fokusere mindre på effektivitet og mere på kritisk og ansvarlig anvendelse.

KI-hallusinasjoner har kommet for å bli – det gjør chatboter utfordrende å bruke i opplæring

Debatt: Chatboter hallusinerer. Problemet er ikke bare at KI-verktøy gir feil svar, men at altfor få forstår hvor ofte det skjer.

Utdanningsnytt.noJørgen Ulvan Moe

Gymnasielærer Lars Due Arnov og folkeskolelærer Esben Bækkelund Jensen har udgivet bogen AI i historie – Praksis og øvelser, som giver historielærere konkrete redskaber til at integrere AI i undervisningen. Bogen er deres svar på lærernes efterspørgsel efter praktisk vejledning og didaktisk støtte.

AI er allerede en del af mange elevers hverdag, men brugen er ofte ubevidst og ukritisk. Derfor bør historieundervisningen både udforske AI som læringsredskab og som genstand for kritisk analyse. Det er en naturlig kobling i et fag, hvor kildekritik spiller en central rolle.

Lars Due Arnov understreger, at eleverne skal forstå, hvordan AI genererer sine svar, og de skal lære at undersøge og udfordre chatbotternes output på en kritisk måde.

Det første kapitel af bogen samt fire øvelser er frit tilgængelige på bogens hjemmeside. Kræver gratis login.

Lærere skriver bog med konkrete AI-opgaver i historie: Og råd til hvor ofte eleverne må bruge computeren

Lærerne vil gerne inddrage kunstig intelligens i undervisningen, men efterspørger konkrete opgaver. Så dem er to lærere på vej med i ny bog.

FolkeskolenAndreas Brøns Riise

På tænketanken DataEthics skriver Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg om hvordan Google Gemini nu er tilgængelig for børn helt ned til seks år via skolernes Chromebooks. Denne udbredelse er ifølge DataEthics sket uden offentlig debat, pædagogisk stillingtagen eller politisk regulering.

Forfatterne rejser særlig bekymring for, hvordan AI overtager centrale dele af elevernes læring, såsom idéudvikling, feedback og tekstproduktion, hvilket kan svække elevernes motivation og evne til at udvikle selvstændige skrive- og tænkeevner.

Mie Oehlenschlager og Pernille Tranberg kritiserer desuden, at mens Danmark arbejder på at indføre aldersverifikation på sociale medier, er AI-chatbots som Gemini ikke omfattet af lignende beskyttelse – trods deres potentielt lige så gennemgribende indflydelse.

Forfatterne understreger, at det ikke handler om at være imod teknologi, men om at sikre, at børn ikke bliver forsøgsobjekter i en pædagogisk og teknologisk udvikling, vi endnu ikke forstår konsekvenserne af.

Opråb: Danske folkeskoler skal ikke have chatbots på computeren · Dataetisk Tænkehandletank

Chatbots og sprogmodeller ser ud til at være blevet indført i skolerne som standardindstilling for…

Dataetisk TænkehandletankMie Oehlenschlager og Pernille Tranberg

I et debatindlæg i Politiken kritiserer Kaare Nielsen den nuværende danske uddannelsespolitik for at være styret af kortsigtet ideologi og en manglende forståelse for fremtidens behov. Han understreger, at Danmark som videnssamfund bør investere massivt i uddannelse, forskning og nye teknologier som kunstig intelligens for at sikre både velfærd, velstand og uafhængighed i en globaliseret verden.

Kaare Nielsen fremhæver, at andre lande, især Kina, satser strategisk på innovation og avanceret teknologi, herunder kunstig intelligens, hvilket giver dem et betydeligt forspring. I Danmark ser vi derimod et reduceret optag på universiteterne, færre specialister og forkortede uddannelser, hvilket ifølge ham strider mod behovene i både nutiden og fremtiden.

I stedet opfordrer han til en ny national vision for uddannelse, som forener stærke faglige miljøer med brede og inkluderende uddannelsesmuligheder, og som samtidig tager teknologiske forandringer som kunstig intelligens alvorligt.

Bragt i den trykte udgave af Politiken den 20. november 2025, sektion 2 (Kultur), side 7 (Debat).

Anne Grønlie, lektor ved Drammen videregående skole, kritiserer kraftigt de norske myndigheders manglende handling omkring AI og eksamen. I tre år har lærerne advaret, men der findes stadig ingen løsninger, der kan forhindre elever i at snyde med AI - hverken til skriftlige eller mundtlige prøver.

Problemet er enkelt, for eleverne har deres egne computere med til eksamen, og eksamensvagterne kan ikke opdage, om de bruger AI. Eleverne kan derfor nemt få AI til at forberede svar hjemmefra og tage dem med til prøven.

Situationen presser eleverne til at bruge AI for at følge med karaktermæssigt. Grønlie beskriver, hvordan skolen er blevet fuldstændig overvældet af teknologien. Da regeringen blev konfronteret med kritikken, svarede statssekretær Sindre Lysø vagt og henviste til irrelevante tiltag som mobilforbud i timerne.

Uddannelsesdirektoratet (Udir) møder også hård kritik. Kritikken handler både om tidligere fejlslagne eksamensopgaver, hvor elever eksempelvis blev bedt om at analysere digte skrevet af ansatte i direktoratet, og for generelt at være usynlige og handlingslammede i mødet med AI.

Fullstendig overmannet av KI: – Håpløst

Kunnskapsminister Kari Nessa Nordtun (Ap) er overmannet av kunstig intelligens, og bør snarest vurdere å bruke KI for å legge ned Utdanningsdirektoratet.

Mediehuset NettavisenErik Stephansen

Calina Fuglsang-Damgaard, Kåre Blinkenberg og Bodil-Marie Gade, som alle er undervisere og medlemmer af GL’s Uddannelsesudvalg, skriver i Uddannelsesmonitor, at den nye, samlede eksamensbekendtgørelse bør bruges som en anledning til at forenkle og modernisere eksamenssystemet.

De peger på behovet for færre bureaukratiske regler samt for klare og ensartede rammer for overvågning og brug af digitale hjælpemidler, og de advarer mod at anvende censorer uden pædagogisk baggrund.

Eksempelvis er reglerne for adgang til internettet under eksamen både komplicerede og administrativt tunge. De foreslår en forenkling, hvor eleverne må bruge materialer fra undervisningen, så længe det ikke omfatter adgang til generativ AI eller mulighed for kommunikation.

Afslutningsvis efterlyser de, at eksamensformen i højere grad afspejler den faktiske undervisning og giver større plads til tillid og faglighed.

Undervisere: Afbureaukratisér eksamen i gymnasiet

Det ærgrer os, at man ikke benytter lejligheden til i højere grad at rydde op i overflødigt bureaukrati på eksamensområdet. Med nogle få justeringer ville man kunne lette arbejdet på skolerne.

En ny undersøgelse fra EdWeek Research Center viser, at en stigende andel undervisere oplever at modtage klager, som de mener er udarbejdet ved hjælp af AI. 6% af de adspurgte undervisere er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage, mens yderligere 10% har mistanke om det, men uden at kunne bevise det.

Det er især skole- og distriktsledere, der rapporterer at have modtaget disse klager. Henholdsvis 16% og 19% angiver, at det helt sikkert er sket. Blandt lærere er det kun 2%, der er sikre på, at de har modtaget en AI-genereret klage.

Mange oplever, at AI-genererede klager ofte er lange, juridisk formulerede og indeholder komplekse anklager, som kræver betydelige ressourcer og juridisk vurdering at besvare.

Et konkret eksempel fra en skoleleder viser, at en klage, som tidligere kunne besvares på 15 minutter, nu kan tage op til fire timer, eksklusive den tid en advokat bruger på sagen. En fjerdedel af de adspurgte undervisere oplever, at det tager længere tid at besvare klager, som formodes at være AI-genererede.

Schools Are Fielding Complaints Generated by AI. How You Can Tell

Educators shared their experiences with this challenge in a recent EdWeek Research Center survey.

Education WeekArianna Prothero

Gymnasielærer Lene Svanholm Rosenbeck svarer i et debatindlæg i Politiken på gymnasieelev Alexander Kruse Hansens kritik af, at undervisningen i gymnasiet ikke følger med samfundets udvikling. Hun anerkender elevens engagement, men afviser kritikken og forklarer, hvorfor klassisk faglighed stadig er nødvendig og relevant.

Hun understreger især, at undervisningen i fag som økonomi og grammatik ikke blot består af udenadslære, men formidler viden, der giver eleverne redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til samfundet. Undervisning i spanske bøjningsformer bidrager for eksempel til at styrke sproglig selvtillid og evnen til at klare sig uden teknologiske hjælpemidler.

I debatindlægget forsvarer hun desuden beslutningen om i visse undervisningssituationer at minimere brugen af teknologi for at skabe nærvær, fællesskab og fordybelse.

Samtidig afviser hun idéen om at erstatte lærere med AI og fastholder, at undervisning først og fremmest handler om menneskelige møder og kritisk tænkning.

Gymnasielærer:Tak for at minde mig om, hvor vigtigt mit arbejde er

Debatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.

Politiken - Den levende avis

Niels Bertelsen, formand for Prosa (Forbundet af It-professionelle), opfordrer i en kommentar undervisningsministeren og digitaliseringsministeren til at prioritere teknologiforståelse og AI i folkeskolen. Ifølge Niels Bertelsen er AI og især sprogmodeller som ChatGPT allerede blevet en integreret del af unges hverdag, både i skolelivet og i fritiden. Det betyder, at det ikke længere handler om, hvorvidt elever skal bruge AI, men hvordan de lærer at bruge den rigtigt og ansvarligt.

Niels Bertelsen kritiserer, at Danmark mangler en strategi for at integrere AI i undervisningen, og han fremhæver, at andre lande som USA og England allerede er længere fremme.

Hvis vi vil klæde børnene på til fremtiden, skal AI på skoleskemaet - Altinget

Sprogmodeller og kunstig intelligens er allerede en del af børns hverdag. Spørgsmålet er ikke, om de skal bruge teknologien, men om de lærer at bruge den rigtigt, skriver Niels Bertelsen.

Altinget

AI-pioneren Yoshua Bengio advarer i Weekendavisen mod, at hurtig teknologisk udvikling kan føre til misbrug, tab af kontrol og en farlig koncentration af magt. Han opfordrer især Europa til at tage aktivt ejerskab over AI og sikre ansvarlig brug gennem uddannelse, politik og offentlig debat. Bengio understreger, at forståelsen af AI’s risici ikke må forbeholdes eksperter, men derimod skal være almen viden, også blandt unge.

Han ser undervisning som et centralt værktøj til at skabe den nødvendige bevidsthed. Skoler og uddannelsesinstitutioner bør derfor give elever redskaber til at forstå og forholde sig kritisk til AI’s indflydelse på samfund, økonomi og etik. Det handler ifølge Yoshua Bengio ikke om at skabe frygt, men om at opbygge handlekraft og ansvarlighed i den næste generation.

Professorens ubekvemme erkendelse | Weekendavisen

Trussel. Kunstig intelligens kan potentielt »dræbe milliarder af mennesker« og ændre den globale magtbalance, advarer Yoshua Bengio, verdens mest citerede nulevende videnskabsmand og en af de tre godfathers inden for udviklingen af AI.

WeekendavisenKasper Saugmann

En artikel af Jason Koebler i 404 Media beskriver, hvordan AI i stigende grad anvendes som redskab i kampen mod fri adgang til viden og uddannelse i USA.

Et konkret eksempel er softwaren Class-Shelf Plus fra firmaet CLCD, der bruger AI til at identificere “sensitive” bøger i skolebiblioteker. Systemet præsenteres som et værktøj til at hjælpe skoler med at overholde lovgivning om bogforbud, men fungerer i praksis som en automatisk censurmekanisme, der kan sortere bøger om for eksempel køn, seksualitet, race og historiske temaer fra.

Lærere og bibliotekarer advarer om, at sådanne AI-systemer reelt styrker politisk censur og svækker den menneskelige dømmekraft. Ifølge flere kilder i artiklen anvendes AI som et “neutralt” værktøj, men ender med at forstærke ideologiske dagsordener, hvor viden, kritisk tænkning og ekspertise bliver mistænkeliggjort.

Denne udvikling kobles til højrefløjens kampagner mod undervisning i emner som racisme, ligestilling og LGBTQ+-rettigheder. Bevægelsen anvender nu AI til at effektivisere censuren.

Bibliotekarer fortæller, at de oversvømmes af AI-genererede bøger og aggressive salgspitch fra teknologivirksomheder, samtidig med at de kæmper mod trusler, chikane og nedskæringer. Flere peger på, at AI-boomet og den ideologiske kamp mod viden gensidigt forstærker hinanden.

Artiklen advarer mod en fremtid, hvor information filtreres gennem få AI-platforme, ejet af store teknologivirksomheder med politiske interesser, og hvor uddannelse og biblioteker mister deres rolle som uafhængige kilder til kritisk viden.

AI Is Supercharging the War on Libraries, Education, and Human Knowledge

“Fascism and AI, whether or not they have the same goals, they sure are working to accelerate one another.”

404 MediaJason Koebler

Formand for foreningen Digitalt Kompas Thomas Breinholt advarer i Altinget om de vidtrækkende konsekvenser, som techgiganternes udbredelse har haft på samfundet.

Han påpeger, at sociale medier og digitale platforme har ændret vores sociale adfærd, forringet børns koncentrationsevne og bidraget til et hårdere debatklima. Børn udsættes i stigende grad for skadeligt indhold, og samtidig forringes deres sociale relationer og fysiske leg. Han efterlyser derfor en skærpet håndhævelse af EU-lovgivningen og strengere sanktioner mod techvirksomheder.

I samarbejde med JP/Politikens Hus afholdte Digitalt Kompas en national høring med både danske og internationale eksperter, heriblandt Margrethe Vestager og Christel Schaldemose. Eksperterne foreslår blandt andet en forhøjet aldersgrænse for brug af sociale medier, bedre beskyttelse af børn mod datahøst og afhængighedsskabende algoritmer samt statslig støtte til fysisk fællesskab i form af gratis fritidsaktiviteter.

Et centralt forslag er, at brugere skal identificere sig, for eksempel via MitID, når de anvender sociale medier, så anonyme angreb og spredning af misinformation kan begrænses.

Digitalt Kompas: Techgiganternes udvikling er farlig for vores børn, land og demokrati - Altinget

De digitale platforme har ændret vores måde at leve, tale og tænke på. Nu må vi beslutte, hvordan vi tager kontrollen tilbage, skriver Thomas Breinholt, formand for Digitalt Kompas.

Altinget

Gymnasieelev Alexander Kruse Hansen efterlyser i et debatindlæg i Politiken en skole, der tør følge med samfundets udvikling. Han beskriver, hvordan teknologi, digitalisering og AI forandrer hverdagen i et hastigt tempo, mens undervisningen i gymnasiet stadig bygger på gamle traditioner. Eleverne sidder stadig i rækker, læreren underviser fra tavlen, og viden vurderes gennem eksamener, der primært tester hukommelse frem for refleksion.

Ifølge Alexander Kruse Hansen bør skolen ikke lade sig styre af teknologien, men bruge den som en anledning til at styrke elevernes evne til at tænke kritisk, reflektere og forstå de forandringer, der præger verden. Hvis skolen ikke forandrer sig, risikerer den at blive stående i fortiden, mens verden bevæger sig fremad.

Gymnasieelev:Vi bliver undervist, som om verden står stille

Debatindlæg | Læs Politikens mange forskellige debatindlæg. Det enkelte indlæg er udtryk for skribentens holdning. Du kan også få bragt dit debatindlæg.

Politiken - Den levende avis

En artikel i Nature undersøger, om AI kan betragtes som kreativ, eller om den blot efterligner menneskelig kreativitet. Gennem eksempler som et AI-komponeret klaverstykke og systemer, der skriver digte og designer eksperimenter, viser forskningen, at AI kan skabe originale og effektive produkter, men uden den menneskelige proces bagved.

Ifølge forskere som James Kaufman og Mark Runco mangler AI det, der kendetegner ægte kreativitet, nemlig intention, følelser, autenticitet og evnen til at lære af fejl. Når AI skaber musik eller kunst, sker det ud fra mønstre i data og ikke på baggrund af oplevelse eller personlig vision. Andre forskere, som Simon Colton, mener dog, at AI kan opnå kreativitet, hvis modellerne får større autonomi og evnen til at sætte egne mål.

Debatten rækker dybt ind i undervisnings- og kulturfeltet. Flere forskere advarer mod, at samfundet risikerer at forveksle produkt med proces og dermed nedtone de menneskelige kvaliteter, som kreativitet bygger på. Det kan især få konsekvenser for uddannelse, hvor elever lærer at tænke selvstændigt, tage chancer og udtrykke sig individuelt. Andre ser dog AI som en mulighed for at demokratisere kreativitet og give flere adgang til at udtrykke sig gennem skabende processer.

Can AI be truly creative?

Chatbots and AI models are challenging ideas about who — or what — can create art, music and more.

NatureJo Marchant

I en kronik i Information advarer tre undervisere fra Københavns Professionshøjskole om, at ukritisk brug af generativ AI kan svække de studerendes faglige og kognitive udvikling. Debatten om AI i uddannelsessektoren har hidtil fokuseret på universiteterne. Ifølge forfatterne er konsekvenserne mindst lige så alvorlige på professionsuddannelserne, fordi det er her, de mennesker uddannes, som skal sikre kvaliteten i fremtidens velfærd.

Kronikken fremhæver, at fagligt stærke studerende kan anvende AI som støtte til idéudvikling og strukturering. Fagligt svagere studerende risikerer derimod at bruge teknologien som en genvej, der hæmmer læring og refleksion. Det kan føre til større forskelle i uddannelsessystemet både fagligt og socialt, især fordi økonomisk stærkere studerende har adgang til mere avancerede AI-værktøjer.

Artikler fra Infomedia

RÆSON har lanceret en ny podcastserie med titlen "Hvad gør jeg i morgen?", hvor journalist Philippa Rošić sammen med eksperter og unge stemmer undersøger, hvordan næste generation skal navigere i en verden præget af hurtig teknologisk forandring.

I afsnittet diskuteres AI’s rolle i undervisningen, et emne, der allerede påvirker hverdagen for størstedelen af landets unge.

Panelet består af Anders Søgaard, professor i datalogi ved Københavns Universitet og ekspert i AI og sprogmodeller, Helene Friis Ratner, professor ved DTU’s Institut for Teknologi, samt Freja Sinclair, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Samtalen kredser om de centrale spørgsmål, som undervisere og elever står over for. Hvordan kan AI bruges til at styrke læring i stedet for at erstatte den? Hvordan sikrer man faglighed, kritisk tænkning og etisk anvendelse i en tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigere end skolens rammer?

Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning ved Syddansk Universitet igangsætter et evalueringsprojekt, der undersøger forsøg med brug af generativ AI i undervisning og vurdering i gymnasiesektoren.

Baggrunden er en anbefaling fra april 2024 om at integrere AI-værktøjer i undervisning og evaluering i ungdomsuddannelserne – dog med en erkendelse af, at konkret viden om det praktiske “hvordan” stadig mangler.

Projektet omfatter fire konkrete forsøg:

• Brug af generativ AI i studieretningsopgaven i 2.g på STX.
• Synopsis i Samfundsfag A på STX med generativ AI.
• Portfolioer med og uden generativ AI i Dansk på STX og HHX.
• Standpunktskarakterer i fagene Biologi B, Fysik B, Kemi B og Naturgeografi B på STX og HTX.

Evalueringen kombinerer kvalitative og kvantitative metoder for at skabe robust viden om, hvordan AI-værktøjer faktisk påvirker undervisnings- og vurderingspraksis.

Projektteamet består bl.a. af chefkonsulent Anne Bang-Larsen, ph.d.-studerende Tina Warming Thisgaard, videnskabelig assistent Alex Alonso Dalbøl og centerleder, professor Ane Qvortrup.

Nyt evalueringsprojekt i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: Forsøg med brug af kunstig intelligens i undervisningen 🧠💡 I april 2024 anbefalede ekspertgruppen om ChatGPT og… | Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning

Nyt evalueringsprojekt i Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: Forsøg med brug af kunstig intelligens i undervisningen 🧠💡 I april 2024 anbefalede ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale værktøjer med Birgitte Vedersø i spidsen, at vi integrerer kunstig intelligens i undervisnings- og evalueringspraksis i ungdomsuddannelserne. Imidlertid er det en stor udfordring, at vi ikke ved nok om den måde, det konkret kan anvendes i undervisning og evaluering og hvilken betydning det har. Den stadigt beskedne danske forskning i AI har et fokus på elevernes selvrapporterede oplevelse og brug af AI, og er er brug for mere forskning i konkrete undervisnings- og vurderingspraksisser. Den internationale forskning viser, at det er en sådan viden, der er vigtig for kvalificeret udvikling af brugen af AI. Derfor er vi enormt glade for, at vi har fået mulighed for at evaluere de nye forsøg igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det vil give gymnasiesektoren grundig viden om: 🔹 Generativ kunstig intelligens i studieretningsopgaven i 2.g på stx. 🔹 Synopsis med generativ kunstig intelligens i samfundsfag A på stx. 🔹 Portfolio med og uden generativ kunstig intelligens i danskundervisningen på stx og hhx. 🔹 Èn standpunktskarakter i biologi B, fysik B, kemi B og naturgeografi B på stx og htx. I centret vil vi evaluere forsøgene gennem en kombination af kvalitative og kvantitative metoder for at sikre, at vi får solid viden om, hvordan vi fremover bedst kan håndtere AI i gymnasiet. I projektet deltager fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning: chefkonsulent Anne Bang-Larsen, ph.d.-studerende Tina Warming Thisgaard, videnskabelig assistent Alex Alonso Dalbøl og centerleder og professor Ane Qvortrup. Kontakt endelig centerkoordinator Anne Sophie Thingberg Ammentorp, hvis du vil høre mere om projektet.

LinkedInCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning

En ny undersøgelse blandt medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) viser stor opbakning til brugen af AI på arbejdspladsen. 74 procent bruger allerede AI, og næsten halvdelen gør det dagligt. Over halvdelen oplever øget arbejdsglæde, og mange fremhæver også forbedringer i kreativitet, kritisk tænkning og faglige evner.

Det overrasker dog forskeren Nanna Inie, at så mange vurderer, at AI generelt forbedrer kvaliteten af deres arbejde, da andre studier viser det modsatte.

Undersøgelsen afslører også en generationsforskel, hvor de yngste medlemmer under 30 år er mere skeptiske over for AI’s indflydelse på kreativitet og kritisk tænkning end de ældre. Samtidig bekymrer de sig i højere grad over klima- og miljøpåvirkningen. Nanna Inie tolker det som et udtryk for, at de yngre forstår AI’s styrke og kompleksitet og derfor møder teknologien med en sund skepsis.

Gør AI os dummere? Nej, siger IDAs medlemmer. Jo, siger forsker

IDAs medlemmer oplever, at AI styrker deres faglighed, men forsker advarer: På lang sigt risikerer vi at miste vigtige evner.

Af Gertrud Damgaard