Tre elever fra Handelsgymnasiet i Silkeborg har udviklet appen Smartclass, som kan lytte med i undervisningen og transskribere den som en slags digital hjælpelærer. Tanken var at støtte klassekammeraternes indlæring ved at gøre det lettere at genbesøge undervisningens indhold. Appen nåede dog kun at blive testet i en kort periode, før den blev forbudt på Handelsgymnasiet.
Forbuddet skyldes, at flere lærere følte sig utrygge ved, at undervisningen kunne blive optaget uden deres viden og samtykke.
Professor Jeppe Bundsgaard fra DPU ved Aarhus Universitet opstiller i Politiken en dystopi og en utopi for fremtidens undervisning med AI. Ifølge ham afhænger udviklingen af, om skoler og myndigheder selv tager styringen eller overlader den til internationale techgiganter.
I det dystopiske scenarie er AI integreret i alle skolens systemer, og hver elev har sin egen AI tutor. Undervisningen bliver stærkt individualiseret, men ifølge Jeppe Bundsgaard risikerer det at føre til en afdemokratisering af skolen, hvor techvirksomheder i praksis får indflydelse på, hvad eleverne lærer. Lærerens rolle reduceres til at sikre, at eleverne følger teknologiens anvisninger, og dermed svækkes elevernes kreative og kritiske kompetencer.
I det alternative scenarie har skoler og myndigheder taget ejerskab til teknologien. Her anvendes AI som et åbent og gennemsigtigt redskab, som lærere og elever bevidst kan vælge til og fra. Jeppe Bundsgaard peger på muligheden for open source løsninger udviklet i dansk regi og på vigtigheden af, at elever lærer at forholde sig kritisk til AI’s svar, herunder bias og fejl. Målet er, at eleverne udvikler dømmekraft og kan vurdere, hvornår AI er relevant, og hvornår menneskelig dialog er nødvendig.
Jeppe Klitgaard Stricker skriver på sin blog, at debatten om generativ AI i uddannelse ofte fokuserer på snyd og eksamener, mens en mere grundlæggende udfordring overses, nemlig den mentale belastning ved konstant at skulle verificere AI-genereret indhold. Generativ AI leverer en blanding af korrekte oplysninger og overbevisende fejl. Det kræver faglig dømmekraft at skelne mellem dem.
Tidligere var kvalitetssikringen i højere grad indlejret i uddannelsessystemet gennem peer review, fagligt kvalificerede undervisere og gennemarbejdede materialer. I dag forudsætter effektiv brug af generativ AI ekspertviden, som studerende endnu er ved at opbygge. Dermed flyttes ansvaret for kvalitetssikring fra institutionen til den enkelte studerende.
Konsekvensen er, at den mentale energi flyttes fra faglig fordybelse til kontrol og verifikation. Resultatet kan blive, at tid bruges på at kontrollere svar frem for at opbygge forståelse, samtidig med at sprogligt polerede AI-tekster skjuler faglige mangler.
Mikkel Aslak, pædagogisk konsulent ved VIA Center for Undervisningsmidler, rejser spørgsmålet om, hvad det betyder for tilliden mellem skole og hjem, hvis forældre ikke længere kan være sikre på, at beskeder på Aula er skrevet af et menneske. Han oplever, at mange lærere er begejstrede for at bruge chatbots i forældrekommunikationen, men peger på behovet for tydelige rammer og refleksion.
Han fremhæver, at AI rummer et reelt potentiale. Chatbots kan bidrage til at gøre beskeder klarere, mere høflige og sprogligt korrekte, især for lærere, der oplever skriftlig kommunikation som tidskrævende eller vanskelig. Samtidig advarer han mod både at forbyde og ukritisk at omfavne teknologien. Et ensidigt forbud kan føre til skjult og uhensigtsmæssig brug, mens ukritisk anvendelse kan skabe distance og udfordre oplevelsen af autenticitet i samarbejdet med forældrene.
Laurits Rasmussen, stifter og direktør for Miira, har skrevet et debatindlæg i Altinget, hvor han argumenterer for, at AI kan blive en reel løftestang i undervisningen, men kun hvis lærerne får styringen over teknologien.
Han er ærlig om, at udviklingen går hurtigt, og at mange lærere med god grund er skeptiske. Det kræver ressourcer at følge med. Og erfaringerne fra digitaliseringsbølgen i 2010'erne er ikke særlig opmuntrende: Teknologien endte i mange tilfælde med at begrænse lærernes didaktiske råderum og øge skærmforbruget. Den fejl må vi ikke gentage. AI skal kunne bruges til undervisning uden skærm og til at kvalificere arbejdet med skærm, ikke som en erstatning, men som et værktøj med et klart formål. Det kræver løsninger, der er udviklet specifikt til undervisningskonteksten, og adgang til den slags forudsætter et bedre marked.
Han peger derfor på behovet for konkurrence og fælles standarder. Klare krav fra staten og en delt model for datasikkerhed kan skabe et mere gennemsigtigt marked med flere løsninger at vælge imellem.
Helene Friis Ratner argumenterer for, at danske skoleledere bør udvikle retningslinjer for generativ AI med pædagogikken som udgangspunkt og ikke kun med fokus på GDPR og datasikkerhed. Ifølge hende rejser teknologien grundlæggende spørgsmål om, hvilken rolle den skal spille i undervisningen, og om hvordan elever klædes på til at leve og lære i en verden med generativ AI.
Hun advarer mod ukritisk at overtage techvirksomheders fortælling om læringsoptimering gennem personaliserede chatbotløsninger, da der er stærke kommercielle interesser på spil og risiko for øget teknologiafhængighed.
I et debatindlæg i A4 Medier argumenterer Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i Tekniq, for, at den nye EPX-uddannelse bør udvikles som en markant anderledes ungdomsuddannelse, hvor AI integreres fra første skoledag. Hun advarer mod at gøre EPX til et “gymnasium light” og mener, at diskussionen om struktur og økonomi risikerer at overskygge den pædagogiske nyskabelse, som er nødvendig.
Ifølge Tekniq er mange unge allerede fortrolige med AI i deres hverdag. Derfor bør teknologien ikke mødes med forbud og kontrol, men i stedet gøres til et naturligt arbejdsredskab i både undervisningen og ved eksamen. EPX skal være en praksisnær uddannelse, hvor elever arbejder med virkelige problemstillinger og cases fra arbejds- og hverdagslivet. AI skal ikke behandles som et teoretisk emne på afstand, men som et konkret værktøj til problemløsning.
I et debatindlæg i Skolemonitor rejser lektor emeritus Keld Nielsen fra Aarhus Universitet og docent Martin Sillasen fra VIA University College en grundlæggende bekymring: AI er ved at ændre betingelserne for, hvordan viden tilegnes og anvendes, men den brede offentlige samtale om konsekvenserne for uddannelsessystemet udebliver.
Udgangspunktet er en samtale med en udviklingschef i en større dansk virksomhed, som bruger AI som sparringspartner i komplekse tekniske opgaver. AI-værktøjerne bliver hurtigt bedre og kan allerede analysere, sammenfatte og foreslå løsninger på et højt niveau. Bekymringen retter sig dog mod fremtidens medarbejdere: Hvis unge vænner sig til, at AI leverer løsningerne, før de selv har opbygget en grundlæggende faglig forståelse, risikerer vi at få professionelle, som kan producere resultater uden at kunne vurdere dem kritisk.
Ifølge forfatterne er teknologiforståelse som selvstændigt element i skolen ikke tilstrækkelig. Udfordringen handler ikke kun om at lære at bruge værktøjerne, men om at gentænke fag, erkendelse og dannelse i en situation, hvor AI er frit tilgængelig og udvikler sig hurtigt. Spørgsmålet er derfor, hvor og hvordan elever udvikler evnen til at forstå, vurdere og tage ansvar for AI-genererede løsninger, hvis teknologien overtager en stigende del af selve problemløsningsarbejdet.
En reportage på CNN beskriver Alpha School, en amerikansk privatskolekæde, hvor elever fra børnehaveklasse til 12. klassetrin lærer kernestof via AI-baserede programmer i to timer dagligt. Her er der ingen traditionelle lærere, ingen lærebøger og ingen lektier. I stedet arbejder eleverne foran skærme med AI-tutorer, mens voksne “guides” motiverer og understøtter, men ikke underviser fagligt. Resten af skoledagen bruges på workshops om livsfærdigheder som økonomi, kommunikation og problemløsning.
Skolen markedsfører sig med, at eleverne lærer dobbelt så hurtigt som jævnaldrende, blandt andet målt ved nationale test. Undervisningen er individualiseret og datastyret, og elevernes præstationer måles dagligt. Nogle forældre fremhæver, at deres børn har oplevet hurtige faglige fremskridt og større motivation, blandt andet fordi undervisningen er tilpasset den enkelte og koblet til belønningssystemer.
Andre forældre fortæller dog om stress, præstationspres og et ensidigt fokus på målinger og mål. Enkelte har trukket deres børn ud af skolen og oplevet, at de fagligt er kommet bagud. Flere eksperter udtrykker bekymring for, om en stærkt individualiseret og skærmbaseret undervisning svækker sociale fællesskaber og samarbejdskompetencer.
I Gymnasieskolen beskriver Bodil-Marie Gade, gymnasielærer på Horsens Gymnasium & HF samt medlem af hovedbestyrelsen i GL og forkvinde for GL’s Uddannelsesudvalg, en studietur til Tallinn og det estiske initiativ AI Leap 2025.
Initiativet er statsligt forankret og giver fra 2025 omkring 20.000 gymnasieelever og tusindvis af lærere adgang til AI-baserede værktøjer. Samtidig tilbydes systematisk kompetenceudvikling, særligt målrettet lærerne, og projektet ledsages af forskning, der løbende vurderer effekten. En grundlæggende præmis er, at AI kun anvendes, hvis det dokumenterbart styrker elevernes læring.
Artiklen fremhæver, at den estiske tilgang er mindre polariseret end den danske debat. I stedet for enten at afvise AI eller ukritisk at integrere teknologien har Estland valgt en national og pragmatisk strategi med fælles mål og en tydelig politisk retning. Lærernes rolle er central. De skal have et kompetencemæssigt overskud, så de kan sætte rammerne for brugen af AI og vurdere, hvornår teknologien understøtter faglighed og pædagogik. Samtidig anerkendes det, at elever allerede anvender AI. Derfor fokuserer indsatsen på kritisk forståelse og didaktiske principper frem for forbud.
Samlet peger Bodil-Marie Gade på, at AI Leap ikke er en model, der ukritisk skal kopieres, men et eksempel på, hvordan en national og reguleret indsats kan skabe fælles retning, systematisk kompetenceudvikling og løbende evaluering af arbejdet med AI i gymnasiet.
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har evalueret tre forsøg med nye prøveformer i Afsætning A på hhx, Matematik F på eud og Matematik G på avu.
I Afsætning A på hhx kombineres en skriftlig og en mundtlig prøve i én samlet, gruppebaseret eksamen. Undervisere og elever vurderer overvejende, at formen fungerer godt, og at den mundtlige del giver mulighed for at demonstrere faglig forståelse på et højere niveau. Brugen af generativ AI opleves som et positivt element, og underviserne angiver, at den ikke vanskeliggør bedømmelsen. Tværtimod reducerer prøveformen stress og mindsker mistanken om snyd.
I Matematik F på eud er vurderingen mere blandet. Forsøget består af en skriftlig stedprøve uden hjælpemidler og en mundtlig produktprøve. Den mundtlige del får bred opbakning, mens holdningerne til den skriftlige prøve er delte.
I Matematik G på avu er vurderingen generelt positiv. Kombinationen af en skriftlig prøve og en mundtlig caseprøve opleves som en mere præcis afprøvning af kursisternes kompetencer, og der gives to separate karakterer.
På tværs af alle tre forsøg er karaktergennemsnittet steget med omkring ét point sammenlignet med de ordinære prøver året før. Evalueringen understreger dog, at det med det nuværende datagrundlag ikke er muligt at fastslå, hvad stigningen skyldes, og at forskellene derfor bør indgå som et opmærksomhedspunkt ved en eventuel permanentgørelse af prøveformerne.
Novo Nordisk Fonden har bevilliget over 6 millioner kroner til et nyt AI-projekt målrettet elektriker- og VVS-energiuddannelserne. Formålet er at udvikle undervisningsredskaber, der integrerer AI i den praksisnære undervisning og i oplæringen i virksomhederne. Projektet skal styrke sammenhængen mellem teori og praksis og sikre, at erhvervsuddannelserne følger den teknologiske udvikling.
Projektet løber over fem år og gennemføres i samarbejde med blandt andre Center for AI i Samfundet, CAISA, Aalborg Universitet og DPU ved Aarhus Universitet samt flere erhvervsskoler, herunder TEC, Mercantec, Herningsholm Erhvervsskole og Den Jyske Håndværkerskole.
TV Syd skriver, at flere danske folkeskoler er begyndt at bruge SkoleGPT, men at det har vakt bekymring hos både forældre og fagpersoner.
Blandt kritikerne er lektor og far til en elev i 5. klasse, Thorsten Westphal, som mener, at brugen af AI som SkoleGPT kan hæmme børns udvikling, især hvis den tages i brug for tidligt. Han efterlyser klare rammer og foreslår, at ældre elever først bør anvende teknologien i undervisningen.
Bekymringen deles af Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening, der peger på manglende national strategi og utilstrækkelig efteruddannelse af lærere. Hun understreger dog, at eleverne skal lære at forstå og bruge AI ansvarligt og kritisk som en del af deres digitale dannelse.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye anerkender behovet for politisk handling og har sat en undersøgelse i gang i samarbejde med Digitaliseringsministeriet.
Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere, da der pågår overenskomstforhandlinger.
Fra skoleåret 2026/27 deltager over 40 gymnasier i et forsøg med en revideret læreplan for informatik C. Forsøget har fokus på at styrke elevernes forståelse af centrale digitale teknologier og de tilhørende etiske overvejelser. Læreplanen omfatter emner som algoritmeforståelse, designprocesser, fejlfinding, maskinlæring samt brug af big data og AI i et samfundsmæssigt perspektiv.
Prøveformen i informatik C forbliver uændret i forsøgsperioden. De deltagende skoler skal deltage i vejledningsdage og bidrage til evalueringen af forsøget, som løber til og med skoleåret 2028/29.
Erfaringerne fra forsøget skal danne grundlag for en mulig justering af faget på længere sigt.
Thea Enevoldsen, forperson i Autisme Ungdom, beskriver i et debatindlæg, hvordan AI er blevet et vigtigt redskab i hendes hverdag som ung med autisme, ADHD og ordblindhed. Hun argumenterer for, at AI kan fungere som en døråbner til fællesskaber og styrke både selvstændighed og selvtillid hos unge med handicap, særligt når teknologien bruges rigtigt.
Thea fremhæver, at værktøjer som Copilot hjælper hende med at skrive tekster, rette sproglige fejl og forstå administrative dokumenter. Det betyder, at hun kan fokusere sin energi på det væsentlige, nemlig mennesker, fællesskaber og sit arbejde som forperson. Samtidig understreger hun, at AI ikke skal udviske hendes personlighed, men gøre hendes budskab tydeligt, så hun bliver forstået på egne præmisser.
AI skal rette mine kommaer og slåfejl, ikke ændre betydningen i mine sætninger. Jeg vil ikke poleres væk. Jeg vil bare forstås. AI skal gi’ mig frihed til at bruge min energi på det, jeg er sat i verden for: Mennesker, fællesskaber og forandring.
Hun opfordrer til, at AI i højere grad tænkes ind i støtteindsatser som et hjælpemiddel, der frigør tid til det menneskelige møde. Ifølge Thea er det afgørende, at teknologien ikke kun gør livet lettere, men også giver mulighed for at deltage som den, man er.
En ny podcast fra Datatilsynet sætter fokus på børn og unges møde med AI i deres digitale hverdag. Jurist Johan Daugaard og kommunikationskonsulent Hisar Sindi giver indblik i, hvordan AI indgår i sociale medier, spil og chatbots, og hvad det betyder for beskyttelsen af personoplysninger.
Podcasten giver også konkrete råd til forældre og undervisere om, hvordan man skaber gode digitale vaner og navigerer sikkert i en AI-præget onlineverden.
Gymnasielærer og lektor i tysk Mikael Busch udtrykker i et debatindlæg bekymring over, hvordan AI påvirker elevers læring. Han tager udgangspunkt i egne erfaringer og stiller spørgsmål ved, om eleverne reelt tilegner sig viden, når opgaver i stigende grad bliver løst med hjælp fra AI-værktøjer som ChatGPT.
Han advarer mod at betragte AI-brug som en egentlig kompetence, fordi det primært er de dygtigste elever, der forstår at bruge teknologien på en meningsfuld måde. For de fleste elever afhænger tilegnelse stadig af gentagelse, udenadslære og øvelse.
I fremmedsprogsundervisningen fremhæver han især behovet for at lære gloser og grammatik udenad. Her argumenterer han for, at udenadslære bør genindføres som en metode til reel tilegnelse, der kan styrke både personlighed og evnen til at lære.
I en kronik i Information kritiserer videnskabelig assistent Rikke Abraham Callesen, at Københavns Universitet har tilladt brug af generativ AI i skriftlige eksamensopgaver uden tilstrækkelig støtte, vejledning eller strategi. Hun oplever som underviser på antropologi, at de studerende i høj grad bruger AI, især ChatGPT, til at udforme problemformuleringer, forstå tekster og få sparring. Men det sker uden, at de er rustet til at forstå teknologien eller konsekvenserne af dens anvendelse.
Hun fremhæver, at universitetet har indført muligheden uden at sikre, at undervisere og censorer forstår teknologien eller er i stand til at vurdere dens brug. Resultatet er, at mange studerende føler sig usikre og overlades til selv at eksperimentere med AI som et nyt redskab, hvilket svækker deres mulighed for at opnå faglig forståelse og selvstændighed.
Rikke Abraham Callesen efterlyser både efteruddannelse af undervisere og obligatorisk undervisning i kritisk og konstruktiv brug af AI for studerende. Hun mener, at universitetet skylder både sine ansatte og studerende at tage ansvaret på sig i stedet for at lade udviklingen forløbe uden styring.
Den nyeste OECD Digital Education Outlook 2026 sætter fokus på, hvordan generativ AI kan gavne undervisning og læring, men kun hvis teknologien anvendes med et klart pædagogisk formål. Rapporten advarer direkte mod, at elever, der bruger generelle AI-værktøjer uden læringsformål, risikerer at blive afhængige af teknologien. Det kan føre til svækket engagement og manglende færdighedsudvikling.
Omvendt fremhæver rapporten, at når GenAI anvendes som en didaktisk integreret del af undervisningen, for eksempel i samarbejdsbaserede læringsmiljøer, kan det styrke færdigheder som kritisk tænkning, kreativitet og argumentation. Rapporten fremhæver især potentialet i intelligente tutoringsystemer (ITS), som kan skabe mere engagerende, adaptive og dialogbaserede læringsforløb.
For undervisere kan GenAI øge lærernes handlekraft ved især at støtte uerfarne lærere og forbedre deres undervisningseffektivitet. Værdien forstærkes yderligere, hvis lærere inddrages i design og udvikling af AI-værktøjer.
OECD anbefaler, at GenAI anvendes målrettet i undervisningen og ikke som en erstatning for menneskelige relationer eller kognitiv indsats. Regeringer og beslutningstagere opfordres til at investere i forskning i pædagogisk GenAI, skabe rammer for ansvarlig brug og sikre en infrastruktur, hvor alle elever og lærere har lige adgang til veldesignede løsninger.
I anledning af Den Internationale Uddannelsesdag har lederne af de nordiske lærerorganisationer udsendt en fælles erklæring, hvor de understreger, at AI kun må bruges som støtte i undervisningen, aldrig som erstatning for lærere. De påpeger, at beslutninger om AI i skolen skal træffes med inddragelse af lærerprofessionen og baseres på forskning og dokumenteret erfaring.
De advarer mod teknologiske beslutninger, der træffes uden lærernes medindflydelse, og mod brugen af AI til overvågning af elever og ansatte. Organisationerne kræver, at lærernes faglige autonomi respekteres og understøttes gennem efteruddannelse og tid til kompetenceudvikling.
Et centralt budskab er, at AI uden nationale strategier og ressourcer risikerer at øge uligheden mellem skoler og elever. Organisationerne opfordrer derfor de nordiske regeringer til at udvikle fælles strategier, som sikrer lærerprofessionens reelle indflydelse.
Rasmus Dall Sørensen Journalist
