Ny EVA-rapport: Ni ud af ti bruger AI. To tredjedele har snydt. Og vi underviser dem næsten ikke i det.
En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut tegner det hidtil mest detaljerede billede af gymnasieelevers AI-brug. Tallene er entydige, og de bør få konsekvenser.
Indholdsfortegnelse
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop udgivet rapporten Elevers brug af AI i gymnasiet, den mest omfattende undersøgelse til dato af, hvordan gymnasieelever faktisk bruger generativ AI. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.411 3.g-elever fra stx og hhx og dækker den første årgang, der har haft AI til rådighed i stort set hele deres gymnasietid.
Konklusionen er ikke til at misforstå. Gymnasiet befinder sig i et “udfordrende vadested”, hvor AI på den ene side er blevet en integreret del af elevernes skolehverdag, mens gymnasiet på den anden side er underlagt politiske rammer, der blev udviklet i en tid, hvor AI endnu ikke var en faktor. EVA kalder på handling i to spor: et politisk og et praktisk.
I denne artikel gennemgår vi de vigtigste fund.
AI er overalt
Omkring ni ud af ti elever bruger AI-værktøjer i deres skolearbejde. En tredjedel gør det dagligt. Kun 7 % bruger dem aldrig. Eleverne bruger dem især til at få forklaret begreber og fagligt indhold, til at opsummere lektietekster og til at besvare opgaver i gruppearbejde. Når det gælder afleveringer, er det mest udbredt at få idéer til indhold og struktur (55 %), at brainstorme over temaer (48 %) og at få feedback på en tekst, som eleven selv har skrevet (47 %). Det er dog også udbredt at lade AI skrive hele afsnit, som eleven efterfølgende redigerer.
Der er altså ikke længere nogen meningsfuld diskussion om, hvorvidt eleverne bruger AI. Det gør de. Den relevante diskussion handler om, hvordan de bruger AI.
Snyd er massivt udbredt
To tredjedele af eleverne angiver, at de mindst én gang i løbet af gymnasiet har brugt AI til at snyde i individuelle afleveringer. 16 % har gjort det ti gange eller mere. For gruppearbejde i undervisningen er tallet endnu højere: knap ni ud af ti har snydt i gruppearbejde.
Eleverne har også en klar opfattelse af, hvornår noget er snyd. I gennemsnit mener de, at man må kopiere knap en fjerdedel af en aflevering fra et AI-genereret udkast, før det betragtes som snyd. Samtidig ville lidt over 60 % acceptere at aflevere en opgave, hvor AI har skrevet dele af den, selv om de i gennemsnit først ville ændre 86 % af et AI-genereret udkast.
Rapporten anvender også et såkaldt listeeksperiment - en metode til at afdække følsomme emner, hvor respondenten ikke direkte skal indrømme adfærden. Eksperimentet bekræfter, at elevernes selvrapporterede snyd ikke er overdrevet, men snarere konservativt angivet. Med andre ord er det reelle tal formentlig højere.
Klassekammerater driver hinanden
Et af rapportens mest interessante fund handler om smitteeffekten. Gennem et surveyeksperiment, hvor eleverne tilfældigt blev inddelt i tre grupper og fik forskellige oplysninger om klassekammeraters AI-brug, viser rapporten, at kun 21 % af eleverne i nogen eller høj grad ville bruge AI til en aflevering, hvis ingen andre i klassen gjorde det. Tallet stiger til 40 %, når eleverne får at vide, at rigtig mange af deres klassekammerater bruger AI. Det er en stigning på 19 procentpoint, som alene skyldes opfattelsen af, hvad andre gør.
Knap halvdelen af eleverne (46 %) er i nogen eller høj grad bekymrede for, at klassekammeraternes AI-brug gør det sværere for dem at få gode karakterer. Omkring to tredjedele tror, at mere end halvdelen af deres klassekammerater har snydt med AI. En femtedel tror, at alle deres klassekammerater har gjort det. Kun 1 % tror, at ingen af deres klassekammerater har snydt.
EVA peger på, at der kan være tale om en flertalsmisforståelse. Eleverne overvurderer omfanget af deres klassekammeraters brug og føler sig dermed berettigede eller nødsagede til selv at bruge AI mere ukritisk. Det skaber en spiral, hvor forestillingen om, at “alle andre gør det”, bliver selvforstærkende.
AI forstærker uligheder
Rapporten måler også, i hvilken grad eleverne udliciterer opgaver til AI på bekostning af deres egen fordybelse og læring. Det viser sig, at drenge, elever fra hhx og elever med lave karakterer fra grundskolen scorer signifikant højere – også når der kontrolleres for herkomst og forældres uddannelsesniveau. Konkret scorer disse grupper mellem 0,5 og 0,7 point højere på rapportens indeks.
Det er et fund, der bør give anledning til eftertanke. De elever, der allerede har de svageste faglige forudsætninger, er dem, der i højest grad bruger AI på måder, som kan karakteriseres som problematiske. Som rapporten formulerer det, peger dette på en risiko for, at teknologien kan forstærke allerede eksisterende forskelle i forudsætningerne for læring.
Eleverne ved det godt selv
40 % af de elever, der bruger AI til skolearbejde, oplever, at det i nogen eller høj grad gør dem dovne. 31 % oplever, at de bliver afhængige af teknologien. Omkring en fjerdedel oplever, at de mister kreativitet (25 %) eller får sværere ved at fordybe sig i tekster (26 %). Piger er generelt mere bekymrede for de negative konsekvenser end drenge, hvilket kan være med til at forklare, at drenge bruger AI hyppigere og på mere problematiske måder.
Blandt de 7 % af eleverne, der slet ikke bruger AI, er det primært frygt, der driver fravalget. 71 % er bange for at blive taget i at snyde, 60 % angiver, at lærerne forbyder det, og 60 % er bekymrede for, at det går ud over deres læring. Over halvdelen af ikke-brugerne (57 %) er desuden bekymrede for, at de ville blive dovne, hvis de begyndte at bruge AI.
Eleverne er altså ikke naive. De mærker, at teknologien påvirker deres læring. Men de mangler redskaber til at håndtere det.
Vi underviser dem næsten ikke i AI
80 % af eleverne har modtaget undervisning om AI mindre end én gang om måneden i skoleåret 2024/25. Heraf har 30 % slet ikke modtaget undervisning om AI. To tredjedele (65 %) har aldrig haft et længere forløb om AI, såsom en temauge eller et projektforløb.
Samtidig ønsker to tredjedele af eleverne mere undervisning, end de får. 39 % ønsker undervisning mindst én gang om måneden, og 19 % mindst én gang om ugen. Kun 10 % ønsker slet ingen undervisning om AI. De humanistiske fag er de fag, hvor eleverne oftest oplever, at AI behandles i undervisningen (41 %). Samfundsfagene følger efter (30 %). STEM-fagene halter langt bagud med blot 12 %.
Der er et markant misforhold mellem elevernes brug af AI og den vejledning, de modtager.
Retningslinjer opleves uklart
Rapporten viser også, at elevernes oplevelse af gymnasiets retningslinjer for AI er delt. 39 % oplever i høj grad, at retningslinjerne er tydelige, mens 31 % oplever det modsatte. Knap en tredjedel placerer sig midt imellem.
Når vi samtidig ved, at smitteeffekten drives af usikkerhed og forestillinger om, hvad andre gør, er uklare retningslinjer ikke blot en administrativ udfordring, men en direkte drivkraft for problematisk brug.
Hvad kalder rapporten på?
EVA peger på behovet for handling i to spor.
Det politiske spor handler om behovet for centrale retningslinjer, der tager bestik af den nye virkelighed. Rapporten peger på behovet for overvejelser om, hvordan AI kan spille en rolle i de gymnasiale uddannelsers formål om almendannelse, viden og kompetencer. Teknologiens fremkomst rejser spørgsmål om faglige mål, arbejdsformer, prøveformer og bedømmelseskriterier i de enkelte fag.
Det praktiske spor handler om, at gymnasierne skal udvikle lokale retningslinjer, der ensarter opfattelsen af snyd og problematisk AI-brug blandt elever og lærere, modvirker flertalsmisforståelser og imødekommer elevernes ønske om mere undervisning. EVA peger specifikt på, at risikoen for ulighed kan adresseres ved at undervise i, hvordan teknologien kan anvendes på en kritisk og læringsunderstøttende måde i de enkelte fag.
Bolden ligger på skolerne
Det politiske spor tager tid. Det praktiske spor venter imidlertid ikke på Christiansborg. Rapportens fund er entydige. Eleverne bruger allerede AI massivt. Mange gør det på en problematisk måde, de svageste rammes hårdest, og to tredjedele af eleverne efterspørger selv mere undervisning, end de får. Tallene bør også give stof til eftertanke for dem, der har argumenteret for, at forbud og kontrolværktøjer er vejen frem.
Når den primære årsag til, at elever fravælger AI, er frygt for at blive opdaget, har vi skabt en kultur, hvor eleverne går under jorden med deres AI-brug i stedet for at blive kvalificeret til at bruge teknologien fornuftigt.
