Når læreren retter opgaverne, styrkes relationen og læringen
Hvad mister eleverne, hvis AI retter deres opgaver? En tidligere lærer peger på, at diagnostik og personlig feedback er nøglen til reel faglig udvikling.
Hvad mister eleverne, hvis AI retter deres opgaver? En tidligere lærer peger på, at diagnostik og personlig feedback er nøglen til reel faglig udvikling.
I det amerikanske magasin EdSurge fortæller Masheika Allgood, om sit arbejde som engelsklærer i 7. klasse på en skole i Florida. Hun brugte systematisk diagnostisk testning og målrettet feedback til at løfte alle elevers faglige niveau.
Ved at kortlægge elevernes reelle kompetencer fra årets start kunne hun planlægge undervisningen præcist og løbende justere den. Ifølge hende var det denne tætte kobling mellem vurdering og undervisning, der skabte faglig fremgang.
Artiklen sætter hendes praksis i kontrast til den stigende brug af AI til automatisk feedback og bedømmelse. Selvom AI kan effektivisere rettearbejdet, advarer hun mod at reducere vurdering til effektivitet. Feedback handler også om relationer, dømmekraft og ansvar.
Spørgsmålet er derfor, hvad der sker med læringen, hvis vurderingen i stigende grad overlades til AI.
