Mønstergenkendelse må ikke erstatte menneskelig dømmekraft

Professor Sine Nørholm Just fra ADD-projektet argumenterer for, at implementeringen af kunstig intelligens i sundhedssektoren bør opfattes som eksperimenter snarere end som standardløsninger. Selvom AI kan levere præcise diagnoser hurtigere og billigere end mennesker, mangler den evnen til at forklare resultaterne og skabe tillid.

Hendes centrale pointe er, at mennesker og maskiner er gode til forskellige ting. AI er gode til mønstergenkendelse og sandsynlighedsberegninger, mens mennesker kan italesætte tavs viden og forklare, hvorfor noget er tilfældet i en specifik situation.

Perspektivet er også relevant for uddannelsessektoren, hvor AI-værktøjer i stigende grad implementeres. Ligesom i sundhedsvæsenet er spørgsmålet ikke, om AI skal anvendes, men hvordan mennesker og maskiner kan samarbejde bedst muligt.

Mønstergenkendelse må ikke erstatte menneskelig dømmekraft | DigiTech

Den offentlige sundhedssektor er under pres. I takt med, at befolkningen bliver ældre og ældre, er der behov for mere og bedre behandling. Her melder algoritmiske værktøjer til diagnosticering og andre former for beslutningsstøtte sig som oplagte løsninger på et ellers uoverstigeligt problem. Hvis kunstig intelligens (KI) kan levere lige så gode resultater som menneskelige eksperter og gøre det både hurtigere og billigere, hvad venter vi så på? Et oplagt svar er, at vi venter på, at præmisserne faktisk er på plads – bevis for, at KI er både pålidelig og effektiv.

DigiTechSine Nørholm Just