Indholdsfortegnelse
Forskere fra Universitetet i Oslo og lærere i Asker Kommune undersøger i øjeblikket, hvordan elever faktisk lærer, når de bruger AI i undervisningen. Erfaringerne viser, at det kræver langt mere indsats fra både elever og lærere, end man tidligere havde troet. Mens nogle elever får god støtte til idéudvikling, sprogarbejde og korrektur, viser andre tegn på at springe de kognitive anstrengelser over – de læser ikke svarene grundigt igennem og stiller heller ikke opfølgende spørgsmål til systemet.
Projektet Læring i algoritmenes tidsalder viser, at forskellene i udbytte kan blive store. For de mest ressourcestærke elever kan AI fungere som en stærk sparringspartner, der løfter deres skriftlige niveau flere år frem i tiden. For andre kan det tværtimod betyde, at de lærer mindre, fordi de ikke selv træner sproglig forståelse, hukommelse eller problemløsning. Dermed kan AI både støtte og forstærke uligheden mellem eleverne.
En vigtig erfaring er, at AI skal designes og bruges på en måde, der stimulerer elevernes kognitive processer frem for blot at udføre arbejdet for dem. Det er afgørende, at lærerne hjælper eleverne med at skelne mellem at lære om teknologien og at lære med teknologien. Forskerne understreger også, at yngre elever ikke selv kan vurdere, om svarene fra AI er korrekte – her spiller lærernes støtte en central rolle.
Selvom udfordringerne er store, peger forskerne på, at AI kan blive et værdifuldt redskab i undervisningen, hvis det kobles tæt til faglig viden og anvendes bevidst. Erfaringerne fra Asker skal efter planen udbredes nationalt i Norge fra 2027, hvor de første didaktiske modeller forventes færdigudviklet.
Trine Nickelsen
