Flere studerende bortvises for snyd med AI på AU
Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for snyd med AI ved eksamener, og tallet kan stige yderligere.
•
1 min læsetid
Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for snyd med AI ved eksamener, og tallet kan stige yderligere.
Aarhus Universitet har bortvist ti studerende for at have brugt AI-værktøjer som ChatGPT til at snyde ved forårets eksamener. Antallet kan stige yderligere, da 60 sager stadig er under behandling. Til sammenligning blev blot fire studerende bortvist sidste år.
I alt blev der indberettet 97 sager om mistanke om eksamenssnyd. Størstedelen af dem handlede om ulovlig brug af generativ AI og plagiat. Af de 37 sager, der allerede er afsluttet, resulterede 32 i sanktioner, der spændte fra advarsler til bortvisninger.
