Estland: Chatbots skal stille spørgsmål - ikke give svar

Prosabladet skriver om, hvordan Estland har igangsat et nationalt uddannelsesprogram kaldet AI-springet. Formålet er at sikre, at AI bruges aktivt til læring og ikke blot til at give færdige svar til eleverne.

I øjeblikket bruger over 90 procent af de estiske gymnasieelever AI-chatbots i skolearbejdet, ofte til at få lavet opgaverne for sig. For at imødegå dette samarbejder Estland med virksomheder som OpenAI og lokale universiteter om at tilpasse sprogmodeller, så de guider eleverne gennem spørgsmål fremfor blot at levere færdige svar.

Programmet bygger på forskning blandt andet fra MIT, som viser, at brug af AI til opgaveskrivning kan mindske kognitiv forståelse og kritisk tænkning. Derfor er målet at undgå, at eleverne udvikler såkaldt kognitiv gæld, som kan hæmme deres læring på lang sigt.

Direktøren for AI-springet Ivo Visak peger på, at det nuværende karaktersystem kan motivere elever til at bruge genveje frem for at engagere sig i reel læring og understreger, at motivation er afgørende i AI’s tidsalder.

På estiske gymnasier skal chatbots stille spørgsmål, ikke give svar

Hvordan sikrer man bedst udbytte af AI i undervisningen? Estland har sat gang i et ”AI-spring”-uddannelsesprogram. Målet er at sikre, at AI-bliver brugt til læring, og ikke til at outsource svar og tænkning. Derfor har det baltiske land i samarbejde med virksomheder som OpenAI tilrettet sprogmodeller til undervisningsbrug, da målinger viser, at 90 procent af eleverne allerede benytter chatbots. Det sker for at komme på forkant på et tidspunkt, hvor AI-værktøjer bliver brugt og udrullet i stor stil på skoler i hele verden.

Prosabladet LogoNicolai Scharling