Uddannelsespolitik

Eksamen efter ChatGPT: Del 1 - Når snyd bliver for nemt

Hvordan skal vi bedømme elever i en digital virkelighed, hvor kunstig intelligens er blevet en integreret del af hverdagen – også under eksamen? Dette er første del af en artikelserie om et eksamenssystem under pres, og om hvorfor vi bør gentænke hele måden, hvorpå vi udprøver elever.

Per Størup Lauridsen

3 jun 2025 · 11 minut læses

Indholdsfortegnelse

Eksamen efter ChatGPT er en artikelserie i tre dele, hvor jeg undersøger, hvordan kunstig intelligens udfordrer vores eksamenssystem – og hvordan vi kan gentænke det, så prøverne fortsat giver mening og bevarer deres troværdighed.

Del 1 undersøger de skriftlige eksamener og de akutte problemer med snyd og mistillid.
Del 2 dykker ned i de mundtlige eksamener og stiller det grundlæggende spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi vil teste?
Del 3 afslutter serien med et blik på nordiske erfaringer og mulige løsninger for fremtidens danske eksamener.

Denne første artikel handler om de skriftlige eksamener, hvor AI og overvågningssoftware allerede lægger pres på både lærere og elever.

Debatten om AI og eksamen har for alvor taget fart. I de seneste måneder har flere medier sat fokus på den voksende mistillid til eksamenssystemet, og det med god grund. For bag overskrifterne gemmer sig en reel bekymring: Er vi ved at miste tilliden til, at eksamen faktisk måler det, den skal?

Weekendavisen beskrev for nylig, hvordan lærere føler sig magtesløse over for AI-snyd, hvor der er markant forskel på elevers daglige præstationer og deres eksamensresultater. Jeg mener, at det, vi står overfor, er en naturlig udvikling i den måde, vi i mange år har digitaliseret skolen på, og at vi nu står med udfordringer, fordi AI i dag kan skrive meget overbevisende.

I denne artikel dykker jeg ned i en forklaring på, hvorfor gymnasieeksamener er kommet under pres i mødet med generativ AI – både hvad angår kontrol, faglig vurdering og tilliden mellem elever og lærere.

Et eksamenssystem, der nægter virkeligheden

En del af udfordringen er, at elever i dag afleverer eksamensbesvarelser, der kunne være skrevet for ti år siden. Ikke fordi de mangler digitale færdigheder, men fordi vores eksamenssystem systematisk udelukker den teknologi, der præger deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv.

Mens lærere kæmper med mistanker om AI-snyd og overvågningssoftware, der ikke altid virker, står spørgsmålet tilbage: Tester vi overhovedet de kompetencer, som elever skal bruge i en digital fremtid præget af AI? Og kan vi overhovedet opretholde et eksamenssystem, der nægter at anerkende den digitale virkelighed, eleverne lever i?

Vores eksamenssystem har ikke fulgt med tiden. Det handler ikke kun om snyd, men om, at vi fortsat holder fast i forældede prøveformer i en digital virkelighed, som vi ikke længere har styr på. I mellemtiden ser vi en række forskellige lappeløsninger på det nuværende system.

Hvorfor eksamenssystemet halter

På mange skoler er vi gået væk fra at bruge dedikerede computerlokaler, fordi de var dyre at vedligeholde, og fordi alle elever alligevel medbragte deres egen bærbare computer i undervisningen, hvor de skrev noter. Dermed er der sket et skift i måden, vi bruger computere på, for computeren er ikke længere et tilvalg, men et grundvilkår for overhovedet at kunne deltage i undervisningen.

Når vi ikke har skolecomputere, er det også naturligt at kræve, at eleverne medbringer en bærbar computer til eksamen. Dette skift rummer både muligheder, men i høj grad også udfordringer i dagligdagen.

På den ene side taler mange om, at eleverne er blevet for afhængige af skærme. Det første, en elev gør i undervisningen, er at åbne computeren og tage noter. På den anden side giver det også muligheder for adaptive læringssystemer og anvendelse af interaktive læremidler i undervisningen. Vi har accepteret en hverdag, hvor eleverne arbejder digitalt med information, samarbejder i delte dokumenter, og hvor kunstig intelligens i stigende grad bliver integreret i dagligdagen.

Jeg vil ikke gå ind i debatten om skærme i skolen, men blot konstatere, at det både udfordrer undervisningen og udvider mulighederne. Jeg ser et paradoks i, at vi på den ene side bekymrer os om skærmafhængighed, mens vi forventer, at alt afleveres digitalt og rettes digitalt.

Samtidig har skolen effektiviseret mange af de manuelle arbejdsopgaver, der var forbundet med eksamen. For eksempel afleverer eleverne nu direkte i Netprøver, som samtidig scanner opgaverne for plagiat, og censor retter digitalt.

Skriftlige eksamener

En væsentlig udfordring er, at eleverne bruger deres egen computer – en “bring your own device”-tilgang. Dermed beder vi dem tage hele deres digitale privatliv med ind i eksamenssituationen, selvom de ikke må tilgå det. Eleverne har ofte ikke selv overblik over, hvilke programmer der er installeret på computeren, eller hvilke programmer det overhovedet er tilladt at bruge.

Til årets skriftlige eksamener har jeg været med til at gennemgå reglerne med eleverne. Her er der efterhånden så mange regler, retningslinjer og vejledninger, at det kan virke forvirrende. Nogle lærere forbyder automatisk stavekontrol eller synonymordbogen, mens andre tillader dem, fordi de tolker reglerne forskelligt. Reglerne er så komplekse, at selv lærere har svært ved at tolke dem ensartet på tværs af fag, hvilket efterlader både lærere og elever forvirrede.

I reglerne står der blandt andet et forbud mod “ChatGPT og andre former for generativ kunstig intelligens” til eksamen. Det giver måske mening, hvis vi stadig tænker på computeren som et neutralt værktøj. I praksis er den dog blevet en aktiv medspiller – også til eksamen. For eksempel kan en elev, der bruger Word, nemt få “hjælp” fra værktøjer som Grammarly eller Word Editor. Det skyldes ikke nødvendigvis forsøg på snyd. Mange af disse værktøjer er efterhånden standard for eleverne og kan være vanskelige at slå fra, både teknisk og i forhold til undervisningspraksis. I nogle tilfælde popper chatfunktioner op i uventede applikationer, for eksempel i Spotify. Selv platforme som Studienet findes i forskellige versioner, både med og uden eksamensfunktioner.

Fælles for mange af disse situationer er, at eleven ikke nødvendigvis snyder med vilje, men bruger de værktøjer, vi anvender i og uden for undervisningen. Den digitale virkelighed, vi placerer eksamenerne i, har sløret grænserne mellem tilladte hjælpemidler og uautoriseret støtte. Det gør det svært at lave entydige regler, som kan håndhæves konsekvent. Vi afholder prøver i et miljø, hvor grænserne konstant er i bevægelse.

EVA’s seneste rapport bekræfter denne udvikling: “Generativ AI gør det vanskeligere for lærere, eksaminatorer og censorer at vurdere elevernes selvstændige faglige niveau. Det er især svært at bedømme skriftlige produkter, eftersom AI kan generere hele eller dele af besvarelserne, så det er uklart, hvor meget eleven selv har bidraget med.” (Danmarks Evalueringsinstitut, 2025)

Når vi skal udprøve eleverne, insisterer vi imidlertid på at teste dem i en kunstig, analoglignende situation, som på ingen måde afspejler den virkelighed, de møder efter endt uddannelse.

Teknologi har sjældent kun én effekt, og netop derfor skal vi turde diskutere, hvilket eksamenssystem vi ønsker: Et system, der afspejler virkeligheden, eller et, der holder fast i fortiden – men uden at give slip på de grundlæggende faglige kompetencer, som stadig spiller en vigtig rolle.

ExamCookie som modsvar

Mange skoler har indkøbt ExamCookie som et værn mod kunstig intelligens. Det er dog en væsentlig udfordring, at ExamCookie ikke anvendes som standard på alle skoler.

Overvågningsværktøjer kan miste deres værdi, hvis man ikke gennemgår logfilerne efter en eksamen. Nogle skoler konstaterer blot, at systemet kører – uden at følge op. Andre stoler i for høj grad på de hits, værktøjet genererer, uden kritisk at vurdere, om de reelt giver mening.

Samtidig risikerer vi at stole på, at ingen snyder, blot fordi vi ikke finder noget i ExamCookie. Det er dog en falsk forhåbning, for efter noget tids brug viser det sig, at it-kyndige elever relativt nemt kan omgå programmet – selvom det indebærer en risiko for at blive opdaget. Selvom ExamCookie ikke er en holdbar løsning på lang sigt, er det måske det bedste midlertidige værn, vi har, forudsat at vi bruger det kritisk og ikke som en falsk forsikring mod snyd. Den største risiko er måske, at ExamCookie skaber en falsk tryghed, hvilket svækker lysten til at tænke i mere holdbare løsninger.

Danske Gymnasiers medlemsundersøgelse fra februar 2025 viste, at 57 % af rektorerne vurderer, at de nuværende værktøjer til at imødegå snyd ikke er tilstrækkelige. Samtidig vurderer rektorerne, at halvdelen af lærerne ikke har de nødvendige AI-færdigheder til at håndtere disse situationer kompetent.

Vi ser også ind i en fremtid, hvor computerne i stigende grad bliver beriget med AI-funktioner. Apple er eksempelvis i gang med at lancere deres Apple Intelligence, og Microsofts næste version af Windows vil inkludere Copilot+ PC med den nye funktion Recall. Et særligt udfordrende element ved Recall er, at systemet automatisk tager løbende snapshots af alt, hvad der vises på skærmen, og gemmer det lokalt, så AI’en kan give kontekstbaserede forslag.

Samtidig kræver det ikke nødvendigvis internetforbindelse at køre sprogmodeller. Det gør det vanskeligt at opdage, om en elev har omdøbt et program for at omgå systemer som ExamCookie. Alt dette rejser vigtige spørgsmål om privatliv, datasikkerhed og eksamensafvikling. Hvis det er kunstig intelligens, man vil forsøge at lukke ned for, bliver det praktisk talt umuligt i en fremtid, hvor computeren i sig selv er en AI-drevet enhed.

Når mistanke ikke er nok

Jeg har talt med flere lærere og censorer, som i de senere år har delt oplevelser med velbegrundet mistanke om, at en eksamensbesvarelse helt eller delvist var genereret af kunstig intelligens. Alligevel ender sagerne ofte uden konsekvenser, fordi det ikke er muligt at dokumentere brugen af AI på samme måde som traditionelt plagiat.

Det rejser en grundlæggende udfordring for eksamenssystemet. Hvad stiller man op, når fagligt erfarne lærere vurderer, at en besvarelse indeholder AI-genererede afsnit, især når der ikke findes tekniske beviser? I nogle tilfælde vælger skoler at afslutte sager hurtigt, ikke mindst fordi længerevarende undersøgelser er ressourcekrævende, men måske også fordi det økonomiske incitament i taxametersystemet ikke belønner, at elever dumper.

Om det skyldes økonomi, eller at der generelt kræves stærke beviser for at dumpe en elev, kan jeg ikke sige. Grundlæggende ser jeg en stor udfordring i den måde, økonomi og formodninger bliver sammenblandet på i vores tilgang til eksamen.

Hvordan skal fremtidens eksamen se ud?

Udfordringerne med skriftlige eksamener viser tydeligt, hvordan vores nuværende eksamenssystem har svært ved at følge med den teknologiske udvikling. Vi forsøger at kontrollere det ukontrollerbare med værktøjer som ExamCookie, samtidig med at elevernes computere i stigende grad fungerer som rene AI-maskiner.

Vi må spørge os selv, hvad vi egentlig vil teste med eksamen: kun hukommelse og formidlingsevne – eller også evnen til kritisk brug af de digitale værktøjer, der præger elevernes fremtidige arbejdsliv? Som Tricia Bertram Gallant og David R. Rettinger påpeger i bogen The Opposite of Cheating, bør vi i stedet for at forbyde AI-værktøjer redesigne vores eksamener, så de engagerer eleverne autentisk med de værktøjer, de faktisk har adgang til.

Behovet for handling er akut. Som Anders Frikke, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, understreger: “Vi skal handle hurtigere, end vi normalt har lyst til, når det handler om en eksamensreform, men vi kan ikke vente tre til fire år fra nu.” Alternativet er et såkaldt “testhelvede” med øget kontrol, der skader lærer-elevrelationen uden at løse de grundlæggende problemer.

Men det stopper ikke ved de skriftlige prøver. I næste del ser jeg nærmere på, hvordan de mundtlige eksamener også står over for lige så store udfordringer. Samtidig begynder vi at se nye digitale enheder, der kun vil gøre kontrollen endnu vanskeligere.

Jeg ser dog muligheder for at fremtidssikre prøverne, hvis vi fortsat ønsker at inddrage elevernes egen computer. Uanset hvilken retning vi vælger, haster det med at nytænke eksamen i lyset af den teknologiske udvikling.

I næste del undersøger jeg de mundtlige eksamener, som på mange måder står over for lige så store udfordringer.

I tredje og sidste del ser jeg på, hvordan vores nabolande allerede arbejder med mulige løsninger.