DA med overdrevne løfter om generativ AI i uddannelse

Efter at have læst Dansk Arbejdsgiverforenings rapport om potentialet for generativ AI i den offentlige sektor med fokus på uddannelsesområdet, er der nogle udfordringer, vi bliver nødt til at adressere.

Rapporten, udarbejdet af Boston Consulting Group, estimerer, at op mod 9.000 lærerstillinger – svarende til næsten hver fjerde lærer – potentielt kan spares i 2040 ved effektiv brug af generativ AI.

Rapporten fremhæver fem hovedområder, hvor AI kan understøtte lærerens arbejde:

Forberedelse af undervisningsmateriale
Skabelse af interaktive læringsmiljøer
Hurtig evaluering af opgaver
Identifikation af snyd
Effektivisering af dokumentationsarbejde

Danmarks Lærerforening (DLF) forholder sig dog skeptisk over for rapportens konklusioner. Regitze Flannov fra DLF’s undervisningsudvalg påpeger, at erfaringer fra coronatiden har vist vigtigheden af fysiske fællesskaber, relationer og nærvær i undervisningen – elementer, som AI ikke kan erstatte. DLF ser dog potentiale i AI som et hjælpeværktøj, der kan frigøre tid, så flere lærere kan være til stede i klasserne.

DA opfordrer politikerne til at tage aktiv stilling til implementeringen af AI i den offentlige sektor, herunder folkeskolen. De anbefaler, at krav om AI-implementering indarbejdes i de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner samt i finansloven. Samtidig understreger DA vigtigheden af at involvere lærerne i denne omstillingsproces for at sikre, at teknologien bidrager til at skabe bedre arbejdspladser med fokus på kerneopgaven og øget arbejdsglæde.

Udfordringer ved rapporten

Grundlæggende mener jeg, at rapporten bygger på tvivlsomme kilder og udtrykker et overdrevent optimistisk syn på generativ AI’s rolle i undervisningen. Dette gælder især i forhold til antagelsen om, at op mod 9.000 lærerstillinger kan spares, hvilket virker urealistisk uden en grundig analyse af de pædagogiske konsekvenser. Rapportens konklusioner risikerer at overse vigtige faktorer som elevernes behov for menneskelig interaktion og de nuværende teknologiers begrænsninger.

Herunder er mine kritikpunkter til rapporten og dens konklusioner:

Rapporten nævner ikke omkostningerne ved at implementere og drive disse AI-løsninger, som angiveligt skal erstatte underviserne. Det vil være nærmest umuligt at indfase AI-teknologier i så stor skala, som der lægges op til. Samtidig viser erfaringer, at digitaliseringsprojekter i det offentlige ofte bliver dyrere og mere komplicerede end først antaget (se kilder).
Der antages, at man kan effektivisere forberedelse af undervisningsmateriale, evaluering og dokumentation markant, men det er uklart, hvordan man er nået frem til disse tal. Mange af disse opgaver kræver menneskelig dømmekraft, empati, kreativitet og situationsfornemmelse. Jeg mener, at rapporten undervurderer og nedgør en hel professions faglighed.
Rapportens datagrundlag baserer sig primært på danske og internationale tidsstudier af arbejdsopgaver, suppleret med andre mere eller mindre løsrevne kilder. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om dette grundlag er robust nok til at drage så vidtrækkende konklusioner om potentialet for reducering i antallet af undervisere.
Rapporten adresserer heller ikke de nye etiske dilemmaer og risici, som omfattende anvendelse af generativ AI kan medføre. Hvad med fejl og bias i AI-systemer, som kan få store konsekvenser for eleverne? Hvis en AI-model til evaluering af elevernes præstationer er biased, kan det medføre systematisk diskrimination af bestemte grupper. Hvad med risikoen for overvågning og tab af privatliv? Hvordan sikrer vi gennemsigtighed og ansvarlighed ved anvendelsen? Hvad med efteruddannelse af underviserne?
Sidst, men ikke mindst forholder rapporten sig ikke til, hvad produktivitetsgevinsterne ved generativ AI i givet fald skal bruges til. Handler det blot om at skære ned i den offentlige sektor, eller om at frigøre ressourcer til at forbedre kvaliteten af undervisningen? Det er en politisk diskussion, der er helt fraværende i rapporten.

Samlet set er jeg bekymret for, at rapporten lover mere, end den generative AI-teknologi realistisk vil kunne opfylde i undervisningssektoren inden for en overskuelig fremtid. Kunstig intelligens kan på sigt understøtte visse afgrænsede opgaver, men hovedfokus bør være at bruge eventuelle frigjorte ressourcer på at styrke det, som kun mennesker kan - nærvær, relationer, differentieret personlig feedback mv.

Vi bør forholde os langt mere kritisk og nuanceret til både muligheder og udfordringer ved generativ AI, end det er tilfældet i rapporten fra Dansk Arbejdsgivere. En mere gennemsigtig, balanceret og forskningsbaseret tilgang til potentialerne er nødvendig, før vi drager forhastede konklusioner, der kan have vidtrækkende konsekvenser for en hel sektor.