Matomo

DA med overdrevne løfter om generativ AI i uddannelse

· 5 min read
DA med overdrevne løfter om generativ AI i uddannelse

Efter at have læst Dansk Arbejdsgiverforenings rapport om potentialet for generativ AI i den offentlige sektor med fokus på uddannelsesområdet, er der nogle udfordringer, vi bliver nødt til at adressere.

Rapporten, udarbejdet af Boston Consulting Group, estimerer, at op mod 9.000 lærerstillinger – svarende til næsten hver fjerde lærer – potentielt kan spares i 2040 ved effektiv brug af generativ AI.

Rapporten fremhæver fem hovedområder, hvor AI kan understøtte lærerens arbejde:

  1. Forberedelse af undervisningsmateriale
  2. Skabelse af interaktive læringsmiljøer
  3. Hurtig evaluering af opgaver
  4. Identifikation af snyd
  5. Effektivisering af dokumentationsarbejde

Danmarks Lærerforening (DLF) forholder sig dog skeptisk over for rapportens konklusioner. Regitze Flannov fra DLF’s undervisningsudvalg påpeger, at erfaringer fra coronatiden har vist vigtigheden af fysiske fællesskaber, relationer og nærvær i undervisningen – elementer, som AI ikke kan erstatte. DLF ser dog potentiale i AI som et hjælpeværktøj, der kan frigøre tid, så flere lærere kan være til stede i klasserne.

DA opfordrer politikerne til at tage aktiv stilling til implementeringen af AI i den offentlige sektor, herunder folkeskolen. De anbefaler, at krav om AI-implementering indarbejdes i de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner samt i finansloven. Samtidig understreger DA vigtigheden af at involvere lærerne i denne omstillingsproces for at sikre, at teknologien bidrager til at skabe bedre arbejdspladser med fokus på kerneopgaven og øget arbejdsglæde.

Udfordringer ved rapporten

Grundlæggende mener jeg, at rapporten bygger på tvivlsomme kilder og udtrykker et overdrevent optimistisk syn på generativ AI’s rolle i undervisningen. Dette gælder især i forhold til antagelsen om, at op mod 9.000 lærerstillinger kan spares, hvilket virker urealistisk uden en grundig analyse af de pædagogiske konsekvenser. Rapportens konklusioner risikerer at overse vigtige faktorer som elevernes behov for menneskelig interaktion og de nuværende teknologiers begrænsninger.

Herunder er mine kritikpunkter til rapporten og dens konklusioner:

  1. Rapporten nævner ikke omkostningerne ved at implementere og drive disse AI-løsninger, som angiveligt skal erstatte underviserne. Det vil være nærmest umuligt at indfase AI-teknologier i så stor skala, som der lægges op til. Samtidig viser erfaringer, at digitaliseringsprojekter i det offentlige ofte bliver dyrere og mere komplicerede end først antaget (se kilder).
  2. Der antages, at man kan effektivisere forberedelse af undervisningsmateriale, evaluering og dokumentation markant, men det er uklart, hvordan man er nået frem til disse tal. Mange af disse opgaver kræver menneskelig dømmekraft, empati, kreativitet og situationsfornemmelse. Jeg mener, at rapporten undervurderer og nedgør en hel professions faglighed.
  3. Rapportens datagrundlag baserer sig primært på danske og internationale tidsstudier af arbejdsopgaver, suppleret med andre mere eller mindre løsrevne kilder. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om dette grundlag er robust nok til at drage så vidtrækkende konklusioner om potentialet for reducering i antallet af undervisere.
  4. Rapporten adresserer heller ikke de nye etiske dilemmaer og risici, som omfattende anvendelse af generativ AI kan medføre. Hvad med fejl og bias i AI-systemer, som kan få store konsekvenser for eleverne? Hvis en AI-model til evaluering af elevernes præstationer er biased, kan det medføre systematisk diskrimination af bestemte grupper. Hvad med risikoen for overvågning og tab af privatliv? Hvordan sikrer vi gennemsigtighed og ansvarlighed ved anvendelsen? Hvad med efteruddannelse af underviserne?
  5. Sidst, men ikke mindst forholder rapporten sig ikke til, hvad produktivitetsgevinsterne ved generativ AI i givet fald skal bruges til. Handler det blot om at skære ned i den offentlige sektor, eller om at frigøre ressourcer til at forbedre kvaliteten af undervisningen? Det er en politisk diskussion, der er helt fraværende i rapporten.

Samlet set er jeg bekymret for, at rapporten lover mere, end den generative AI-teknologi realistisk vil kunne opfylde i undervisningssektoren inden for en overskuelig fremtid. Kunstig intelligens kan på sigt understøtte visse afgrænsede opgaver, men hovedfokus bør være at bruge eventuelle frigjorte ressourcer på at styrke det, som kun mennesker kan - nærvær, relationer, differentieret personlig feedback mv.

Vi bør forholde os langt mere kritisk og nuanceret til både muligheder og udfordringer ved generativ AI, end det er tilfældet i rapporten fra Dansk Arbejdsgivere. En mere gennemsigtig, balanceret og forskningsbaseret tilgang til potentialerne er nødvendig, før vi drager forhastede konklusioner, der kan have vidtrækkende konsekvenser for en hel sektor.

Kilder

DA: Med kunstig intelligens kan vi undvære næsten hver fjerde lærer i 2040
AI vil kunne frigive 9.000 lærerstillinger om 16 år, vurderer Dansk Arbejdsgiverforening. Nej, kunstig intelligens kan ikke erstatte lærere, men det kan måske frigive tid til at være flere lærere i undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
DA: AI kan frigøre 6.000 medarbejdere årligt i den offentlige sektor
Kunstig intelligens (AI) og dens indvirkning på det danske arbejdsmarked er til heftig debat i denne tid og i den forbindelse har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bestilt en rapport fra Boston Consulting Group (BCG), der ser på mulighederne i forbindelse med generativ AI (GenAI) i den offentlige sektor frem mod 2040.
Generativ AI medfører store muligheder, men også udfordringer
På ganske kort tid har kunstig intelligens (AI) – herunder med fremvæksten af generativ AI - indtaget agendaen hos de danske topledere.
Offentlige IT-projekter: En dyr affære med mange skuffelser
Læserdebat af: Poul Rand, lokalformand for Liberal Alliance i Fredericia
Fem initiativer skal fikse de store offentlige it-projekter - IT-Branchen
Det skal være slut med store problemfyldte it-projekter i staten. Fem initiativer fra regeringen skal sikre, at fremtidige projekter kommer sikkert i havn.
Slut med offentlige IT-fiaskoer? Nyt værktøj skal gøre digitalisering billigere og mere fleksibel
PROFESSOR: Ny metode til udvikling af offentlige IT-systemer gør det nemmere at digitalisere komplekse arbejdsgange og samtidig bevare fleksibiliteten, når virkeligheden ændrer sig. Dermed ville vi kunne forhindre de mange IT-fiaskoer, der har kostet Danmark millarder de seneste år.

https://digst.dk/media/16769/analyse-af-barrierer-1.pdf