Bøger

Bogen tager afsæt i konkrete erfaringer fra skoler og kommuner, der allerede arbejder med AI-strategier, og viser, hvordan arbejdet med AI handler om langt mere end teknologi.

Bogen giver dig:

• Praksisfortællinger fra skoler og kommuner, der arbejder strategisk med AI.
• Sprog og overblik til at tale om governance, skygge-AI, faglighed, vurdering og ansvar.
• Refleksionsspørgsmål, ideer til workshops og konkrete procesgreb, der kan bruges direkte i ledelsesgrupper, fagteams og pædagogiske udviklingsforløb.

Bogen placerer AI dér, hvor presset mærkes: i lærerens forberedelse før, under og efter undervisningen. Den leverer konkrete greb til idéudvikling, strukturering, differentiering og feedback, suppleret med prompts og trin-for-trin-guides.

Styrken er den nøgterne ramme. AI fremstilles ikke som en erstatning for lærerens faglighed, men som et værktøj, der skaber overblik og kvalificerer de didaktiske valg.

Christiane Vejløs Pinlige onkler (Politikens Forlag, 2026) er en bog, der fortjener opmærksomhed. Den kredser om et spørgsmål, der er værd at stille netop nu: Hvad sker der med os, når vi i stigende grad takker ja til kunstig intelligens og giver slip på opgaver og erfaringer, der hidtil har været tæt knyttet til det at være menneske?

Bogens omdrejningspunkt er det, vi risikerer at miste i jagten på effektivitet og optimering: tvivlen, kedsomheden, friktionen, fejlene og det uperfekte. Det vil sige alt det, der ikke nødvendigvis er målbart eller nyttigt, men som måske netop er det, der adskiller os fra maskinerne. Titlen henviser til familiefestens vellidte, men lejlighedsvis pinlige onkel: Er vi villige til at erstatte ham med en mekanisk toastmaster, fordi vi har tilladt en fremtid uden plads til platte vittigheder og spontane fejltrin?

AI i historie – praksis og øvelser er skrevet af Lars Due Arnov, der til daglig underviser på Gribskov Gymnasium, og Esben Bækkelund Jensen, der arbejder som folkeskolelærer. Begge forfattere er tilknyttet Center for Undervisningsmidler (CFU), og med bogen henvender de sig til historielærere, der ønsker at forstå AI som både fagligt fænomen og didaktisk redskab.

Bogen tager udgangspunkt i, at eleverne allerede bruger generativ AI i deres hverdag, men ofte uden en klar bevidsthed om, hvad teknologien kan og ikke kan. Forfatterne argumenterer for, at netop historiefaget, med sin tradition for kildekritik, er et oplagt sted at arbejde med AI. Indholdet kredser derfor både om en kritisk tilgang til teknologien og om brugen af AI i arbejdet med historiebrug og historiebevidsthed.

Udgangspunktet er mødet mellem filosofi og AI. Gennem ti kapitler undersøger Thomas Telving, hvordan filosofiske perspektiver kan bruges til at forstå de store spørgsmål, AI rejser om bevidsthed, ansvar, moral, teknologi og menneskets rolle i fremtiden.

Thomas Telving tager afsæt i provokerende påstande og viser, hvordan både klassisk og moderne filosofi kan kaste lys over aktuelle diskussioner om AI. Teksten kredser om temaer som, hvorvidt AI kan have bevidsthed, om maskiner kan stilles til ansvar, og hvordan teknologien påvirker vores opmærksomhed, tænkning og måde at være menneske på. Samtidig lægges der op til refleksion over, hvordan filosofi kan hjælpe os til at forholde os mere kritisk og nuanceret til en teknologisk udvikling, der går hurtigt.

I bogen AI på arbejde skriver forfatterne om, hvordan generativ AI kan bruges som en praktisk og ansvarlig samarbejdspartner i hverdagen. Bogen viser, hvordan AI kan gøre arbejdet hurtigere og mere effektivt, men understreger samtidig, at det kræver forståelse for teknologiens begrænsninger og et ansvarligt blik på kvalitet, data og professionelle værdier.

Bogen kombinerer konkrete eksempler, guider og forskning og giver læseren redskaber til at skrive bedre prompts, undgå typiske fejl og vurdere, hvornår AI egner sig bedst til aflastning, sparring eller samarbejde. Den henvender sig både til begyndere og ledere og anlægger et tydeligt dansk perspektiv på, hvad AI betyder i praksis på arbejdspladsen her og nu.

Kvalitative undersøgelser med AI giver en kort og praksisnær introduktion til, hvordan generativ AI kan bruges i kvalitative undersøgelser. Hovedpointen er, at AI ikke skal levere færdige svar, men fungere som et redskab, der kan støtte refleksion, åbne nye perspektiver og kvalificere analysearbejdet uden at svække den metodiske tilgang.

Bogen viser med konkrete eksempler, forklaringer og illustrationer, hvordan AI kan indgå i forskellige faser af kvalitative projekter, og peger samtidig på vigtige overvejelser, både når man gennemfører egne undersøgelser og vurderer andres. Formatet er kort og tilgængeligt og henvender sig til læsere, som ønsker et hurtigt og anvendeligt udgangspunkt for at eksperimentere med AI i kvalitative analyser.

AI i kulturfagene har som omdrejningspunkt, hvordan AI kan bruges meningsfuldt i fagene historie, samfundsfag og kristendomskundskab i grundskolen. Hæftet viser, hvordan AI kan indgå som redskab og sparringspartner i undervisningen, samtidig med at eleverne arbejder med centrale faglige spørgsmål om kildekritik, bias, vinkling, autenticitet og troværdighed.

Samtidig sættes der fokus på, hvordan AI kan åbne for refleksion over etiske dilemmaer, magt, repræsentation og alternative historiske scenarier. Hæftet kobler dermed brugen af AI tæt sammen med kulturfagenes kerne og giver lærerne konkrete måder at arbejde undersøgende og fagligt med teknologien på i undervisningen.

Bogen henvender sig til undervisere, der gerne vil arbejde mere aktivt med AI, men som savner et trygt sted at begynde. Den beskriver, hvordan generativ AI kan anvendes i undervisningen på en måde, der både er kritisk, kreativ og didaktisk ansvarlig. Udgangspunktet er, at mange undervisere er nysgerrige på teknologien, men samtidig usikre på, hvordan den konkret kan bruges i praksis.

Indholdet er bygget op omkring 40 praksisnære aktiviteter, der viser, hvordan AI kan inddrages før, under og efter undervisningen på tværs af fagområder. Bogen lægger vægt på, at AI ikke kun kan bruges som støtte til læring og evaluering, men også som en anledning til at udvikle de studerendes teknologiforståelse. Samtidig får læseren en grundlæggende indsigt i, hvordan teknologien fungerer, og hvilke etiske og faglige udfordringer der følger med brugen af AI.

AI i skolen beskriver, hvordan AI og sprogmodeller som ChatGPT både udfordrer traditionelle undervisningsformer og skaber nye muligheder i skolen. Pointen er, at teknologien ikke kun ændrer måden, eleverne arbejder på, men også stiller nye krav til lærernes didaktiske valg, elevernes kritiske sans og skolens samlede tilgang til undervisning. Samtidig fremhæves AI som et redskab, der kan styrke læring, differentiering og kreativitet, når det bruges bevidst og ansvarligt.

I dette nummer af Ledelse i Morgen sættes der fokus på kunstig intelligens som en ledelsesopgave. Artiklerne belyser, hvordan ledelsen kan arbejde strategisk, etisk og praksisnært med teknologien – både i sin egen ledelsespraksis og i understøttelsen af medarbejdernes arbejde.

I bogen Gunstig intelligens af Carsten Lund Pedersen og Thomas Ritter får læseren en praktisk og forretningsorienteret guide til at navigere i kunstig intelligens. Bogen adresserer kløften mellem de ofte abstrakte forventninger til AI og den konkrete, realiserbare værdi, som en organisation kan opnå.

Kernen i bogen er introduktionen af den såkaldte G.U.N.S.T.I.G.-logik. Det er en struktureret procesmodel, der skal sikre, at implementeringen af AI-projekter bliver velovervejet og skaber reel værdi.

Den henvender sig især til ledere, IT-specialister og konsulenter, men også til alle andre, der arbejder med at omsætte potentialet i kunstig intelligens til praktisk organisations- og forretningsudvikling.

Christiane Vejlø sætter i denne bog fokus på, hvordan både optimisme og bekymring præger vores forhold til ny teknologi. Vi bliver nysgerrige og optimistiske, når AI klarer de besværlige og kedelige arbejdsopgaver for os. Men udsigten til, at AI overtager job og overflødiggør os, skaber bekymring og frygt. Begge reaktioner er ifølge Christiane Vejlø helt berettigede.

En guide til effektivt studiearbejde og trivsel på universiteter og videregående uddannelse.

Bogen er først og fremmest tænkt som et opslagsværk til studerende på universitet og videregående uddannelser. Den er bygget op af mange korte kapitler, tjeklister og øvelser, som gør det nemt at dykke ned i netop det emne, man har brug for – om det er studieteknik, kritisk brug af AI eller etiske overvejelser.

Vurdering: Den fungerer bedst som en praktisk håndbog, man kan vende tilbage til undervejs i sit studie, snarere end som en bog man læser fra ende til anden. For studerende giver den en masse konkrete greb til at bruge AI klogt i hverdagen, mens undervisere især kan bruge den til at forstå, hvordan deres studerende møder teknologien.

Ida Ebbensgaards Ægte - En lille bog om kunstig intelligens fører læseren gennem AI’s komplekse landskab med en rolig og nuanceret tilgang.

Bogen udforsker fire centrale temaer:

• Deepfakes som en demokratisk tillidsudfordring - med fokus på, hvordan falske videoer kan underminere offentlig tillid.
• Generativ AI's muligheder og faldgruber.
• Tillidsrelationer i et digitalt samfund.
• Menneskets uerstattelige rolle i en AI-verden - hvor Ebbensgaard pointerer, at "jo mere maskine, jo mere menneske", og at empati, kritisk tænkning og autenticitet bliver stadigt vigtigere.

Ida Ebbensgaard indtager en position præget af kritisk optimisme. AI opfattes ikke som en trussel mod mennesket, men som en potentiel forstærker af menneskeligt potentiale. Samtidig advarer hun tydeligt mod problemer som bias, hallucinationer og manglende transparens.

Anmeldere fremhæver bogen som en fremragende introduktion til AI og samfundets etiske udfordringer. Ugeskrift for Læger kalder den en fremragende introduktion for læsere uden teknisk baggrund. Kulturkapellet fremhæver tillid som en form for kritisk infrastruktur i bogens sammenhæng.

Samlet set er Ægte en velskrevet og vedkommende bog for alle med interesse i AI set i et samfundsperspektiv.

Anders Bæk har med “AI Epoken: Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden” skabt en lettilgængelig indgang til forståelsen af, hvordan teknologien vil transformere vores samfund. Bogen fungerer som en udmærket introduktion for læsere, der ønsker at forstå AI’s potentielle påvirkning på områder som uddannelse, arbejdsmarked og hverdagsliv – uden at det kræver dybere teknisk viden på forhånd.

Anders Bæk, der er civilingeniør og anerkendt AI-ekspert, gennemgår i bogen både AI’s historiske rødder og de fremtidige muligheder. Han behandler både de positive og de negative aspekter af teknologien og diskuterer centrale spørgsmål som AGI (Artificial General Intelligence) samt fremtidens arbejdsmarked. Bogens afsnit om undervisningssektoren er dog hurtigt læst og bærer præg af, at forfatteren ikke har sin daglige gang i den pædagogiske og didaktiske verden. Her tillægger han AI alt for stor betydning og mister dermed de læsere, der havde håbet på mere konkrete bud på AI i undervisningen.

Bogen er velskrevet og informativ, men man mærker også, at Anders Bæk på visse områder udviser stor entusiasme for teknologien. Dette kan til tider give indtryk af en lidt for optimistisk tilgang til AI’s løsningspotentiale, hvor kompleksiteten i implementeringen ikke altid får den dybde, den fortjener. For læsere inden for uddannelses- og AI-feltet kan dette være værd at have in mente.

AI Epoken er dog en udmærket bog, der kan bruges til at få en grundlæggende forståelse af kunstig intelligens og af, hvordan den kan komme til at påvirke samfundet.