AI som begyndelsen på en renæssance - ikke verdens ende

I Jyllands-Posten udfordrer Rasmus Vind den fremherskende pessimisme omkring kunstig intelligens’ indvirkning på samfundet. I stedet for at se kunstig intelligens som en trussel mod kreativitet og arbejde, argumenterer han for, at teknologien kan befri os for trivielle rutineopgaver og skabe plads til det, der virkelig kræver menneskelig dømmekraft.

Rasmus Vind ser en fremtid, hvor vi bruger mindre tid på meningsløse opgaver og i stedet kan fokusere på kreativitet, relationer og ægte værdiskabelse. Han peger på, at vores børn måske ikke vil spørge: “Hvorfor gjorde I ikke noget?”, men snarere: “Hvorfor gad I arbejde så meget?”

Det er en interessant vinkel på, hvordan vi kan omfavne den teknologiske udvikling uden at miste det, der gør os menneskelige.

Vores børn vil ikke spørge: »Hvorfor gjorde I ikke noget?« – men »hvorfor gad I arbejde så meget?«

Man kan se AI som verdens ende. Men også som begyndelsen på et samfund, hvor vi sættes fri fra endeløse trivialiteter og bruger tiden på det svære, nyskabende og værdifulde. Valget er ikke naiv begejstring eller total nedlukning.

Jyllands-PostenRasmus Vind