AI ændrer lærerens rolle, men forstærker dens betydning
Preben Olund Kirkegaard argumenterer for, at læreren bliver endnu vigtigere i mødet med teknologiens svar.
Indholdsfortegnelse
I et debatindlæg i Nordjyske argumenterer Preben Olund Kirkegaard, docent og forskningsleder ved læreruddannelsen på UCN, for at AI ikke svækker lærerens rolle, men tværtimod gør den endnu vigtigere. AI bruges i stigende grad af både elever og lærere, men teknologien ændrer grundlæggende, hvordan undervisning og læring foregår. Elever får svar fra en teknologi, som ikke forstår, vurderer eller tager ansvar. Det gør det vanskeligere for læreren at følge elevens læringsproces og stiller samtidig større krav til elevens dømmekraft.
Preben Olund Kirkegaard fremhæver, at læreren i stigende grad skal guide eleverne til at skelne mellem rigtige og forkerte svar, forstå hvad kvalitet er og styrke deres kritiske sans. Læreren bliver i mindre grad leverandør af information og i højere grad vejleder i fortolkning og refleksion.
