40 AI-aktiviteter til din undervisning
En ny bog samler 40 praksisnære aktiviteter, der viser, hvordan AI kan bruges til læring, evaluering og teknologiforståelse på tværs af fag.
En ny bog samler 40 praksisnære aktiviteter, der viser, hvordan AI kan bruges til læring, evaluering og teknologiforståelse på tværs af fag.
Bogen henvender sig til undervisere, der gerne vil arbejde mere aktivt med AI, men som savner et trygt sted at begynde. Den beskriver, hvordan generativ AI kan anvendes i undervisningen på en måde, der både er kritisk, kreativ og didaktisk ansvarlig. Udgangspunktet er, at mange undervisere er nysgerrige på teknologien, men samtidig usikre på, hvordan den konkret kan bruges i praksis.
Indholdet er bygget op omkring 40 praksisnære aktiviteter, der viser, hvordan AI kan inddrages før, under og efter undervisningen på tværs af fagområder. Bogen lægger vægt på, at AI ikke kun kan bruges som støtte til læring og evaluering, men også som en anledning til at udvikle de studerendes teknologiforståelse. Samtidig får læseren en grundlæggende indsigt i, hvordan teknologien fungerer, og hvilke etiske og faglige udfordringer der følger med brugen af AI.