Psykiatrifonden advarer mod chatbots som terapeuter
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
I en ny pressemeddelelse fra Psykiatrifonden fortæller direktør Marianne Skjold, at flere unge bruger chatbots som ChatGPT til samtaler om deres psykiske trivsel. En undersøgelse fra fonden viser, at fire ud af ti i aldersgruppen 18 til 29 år har brugt en chatbot en eller flere gange til samtaler om psykiske problemer. Samtidig lancerer Psykiatrifonden webuniverset “Chatbots som skyggeterapeuter”, som belyser fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge AI som samtalepartner i forbindelse med psykisk sygdom.
Marianne Skjold rejser spørgsmålet om regulering og foreslår, at chatbots måske skal mærkes ligesom cigaretpakker, eller at AI skal reguleres på internationalt niveau. Hun understreger, at udviklingen hverken kan eller bør stoppes, men at digitale redskaber, der bruges i forbindelse med psykisk sygdom, skal være sikre og velfunderede.
Derfor efterlyser Psykiatrifonden klare regler, stærkere sikkerhedsnet og omfattende oplysningsindsatser i form af undervisning og digital dannelse på tværs af aldersgrupper.


Underviser: Lærerne skal være det faglige bolværk i elevernes ai-livMange lærere ser stadig ai som en snydemaskine, og den diskurs er
Erfaren gymnasielærer om AI: Eleverne bliver dummere, mere uvidende og misdannedeUDDANNELSE // KRONIK – “Jeg har været skriftlig censor i dansk i omkring 20
Kunstig intelligens giver dårlig selvtillid – det gør det ikke at øve sig og blive bedreKunstig intelligens truer kunsten og de kreative fag,
Søren Otto argumenterer i Information for, at gymnasiet skal udvikle elevers kritiske dømmekraft frem for at prioritere paratviden.
I en podcast fra Altinget diskuterer Caroline Tranberg og Frida Flinch debatten på Sorø-mødet.