Psykiatrifonden advarer mod chatbots som terapeuter
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
I en ny pressemeddelelse fra Psykiatrifonden fortæller direktør Marianne Skjold, at flere unge bruger chatbots som ChatGPT til samtaler om deres psykiske trivsel. En undersøgelse fra fonden viser, at fire ud af ti i aldersgruppen 18 til 29 år har brugt en chatbot en eller flere gange til samtaler om psykiske problemer. Samtidig lancerer Psykiatrifonden webuniverset “Chatbots som skyggeterapeuter”, som belyser fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge AI som samtalepartner i forbindelse med psykisk sygdom.
Marianne Skjold rejser spørgsmålet om regulering og foreslår, at chatbots måske skal mærkes ligesom cigaretpakker, eller at AI skal reguleres på internationalt niveau. Hun understreger, at udviklingen hverken kan eller bør stoppes, men at digitale redskaber, der bruges i forbindelse med psykisk sygdom, skal være sikre og velfunderede.
Derfor efterlyser Psykiatrifonden klare regler, stærkere sikkerhedsnet og omfattende oplysningsindsatser i form af undervisning og digital dannelse på tværs af aldersgrupper.


Jeppe Klitgaard Stricker efterlyser en afklaring af, hvad uddannelse skal kunne, før vi indfører generativ AI i undervisningen.
En anonym gymnasieelev fortæller i Berlingske om udbredt snyd med AI til opgaver og eksaminer, også til den store eksamensopgave SRP.
Kathrine Tschemerinsky efterlyser i Weekendavisen klare regler for AI og nultolerance i skolen fra elevernes første skoledag.
Professor Cathrine Hasse og lektor Charlotte Engberg argumenterer for, at humaniora bliver vigtigere, netop som teknologien breder sig.
Et nyt amerikansk studie blandt mere end 95.000 studerende viser en klar sammenhæng mellem hyppig AI-brug og snyd på universiteterne.