Psykiatrifonden advarer mod chatbots som terapeuter
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
I en ny pressemeddelelse fra Psykiatrifonden fortæller direktør Marianne Skjold, at flere unge bruger chatbots som ChatGPT til samtaler om deres psykiske trivsel. En undersøgelse fra fonden viser, at fire ud af ti i aldersgruppen 18 til 29 år har brugt en chatbot en eller flere gange til samtaler om psykiske problemer. Samtidig lancerer Psykiatrifonden webuniverset “Chatbots som skyggeterapeuter”, som belyser fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge AI som samtalepartner i forbindelse med psykisk sygdom.
Marianne Skjold rejser spørgsmålet om regulering og foreslår, at chatbots måske skal mærkes ligesom cigaretpakker, eller at AI skal reguleres på internationalt niveau. Hun understreger, at udviklingen hverken kan eller bør stoppes, men at digitale redskaber, der bruges i forbindelse med psykisk sygdom, skal være sikre og velfunderede.
Derfor efterlyser Psykiatrifonden klare regler, stærkere sikkerhedsnet og omfattende oplysningsindsatser i form af undervisning og digital dannelse på tværs af aldersgrupper.


Christoffer Zieler advarer i Weekendavisen om, at universiteter fortsat bedømmer studerende på skriftlige opgaver, som AI let kan producere.
Forælder og tidligere lærer Trine Sofie Kjeldahl kritiserer Skovlyskolen for at bruge AI til at rette elevers danskopgaver.
Julie Hassing Nielsen opfordrer danske universiteter til at integrere AI og øge vægten af mundtlige prøver for at sikre faglig forståelse.
I Jyllands-Posten advarer Sara Krogh Holm om, at flere eksamener med pen og papir vil øge kønsskævheden og ramme elever med ordblindhed.
Hanne Leth Andersen advarer i Kristeligt Dagblad mod, at elever uddelegerer skriftlig læring til AI.