Psykiatrifonden advarer mod chatbots som terapeuter
En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om deres psykiske trivsel.
•
2 min læsetid
I en ny pressemeddelelse fra Psykiatrifonden fortæller direktør Marianne Skjold, at flere unge bruger chatbots som ChatGPT til samtaler om deres psykiske trivsel. En undersøgelse fra fonden viser, at fire ud af ti i aldersgruppen 18 til 29 år har brugt en chatbot en eller flere gange til samtaler om psykiske problemer. Samtidig lancerer Psykiatrifonden webuniverset “Chatbots som skyggeterapeuter”, som belyser fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge AI som samtalepartner i forbindelse med psykisk sygdom.
Marianne Skjold rejser spørgsmålet om regulering og foreslår, at chatbots måske skal mærkes ligesom cigaretpakker, eller at AI skal reguleres på internationalt niveau. Hun understreger, at udviklingen hverken kan eller bør stoppes, men at digitale redskaber, der bruges i forbindelse med psykisk sygdom, skal være sikre og velfunderede.
Derfor efterlyser Psykiatrifonden klare regler, stærkere sikkerhedsnet og omfattende oplysningsindsatser i form af undervisning og digital dannelse på tværs af aldersgrupper.
Tema: Chatbots som skyggeterapeuter
Ventelisterne til behandling er lange, mens behovet for hjælp og lindring kun vokser. Derfor vender flere sig mod kunstig intelligens som Claude, ChatGPT og Gemini for at få støtte og rådgivning. Men eksperter advarer: For nogle kan AI-terapeuten være direkte livsfarlig. I dette tema dykker vi ned i fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.
Psykiatrifonden
Chatbots indtager de sårbare rum – Psykiatrifonden efterlyser sikkerhedsnet | Psykiatrifonden
Flere unge taler i dag med chatbots om psykisk trivsel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. Samtidig vokser bekymringen for, hvordan teknologien påvirker mennesker, der har det svært. Derfor opfordrer Psykiatrifonden til klare regler og stærke sikkerhedsnet, før chatbots i større omfang bruges i samtaler om psykisk sygdom og personlige kriser. Psykiatrifonden lancerer i dag et webunivers om fordele, faldgruber og etiske dilemmaer ved at bruge en chatbot som terapeut.
Læs også
Se alle nyheder →Gymnasielærer kobler ti års faldende læsefærdigheder til elevernes skærmforbrug
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Eksperter bakker op om ministerens AI-indgreb men advarer
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Historiker dropper censorhvervet efter AI
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
AI som automatreaktion svækker hjernens læring
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL kræver håndskrift og skærmfri eksamen
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.