Professor Jan Damsgaard mener, at mange virksomheder stadig ikke får nok ud af AI, selv om teknologien allerede sparer tid og kan effektivisere en lang række opgaver.
Professor i digitalisering Jan Damsgaard peger på, at mange arbejdspladser endnu ikke får tilstrækkeligt udbytte af AI, selv om teknologien allerede sparer tid i en lang række opgaver.
Han bruger sit eget arbejde som professor som eksempel på, at AI kan gøre opgaver som kursusudvikling, undervisningsforberedelse og bedømmelse af skriftlige opgaver hurtigere. Hans pointe er, at gevinsterne ikke bliver realiseret, hvis ledelsen overlader brugen af AI til den enkelte medarbejder.
Samtidig fremhæver han mellemlederne som en central flaskehals, fordi det ofte er her, AI skal omsættes til nye arbejdsgange. I et uddannelsesperspektiv handler det derfor ikke kun om adgang til AI, men også om ledelse, prioritering og organisering.
Jesper Kildebogaard
Bag betalingsmur
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.