Ugens nyheder: Skoleledere vil have national AI-strategi i folkeskolen

Den 31. oktober var en af de dage, hvor der skete en masse omkring kunstig intelligens, og vi har udvalgt forskellige nyheder, som vi tænker kan være interessante for undervisningssektoren. Med alle de nyheder betyder det også, at der udkommer endnu et nyhedsbrev i denne uge ☺️

Vi starter med Skoleledernes Årsmøde 2024 i Odense, hvor behovet for en fælles AI-strategi i folkeskolen blev diskuteret. Skolelederne efterlyser mere central vejledning og fælles retningslinjer for at sikre lige adgang til AI-understøttet læring for alle elever. Der blev også påpeget et behov for at investere i lærernes kompetenceudvikling samt at revurdere bedømmelsesmetoderne i folkeskolen.
En ny webinarserie sætter fokus på, hvordan vi som borgere kan forstå og forholde os til kunstig intelligens i et demokratisk samfund. Serien har til formål at skabe et fælles grundlag, hvor alle kan deltage i diskussionen om AI’s indflydelse på grundlæggende værdier som åndsfrihed og menneskesyn.
SDU og LEGO går sammen om at etablere en ny IT-campus i Vejle, der skal uddanne fremtidens digitale talenter. Campus vil fokusere på IT- og STEM-uddannelser og forventes at tiltrække både danske og internationale studerende samt forskere.
Ifølge en artikel fra TIME havde kunstig intelligens begrænset indflydelse på det amerikanske valg i 2024, trods forudgående bekymringer. Eksperter advarer dog om, at AI’s rolle kan blive mere markant i fremtidige valg, efterhånden som teknologierne bliver mere avancerede og tilgængelige.

+ De korte tech-nyheder og ugens andre nyheder.

God læselyst!

Skoleledernes årsmøde 2024: Behov for en samlet AI-strategi i folkeskolen

På Skoleledernes Årsmøde 2024 i Odense blev det tydeligt, at kunstig intelligens kræver øget opmærksomhed i folkeskolen. Blandt de 2200 deltagere og 120 udstillere var AI’s rolle i undervisningen et tilbagevendende tema, og skoleledere fremhævede, at AI let glemmes i det daglige fokus på skærmforbrug og mobilregulering, selvom teknologien har potentiale til at transformere undervisningen.

Trine Hartelius og Carsten Løye bemærkede, at skolernes ledelser ofte sakker bagud i forhold til lærerne, der allerede afprøver AI i praksis. Carsten Løye beskrev AI som en teknologisk udvikling, der “løber hurtigere, end vi gør”, og efterlyste derfor mere central vejledning og regulering.

Paneldebatten “AI og den politiske styring af skolen” pegede på behovet for en national strategi, der sikrer, at alle elever får lige adgang til AI-understøttet læring. Malte von Sehested advarede om, at de nuværende forskelle mellem skoler skaber et “AI-lotteri” med ulige muligheder for eleverne. Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, efterlyste også fælles retningslinjer, men advarede mod overdrevet detailstyring, som kunne hæmme nødvendige pædagogiske eksperimenter.

Deltagerne var enige om, at en effektiv AI-strategi kræver investering i lærernes kompetenceudvikling. Birgitte Vedersø og Morten Thiessen fremhævede, at lærerne skal rustes både teknologisk og pædagogisk, så AI kan bruges konstruktivt og etisk forsvarligt. Samtidig blev der påpeget et behov for at revurdere bedømmelsesmetoderne i folkeskolen, så fokus flyttes fra karakterer til læringsprocesser og samarbejde. Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik og Claus Hjortdal kritiserede, at de nuværende prøver er for ensidige og ikke afspejler skolens undervisningsformål, men snarere fungerer som et sorteringsværktøj til gymnasieoptagelse.

Forpersonen for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen, understregede, at ingen fuldt ud forstår AI’s kompleksitet endnu. Hun opfordrede til, at skoler udviser nysgerrighed og afprøver AI i praksis, samtidig med at de venter på en mere konkret strategi fra politisk hold. Ordstyrer Klaus Majgaard opsummerede debatten med en opfordring til en fælles, fleksibel AI-strategi, der ikke blot fokuserer på teknologiske regler, men også på udvikling af lærernes kompetencer og på at skabe mere fleksible vurderingsformer, som styrker elevernes engagement og læringsudbytte.

Læs mere om Skoleledernes Årsmøde her:

Webinarserie: Hvordan stiller vi de rigtige spørgsmål om AI, åndsfrihed og demokrati?

En ny webinarserie sætter fokus på, hvordan vi som borgere kan forstå og forholde os til kunstig intelligens i demokratiet. Teknologiens voksende rolle udfordrer grundlæggende værdier som åndsfrihed og menneskesyn, og mange oplever, at det kan være svært at forstå og stille spørgsmål til teknologiens komplekse mekanismer. Serien søger derfor at skabe et fælles grundlag, hvor alle – også amatører – kan deltage i diskussionen om AI og teknologi.

Webinarerne afholdes i samarbejde med Algoritmer, Data og Demokrati samt Tænketanken Mandag Morgen og indeholder fire temaer med oplæg fra eksperter.

Amatørernes rolle i AI-debatten
Med Hanne Marie Motzfeldt, professor i forvaltningsret og digitalisering, KU og Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, Mandag Morgen.
5. november 2024 kl. 17-18.
Det første webinar undersøger, hvordan borgere uden teknisk baggrund kan forstå og engagere sig i AI-diskussioner. Hvilken viden er nødvendig, og kan teknologiens mere usynlige aspekter blive forklaret på en forståelig måde?
Teknologi og holdningsdannelse
Med Sine Nørholm Just, professor i strategisk kommunikation, RUC.
19. november 2024 kl. 17-18
Det andet tema undersøger, hvordan personalisering af information påvirker demokratiske processer. Hvordan håndterer vi, at teknologien tilpasser politiske budskaber til hver enkelt borger
God og dårlig overvågning
Oplægsholder og dato kommer
Det tredje webinar undersøger overvågningens rolle i et digitalt samfund. Hvordan bevarer vi et offentligt rum med plads til både forandring og glemsel?
Hvad skal AI lære af os, og hvad skal vi lære om AI?
Oplægsholder og dato kommer
Det sidste webinar diskuterer, hvordan vi sikrer mangfoldige og fair data til AI, og hvordan vi samtidig kan forholde os kritisk til teknologiens svar.

Webinarerne er gratis, afholdes på Zoom og kræver tilmelding:

SDU og LEGO går sammen om ny IT-campus i Vejle - skal uddanne fremtidens digitale talenter

Syddansk Universitet åbner i 2026 et nyt campus i Vejle, som vil fokusere på IT- og STEM-uddannelser. Projektet støttes af Vejle Kommune og LEGO Koncernen, som finansierer forskningscentre og uddannelsesprogrammer inden for teknik og naturvidenskab. Det nye campus vil uddanne omkring 400 bachelorstuderende, hvoraf halvdelen forventes at være internationale studerende. Målet er at imødekomme det stigende behov for specialister inden for teknologi og digitalisering i Trekantområdet.

SDU Vejle vil fra 2026 tilbyde uddannelser inden for kunstig intelligens, softwareudvikling og interaktiv teknologi. Det nye campus forventes også at tiltrække internationale forskere og undervisere og vil fremme bæredygtig vækst og innovation både regionalt og globalt. Det første hold kandidatstuderende forventes i 2028, og de første kandidater vil være færdiguddannede i 2030.

Kunstig intelligens havde begrænset indflydelse på valget i 2024 – men fremtiden kan ændre dette

Ifølge en artikel fra TIME blev de værste frygt for AI’s indflydelse på det amerikanske valg i 2024 overvurderet. Forud for valget advarede eksperter om, at kunstig intelligens kunne føre til kaos gennem misinformation, deepfakes og målrettede kampagner, og en undersøgelse fra Pew Research Center viste, at over halvdelen af amerikanerne var bekymrede. Alligevel viser de første vurderinger, at AI kun havde en begrænset indflydelse på valgkampen.

Selvom deepfakes og AI-genererede stemmer blev anvendt, udgjorde de kun en mindre del af misinformationen og formåede ikke at påvirke valgresultatet væsentligt. Ifølge U.S. Intelligence Community forsøgte udenlandske aktører som Rusland at anvende AI til at påvirke vælgerne, men de stødte på begrænsninger på platformene.

TIME påpeger dog, at AI’s rolle kan blive mere markant i fremtidige valg. AI-værktøjer anvendes allerede til analyser, fundraising og målrettet annoncering, men ifølge Josh Berezin fra Grow Progress har kampagnerne endnu været forsigtige med at tage teknologien i brug. Berezin bemærker, at vælgernes skepsis over for AI’s rolle har gjort kampagnerne mere tilbageholdende.

Ifølge forskere og kilder i artiklen kan mere avancerede AI-værktøjer i fremtiden producere realistiske deepfakes og målrettede kampagnebudskaber langt hurtigere og billigere. Lukkede beskedtjenester som WhatsApp gør det vanskeligt at overvåge AI-genereret misinformation, og det vil sandsynligvis kræve flere ressourcer at identificere og modvirke falske oplysninger i fremtidige valg, advarer eksperter som Mia Hoffmann fra Georgetown University.

De korte tech-nyheder

OpenAI har lanceret ChatGPT-apps med avanceret stemmestyring til både Windows og macOS, som tidligere kun var tilgængeligt i mobilversionen.
OpenAI har også lanceret en ny søgefunktion til ChatGPT, som nu kan hente opdaterede data direkte fra nettet og samtidig inkludere kilder i sine svar. ChatGPT’s nye søgemodel er baseret på en avanceret version af GPT-4 og er trænet med syntetiske data samt input fra samarbejdspartnere inden for medieindustrien, såsom Associated Press, Le Monde og Axel Springer. Denne integration med partnere sigter mod at balancere AI-baserede søgninger med journalistisk kvalitet og etisk forsvarligt indhold.
Anthropic har lanceret en desktop-app til deres AI-chatbot, Claude, til både macOS og Windows. Appen kan downloades gratis fra virksomhedens hjemmeside.
Claude 3.5 Sonnet-modellen fra Anthropic kan nu analysere både tekst og visuelle elementer i PDF-dokumenter i en offentlig beta. Modellen kan behandle finansielle rapporter, juridiske dokumenter og oversættelser ved at analysere tekst, billeder, diagrammer og tabeller.
Meta udvikler i hemmelighed en websøgemaskine for at reducere afhængigheden af Google og Microsoft Bing samt for at levere opdateret information til sin AI-chatbot.
Danmarks første AI-supercomputer, "Gefion", er nu klar til brug og forventes at drive innovation inden for områder som kvantecomputing, grøn omstilling og life science.