Hermed ugens nyhedsoverblik om kunstig intelligens i uddannelsessektoren. Vi har samlet de vigtigste historier, så du nemt kan følge med i udviklingen.
I denne uge kan du blandt andet læse om:
- En rapport bestilt af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der estimerer, at op mod 9.000 lærerstillinger potentielt kan spares i 2040 ved effektiv brug af generativ AI.
- OpenAI's lancerer ny stemmetilstand, Advanced Voice Mode (AVM), der gør det muligt at føre samtaler med ChatGPT.
- Kønsforskelle i brugen af AI-værktøjer blandt norske studerende.
- En ny undersøgelse viser, at kunstig intelligens kan generere mere originale forskningsideer end mennesker.
- Dilemma omkring håndtering af ChatGPT på universiteter. Forskning fra Aarhus Universitet undersøger, hvordan AI påvirker undervisning og akademisk kultur.
- Workshops fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om fremtidens undervisning og prøver i lyset af generativ kunstig intelligens.
- Ny artikel om brugen af generativ AI blandt gymnasieelever i samfundsfag.
- Uddannelsesdebatten 2024 satte fokus på intelligent uddannelse og AI's rolle.
God læsning
Kunstig intelligens kan revolutionere lærerarbejdet frem mod 2040
En ny rapport bestilt af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) peger på, at kunstig intelligens kan få markant indflydelse på den offentlige sektor i de kommende år, særligt inden for undervisning. Rapporten, udarbejdet af Boston Consulting Group, estimerer, at op mod 9.000 lærerstillinger – svarende til næsten hver fjerde lærer – potentielt kan spares i 2040 ved effektiv brug af generativ AI.
Vi har undersøgt deres rapport og skrevet en kommentar til deres påstande:
Samtidig vil vi henvise til Svend Brinkmanns meget relevante kommentar:
OpenAI frigiver deres Advanced Voice Mode - ikke i europa
OpenAI har introduceret en ny stemmetilstand, Advanced Voice Mode (AVM), der gør det muligt at føre samtaler med ChatGPT. Selvom AVM ikke gør ChatGPT bedre, ændrer den måden, vi interagerer med vores enheder på og skaber en oplevelse, der føles mere som at tale med en ven end at give kommandoer til en maskine. Noget, man især vil lægge mærke til, er, at den er ret god til dansk, og der er meget lidt ventetid, inden der kommer et svar. Sammenlignet med nuværende assistenter som Siri eller Alexa skiller ChatGPT’s stemmetilstand sig ud ved at kunne føre mere avancerede samtaler.
Kritikere peger dog på de potentielle risici ved denne teknologi, da den kan skabe en falsk følelse af menneskelig forbindelse. AI-assistenter som AVM kan blive en forlængelse af de sociale medier, der udnytter vores behov for relationer, men uden ægte menneskelig interaktion. Der er også frygt for, at sådanne teknologier kan føre til en afhængighed af “intelligente” enheder, som hele tiden søger at fastholde vores opmærksomhed.
OpenAIs Advanced Voice Mode er endnu ikke tilgængelig i Danmark, men ved hjælp af en VPN til amerikanske servere kan man afprøve den nye stemmetilstand, hvis man betaler for ChatGPT.
Kønsforskelle i brugen af AI blandt norske studerende
Norges Handelshøyskole (NHH) har undersøgt brugen af AI-værktøjer blandt 595 mandlige og kvindelige studerende. Studiet viser, at 85% af de mandlige studerende bruger AI-værktøjer som ChatGPT af og til eller altid, mens det kun gælder for 61% af de kvindelige studerende. Forskerne mener, at en af årsagerne kan være, at kvindelige topstuderende er mere tilbøjelige til at følge regler strengt, især hvis brugen af AI-værktøjer ikke er eksplicit tilladt. Derfor foreslår forskerne mere undervisning i AI-brug for at fremme lige muligheder på arbejdsmarkedet. Målet er at udnytte teknologiens potentiale, samtidig med at alle studerendes kompetencer inden for AI udvikles, da disse færdigheder bliver stadig vigtigere for fremtidige arbejdsgivere.
AI-modeller viser højere originalitet i forskningsidéer end forskere
En ny undersøgelse viser, at en kunstig intelligens (AI) kan generere mere originale forskningsidéer end mennesker, i hvert fald inden for de rammer, studiet satte op. Ved hjælp af Anthropics Claude 3.5 genererede forskerne bag undersøgelsen 4.000 idéer baseret på videnskabelig litteratur. Samtidig bad de 50 forskere om at udvikle deres egne idéer, som derefter blev vurderet af 79 uafhængige anmeldere. Anmelderne vidste ikke, om en idé kom fra mennesker eller AI, og de vurderede AI-genererede idéer som både mere originale og spændende end de menneskeskabte. Dog blev de menneskelige idéer vurderet som mere realistiske og praktisk gennemførlige.
Resultaterne viser muligheder i AI-modeller til at finde nye forskningsvinkler, men forskere bag studiet peger på flere begrænsninger. For eksempel blev menneskelige deltagere bedt om at udtænke idéer på kort tid, og sproget i alle bidrag blev redigeret af en anden AI, hvilket kan have påvirket vurderingen af originaliteten. Derudover er spørgsmålet om AI-modeller kan overgå de mest banebrydende menneskelige idéer fortsat åbent.
Læs mere her:
Universiteter i dilemma: Hvordan håndteres ChatGPT?
Ny forskning ledet af Ida Schrøder fra Aarhus Universitet undersøger, hvordan disse værktøjer påvirker både undervisning og den bredere akademiske kultur. En undersøgelse af mere end 200 millioner opgaver viser, at 11% var delvist skrevet af AI, hvilket har fået mange universiteter til at overveje, om de skal forbyde eller omfavne teknologien.
Ifølge Schrøder er der to hovedtilgange: nogle ser AI som et snyd-værktøj, mens andre ser potentialet som en pædagogisk ressource. I sin forskning har Schrøder fundet, at mange universiteter kæmper med at finde en samlet strategi, og ansvaret for regulering er ofte overladt til fakulteterne eller de enkelte undervisere. Der er også en voksende bekymring for, hvordan AI bidrager til teknologisk stress og ulighed blandt de studerende, samt hvordan det påvirker klimaansvar på universiteterne.
Universiteter er således nødt til at gentænke deres tilgang til undervisning, og måske vende sig mod mere deltagelsesbaserede eksamensformer. Samtidig peger Schrøder på en kønsforskel i tilgangen til AI, hvor yngre mænd dominerer feltet, hvilket kan skabe en skævvridning i beslutningsprocesserne.
Workshops om fremtidens undervisning og prøver
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) inviterer til en række workshops, hvor du har mulighed for at bidrage til, hvordan undervisningen og prøverne i dit fag kan udvikles og forbedres.
Formålet med workshopperne er at involvere gymnasielærere i udviklingen af undervisning og prøver i lyset af fremkomsten af generativ kunstig intelligens samt afdække erfaringer, udfordringer og potentialer ved brugen af generativ kunstig intelligens. Som deltager får du også mulighed for at udvikle ideer til konkrete bedømmelseskriterier og sikre en meningsfuld sammenhæng mellem undervisning og prøver i faget.
Bemærk, at workshopperne ikke nødvendigvis resulterer i forsøg eller ændringer af faget, men fungerer som en platform for faglig drøftelse af undervisningen og prøverne i fagene. De input, der fremkommer, vil indgå i STUK's videre arbejde.
- Større Skriftlige Opgave, hf – 4. november
- Matematik B, htx – 4. november
- Biologi A, stx – 4. november
- SOP/SRP (stx, htx og htx) – 5. november
- Kultur- og Samfundsfagsgruppen, hf - 25. november
- International økonomi, hhx - 25. november
- Fysik C, stx - 25. november
- Engelsk A (stx) – 2. december
- Dansk A (stx, hf, hhx og htx) – 2. december
- Samfundsfag A (stx) – 3. december
Det er gratis at deltage i workshoppen, og vi sørger for forplejning og dækker også dine transportudgifter. Alle workshops afvikles på Scandic Sydhavnen i København, som ligger i gåafstand fra Sydhavn station, og der er gode parkeringsmuligheder på stedet. Der er få pladser på hver workshop. Pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Tilmeld dig på disse links:
Generativ AI i samfundsfag
I en ny artikel undersøger Alex Young Pedersen brugen af generativ AI blandt gymnasieelever i samfundsfag. Studiet viser, at mange elever allerede integrerer værktøjer som ChatGPT i deres læringsprocesser, og Alex Young Pedersen argumenterer for, at skoler bør anerkende denne udvikling og inkorporere AI i undervisningen på en reflekteret måde. Han foreslår brug af vignetter (korte cases) og "show, don't tell"-metoder for at fremme kritisk tænkning om AI's rolle i uddannelse. Målet er at udnytte teknologiens potentiale, samtidig med at elevernes selvstændige faglige kompetencer udvikles.
Uddannelsesdebatten 2024 - Folkemødet om intelligent uddannelse
Uddannelsesdebatten sætter hvert år fokus på aktuelle dannelses- og uddannelsesspørgsmål og blev afholdt torsdag og fredag i sidste uge. Skolebyen Nørre Nissum danner den historiske og autentiske ramme om det gratis folkemøde, som vægter folkeoplysning og demokratisk dannelse højt.
Claus og jeg var taget afsted og kom meget inspirerede hjem. Der var fokus på intelligent uddannelse, og ikke mindst på hvordan kunstig intelligens påvirker skolen.
Vi vil ikke skrive en lang reportage, men vil henvise til Anders Peter Nielsens fine føljeton fra Uddannelsesdebatten, som udkom på LinkedIn i tre dele:
Det, som foregik i den store sal, blev optaget, og herunder kan du se livestreamen fra de to dage.