I denne uge har vi fokus på Googles nye sprogmodel, og så har OpenAI oprettet en hjemmeside, der er direkte henvendt til undervisere og studerende.
Google er på vej med deres nye sprogmodel Gemini
Googles nye sprogmodel hedder Gemini, og vi har valgt at have den med her, fordi vi nok endnu engang ser ind i en december måned, hvor AI kommer til at påvirke undervisningssektoren. Til forskel fra ChatGPT, så kan Gemini nemlig hente og bruge data fra Googles søgemaskine, YouTube, Google Books og Google Scholar. Dermed må det formodes, at sprogmodellen vil være meget mere opdateret, end det er tilfældet med ChatGPT, hvor dataindsamlingen som bekendt sluttede i 2021.
Det hævdes desuden, at Gemini er fem gange større end OpenAI's GPT-4, og samtidig bruger Google deres nyeste TPUv5e AI chip, der sænker prisen for at drive sprogmodellen. Gemini skulle også være den første multimodale sprogmodel, og dermed kan den både generere tekster, billeder og video.
I løbet af december 2023 vil Google lancere sprogmodellen.
OpenAI har oprettet guide til undervisere
Der skrives ret meget rundt omkring på nettet om ChatGPT, og det kan være svært at finde rundt i al den information. Derfor har OpenAI oprettet et hjælpesite til undervisere og studerende, hvor man kan få svar på spørgsmål.
På siden fraråder OpenAI brugen af AI-detektorer for at finde indhold, der er genereret af kunstig intelligens. I stedet anbefaler de menneskeligt tilsyn, når eleverne evalueres.
Nye artikler på Viden.AI
Etiske aspekter ved chatrobotter i undervisning - ChatGPT i læremidler
Hvad sker der, når vi træner ChatGPT på indholdet i vores læremidler? Praxis har netop implementeret sprogmodellen i e-bogen Afsætning B.
I denne artikel ser vi på de etiske udfordringer, der kan være, og tager stilling til disse.
Nyheder
1. september 2023 - Altinget
Kunstig intelligens er vores Oppenheimer-moment
31 august 2023 - Reson
Vincent F. Hendricks: Er det forsvarligt, at mere og mere menneskelig overvejelse, beslutning og handling udliciteres til generativ AI?
30 august 2023 - Computerworld (bag betalingsmur
Han har udviklet en ChatGPT-klon, som danske skolebørn må bruge i undervisningen - og den virker
29 august 2023 - Videnskab.dk
Kan AI lave forskning på egen hånd?
29 august 2023 - A4Medier
EUD-vicedirektør: AI er fremtidens værktøj, men allerede nutidens på NEG
29 august 2023 - EducationWeek
ChatGPT Is Everywhere in This District. Here’s What It Looks Like
29 august 2023 - Finans.dk
Det vigtigste i opskriften på dansk AI-succes er uddannelse
25 august 2023 - Kristeligt Dagblad
Hvordan undgår man, at kunstig intelligens diskriminerer?
Ugens anbefaling:
En god kollega anbefalede artiklen ”I Secretly Let ChatGPT Take My Final Exam”. Artiklen rammesætter meget godt det, som undervisere har udfordringer med for tiden, og det dilemma alle står over for. I citatet herunder har Dan Arena taget stilling til ChatGPT og har valgt at undersøge det for at blive en bedre underviser.
ChatGPT is the oversized A.I. elephant sitting front and center in every classroom. Instructors can try to ignore or prohibit it, but doing so doesn’t change the reality of the situation: Students are curious about it, talking about it, worried about it, and using it. Now I need to follow the same advice I gave my student. Like this emerging technology, I’ll continue to learn, evolve, and adapt. And if there’s a way for me to use new technology and become a more effective educator, I’m all in.
Men er det den rigtige vej at gå, eller skal vi holde teknologien ude af vores forberedelse og undervisning?
Læs artiklen her: