I denne uge har vi samlet nogle af de nyeste nyheder om kunstig intelligens og undervisning. Lad os starte med en ny undersøgelse, der viser, at AI kan forbedre lærernes produktivitet, men at ikke alle udnytter potentialet fuldt ud. Studiet peger på, at de største gevinster opnås, når AI bruges til strategisk planlægning fremfor blot til at automatisere opgaver. I forlængelse heraf afslører en anden undersøgelse, at hele 94% af AI-genererede eksamensbesvarelser forbliver uopdagede, selv når de evalueres af erfarne undervisere. Dette rejser naturligvis spørgsmål om integriteten i vores nuværende evalueringssystemer.
På Viden.AI har vi udgivet de første tre dele af vores artikelserie om faglig sorg, og i sidste uge udgav vi artiklen, der har fokus på den magtesløshed, der kan opstå, når eleverne bruger generativ AI i undervisningen.
For et bredere perspektiv på AI’s indflydelse på samfundet anbefaler vi den nye dokumentar “AI på liv och död” på SVT Play. Dokumentaren giver et ret godt indblik i, hvordan AI påvirker forskellige områder, fra militæret til sundhedsvæsenet og sociale medier. Håber, den kommer på dansk tv på et tidspunkt.
AI-forsker Serge Belongie fra Københavns Universitet advarer om, at populære AI-værktøjer som ChatGPT kan udvande dansk kultur ved at favorisere amerikanske værdier og fortællingstraditioner. Samtidig viser en undersøgelse fra MIT, at brugen af kunstig intelligens kan hæmme læring, hvis den bruges som en genvej til problemløsning.
Når det kommer til brugen af ChatGPT på arbejdspladsen, fører mænd an, mens kvinder og ældre medarbejdere halter bagefter, ofte på grund af manglende oplæring. Forskere opfordrer arbejdsgivere til at tilbyde målrettet AI-træning for at mindske kønsskævheden.
Endelig er det værd at bemærke, at AI’s miljømæssige fodaftryk stadig er meget stort, og det ser ikke ud til at blive mindre. AI-modeller kræver enorme mængder energi, og beregninger viser, at en enkelt ChatGPT-forespørgsel bruger lige så meget strøm som 40 opladninger af en mobiltelefon. Med en forventet fordobling af energiforbruget i datacentre frem mod 2026 står techgiganterne over for en betydelig udfordring i forhold til deres klimamål.
Beklager, at nyhedsbrevet blev så langt, men god læselyst!
AI kan forbedre lærernes produktivitet, men ikke alle udnytter potentialet fuldt ud
En ny undersøgelse om brugen af generativ AI blandt amerikanske K-12-lærere viser, at AI-værktøjer som ChatGPT kan forbedre både arbejdsgange og produktivitet. Undersøgelsen fulgte 24 lærere gennem skoleåret 2023-2024 og identificerede tre grupper af lærere:
- Lærere, der brugte ChatGPT både til at generere undervisningsmaterialer og til at få idéer til undervisningsplaner.
- Lærere, der primært brugte ChatGPT til at få hjælp til konkrete opgaver som at lave quizzer, men ikke til planlægning.
- Lærere, der slet ikke anvendte ChatGPT eller anden AI i undervisningen, ofte på grund af etiske bekymringer eller mangel på tid til at sætte sig ind i det.
Forskningens resultater peger på, at de lærere, der brugte AI til at få idéer og input til planlægning, oplevede den største produktivitet og højere arbejdskvalitet. De lærere, der primært brugte AI til at skabe materialer, rapporterede derimod ikke de samme produktivitetsforbedringer. De lærere, der opnåede de største gevinster, integrerede AI som en del af deres “backward planning”, hvor de starter med læringsmålene og arbejder baglæns for at identificere relevante opgaver.
Samtidig viser undersøgelsen, at et betydeligt antal lærere enten undgår at bruge generativ AI på grund af etiske betænkeligheder eller fordi de er usikre på teknologiens rolle i deres undervisning. Nogle lærere var bekymrede for, at AI ville fremme snyd blandt eleverne, mens andre manglede tid til at sætte sig ind i de nye værktøjer.
Læs undersøgelsen her:
AI i universitetsprøver: 94% af AI-genererede besvarelser forbliver uopdagede
I en anden videnskabelig undersøgelse viser det sig, at 94% af AI-genererede eksamensbesvarelser forblev uopdagede, selv når de blev evalueret af erfarne undervisere. Forskningen, der blev udført på et anerkendt britisk universitet, testede AI i uddannelsessystemet ved at indsende 100% AI-skrevne besvarelser i fem bachelormoduler på tværs af alle studieår i et psykologistudie. Resultaterne viste, at AI-besvarelserne i gennemsnit opnåede karakterer omkring et halvt karakterniveau højere end rigtige studerende. I 83,4% af tilfældene overgik AI-besvarelserne et tilfældigt udvalg af det samme antal rigtige studenterbesvarelser.
Læs undersøgelsen her:
Artikelserie om faglig sorg
På Viden.AI er vi i fuld gang med at udgive en artikelserie om faglig sorg, og i sidste uge udgav vi en artikel, der handler om magtesløsheden, der kan opstå, når eleverne spørger ind til eller (mis)bruger generativ AI i undervisningen. Vi har fået ret mange positive tilkendegivelser om, at mange kan genkende sig selv i alle de situationer, der nævnes. Næste artikel udkommer d. 29. august 2024.
Artikler i serien om faglig sorg:
- Artikel 1: Når kunstig intelligens forandrer underviserens virkelighed
- Artikel 2: AI's indflydelse på underviserens faglige identitet
- Artikel 3: Når generativ AI skaber følelser af magtesløshed
- Artikel 4: udkommer d. 29. august 2024
Ny dokumentar: AI på liv och död
Inga Strümke er vært i en ny dokumentar på SVT Play, der giver et aktuelt og nuanceret indblik i, hvordan AI påvirker alt fra militæret til sundhedsvæsenet og sociale medier. Gennem en række eksempler og interviews med eksperter belyser dokumentaren de muligheder og udfordringer, vi står over for som samfund.
Dokumentaren sætter fokus på en række vigtige spørgsmål: Hvad betyder den stigende brug af AI for os som individer og samfund? Hvordan kan vi udnytte potentialet i AI og samtidig håndtere de etiske dilemmaer, der følger med?
Man kan streame udsendelsen i Danmark, men der er desværre ikke danske undertekster.
Kunstig intelligens kan udvande dansk kultur
Videnskab.dk har udgivet en interessant artikel, der diskuterer udfordringerne ved generativ AI, når sprogmodellerne primært bygger på amerikanske data.
Serge Belongie fra Københavns Universitet påpeger, at populære AI-værktøjer som ChatGPT ofte favoriserer amerikansk kultur og værdier. For eksempel kan ChatGPT’s fortællinger afspejle amerikanske moralske værdier frem for danske eller nordiske fortællingstraditioner. Dette kan med tiden føre til en udvanding af kulturelle nuancer, som ellers er afgørende for vores identitetsfølelse og fælles forståelse.
Søren Hauberg fra DTU bemærker, at frygten for amerikansk kulturel dominans ikke er ny, men at AI-teknologien forstærker denne udfordring ved at skræddersy indhold og anbefalinger til den enkelte bruger, hvilket kan føre til kulturelle ekkokamre. Belongie arbejder på en model, der skal bevare kulturelle forskelle ved at tilbyde AI-brugere et globalt perspektiv på værdier og holdninger.
Læs artiklen her:
Kan kunstig intelligens hæmme læring?
En undersøgelse på MIT illustrerer, hvordan brugen af kunstig intelligens kan påvirke læring negativt. Studerende blev opdelt i tre grupper for at løse en opgave i et ukendt programmeringssprog. Én gruppe brugte ChatGPT, en anden Metas Code Llama, og den tredje gruppe brugte kun Google. Gruppen med ChatGPT klarede opgaven hurtigst, mens Google-gruppen var langsommere, da de skulle analysere opgaven i mindre dele.
Da studerende efterfølgende blev testet uden hjælpemidler, blev resultaterne vendt på hovedet. De, der havde brugt ChatGPT, huskede stort set ingenting og dumpede. Halvdelen af dem, der havde brugt Code Llama, bestod, mens alle, der kun brugte Google, klarede sig godt. Studiet peger på, at hurtig problemløsning ved hjælp af AI kan underminere dybere læring og forståelse.
AI kan dog også bruges produktivt i læringssammenhænge, hvis det bruges som et værktøj, der stimulerer refleksion og giver hurtig feedback. Udfordringen ligger i at finde en balance, så AI ikke bliver en genvej, der hæmmer dybere forståelse, men i stedet fungerer som en katalysator for læring.
Mænd dominerer brugen af ChatGPT på arbejdspladsen
Ifølge en stor dansk undersøgelse blandt 100.000 lønmodtagere tøver kvinder med at bruge AI-værktøjer som ChatGPT i deres arbejde. Specielt yngre mænd fører an, mens kvinder og ældre medarbejdere halter efter, ofte på grund af manglende oplæring. Kvinderne udtrykker dog et ønske om at anvende teknologien, men peger på manglende træning som en barriere.
Forskere bag undersøgelsen, Anders Humlum og Emilie Vestergaard, fremhæver, at arbejdsgivere kan spille en central rolle i at mindske kønsskævheden ved at tilbyde målrettet oplæring i AI. De advarer samtidig om, at teknologiske fremskridt som ChatGPT historisk har forstærket uligheder, medmindre der aktivt tages initiativ til at inkludere alle medarbejdere.
Foruden kønsforskellene viser undersøgelsen, at brugen af ChatGPT kan øge både løn og effektivitet, men at dette kræver, at virksomheder og medarbejdere gentænker arbejdsgange for at udnytte AI-teknologiens potentiale fuldt ud.
Læs mere herunder
Chatbots belaster stadig klimaet
Hver gang en AI-model besvarer en forespørgsel, kræver det store mængder energi, fordi opgaven sendes til massive datacentre. Disse centre, som drives af tusindvis af kraftfulde computere, bruger enorme mængder strøm og vand til nedkøling. Beregninger viser, at én enkel forespørgsel til ChatGPT bruger lige så meget energi som 40 opladninger af en mobiltelefon, eller svarende til en times streaming på Netflix.
Det anslås, at energiforbruget i datacentre kan fordobles frem mod 2026 og nærme sig det nuværende forbrug i hele Japan. Samtidig udskyder store teknologivirksomheder som Microsoft og Google deres klimamål, da den intensive udvikling af AI kræver betydelige ressourcer. Træningen af AI-modeller som Metas Llama3 har allerede resulteret i store CO2-udledninger, og techgiganterne holder generelt kortene tæt til kroppen, når det kommer til deres klimapåvirkning.
Denne udvikling betyder, at der nu er fokus på, hvordan man kan gøre både AI-teknologi og datacentre mere bæredygtige. En løsning kunne være at skabe mindre energikrævende AI-modeller, men dette kræver en balance mellem effektivitet og præcision.