Flemming B. Olsen foreslår i Gymnasieskolen en lektiefri skole, hvor opgaverne løses i klassen, så læreren kan vejlede eleverne i deres brug af AI i stedet for at overlade dem til teknologien derhjemme.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen argumenterer Flemming B. Olsen for, at skolen bør gøre op med den traditionelle lektiekultur og flytte opgaverne ind i klasselokalet.
Hans udgangspunkt er presset på børn og unges mentale sundhed, men argumentet skærpes af den stigende udbredelse af AI i skolearbejdet. Når eleverne sidder alene derhjemme, bliver AI ifølge ham en fristende genvej til hurtige resultater uden reel fordybelse, og det skaber et betydeligt læringstab, samtidig med at det gør det umuligt for læreren at vurdere elevens faktiske udvikling. Hans løsning er at flytte arbejdet ind i klassen, hvor læreren kan vejlede eleverne i brugen af teknologien og sikre, at AI anvendes som en konstruktiv sparringspartner frem for et snydeværktøj.
Flemming B. Olsen peger også på, at en lektiefri skole er et skridt mod større social lighed, fordi den faglige støtte kommer fra uddannede professionelle frem for fra forældrenes ressourcer eller adgangen til avancerede digitale værktøjer i hjemmet.
Flemming B. Olsen
Mikkel Aslak advarer på LinkedIn mod, at AI kan skade elevernes læring, hvis skolen ikke skaber klare rammer for brugen.
Danmark har fået en ny AI-supercomputer, der både skal styrke forskning og uddannelse samt indgå i en mere bæredygtig energiløsning.
Prøveform B i mundtlig dansk bør bevares, fordi den støtter fagligt udfordrede elever og stadig giver lærere mulighed for at vurdere elevens egen forståelse, selv når AI er blevet brugt i forberedelsen.
En canadisk forsker beskriver, hvordan studerende oplever, at AI-polerede tekster er teknisk bedre, men generiske og ikke længere lyder som dem selv.
Gymnasielærernes Hovedbestyrelse efterlyser klare politiske rammer for AI i gymnasiet.