Flemming B. Olsen foreslår i Gymnasieskolen en lektiefri skole, hvor opgaverne løses i klassen, så læreren kan vejlede eleverne i deres brug af AI i stedet for at overlade dem til teknologien derhjemme.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen argumenterer Flemming B. Olsen for, at skolen bør gøre op med den traditionelle lektiekultur og flytte opgaverne ind i klasselokalet.
Hans udgangspunkt er presset på børn og unges mentale sundhed, men argumentet skærpes af den stigende udbredelse af AI i skolearbejdet. Når eleverne sidder alene derhjemme, bliver AI ifølge ham en fristende genvej til hurtige resultater uden reel fordybelse, og det skaber et betydeligt læringstab, samtidig med at det gør det umuligt for læreren at vurdere elevens faktiske udvikling. Hans løsning er at flytte arbejdet ind i klassen, hvor læreren kan vejlede eleverne i brugen af teknologien og sikre, at AI anvendes som en konstruktiv sparringspartner frem for et snydeværktøj.
Flemming B. Olsen peger også på, at en lektiefri skole er et skridt mod større social lighed, fordi den faglige støtte kommer fra uddannede professionelle frem for fra forældrenes ressourcer eller adgangen til avancerede digitale værktøjer i hjemmet.
Flemming B. Olsen
I podcasten Undervisning og Formidling fortæller Malte Von Sehested om diskussionerne på Sorø-mødet.
Malte Clausen argumenterer for, at kontrollen med AI afgøres i driften, hvor opdateringer kan aktivere Copilot uden en lokal beslutning.
Amerikanske skoledistrikter køber flere AI-værktøjer, selv om forskere advarer om svækket tænkning og manglende dokumentation for den pædagogiske effekt.
I en leder i Information bakker Louise Schou Drivsholm op om regeringens strakspakke og advarer om en "fortabt AI-generation".
Endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet viser, at 23 procent af eleverne bruger chatbots til at få svar på opgaver.