Flemming B. Olsen foreslår i Gymnasieskolen en lektiefri skole, hvor opgaverne løses i klassen, så læreren kan vejlede eleverne i deres brug af AI i stedet for at overlade dem til teknologien derhjemme.
I et debatindlæg i Gymnasieskolen argumenterer Flemming B. Olsen for, at skolen bør gøre op med den traditionelle lektiekultur og flytte opgaverne ind i klasselokalet.
Hans udgangspunkt er presset på børn og unges mentale sundhed, men argumentet skærpes af den stigende udbredelse af AI i skolearbejdet. Når eleverne sidder alene derhjemme, bliver AI ifølge ham en fristende genvej til hurtige resultater uden reel fordybelse, og det skaber et betydeligt læringstab, samtidig med at det gør det umuligt for læreren at vurdere elevens faktiske udvikling. Hans løsning er at flytte arbejdet ind i klassen, hvor læreren kan vejlede eleverne i brugen af teknologien og sikre, at AI anvendes som en konstruktiv sparringspartner frem for et snydeværktøj.
Flemming B. Olsen peger også på, at en lektiefri skole er et skridt mod større social lighed, fordi den faglige støtte kommer fra uddannede professionelle frem for fra forældrenes ressourcer eller adgangen til avancerede digitale værktøjer i hjemmet.
Flemming B. Olsen
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.