AI udfordrer den traditionelle lektielæsning i gymnasiet. En lektieforsker foreslår nu at afskaffe hjemmearbejde og i stedet lade eleverne lave opgaver i skoletiden.
I et interview til Udddannelsesmonitor forkarer Flemming B. Olsen, som i mere end 15 år har forsket i lektier og har skrevet ph.d. om emnet ved Syddansk Universitet, mener, at det ikke længere giver mening at lade elever på ungdomsuddannelser lave hjemmearbejde. Ifølge ham har udviklingen inden for AI gjort problemstillingen akut, fordi mange elever bruger AI til at løse deres opgaver derhjemme.
Samtidig afviser han, at hjemmearbejde i sin nuværende form nødvendigvis lærer elever at arbejde selvstændigt. Mange oplever lektier som en tvang i fag, de ikke interesserer sig for, og vælger derfor AI som genvej. Hvis arbejdet foregår i skolen, kan læreren følge processen, tale med eleverne om deres brug af AI og i højere grad bedømme arbejdsprocessen frem for det færdige produkt.
Forslaget vil ændre lærerrollen. Lærere skal i højere grad vurdere proces, refleksion og brug af værktøjer frem for kun det endelige resultat. Ifølge Flemming B. Olsen kræver det nye løsninger, som kan variere fra fag til fag, men han peger på projekter, hvor modellen allerede er afprøvet med positive erfaringer.
I podcasten Undervisning og Formidling fortæller Malte Von Sehested om diskussionerne på Sorø-mødet.
Malte Clausen argumenterer for, at kontrollen med AI afgøres i driften, hvor opdateringer kan aktivere Copilot uden en lokal beslutning.
Amerikanske skoledistrikter køber flere AI-værktøjer, selv om forskere advarer om svækket tænkning og manglende dokumentation for den pædagogiske effekt.
I en leder i Information bakker Louise Schou Drivsholm op om regeringens strakspakke og advarer om en "fortabt AI-generation".
Endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet viser, at 23 procent af eleverne bruger chatbots til at få svar på opgaver.