Informatikfaget er et fag, hvor eleverne producerer forskellige digitale produkter (i lærerplanen benævnt som "it-systemer"). Faget indeholder dog også et fagligt mål, hvor eleverne skal lære at reflektere over, hvordan det digitale har påvirket og stadig påvirker os:
Eleven skal kunne give eksempler på, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter.
(Fra lærerplanen i Informatik C)
Udfordringen
Det kan være udfordrende at få eleverne til at forholde sig til, hvor meget det digitale har påvirket os som mennesker, blandt andet fordi de ikke har oplevet en verden, der ikke var gennemsyret af det digitale. Der findes forskellige udsendelser, der specifikt behandler, hvordan det var at være menneske før det digitales indtog. (Jeg kan blandt andet anbefale den britiske dokumentarserie "Teknikkens tidsmaskine"). Ønsker man at aktivere eleverne lidt mere, så kan man overveje at inddrage ChatGPT i rollen som "historiefortæller".
ChatGPT som løgner og historiefortæller
De store sprogmodeller, såsom OpenAIs ChatGPT, Microsofts Bing AI og Googles Bard har det alle med at "hallucinere". Det vil sige, at de til tider opfinder deres egen virkelighed uden hensyntagen til fakta. Det forhold ligger også til grund for noget af den kritik, der er blevet rettet mod store sprogmodeller. ChatGPT er blandt andet blevet beskyldt for at være en "skizofren, senildement lystløgner". I en podcast sammenligner professor i matematisk statistik Olle Häggström også ChatGPT med en "automatiseret mansplainingmaskine" på grund af ChatGPTs tendens til at lyde meget overbevisende, selv når den svarer noget, der slet ikke passer. Men det er netop denne tendens til at "finde på", som kan anvendes konstruktivt, hvis vi, som nævnt, anvender ChatGPT som historiefortæller i forhold til f.eks. det at være ung i hhv. en digital og en ikke-digital verden.
Et eksempel på et forløb med ChatGPT som historiefortæller
En historie fra nutiden
Først sættes eleverne i grupper på to og to til at finde seks vigtige aktiviteter eller områder, hvor de anvender smartphones, internet eller sociale medier. Når eleverne har gjort det, bliver den næste opgave at bruge disse seks aktiviteter eller områder i en prompt til ChatGPT og så få den til at skrive en historie ud fra det.
Her er et eksempel, hvor eleverne er blevet enige om aktiviteterne spil, skolearbejde, nyhedslæsning, chat med venner, shopping og at se serier:
Som vi kan se, har ChatGPT samvittighedsfuldt skrevet en kort historie om Lena og om, hvordan hun konkret bruger moderne digital teknologi til at spille spil, til skolearbejde, til at læse nyheder, chatte med venner, shoppe og til at se serier. Er eleverne skriftligt stærke, kan man også få dem til selv at skrive en historie med samme udgangspunkt.
Tilbage i tiden
Når eleverne har lavet en historie, der foregår i noget, der ligner nutiden, skal de efterfølgende få ChatGPT til at skrive historien om, så den foregår for 50 år siden:
Igen ser vi i eksemplet, at ChatGPT samvittighedsfuldt har taget alle de samme aktiviteter og situationer med, men har omskrevet dem, så de kunne foregå for 50 år siden. (Dog var det i Danmark for 50 år siden nok det mest almindelige, at man kun havde adgang til én tv-kanal og ikke et par stykker. Men her er der nok tale om "bias" - at ChatGPT trækker på et træningsmateriale, der har en kulturel slagside i forhold til danske forhold.)
Yderlig aktivering af eleverne
For at få eleverne til at læse og forholde sig til det, som ChatGPT har skrevet, så kan man sætte dem til at lave to storyboards eller tegneserier, hvor de skal tegne de to historier med fokus på de seks aktiviteter eller områder, som de valgte ud. (Der er mulighed for at downloade en skabelon, man kan bruge til det, nederst i dette dokument.)
Herunder er der nogle eksempler på sådanne små tegneserier:
Derefter kan man få eleverne til at fremlægge deres seks aktiviteter, områder og små tegneserier for hinanden og i den forbindelse bede dem om at forholde sig til, hvordan verden så ud for et ungt menneske for 50 år siden, da det digitale endnu ikke var udbredt.
Husk fællesopsamling
Det er også en god ide at lave en opsamling i klassen. Til opsamlingen kan man på tavlen prøve at skrive, hvordan man klarede forskellige slags aktiviteter i dag og dengang, hvor det digitale endnu ikke var blevet en stor del af det almindelige liv. Her er det selvfølgelig vigtigt, at læreren korrigerer eventuelle fejl i det, som ChatGPT har fundet på. Det er, som sagt, en vigtig pointe i arbejdet med generative sprogmodeller, at vi aldrig kan vide os sikre på det, de skriver.
Det vil også være en god ide at inddrage rigtige kilder i forhold til, hvordan det har ændret sig at være ung de sidste 50 år, så de store sprogmodellers udsagn ikke står alene. Det må de aldrig gøre, hvis vi bruger dem til at beskrive, hvordan verden er eller har været.
Nederst på siden her er der mulighed for at downloade et dokument med hele opgaven, der kan printes ud til eleverne.
Det digitales påvirkning af virksomheder og organisationer
Hvis man også ønsker, at eleverne skal reflektere over, hvordan det digitale har påvirket virksomheder og organisationer, kan man lave samme øvelse. Men denne gang bør eleverne starte med at reflektere over, hvilke seks aktiviteter de ansatte i en bestemt type virksomhed eller organisation bruger smartphones, internettet og sociale medier (eller andre digitale teknologier) til. Derefter kan man så eksempelvis anvende denne prompt:
Bagefter kan man køre øvelsen videre på samme måde, som beskrevet ovenfor. Igen er det vigtigt at huske, at det kan være, at ChatGPT får skrevet noget, der ikke rigtigt giver mening eller er direkte forkert. Her er det lærerens rolle at træde til og korrigere forkerte (eller meget usandsynlige) beskrivelser af virkeligheden.
Her er opgaven, der kan printes til eleverne:
Links anvendt i artiklen:
Niels de Boissezon Teknologiredaktør
Lene Wittrup
Eksempel på kilder til hvordan det har ændret sig at være ung:
Hvis man efter dette forløb ønsker at se nærmere på den teknologiske udvikling, der har muliggjort den digitale verden, som vi kender det i dag, så kan jeg anbefale dokumentaren "Steve Jobs - Manden bag Apple", der ser nærmere på de vigtigste teknologiske revolutioner, som Steve Jobs havde berøring med.
