Danmarks Statistik har sammen med forskere fra Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet udgivet en analyse, hvor de har undersøgt, hvordan de store sprogmodeller (LLM) som fx ChatGPT påvirker det danske arbejdsmarked. I denne artikel vil jeg meget kort introducere de vigtigste fund, og have fokus på de dele, der viser, hvordan undervisningssektoren potentielt vil blive påvirket. Man kan med fordel selv dykke ned i analysen, for det er virkelig interessant læsning, og det kan give en markør for den omstilling, vores samfund er ved at tage på baggrund af udviklingen inden for kunstig intelligens.

Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked
Værktøjer til generativ kunstig intelligens (AI) som fx store sprogmodeller spreder sig hurtigt. Det mest kendte eksempel er ChatGPT, som i løbet af to måneder fik mere end 100 millioner aktive brugere.

Ved at anvende AIOE-scoreren, som måler beskæftigelse i forhold til AI-eksponering, på danske arbejdsdata fra Danmarks Statistik, belyser artiklen, hvilke arbejdsfunktioner og brancher, der potentielt vil opleve ændringer som følge af kunstig intelligens. Det er vigtigt at påpege, at analysen ikke skelner mellem, om sprogmodellerne forstærker eller erstatter jobfunktioner, og ifølge analysen vil der på nuværende tidspunkt være få arbejdsfunktioner, hvor kunstig intelligens overtager alt arbejdet.

De 10 arbejdsfunktioner i Danmark med højeste LLM-scorer og de 10 med laveste scorer (DISCO-08, niveau 3). Note: Sammenlagt på niveau 3 (126 særskilte arbejdsfunktioner) i DISCO-08. Heraf blev 13 arbejdsfunktioner udelukket, fordi mindre end 1.000 personer beskæftiger sig med dem, eller fordi Felten et al. (2023) ikke har givet arbejdsfunktionen en AIOE-score. Kilde: Arbejdsklassifikationsmodulet 2021 kombineret med LLM-scorer fra Felten et al. (2023). 

Hovedkonklusionerne er, at personer, som har arbejdsopgaver med mange kognitive rutineopgaver, vil møde markante ændringer; og her vil undervisningssektoren med stor sandsynlighed blive påvirket af de nye muligheder. Det betyder både, at underviseren vil komme til at udnytte fordelene ved sprogmodellerne, men også, at de vil opleve forandringer i deres daglige arbejde. Det kan eksempelvis være elevtilpasset læring, automatisering af feedback på opgaver eller konstruktion af interaktive læringsmiljøer.

Derudover peger analysen på, at kvinder generelt har bedre muligheder for at udnytte sprogmodellerne i deres arbejde sammenlignet med mænd, og personer med høj indkomst synes at have flere fordele over dem med lav indkomst.

Analysen giver både indsigt i, hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig for undervisere, men også en indikation på, hvilke brancher, som bliver nødt til at forholde sig til sprogmodellerne og arbejde med efteruddannelsen.

Herunder har jeg indsat oversigten over arbejdsfunktioner og brancher de forventer vil blive påvirket. Begge tabeller findes i analysen.

Kilde: Arbejdsklassifikationsmodulet 2021 kombineret med LLM-scorer fra Felten et al. (2023). 
Kilde: Arbejdsklassifikationsmodulet 2021 kombineret med LLM-scorer fra Felten et al. (2023) 

Kilde

Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked
Værktøjer til generativ kunstig intelligens (AI) som fx store sprogmodeller spreder sig hurtigt. Det mest kendte eksempel er ChatGPT, som i løbet af to måneder fik mere end 100 millioner aktive brugere.
How will Language Modelers like ChatGPT Affect Occupations and Industries?
Recent dramatic increases in AI language modeling capabilities has led to many questions about the effect of these technologies on the economy. In this paper we