Kristi Girdharry, professor ved Babson College, argumenterer i The Conversation for, at studerende først kan forstå AI, når de ved, hvad deres egen tænkning kan uden.
I The Conversation skriver Kristi Girdharry om sine erfaringer med generativ AI i undervisningen siden 2023. Hun beskriver sig selv som hverken for eller imod AI og peger på, at selv de mest kraftfulde værktøjer kun er så gode som de læringsmiljøer, vi skaber omkring dem.
Hun skriver, at studerende ofte ikke kan mærke, hvornår de tager mentale genveje i deres egen tænkning. Hun henviser til en undersøgelse fra British Journal of Educational Technology, som viser, at studerende, der brugte ChatGPT, forbedrede deres essaykarakterer på kort sigt, men ikke opnåede reel videnstilvækst. Forskerne kaldte fænomenet metakognitiv dovenskab.
Hendes rolle har ændret sig fra at være en neutral medlærende til at være en vejleder med et fagligt standpunkt. Kristi Girdharry beder bevidst studerende om at skrive uden AI, ikke som en renhedsprøve, men fordi de først kan forstå, hvad AI gør ved deres tænkning, når de ved, hvad den kan uden.
Kristi Girdharry
Gymnasielærer Turi Kirstine Schäffer kobler ti års faldende læse- og koncentrationsevne hos eleverne til deres skærmforbrug og ser AI som en forstærkning af problemet.
Birgitte Vedersø og Ane Qvortrup bakker op om ministerens AI-strakspakke, men advarer om, at mundtligt forsvar hverken nødvendigvis afslører snyd eller løser sektorens dybere problem.
Christian Egander Skov har opgivet at være censor, fordi AI gør de studerendes opgaver korrekte, men fagligt umulige at skelne fra hinanden.
Sociolog Anette Prehn advarer i Altinget om, at konsekvent brug af AI før egen anstrengelse svækker hjernens læringsevne og skaber det, hun kalder Afviklet Intelligens.
GL-forperson Anders Frikke kræver skærmfri mundtlig eksamen og en halv times håndskrevet opgave ved alle skriftlige eksamener for at sikre elevernes faglighed.