Viden.AI har nu rundet 2000 medlemmer, der modtager vores nyhedsbrev om kunstig intelligens i undervisningen. Tak til jer alle 🎉
Denne uges nyhedsbrev blev en smule forsinket, men er nu endelig færdigt. Vi fokuserer denne uge på Dansklærerforeningens lancering af en perfid og misogyn sprogmodel, trænet på den litterære kanon. Der sker også noget med midlerne til teknologiforståelse i folkeskolen, som tidligere blev afsat i regeringens digitaliseringsstrategi - pludselig er de blevet omprioriteret og indgår nu i skolens timebank. Digitaliseringsstyrelsen har samtidig udgivet en guide til sikker og tryg brug af kunstig intelligensværktøjer.
Af nye AI-værktøjer bliver Adobe Premiere Pro snart beriget med kunstig intelligens, mens Meta har udgivet deres Llama 3-sprogmodel, som angiveligt præsterer bedre på mange områder end fx ChatGPT. Microsoft har også fremvist deres projekt: VASA-1, som er et AI-genereret talende ansigt ud fra et lydklip og et billede.
Ud over ovenstående er det interessant, hvordan sprogundervisning i USA og Australien ser ud til at være stærkt påvirket af AI-værktøjer. Samtidig bliver mennesket mere og mere afhængigt af kunstig intelligens til at generere og tilgå information, noget som Andrew J. Peterson betegner som et videnskollaps. Læs hans meget interessante artikel sidst i nyhedsbrevet.
God læsning
Pensum_GPT udfordrer den litterære kanon
Det danske reklamebureau Marketsquare, lancerede i sidste uge en chatbot, de kaldte Pensum_GPT, der er designet til at udfordre og reflektere over den litterære kanon i dansk A på gymnasiet. Her har de trænet en sprogmodel på værker af primært mandlige forfattere, hvilket resulterede i en sprogmodel, der fremstod som perfid og misogyn.
Projektet er blevet doneret til Dansklærerforeningen med det formål at påvirke en fornyelse af den litterære kanon, så den inkluderer flere kvindelige forfattere og dermed et bredere perspektiv. Marie Bjerre (V) har efterfølgende kommenteret på X, hvor hun efterlyser flere kvindelige forfattere.
Vi har samlet en række links herunder, og man kan selv afprøve Pensum_GPT på Instagram (det kræver en profil).
Den 8. februar 2024 skrev regeringen i deres digitaliseringsstrategi: "Der afsættes i alt 160 mio. kr. til initiativet i perioden 2024-2026 til teknologiforståelse i folkeskolens undervisning".
Den 19. marts 2024 kom der en ny aftale om folkeskolen, og her har folkeskoleforligskredsen (S, V, M, LA, KF, RV og DF) omprioriteret beløbet, så det nu er blevet til en årlig bevilling på 160 mio. kr. afsat til kvalitetsløft af understøttende undervisning. Beløbet vil fremover indgå i skolens timebank, hvor det lokalt besluttes, om timebanken skal bruges til indsatser og aktiviteter eller til at styrke kvaliteten, fx gennem to-voksenordninger, co-teaching mv.
Dermed er alle bindinger, der gjorde, at beløbet skulle bruges til teknologiforståelse, fjernet, og det er op til de enkelte skoler lokalt at beslutte, om der skal bruges penge på det.
Kunstig intelligens implementeres i Adobe Premiere Pro
Adobe er i fuld gang med at berige deres programmer med kunstig intelligens, og videoredigeringsprogrammet Premiere Pro får nu adgang til Adobe Firefly. Dermed kan brugerne fjerne eller tilføje AI-genererede objekter til deres scener. Noget, som er lidt vildt, er muligheden for at lade generativ kunstig intelligens forlænge videoklip, hvis der er brug for et par ekstra frames.
Der er ikke angivet en præcis udgivelsesdato for de nye funktioner, men de forventes at blive lanceret senere i år.
Mulighederne betyder også, at fx mediefagselever, som har adgang til Adobepakken, praktisk talt ikke kan undgå at bruge kunstig intelligens. Det bliver i hvert fald svært at håndhæve et forbud, for det er meget svært at se, når der er brugt AI. Omvendt ser vi måske også en modpol til alle disse muligheder, som fx en række dogmeregler, hvor alt igen skal være autentisk uden brug af teknologien.
Sidste uge udgav Meta en tidlig version af deres Llama 3-model som open source, som er på niveau med ChatGPT 4, Anthropic's Claude 3, Google Gemma og Google Gemini. På visse parametre skulle den nye version også præstere bedre i benchmarktests.
Eftersom Llama 3 er gratis og open source, påvirker dette nu markedet for sprogmodeller. Googles og OpenAIs modeller koster omkring 160 kr. pr. måned, og Llama 3 kan vise sig at være en alvorlig konkurrent til disse.
Ud over at udgive Llama 3 er Meta ved at udvikle en efterfølger, der har 400 milliarder parametre og vil være i stand til at levere multimodale svar.
Det er muligt at downloade og afvikle Llama 3 på sin egen computer via LM Studio.
For noget tid siden delte vi en forskningsartikel, hvor forskerne ud fra et billede og et lydklip kunne animere det og skabe en lille videofilm. Microsoft har en lignende teknologi, som de kalder VASA-1, og den virker meget overbevisende og meget bedre end det, vi tidligere har set.
0:00
/0:57
0:00
/0:11
Teknologien kan anvendes i læremidler til at animere indhold ud fra lydklip og billeder, men kan også bruges til at skabe misinformation. Derfor ønsker Microsoft ikke at udgive deres produkt, før de har sikret sig, at teknologien bliver brugt ansvarligt.
Fremtiden for sprogundervisning måske i fare på grund af AI-teknologi
Illustration af Matteo Giuseppe Pani
Ifølge en artikel udgivet i The Atlantic af Louise Matsakis, oplever vi en mulig nedgang i behovet for at lære fremmedsprog på grund af fremkomsten af kunstig intelligens. I lande som USA og Australien er der netop sket en betydelig nedgang i antallet af studerende, der studerer fremmedsprog, og i artiklen stilles der spørgsmål ved værdien af traditionel sprogundervisning.
Det er blandt andet teknologier som deepfake-videoer og avancerede oversættelsesprogrammer, der er med til at ændre vores tilgang til det at lære sprog. Eksempelvis nævner Louise Matsakis, at software som HeyGen kan skabe videoer, hvor forfatteren taler flydende kinesisk, selvom vedkommende har begrænset erfaring med sproget. Der advares dog om, at selvom teknologien kan tilbyde nye bekvemligheder, kan den ikke erstatte den dybere menneskelige oplevelse og kulturelle forståelse, der også ligger i at lære et andet sprog. Artiklen understreger også, at uddannelsesinstitutioner bør fokusere mere på interkulturelle kompetencer fremfor blot grammatik og ordforråd.
Andrew J. Peterson fra University of Poitiers har undersøgt konsekvenserne af kunstig intelligens på forståelsen af viden og kultur i samfundet. Her introducerer han begrebet videnskollaps (knowledge collapse), som beskriver en situation, hvor afhængigheden af kunstig intelligens til at generere og tilgå information gradvist mindsker menneskelig viden og kulturel rigdom over tid.