I ugens nyhedsbrev fokuserer vi igen på, hvordan kunstig intelligens påvirker undervisningen. Som underviser står man over for et valg: Skal man omfavne de nye muligheder eller forholde sig skeptisk afventende? Uanset perspektiv mener vi, at nysgerrighed og konkret afprøvning er afgørende for at opnå en nuanceret forståelse af teknologiens betydning for fag og pædagogisk praksis.
Vi mener, at man bør undgå at se AI som et enten-eller, hvor man enten tager det hele til sig eller afviser det blankt. I stedet handler det om at forstå både de konstruktive anvendelsesmuligheder og de potentielt problematiske aspekter ved teknologien. I vores nyhedsbrev og artikler på Viden.AI har vi derfor fokus på åben dialog, deling af erfaringer og kritisk refleksion, så vi sammen kan blive klogere på en hverdag og en fremtid, hvor kunstig intelligens spiller en stadig større rolle.
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
- Gymnasieelev Villads Østerdahl mener, at AI skaber umotiverede elever og opfordrer til en åben debat om, hvordan gymnasierne bør tilpasse sig en AI-præget fremtid.
- Samtidig så understreger Jeppe Klitgaard Sticker, at åbenhed omkring brugen af generativ AI er nødvendig for at styrke tillid og etisk sammenhæng i undervisningen.
- Peter Norvig mener, at AI kan revolutionere undervisningen ved at gøre læring mere personlig og styrke lærernes mulighed for at skabe dybere relationer til deres elever.
- Forfatteren Louise Juhl Dalsgaard advarer mod at overlade sprog og menneskelige relationer til kunstig intelligens, fordi nuancer og empati går tabt.
- Morten Hesseldahl advarer om, at AI kan true dannelsen og den danske identitet ved at svække vores skriftlige evner og indføre værdibaserede skævheder.
- Lex.dk udvider sit danske vidensleksikon med tusindvis af sundhedsartikler som led i et fremstød for faktabaseret oplysning, der skal modvirke misinformation og techgiganternes kildeløse svar.
- Mange mennesker foretrækker digte skrevet af kunstig intelligens fremfor digte af klassiske forfattere som Shakespeare, viser en ny undersøgelse.
- AI kan effektivisere forskning, men advokater advarer mod potentielle risici for lækage af patenter og andre fortrolige oplysninger.
- OpenAI introducerer “Operator” i 2025, en AI-agent, som kan håndtere opgaver selvstændigt og ændre den måde, vi bruger teknologi på.
God læselyst!
Gymnasieelev: Kunstig intelligens skaber umotiverede elever
Gymnasieeleven Villads Østerdahl sætter i et debatindlæg i Politiken fokus på kunstig intelligens’ rolle i gymnasiet. Han beskriver, hvordan værktøjer som ChatGPT og Jenni.ai allerede er blevet en integreret del af mange elevers hverdag, men også hvordan de har skabt en grundlæggende følelse af manglede motivation.
Han problematiserer det karakterpres, der får elever til at prioritere hurtige og perfekte besvarelser fremfor at bruge mange timer på en opgave, som AI kan løse på få minutter. Han efterlyser, at kunstig intelligens i stedet ses som et værktøj, der kan styrke læring frem for blot som en “snydemetode”.
Villads Østerdahl frygter, at gymnasieuddannelsen mister sin relevans, hvis den ikke tilpasses en fremtid, hvor AI er allestedsnærværende. Han opfordrer til en åben debat om, hvordan gymnasieuddannelsen kan integrere kunstig intelligens konstruktivt.
Behov for større gennemsigtighed i underviseres brug af generativ AI
Jeppe Klitgaard Sticker skriver i sit nyhedsbrev, at brugen af generativ AI i undervisningen rejser vigtige spørgsmål om etik og tillid. Teknologien kan effektivisere undervisernes opgaver, men hvis den anvendes uden åbenhed over for de studerende, kan det undergrave autenticitet og tillid i undervisningsforløbet. Artiklen fremhæver, at mange undervisere anvender AI til opgaver som feedback og bedømmelser, hvilket kan give de studerende indtryk af, at underviserne ikke tager deres arbejde alvorligt, hvilket kan svække de studerendes motivation. Denne udvikling kræver en proaktiv tilgang til teknologiens rolle i undervisningen for at undgå utilsigtede konsekvenser.
Artiklen understreger behovet for åbenhed omkring brugen af AI-værktøjer og opfordrer undervisere til at kommunikere åbent om deres anvendelse af teknologien. Forslaget indebærer en “ny kontrakt” med de studerende, hvor teknologiens rolle og menneskelig interaktion afbalanceres, samt at institutionerne indfører klare standarder og retningslinjer for AI-brug. Dette vil skabe større etisk sammenhæng og gennemsigtighed, styrke gensidig tillid og fremme forståelsen af kritisk tænkning i AI-æraen.
Peter Norvig: AI kan transformere uddannelse ved at styrke både læring og relationer
Peter Norvig, en ledende forsker inden for AI og Distinguished Education Fellow ved Stanfords Human-Centered AI Institute, holdt for nylig en præsentation på University of Utah, hvor han talte om, hvordan store sprogmodeller kan transformere uddannelsessektoren. Norvig fremhævede, at AI har potentiale til at personliggøre læring, hvor hver studerende kan få adgang til en AI-tutor, mens undervisere kan få en AI-assistent til at understøtte deres arbejde. Målet er at skabe mere effektive og engagerende læringsoplevelser, hvor lærere får bedre muligheder for at fokusere på deres relation til eleverne.
Peter Norvig reflekterede over uddannelsens formål og påpegede, at AI kan hjælpe med at styrke elevernes kritiske tænkning, personlige motivation og sociale færdigheder, men understregede, at det kræver balance og gennemtænkt integration. AI kan ikke kun være en effektiv vidensformidler, men skal også fremme samarbejde, dannelse og en dybere forståelse af komplekse emner.
I sin præsentation understregede Peter Norvig, at uddannelse i AI-æraen ikke kun handler om videnoverførsel, men også om at opbygge menneskelig interaktion og samarbejde, hvor teknologi fungerer som et værktøj til at understøtte disse processer. Hans vision er, at AI skal styrke lærernes evner frem for at erstatte dem, og at læring skal forblive forankret i menneskelige forbindelser og kritisk refleksion.
Se hele præsentationen her:
Vi kan ikke overlade sproget til ChatGPT og maskiner
Forfatteren Louise Juhl Dalsgaard argumenterer i en klumme på POV for, at kunstig intelligens og værktøjer som ChatGPT mangler nuancer og empati i sproglig formidling og derfor ikke kan erstatte menneskelig kommunikation, især i kritiske situationer. Hun giver et eksempel med en traumatiseret ukrainsk kvinde i Danmark, som gennem Google Translate får besked om, at hendes børn skal tvangsfjernes – en situation præget af misforståelser og mangel på omsorg.
Louise Juhl Dalsgaard mener, at sprog er mere end ord: det handler om situationsfornemmelse og følelser, som maskiner ikke kan fange. Hun anerkender, at AI kan være et nyttigt værktøj i visse sammenhænge, men kritiserer, at vi risikerer at miste “mellemregningerne” i samtaler, kunsten og relationerne, hvis vi overlader for meget til teknologien.
Læs hendes klumme her:
Øget brug af AI kan true vores evne til at udtrykke os skriftligt
Ligesom Louise Juhl Dalsgaard er forfatteren Morten Hesseldahl også meget skeptisk over for sprogmodellerne. Han påpeger, at udbredelsen af sprogmodeller risikerer at svække vores evne til at formulere os skriftligt og forstå kildernes oprindelse. Han udtrykker bekymring over, at fremtidens AI-svarmaskiner ikke kun vil mangle verificerbare kilder, men også potentielt indeholde moralsk og politisk farvet indhold. Ifølge Morten Hesseldahl kan dette true vores dannelse og identitet ved at fortrænge kvalificeret viden og introducere værdibaserede skævheder i det, vi bliver præsenteret for.
Samtidig mener han, at det er vigtigt, at der udvikles en dansk sprogmodel for at beskytte danske værdier og kultur.
Han fremhæver også, at intentionen bag kunst, litteratur og kommunikation er væsentlig, og at interaktionen med AI skaber en risiko for at miste denne menneskelige forbindelse. AI’s udbredelse i samfundskritiske sektorer som sundhedssektoren og uddannelsessektoren kan føre til effektiviseringer, men også til tab af kontrol og identitet.
Læs mere på Berlingske (bag betalingsmur):
Lex.dk styrker kampen mod misinformation med tusindvis af nye sundhedsartikler
Lex.dk, Danmarks Nationalleksikon, har opdateret sin vidensbank med 13.000 nye artikler om krop, sundhed og sygdom, skrevet af eksperter for at styrke dansksprogede fakta og modvirke misinformation.
Lex.dk søger at være en pålidelig kilde i modsætning til kommercielt styrede platforme som Google og ChatGPT, som ofte leverer svar uden kilder og kan have en værdibaseret skævhed. Ole Kaag Mølgaard fra Lex.dk fremhæver, at faktabaseret viden og kildekritik er afgørende i en tid, hvor de fleste søgninger resulterer i hurtige, kildeløse svar.
Med flere bidragende fagfolk planlægger Lex.dk yderligere artikler og ønsker at etablere en dialogbaseret AI-løsning med sit omfattende indhold.
Læs mere i Politiken:
Kunstig intelligens’ poesi udfordrer menneskelig kreativitet
Et studie offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports viste, at deltagere ofte foretrak digte skrevet af AI frem for værker af kendte digtere som H.C. Andersen, Shakespeare og T.S. Eliot. Studiet præsenterede 1.634 deltagere for ti digte, hvoraf halvdelen var menneskeskabte og halvdelen AI-genererede.
Forsøgspersonerne kunne sjældent skelne mellem de to typer digte og troede ofte, at AI-digte var skrevet af mennesker. Når deltagerne vurderede digtene ud fra egenskaber som kvalitet og skønhed, blev AI-digtene generelt bedømt højere, når deres oprindelse var ukendt. Forskerne mener, at AI-digtene fremstod mere tilgængelige og forståelige end klassiske værker, der ofte blev vurderet som “meningsløse”.
Eksperter som professor Morten Axel Pedersen og lektor Lotte Philipsen påpeger dog, at AI’s evne til at efterligne menneskeskabte stilarter ikke er en trussel mod menneskelig kreativitet. De ser AI som en “co-pilot”, der kan understøtte og forbedre menneskers kunstneriske processer.
Ifølge eksperterne skyldes AI’s præstationer ikke ægte kreativitet, men snarere en teknisk efterligning af sprogmønstre og stil. AI’s rolle som en kreativ medhjælper frem for en erstatning understreger, at menneskelig kreativitet er drevet af følelser, motivation og erfaring – noget, som AI ikke kan matche.
Sikker brug af AI i forskning uden at kompromittere patenter og fortrolighed
AI har potentiale til at effektivisere forskningsarbejde markant, men advokat Reza Ahmadian advarer mod risikoen for utilsigtet lækage af patenter, forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Til Science Report giver han råd om, hvordan man navigerer sikkert i AI’s gråzoner.
Reza Ahmadian anbefaler at bruge AI-værktøjer, der sikrer fortrolighed, såsom betalte løsninger, hvor man kan fravælge datatræning. Gratis AI-modeller indebærer ofte en risiko for datadeling. Han påpeger, at GDPR-reglerne er et værdifuldt værn mod potentielle faldgruber ved deling af personoplysninger med AI og opfordrer til særlig forsigtighed ved deling af følsomme oplysninger.
Læs mere på Science Report (bag betalingsmur)
OpenAI lancerer AI-agenter i januar
OpenAI vil lancere en ny type AI-agent kaldet “Operator” i januar 2025, der kan udføre opgaver på vegne af brugere uden konstant menneskelig indgriben. Disse computerbaserede AI-agenter kan udføre komplekse opgaver såsom booking af rejser, håndtering af arbejdsopgaver og kodning. Det markerer et skifte væk fra traditionelle chatbots mod AI, der tager mere aktiv handling. OpenAIs “Operator” forventes at integrere med eksisterende arbejdsprocesser og værktøjer for at forenkle brugernes hverdag.
Lignende initiativer kommer fra virksomheder som Anthropic og Google, som også udforsker automatisering i AI-systemer. Fremtidens AI-agenter kan føre til øget produktivitet og muligvis ændre den måde, vi interagerer med teknologi på ved at tage direkte handling på opgaver frem for blot at reagere på brugernes anmodninger. Udfordringer såsom datasikkerhed og gennemsigtighed vil dog være afgørende for at sikre brugernes tillid.
Bag betalingsmur
Bag betalingsmur