I ugens nyhedsbrev fokuserer vi på, hvad der sker, når børn bruger kunstig intelligens i form af en chatbot som Snapchats MyAI. En ny rapport fra Børns Vilkår afdækker, hvordan børn forholder sig til de nye teknologier, og opfordrer til et forbud mod menneskeliggjorte AI-chatbots rettet mod børn.

Når man arbejder med kunstig intelligens, kan det virke som om, teknologien er overalt, og at alle har taget den til sig. Men en undersøgelse fra Reuters Institute og Oxford University viser, at selvom 61% af danskerne kender til ChatGPT, bruger kun 1% det dagligt.

Region Midtjylland har valgt at støtte flere projekter, der fokuserer på at integrere kunstig intelligens i ungdomsuddannelserne. Det bliver spændende at følge de 5 ud af 15 projekter, der arbejder med kunstig intelligens i undervisningen.

I sidste uge løftede OpenAI sløret for ChatGPT Edu, en ny version af ChatGPT designet til universiteter. Der er ingen melding om, hvorvidt ChatGPT Edu kommer til Danmark, men eftersom det har svært ved at efterleve GDPR og AI-forordningen, virker det ikke sandsynligt.

Til sidst har vi en række spændende artikler og nyheder fra ind- og udland.
Tak, fordi du læser med.


Børns Vilkår: Hvordan forholder børn sig til videoindhold, influencere og AI-chatbots?

Børns Vilkår har netop udgivet rapporten "Børns liv med sociale medier," som belyser en række vigtige emner omkring børns brug af digitale platforme, herunder deres interaktion med AI-chatbots som MyAI på Snapchat. Undersøgelsen viser, at mange børn allerede i 4. og 7. klasse bruger AI-chatbots, og at disse chatbots ofte bliver deres første møde med kunstig intelligens. Børn, der føler sig ensomme, kan udvikle en fortrolighed med chatbots, hvilket rejser bekymringer om de psykologiske konsekvenser.

I rapporten fremhæves behovet for at forbyde menneskeliggjorte AI-chatbots for børn under 18 år, indtil uafhængig forskning har bevist, at de kan anvendes uden skadelige konsekvenser for børns trivsel.

Rapporten giver god indsigt i børns digitale liv og fremlægger konkrete anbefalinger til at forbedre børns sikkerhed og trivsel på sociale medier.

Ny rapport om børn og sociale medier: At være på mobilen er den foretrukne hverdagsaktivitet blandt børn i 7. klasse
De fleste børn i 7. klasse foretrækker at være på mobilen i fritiden. Samtidig bliver børn yngre og yngre, når de debuterer på sociale medier. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår, der undersøger børn og unges liv med sociale medier.
Børns Vilkår slår alarm: Forbyd menneskeliggjorte ai-chatbots til børn
Læs mere her.

Studie: Få bruger chatbots dagligt

Reuters Institute og Oxford University har udført undersøgelsen "What Does the Public in Six Countries Think of Generative AI in News?", hvor de fokuserer på offentlighedens bevidsthed, brug og holdninger til generativ AI i journalistik og andre sektorer. Data blev indsamlet via en online spørgeskemaundersøgelse i seks lande: Argentina, Danmark, Frankrig, Japan, Storbritannien og USA. Tallene gælder kun for dem, der er online, ikke hele befolkningen.

I Danmark har 61% af internetbrugerne hørt om ChatGPT, men kun 1% bruger det dagligt, mens 27% har prøvet det en eller to gange. 21% har ikke hørt om AI-værktøjer som for eksempel Copilot og Gemini. Brugen af generativ AI er lidt mere udbredt blandt personer med højere uddannelse.

66% forventer, at generativ AI vil have stor indflydelse på nyhedsmedierne inden for de næste fem år. Men der er lav tillid til, at sektorer som sociale medier (21%) og nyhedsmedier (26%) vil bruge AI ansvarligt.

Danskerne er mere komfortable med AI-genererede nyheder om mode (+7%) og sport (+5%) end om politik (-33%) og internationale anliggender (-21%). Generelt er accepten af AI-genereret indhold lav blandt ældre.

Sammenfattende er der høj bevidsthed, men også skepsis over for AI's anvendelse og indvirkning, især inden for journalistik og bredere samfundsmæssige forhold.

Kilde: Reuters og Reuters (pdf).

Few people use generative AI daily despite ChatGPT hype, study finds
A new study by the Reuters Institute for the Study of Journalism and the University of Oxford reveals that, despite the hype, only a few users regularly use ChatGPT. The study focuses in particular on the perceived use of generative AI in journalism.

Region Midtjylland fremmer AI-kompetencer på ungdomsuddannelser

Region Midtjylland støtter flere projekter, hvor der er fokus på kunstig intelligens på ungdomsuddannelser. Et af de projekter, der modtager støtte, er Learnmark Horsens, der har fokus på, at eleverne opnår AI-kompetencer, der er relevante for arbejdsmarkedet. Her gennemfører de et projekt, der skal give svar på, hvordan skoler kan bruge AI i undervisningen.

Niels Yde, direktør for Learnmark Horsens, siger: Vi er især nysgerrige på mulighederne, og vi er meget bevidste om, at vi skal klæde vores elever på til en fremtid, hvor AI vil være et naturligt arbejdsredskab for mange. Derfor er vi glade for, at projektet blev tilgodeset, så vi sammen med de øvrige projektdeltagere kan udvikle forløb, der kan være med til at fremtidssikre vores uddannelser.

Region Midtjylland har støttet 15 projekter, og herunder har vi listet de 5, der omhandler kunstig intelligens i undervisningen.

Feedback i en AI-tid (Horsens)

Horsens Gymnasium & HF søger om tilskud til et projekt, der har til formål at undersøge og finde svar på, hvordan kan man tilrettelægge skrivning på en måde, hvor underviseren kommer tættere på elevernes skriveprocesser, og hvordan lærerne bedst kan understøtte og udvikle eleverne i forbindelse med skriveprocesserne.

Samlet projektsum: 1,536 mio. kroner.
Region Midtjylland støtter med 0,457 mio. kroner.

AI - Didaktik, sprog og kompetencer til fremtiden (Horsens)

Learnmark Horsens søger om tilskud til et projekt, der sigter mod at præsentere, hvordan erhvervsskolerne kan tilpasse sig den stigende betydning af AI. Gennem undersøgelser og udvikling på både erhvervsfaglige og erhvervsgymnasiale områder, skal der skabes tre AI-didaktiske modeller og en AI-kompetencemodel.

Disse skal give svar på, hvordan skoler kan bruge AI i undervisningen til at differentiere, fremme læring og sikre, at eleverne opnår AI-kompetencer, der er relevante på arbejdsmarkedet.

Der fokuseres særligt på sprogfagene i det erhvervsgymnasiale område, da de i stigende grad udfordres af AI.

Samlet projektsum: 9,735 mio. kroner.
Region Midtjylland støtter med 5,052 mio. kroner.

Skriftlighed forfra (Aarhus)

Aarhus Business College søger om tilskud til et projekt, der har til formål at styrke elevernes læring ved at tænke skriftlighed forfra og tænke i, hvordan AI bliver en læringsressource.

Det gøres ved at der udvikles moduler til efteruddannelse af lærere samt moduler til elever i grundforløbet, der klæder dem på til at forstå AI-teknologien og introducerer dem til grundlæggende prompting-kompetencer (hvordan man kommunikerer med AI).

Samlet projektsum: 2,642 mio. kroner.
Region Midtjylland støtter med 1 mio. kroner.

Digitalt Grundforløb på STX (Randers)

Randers Statsskole søger om tilskud til et projekt, der har til formål at styrke elevernes digitale dannelse ved at gennemføre et samlet undervisningsforløb tidligt i deres gymnasietid. Her får eleverne central faglig viden om digitale systemers indretning, vores muligheder i samspillet med dem, og deres effekter på menneskeadfærd såvel som samfundsstrukturer.

Samlet projektsum: 0,554 mio. kroner.
Region Midtjylland støtter med 0,145 mio. kroner.

Lær med AI (Randers)

Randers Social- og Sundhedsskole søger om tilskud til et projekt, der har til formål at uddanne undervisere på de deltagende uddannelsesinstitutioner i at forstå og anvende kunstig intelligens som et redskab, der kan understøtte elevernes læring.

De deltagende undervisere skal introduceres til AI og anvendelsesmulighederne, hvorefter partnerskabet vil udvikle undervisningsmaterialer og aktiviteter, der introducerer eleverne til AI, dens potentialer og faldgruber, med fokus på ansvarlig og effektiv anvendelse.

Samlet projektsum: 1,027 mio. kroner.
Region Midtjylland støtter med 0,492 mio. kroner.

Læs mere på regionens hjemmeside:

20 mio. kroner til bl.a. kunstig intelligens i undervisning og fokus på EuroSkills 2025
Region Midtjylland sender penge til 15 projekter, der skal være med til at udvikle ungdomsuddannelserne i regionen.

OpenAI introducerer ChatGPT Edu

OpenAI har netop introduceret ChatGPT Edu, som er en ny version af ChatGPT, der er designet til universiteter og tiltænkt studerende, forskere og administrativt personale.

OpenAI skriver, at ChatGPT Edu har indbyggede funktioner som dataanalyse, søgning på nettet, forbedret sprog, opsummering af dokumenter, oprettelse af GPT'er og højere beskedgrænser end den gratis version. Samtidig er der fokus på databeskyttelse, gruppetilladelser, SSO, SCIM 1 og administation af GPT-modeller.

OpenAI discounts ChatGPT for universities and non-profit organizations
OpenAI has launched new programs to make its AI tools more accessible to universities and nonprofit organizations.

Ugens nyheder

Rethinking College Education In An AI Work Future
The education system is undergoing a digital transformation, are they preparing the next generation to seize the opportunities of AI and robotics?
Kunstig intelligens tvinger os til at gentænke også de praktiske prøver
På uddannelsesområdet bør vi fokusere på, hvordan vi kan bruge AI til vores fordel. AI kan nemlig være en kærkommen hjælp til både elever, lærere og skoler, hvis vi omfavner det med åbent sind og visionær tankegang, skriver Tina Voldby.
AI vil sluge lige så meget strøm som hele Sverige. Nu har københavnske forskere en løsning
Fremtidens kunstige intelligens (AI) vil kræve store mængder energi. Det kalder på et mere klimavenligt alternativ, påpeger forskere i nyt studie.
Nyhedsbrev maj 2024: AI i undervisning: de næste skridt
Det er tid til at tage de næste skridt mod at integrere generativ AI i undervisning og eksamen. Hvordan kan jeg som underviser få hjælp til at tage disse skridt, og inden for hvilke rammer kan jeg anvende generativ AI i min undervisning? Det er nogle af de spørgsmål, som dette nyhedsbrev vil give svar på.
Til bords med ministeren i kamp mod tech-giganterne
Kunstig intelligens gør, at vi skal ændre samtalen i klasserummet
Grundtvigsk Forum | Skolen for livet: Hvis skolen er for livet, hvad…
KLUMME. I denne udgave af vores faste klumme ‘Skolen for livet’ peger Birgitte Vedersø, som er formand for ekspertgruppen om chatGPT og eksamen, på, hvad…
Lærerforening: Alt er på plads, vi venter bare på politisk vilje til at udfolde et it-fag
Det er afgørende, at vores unge klædes på til deres digitale liv. Men et obligatorisk it-fag bliver kun godt med uddannede lærere, og det tager tid, skriver Jacob Stenløkke Bendtsen.
OpenAI upgrades free ChatGPT with internet access and more
OpenAI extends the free ChatGPT with internet access, image analysis, data analysis, file upload and GPTs (custom chatbots).
“Platonic Representation Hypothesis”: Is AI converging on a common model of reality?
A new study argues that different AI models converge on common representations as they grow. The convergent representation could be a statistical model of the underlying reality.